..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

tirsdag den 13. januar 2015

Lys

Jeg tror at jeg har fundet ud af hvorfor jeg ikke skriver her længere, men foretrækker at skrive i en notesbog for mig selv og til mig selv.

 Igennem det sidste år, har jeg været meget fokuseret på begrebet 'lykke', og hvad der skal til for at gøre det til en del af mit liv. Jeg skrev i min notesbog for et år siden i morgen:

"Januar er ikke så lang som den plejer. 
Måske er depressionen for alvor væk.
Det er lidt som at komme ud af et langt, 
men velkendt forhold. 
Som om at tågen er forsvundet.
Nu er der ingen undskyldning mere"

Og igennem det sidste år, har jeg fundet færre og færre undskyldninger for min ulykke. 
Men denne blog var også med til at holde den i live. Min indstilling til den i det mindste. For igennem årene, hvor jeg bloggede ærlige ord, fik jeg også ærlige svar, kommentarer, ord og følelser. Fra folk som kendte mig, og folk som ikke kendte mig. Og i lang tid lod jeg det gå mig på, selv om jeg altid har haft tanken, som burde have båret mig: "Det betyder ikke noget". 

Men min ærlighed og til tider uærlighed, kostede skår på min facade, og skår på min sjæl. I sandhed kan jeg også føle at det var en god ting, for på en eller anden måde gav det et klarsyn, som jeg ikke selv kunne have indset. På den anden side, forstår jeg ikke at jeg udleverede min sårbarhed til fri skue. 

Da tågen havde forsvundet i løbet af nogle måneder, har et svar også stået klart for mig. Jeg har alt jeg behøver. Lige her. Lige nu. Jeg har været uendelig heldig at have de mennesker med mig, som jeg deler min hverdag med, mit liv med og mine minder med. Jeg bor i hippiehybel med tre fantastiske mennesker, jeg skal ud og rejse med Emma, Karen og Marie, og jeg har fundet ting, som gør mig glad. Verden kan tit gøre mig ked af det, og det sidste år, har jeg brugt på at fokusere på min verden, frem for vores. 

Der er så mange ting jeg ikke forstår, Verden. 
Og til tider kan det gøre mig så inderligt ulykkelig. 
Jeg forstår ikke hvorfor folk bærer så meget ondt. 
Og jeg forstår endnu mindre, hvorfor de lader den gå ud over så mange andre. 
Jeg forstår ikke denne egoisme, som fylder så mange mennesker.
Ej heller hadet, som udtrykkes over for tilfældigheder. 

Så derfor lukker jeg mig inde
I hjerterum, som har plads

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages