..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

torsdag den 10. januar 2013

Refleksioner

"Der er slet ikke noget jeg kan sige, som vil ændre det, er der vel?", spurgte han. Han kendte godt selv til svaret. Jeg rystede på hovedet, på trods af ambivalente følelser. Jeg tvivlede på om jeg selv vidste til svaret. Om jeg vidste hvad der skulle siges. Men imens tanker og underbevidsthed kæmpede mod hinanden, så fandt ordene ud. De ord, som jeg må stole på var bedst. Det jeg sagde til ham. Dét som jeg må have ment.

Og i dag har jeg en underlig sindstilstand. En ro, som ligger over mig. En alenetid, for første gang i lang tid, som jeg ubevidst har haft brug for. Mit eget selskab, som jeg nyder i stilhed til musikken, til skeens lyd, som rører rundt i teen, til de levende lys' flammer og til planternes åndedræt.

Om lidt vil øjeblikket være ødelagt. Der vil være liv igen her. Mennesker, ord, latter. Det gør mig ikke noget, for jeg har dette øjeblik for mig selv, og jeg suger alt til mig, som var det min sidste chance. Jeg reflekterer og tænker og observerer, for jeg ved at det vil være nyttigt. I sidste ende.

Og jeg ved at jeg sagde de rigtige ting. Selv om det var svært. Selv om det gjorde ondt, så ved jeg at det gør godt i sidste ende. I det lange løb. Også for dig. Det ved jeg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages