..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

tirsdag den 25. juni 2013

For første gang

Jeg er tårevældet og det lyder pisse åndssvagt, men jeg sidder på AnneXet i Helsingør og holder studentergilde for Simone, min gamle barndomsveninde. På trods af den korte periode på Sjælland, går det mere og mere op for mig, hvor meget jeg egentlig elsker Aalborg. Jeg har boet i Aalborg i snart et år. Næste måned er det et år, og det har været et år, som har budt på mange vanskeligheder og mange tårer. Det har været svært og røv hårdt og forfærdeligt til tider, men jeg har mødt de bedste mennesker nogensinde. For første gang føler jeg mig rigtig hjemme. Jeg har fundet mit hjem og mit sted, og jeg er ikke længere splittet til atomer. Alle fortæller mig hvor modigt det var af mig og hvor stærk jeg har været, men i forhold til både København og Nordsjælland er Aalborg det eneste sted, som har budt mig godt helt til bunden. Det var ikke modigt at flytte, det var det jeg havde brug for. Det er dét, som har fået mig op igen. Det har styrket mig uendeligt og jeg har fundet mennesker, jeg aldrig havde troet kunne elske mig så højt eller omvendt. 

Jeg har fundet min plads og det skræmmer mig at der kun er et år endnu. For jeg har lært at elske og at være ansvarlig og uafhængig. Jeg er pisse stolt af mig selv. Jeg har skabt min tilværelse. Jeg har udrettet dette. 

Karen og jeg!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages