..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

tirsdag den 28. januar 2014

Frost

Mine tanker er i fortiden
Mine bekymringer i fremtiden
og jeg selv befinder mig et sted
midt    i    mellem
og prøver at undgå
dét der "nu"

Januar er ikke så lang som den plejer. Måske er depressionen for alvor væk. Det er lidt som at komme ud af et langt og velkendt forhold. Som om at tågen er forsvundet. Nu har man ingen undskyldning mere. Nu er det nu. Pludseligt!
  Hurtigt! 
Voksen, moden. Beslutninger. Forpligelser. Skræmmende. Nogle gange er jeg forbandet træt af mit eget selskab. Måske fordi at jeg ikke længere skal finde mig selv, men at jeg er ved at lære mig selv at kende. Og måske er jeg ikke så slem endda - man kan vel altid bare blive bedre. 

Nyt

Jeg har lavet lidt om på bloggen. Ikke at jeg tror at det er noget, som kommer til at påvirke et synderlig stort befolkningstal, men nu for min egen skyld er det blevet lidt nyt. Friskt. Nu må jeg se om jeg kommer til at holde af det.

Mandag bød på tømmermænd. Og mange af dem. Det fatter man ikke rigtigt, siden det jo er.. mandag. Sagen er at vi havde et par tøser ovre for at se håndbold og vi jokede lidt med idéen om at drikke os fulde hvis Danmark vandt guld i håndbold eller at tage på bar og drikke vores sorger væk hvis de tabte. Hvilket de jo gjorde. Efter håndbold var vi Marie, Karen, jeg og Mette, en af vores veninder, og vi så "Arvingerne" på DR1 og begyndte så småt på nogle afleveringer efterfølgende.

Så kom vi i tanke om alkohol.
Vi havde ret meget tilbage.
Skulle man aldrig? Åh, skulle man aldrig?

Lige pludseligt var vi i Gaden og derefter holdte vi morgenfest herhjemme, hvilket resulterede i et par klager fra naboerne, hvilket heldigvis ikke var så vrede. Så nu har vi købt chokolade til dem, som en undskyldning.

Jeg ryster på hovedet af mig selv, men smiler til gengæld også ved tanken om at vi kan. Vi kan! Og vi gør! For hvorfor ikke? Vi er unge, vi bor her - sammen - og vi nyder de sidste par måneder i denne vanvidshybel.

Og derfor skammer jeg mig heller ikke. For hvornår pokker skulle jeg kunne gøre sådanne ting igen?

Så jeg nyder. At leve. Her. I Aalborg. Sammen med Marie og Karen. Jeg elsker det.

Jeg er velsignet

onsdag den 22. januar 2014

Jeg vil

Jeg vil...

Jeg vil have en lejlighed i København. Vinduer, lys, ikke mere rod.
Jeg vil have et soveværelse med en stor seng, og den skal stå i midten af rummet, for det gør man når man er vokset op. Overfor skal der være et wallstick af verdenen i sort med en urviser i midten af det.

Jeg vil have en japansk spidshund og lære den tricks og give den et underligt navn og være en fantastisk hundemor. 

Jeg vil studere antropologi eller psykologi eller et eller andet andet og tage et semestre i udlandet, tage hunden med og udleje lejligheden.

Jeg vil have styr.

På mig selv, min lejlighed, mit studie, mit kærlighedsliv (hvis det er der), mine venner og veninder og min familie. Jeg vil finde ro i mig selv og have "One Day" af Asaf Avidan spillende ud af et enkelt anlæg i min stue, hvor jeg kan gå rundt på bare fødder på mit persiske tæppe. 

Og jeg vil savne at bo med Karen og Marie i Aalborg, hvor jeg havde styr på noget, men hvor det hele var fra dag til dag og man tog det hele med et smil - og jeg vil stadig gøre det. Jeg vil smile og være glad og lykkelig. 

Og jeg skal ikke skynde mig. Jeg har ikke travlt. 
Men aller først vil jeg rejse til Australien. Jeg vil se og nyde og elske og jeg vil græde af hjemve og fylde min mave med lykke og oplevelser. 

Jeg glæder mig. Der er altid noget at se frem til.  

Pages