..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

lørdag den 15. december 2012

De desperate

Okay. Har så mange tømmermænd. Er fuldstændig smadret og havde en fantastisk aften i går.

Generelt går det egentlig godt, bortset fra at der som sådan ikke er nogen lejlighed i sigte. Karen, Marie og jeg har været ude og kigge på et par lækre lejligheder, men de mangler altid lige et eller andet. En stue eller lignende.

Nå. Anywho. Jeg har fundet ud af at man ikke kan løbe fra sine problemer. Heller ikke med kaffe-dates. Jeg ved jo godt at der kun er Jonas for mig. Det har jeg vidst i lang tid, men under den her periode, har det bare været meget svært at forholde sig til. Men jeg har lyst til at opføre mig pænt. Jeg har hverken brug eller lyst til at være sammen med nogle andre, og det ved jeg også godt selv, men jeg har tendens til at finde ud af tingene på dumme måder.

I går holdte jeg noget komsammen herhjemme. Jonas er taget til Kolding for at holde jul og familiefødselsdag for hans søskende, så jeg havde hyblen for mig selv, eller hvad man skal kalde den. Der er flyttekasser over alt og det går ubehageligt meget op for en, hvad man mangler, når man ikke har det længere. Jeg skal i hvert fald et smut i Ikea og have købt mig nogle ting ind. Nå, men vi hyggede herhjemme, nogle piger og jeg, drak en masse vino, jägerbombs, Bailey-shots, øller, sang karaoke og derefter tog vi i byen.

Vi var i fantastisk humør. Vi gik i gaden og der gik ikke længe før jeg mødte Hr. Kaffedate. Vi snakkede lidt sammen og manden ville hele tiden danse med mig, hvilket var fair nok, men det endte med akavet dans, hvor jeg stod og kiggede alle andre steder hen, for at undgå både øjenkontakt, men også de kys han lagde op til. Jeg gik i panik. Morten fra min klasse var der, den hæderlige mand. Han er virkelig blevet en af mine gode venner. Jeg fortalte ham det som det var, at jeg for helvede da ikke kunne. Jeg er vild med Jonas, for fanden da. Og så gik jeg ned og sagde det til Hr. Kaffedate. Jeg tror at han blev skuffet, men sådan var det. Resten af aftenen havde vi et blast, og vi var fulde og vi dansede og sang grimt og væltede rundt fra sted til sted.

Da klokken sneg sig ind på de 4-5 stykker, sad jeg på Rock Nielsens og ventede på Karen, som havde en fest på dansegulvet. En fyr ved navn Lasse, som jeg gentagende gange havde afvist og havde sagt at jeg ikke gad at give ham mit nummer til, stod ved siden af og vågede over mig som en ørn, og sagde noget, som han troede var sjovt i tide og utide. Og lige pludseligt kommer Kaffedaten. Han er gennemblødt og jeg spørger ham hvad fanden. Han havde åbenbart intet sted at sove, og havde mistet sine venner, så efter en helveds balade, måtte jeg igen afvise ham, akavet, og sige at han altså ikke kunne komme med hjem og sove. Heller ikke på sofa og heller ikke hvis han gik tidligt, nej.

Så nu sidder jeg her. Marie er hos mig og jeg skal snart mødes med Elli til kakao og juleshopping. Det bliver hyggeligt, og jeg har det godt. Jeg tager hjem snart. I næste uge. Jeg glæder mig, som et lille barn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages