..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

tirsdag den 15. januar 2013

*

Ps. her er et rart sygebillede


Jævn stress

Jeg er stadig pisse syg af helveds til. Syvende dag nu. Hoster og min krop er umulig, men det er okay, for der bliver taget godt om mig, og det har jeg ikke noget imod.

Men lige nu virker mit liv uoverskueligt. Mit værelse er stadig ét stort flytterod, fordi at jeg har en fucking to personerssofa stående på højkant i et hjørne. Der er nul plads, og det giver mig stress. Desuden har jeg ingen reol og ingen kommode. Fantastisk.

Min mor siger at jeg skal skrive en to-do liste, for at skabe overblik og krydse af, når jeg har fuldført noget. Hun siger at det vil give mig mindre stress:

- Ring til Stofa og bestil bredbånd og tv 
- Få skaffet et sted til sofaen eller sælg den
- Få skaffet en reol og en kommode
- Lav gamle afleveringer, så skriftligt fravær ikke er ubehageligt
- Få hængt ting på væggene samt gardiner, hylder og tv
- Betal resten af kørekortet og få fucking styr på budgettet til alt

torsdag den 10. januar 2013

Refleksioner

"Der er slet ikke noget jeg kan sige, som vil ændre det, er der vel?", spurgte han. Han kendte godt selv til svaret. Jeg rystede på hovedet, på trods af ambivalente følelser. Jeg tvivlede på om jeg selv vidste til svaret. Om jeg vidste hvad der skulle siges. Men imens tanker og underbevidsthed kæmpede mod hinanden, så fandt ordene ud. De ord, som jeg må stole på var bedst. Det jeg sagde til ham. Dét som jeg må have ment.

Og i dag har jeg en underlig sindstilstand. En ro, som ligger over mig. En alenetid, for første gang i lang tid, som jeg ubevidst har haft brug for. Mit eget selskab, som jeg nyder i stilhed til musikken, til skeens lyd, som rører rundt i teen, til de levende lys' flammer og til planternes åndedræt.

Om lidt vil øjeblikket være ødelagt. Der vil være liv igen her. Mennesker, ord, latter. Det gør mig ikke noget, for jeg har dette øjeblik for mig selv, og jeg suger alt til mig, som var det min sidste chance. Jeg reflekterer og tænker og observerer, for jeg ved at det vil være nyttigt. I sidste ende.

Og jeg ved at jeg sagde de rigtige ting. Selv om det var svært. Selv om det gjorde ondt, så ved jeg at det gør godt i sidste ende. I det lange løb. Også for dig. Det ved jeg.

fredag den 4. januar 2013

Oblivion

Der er sket voldsomt meget på de sidste par uger. Jeg er for det første flyttet. Nyt hjem, nyt sted og med nye mennesker. Karen og Marie. Det er fantastisk. Vores hjem er smukt med stearinlys, farver og en masse tøsehygge. Jeg er slet ikke flyttet ordentligt ind endnu, men jeg har boet her i en lille uges tid, hvor vi har festet, hygget, spist sammen og vågnet sammen. Det har givet en eller anden form for sindsro og har gjort min hverdag værd at vågne op til.

Jeg var også i København over julen. Ja, det var fint. Jeg længtes efter at tage tilbage, især fordi at vi havde haft den vildeste bytur dagen inden vi fik ferie, hvor vi dagen efter gik helt brændte ned og skrev under på lejekontrakten. Det er så virkeligt lige pludseligt. Nu er vi her. Jeg føler at jeg er grunden til at de bor ude. Hvilket jeg også lidt er. Det blev virkeligt, da vi alle tre begyndte at aftale dette. For halvanden måneds tid siden virkede dette som en eller anden vanvittig drøm med efterskolesjæl og høje forhåbninger. Og nu sidder jeg her. Vi sidder her. I Karens seng med lyd på tv'et og morgenmads planer til morgenen.

Det er det bedste valg jeg har taget. Ærligt. At flytte hertil. Til Aalborg. Jeg har aldrig prøvet noget så vanvittigt, så grænseoverskridende og så risikabelt før. Og alligevel har dette givet mig alt jeg havde brug for. Et skub på rette vej. Et skub imod at finde mig selv og finde ud af hvad jeg vil.

Vores nytår var også OK. Ganske fint, ganske brændt. Vi havde ellers lejet en hytte. Fyrre mennesker. Jeg kendte en brøkdel af dem, men af dem var det også mine gode venner. Hytten lå i Hammerbakker, et sted af helveds til uden for Aalborg med nul chance for taxa eller bytur. Først tog vi hjem til Karens mor, hvor vi fik fantastisk mad og lidt rødvin. Hey, fortalte jeg at jeg på selv samme dag bestod mit fucking kørekort, fucking endelig? Var lykkelig! Nå, god mad, god rødvin, ud til Hammerbakker, hvor alle var hammer og vi længtes hjemad i vores hybel.

Og det kom vi. Efter et par kaotiske timer, fik vi et lift til Aalborg igen. Vi nåede endda hjem og fik champagne til klokkeslettet og sprang ind i det nye år. Så kom der et par tøser og så et par andre, og til sidst var der godt knald på i vores lejlighed, hvilket var mega lækkert.

Alt i alt, har jeg det godt. Nej, fantastisk. Jeg har lykke i maven, og det er længe siden.

Ps. har fået taget mine extensions ud og har fået hår ala Grimes slash Alice Glass. (Tror jeg selv på)


Pages