..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

mandag den 17. november 2014

Retrospektiv

Jeg har trådt et trin op af min uendelige spiraltrappe
Ikke at det er ubehageligt, det glæder mig. Og jeg er spændt
På at se hvad der gemmer sig, ikke for enden,
for hvem siger at den har en, men på det næste trin
for hvis dette blot var et, så tør jeg ikke drømme om det næste

torsdag den 9. oktober 2014

Grønt

Min verden er blevet grøn, og det har den efterhånden været i noget tid.
Og jeg får svedige håndflader og mit hjerte slår knuder om sig selv.

Jeg er ramt.

mandag den 29. september 2014

Tak

Hej

Verden
Mig
Eller hvem der nu engang kigger med

Jeg er kommet på plads i min nye lejlighed, med mine nye roomies. Med Marco, fra efterskolen, Emilie fra gymnasiet og Steen. Og vi har det godt. Mit værelse er stort set fuldendt, og her er plads og ro. Vigtigst af alt har jeg selv ro, og jeg har det godt.

Livet behandler mig godt og stabilt, og jeg er møg hamrende glad for at have fået et fuldtidsjob på en lille, hyggelig restaurant.
Jeg er glad for min nye lejlighed
Og jeg er glad for alle mine relationer, som jeg efterhånden er ved at vænne mig til også er stabilt i mit liv.

Og jeg skal have set verdenen - i første omgang noget af den med Karen og Marie.

Jeg er taknemmelig, Verden, for den måde du behandler mig på for tiden.


onsdag den 4. juni 2014

At holde fast

Vi er ved at være der.

Det er ved at være slut.
Det var de gymnasie år.

Jeg har stadig ikke nogen idé om hvor jeg kommer til at bo, eller hvor jeg skal arbejde. Forleden var jeg nede med en ansøgning i Monki, men jeg tvivler på at det bliver til noget, på trods af at de søgte en til fuldtidsarbejde. Jeg har ikke lige frem den vilde viden om tøj, eller erfaring inde for området.

Men jeg er fortrøstningsfuld.

..og jeg har hundreder af ord i mig, som ikke kan komme ud.

tirsdag den 15. april 2014

(Gid klokken var) 5 om morgenen

Jeg kan ikke lide når klokken er 17.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har aldrig brudt mig om det. Det er en irriterende mellemting mellem eftermiddag og aften, og man gider aldrig at være ude klokken 17, for så skal man alligevel snart hjem og spise - det er måske dér hele irritationen omkring klokkeslættet er opstået.

Det hele er blevet så kontinuerligt, at det på en måde er gået i stykker. Jeg kan mærke spændingen i at vi snart er færdige med 3.g, med gymnasiet. Den kontinuitet, som ellers har præget min hverdag, mit skoleliv og min fritid er nu blevet så sammensmeltet at jeg ikke kan skille det ad.  

Jeg gider ikke at lave afleveringer mere.
Jeg gider ikke timerne mere.
Jeg gider ikke at forårsvejret byder så meget blæst.

Så derfor sover jeg,
drikker jeg,
ter mig,
hygger mig -

og venter.

For der er altid noget, som er værd at vente på og hele denne process, som jeg gennemgår nu, som jeg sidder fast i, er egentlig blot en ventetid - men har hele livet ikke været det indtil videre?


onsdag den 26. marts 2014

Sidste uge

Det her er sidste uge

Den sidste uge før jeg bliver 20.
Den sidste uge som teenager.

Ikke at det skræmmer mig synderligt meget, dog er det lidt underligt at skulle sige at jeg er 20. Det er som om, at jeg slet ikke har opdaget at jeg har været 19. 18 år var en gylden tid. Hjemmeboende med SU og 1.g - no worries.

Og nu skal jeg til at være 20. Om et år skal jeg til at være 21 og før jeg ved af det, er jeg i "tyverne". De skræmmende tyvere.

Desuden er det min sidste uge uden nogen tatoveringer. Jeg skal tatoveres om præcis en uge - dagen før min 20 års fødselsdag. Jeg skal ligge i 5-6 timer og få tusset mit højre lår. Det bliver vanvittigt og jeg glæder mig som et lille barn, men alligevel er det ikke gået op for mig endnu.

Den idé, som fandt sted i mit hoved sidste sommer bliver nu en realitet. Jeg har i flere måneder vidst hvordan den skulle se ud, udvalgt en tattovør og fået en skitse. Og nu kommer det til at ske.

Denne uge tegner godt.
Dette år tegner godt.

og solen titter frem

onsdag den 26. februar 2014

$$

Jeg åbner køleskabet i håb om at der er dukket noget op siden sidst.
Det er der ikke.
Der ligger noget pålæg, lidt ost, men vi har intet brød.
Jeg kigger i skabet.
Musli, cornflakes, men jeg ved at vi ikke har noget mælk, så det kan være det samme.
26 kroner på kontoen - i det mindste er der SU på fredag.
Jeg er selv i minus - endnu engang. Det er ikke noget nyt.

Så jeg ryger en smøg i stedet. Det har jeg heldigvis sørget for at nasse sammen til.
Det skulle også være sultstillende, skulle det ikke?

Ps. Tak til SKAT
Tak for at trække 2500,- fra min SU

hjerte hjerte hjerte

onsdag den 5. februar 2014

Køb min kærlighed

Eftersom SKAT trak små 2500 kroner fra min SU i den her måned, er jeg ret på røven. Oveni underskuddet fra kvartalsregningerne i sidste måned, mit overdrevne tobakmisbrug og lidt for meget alkohol lidt for tit, fordi at vinteren viste sig at være lang alligevel, så har jeg absolut ingen penge.

Men hvis jeg havde, så havde jeg købt..

Disse Astoria-leggins fra quintess
150,-

Denne latterligt smukke ring fra Jacaranda Designs på etsy.com
85,-

Ledringe i tusindvis - Designed by Lei på etsy.com
68,-

Formiga Flower Sweater fra WEEKDAY
180,-

Lighter ring, som jeg ikke aner hvor man kan skaffe

Ekstremt højt og utrolig tæt på af Jonathan Safran Foer
180,-









mandag den 3. februar 2014

Herfra hvor vi står

Jeg stirrer ind i skærmen. Igen. Endnu en aften. Jeg prøver at finde noget musik, som jeg gider at lytte til, mens cigaretskoddet mellem mine fingre varmer huden. Lana Del Ray. Nej. For presentiøst. Vampire Weekend er for støjende. Jeg går med til "Finally Moving" af Pretty Lights. Den har nogle gode momenter.

Mit værelse ligner lort - endnu engang.
  Jeg har også stadig vasketøj i vores vaskekælder. Tror at det har hængt der i 3 uger nu.
Mine billeder på væggen bliver ved med at falde ned.
Og havde jeg egentlig ikke også en aflevering jeg manglede at lave?
Eller flere.
Flere, jo.

Og så mistede jeg igen i år min iPhone.
På en aften hvor jeg "ikke skulle drikke".
Endnu engang.

Men
jeg har lykke i maven
Den der uforklarlige glæde
Jeg glæder mig over
mig
og livet
og mine venner
og at jeg skal rejse
og at jeg først lige er gået i gang

tirsdag den 28. januar 2014

Frost

Mine tanker er i fortiden
Mine bekymringer i fremtiden
og jeg selv befinder mig et sted
midt    i    mellem
og prøver at undgå
dét der "nu"

Januar er ikke så lang som den plejer. Måske er depressionen for alvor væk. Det er lidt som at komme ud af et langt og velkendt forhold. Som om at tågen er forsvundet. Nu har man ingen undskyldning mere. Nu er det nu. Pludseligt!
  Hurtigt! 
Voksen, moden. Beslutninger. Forpligelser. Skræmmende. Nogle gange er jeg forbandet træt af mit eget selskab. Måske fordi at jeg ikke længere skal finde mig selv, men at jeg er ved at lære mig selv at kende. Og måske er jeg ikke så slem endda - man kan vel altid bare blive bedre. 

Nyt

Jeg har lavet lidt om på bloggen. Ikke at jeg tror at det er noget, som kommer til at påvirke et synderlig stort befolkningstal, men nu for min egen skyld er det blevet lidt nyt. Friskt. Nu må jeg se om jeg kommer til at holde af det.

Mandag bød på tømmermænd. Og mange af dem. Det fatter man ikke rigtigt, siden det jo er.. mandag. Sagen er at vi havde et par tøser ovre for at se håndbold og vi jokede lidt med idéen om at drikke os fulde hvis Danmark vandt guld i håndbold eller at tage på bar og drikke vores sorger væk hvis de tabte. Hvilket de jo gjorde. Efter håndbold var vi Marie, Karen, jeg og Mette, en af vores veninder, og vi så "Arvingerne" på DR1 og begyndte så småt på nogle afleveringer efterfølgende.

Så kom vi i tanke om alkohol.
Vi havde ret meget tilbage.
Skulle man aldrig? Åh, skulle man aldrig?

Lige pludseligt var vi i Gaden og derefter holdte vi morgenfest herhjemme, hvilket resulterede i et par klager fra naboerne, hvilket heldigvis ikke var så vrede. Så nu har vi købt chokolade til dem, som en undskyldning.

Jeg ryster på hovedet af mig selv, men smiler til gengæld også ved tanken om at vi kan. Vi kan! Og vi gør! For hvorfor ikke? Vi er unge, vi bor her - sammen - og vi nyder de sidste par måneder i denne vanvidshybel.

Og derfor skammer jeg mig heller ikke. For hvornår pokker skulle jeg kunne gøre sådanne ting igen?

Så jeg nyder. At leve. Her. I Aalborg. Sammen med Marie og Karen. Jeg elsker det.

Jeg er velsignet

onsdag den 22. januar 2014

Jeg vil

Jeg vil...

Jeg vil have en lejlighed i København. Vinduer, lys, ikke mere rod.
Jeg vil have et soveværelse med en stor seng, og den skal stå i midten af rummet, for det gør man når man er vokset op. Overfor skal der være et wallstick af verdenen i sort med en urviser i midten af det.

Jeg vil have en japansk spidshund og lære den tricks og give den et underligt navn og være en fantastisk hundemor. 

Jeg vil studere antropologi eller psykologi eller et eller andet andet og tage et semestre i udlandet, tage hunden med og udleje lejligheden.

Jeg vil have styr.

På mig selv, min lejlighed, mit studie, mit kærlighedsliv (hvis det er der), mine venner og veninder og min familie. Jeg vil finde ro i mig selv og have "One Day" af Asaf Avidan spillende ud af et enkelt anlæg i min stue, hvor jeg kan gå rundt på bare fødder på mit persiske tæppe. 

Og jeg vil savne at bo med Karen og Marie i Aalborg, hvor jeg havde styr på noget, men hvor det hele var fra dag til dag og man tog det hele med et smil - og jeg vil stadig gøre det. Jeg vil smile og være glad og lykkelig. 

Og jeg skal ikke skynde mig. Jeg har ikke travlt. 
Men aller først vil jeg rejse til Australien. Jeg vil se og nyde og elske og jeg vil græde af hjemve og fylde min mave med lykke og oplevelser. 

Jeg glæder mig. Der er altid noget at se frem til.  

Pages