..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

søndag den 25. november 2012

En hjemmestund

Jeg kan ikke fortælle hvad der foregår. Enkelt - jeg har simpelthen ikke styr på det. Jonas og jeg kan åbenbart kun finde ud af to ting; enten at være mega akavede vi-snakker-ikke-til-hinanden-agtige eller kæreste-agtige. Der findes ikke en gylden mellemvej. Sådan er det.

Desuden har en gammel bekendt, eller hvad fanden man skal sige, kommet med.. Overraskende nyheder. Som jeg ikke ved om jeg kan sluge. Jeg prøver at lægge det fra mig. Ja. Det er nemmest.

Anywho. Jeg er i København, og det er hyggeligt. Som sådan. Jeg glæder mig altid til at komme hjem. Til Aalborg. Tror at jeg har fundet ud af at jeg føler mig tilpas der. Weekenden har været rar dog. En masse gamle mennesker. Anton og jeg mødtes på det lokale bodega i går og fik en øl, og før vi vidste af det dukkede to fra 3.g op, og så skrev vi lidt rundt og bum, så sad vi dér 10 mennesker og hyggede, og spillede spil og drak øller. Det var dejligt.

Fik spørgsmålene "Er du okay?" og "Fortryder du det?" omtrent hundrede gange (hvilket er imponerende fra 10 mennesker). Det er svært at svare på, men.. Ja, jeg er okay. Jeg tager det her i stiv arm, selv om det er svært. Men jeg har det godt. Jeg er jo glad. Indeni. For jeg ved at det gør det bedre. Hvis Jonas og jeg endelig ender med at finde sammen, så tror jeg at vi får det så meget dejligere, når vi kan få hinanden lidt på afstand også og have hver vores liv. Og om jeg fortryder det? Hell no. Jeg ville have fortrudt at sidde herhjemme og ikke ane hvad fremtiden ville have bragt mig. Og de veninder jeg har fået? Jebus! De er fantastiske. De er guld værd!

Nå. I dag skal jeg vidst drikke kaffe og ind på Staden med Gren, men det regner og jeg ligger stadig under min varme dyne. Hvordan man lige skal kringle den her, det ved jeg ikke. Puha.

tirsdag den 20. november 2012

Uduelige

Jonas har fået en lejlighed. Overtagelse den 1. januar.

På trods af at jeg gerne vil at han er glad og lykkelig og for alt i verdenen får det godt, blev jeg ked af det. Det var hårdt at høre ham snakke til mig, som var jeg hvem som helst; en god ven, en bekendt. "Det er så nice at..", "Ej det bliver vild godt at..". Ja, det er det bedste der kunne være hændt os, ikke? At jeg flytter hele vejen herop. Opgiver alt. Fordi at du kan give mig det. Det sagde du. Fordi at du ville give mig det. Og hey, du ville jo prøve. Og vi skulle nok være dem, som klarede det. Du lovede at gøre dit bedste, for at få det opfyldt. Så jeg ikke fortrød mit valg.

Men hvor er det godt. Hvor er det fucking fantastisk at dét at slippe for mig, er dét som skal gøre dig lykkelig. Og det gør ondt af helveds til. Men jeg vil ikke græde foran dig. Ikke igen. Jeg vil ikke vise dig noget. Ikke en skid. Måske har det ikke noget med dig at gøre, men måske er det mig den er gal med. Så jeg gik. Jeg gik nedenunder til mine underboer og så film og fik en masse hygge og popcorn og æbler i både. Og de krammede mig og vi snakkede.

Jeg måtte væk fra dig. Min prøve at være glad-kvote var opbrugt. Så jeg gik, og da jeg kom tilbage har du lagt.. et brev? Mit brev. På skrivebordet. Udfoldet. Læst? Men hvorfor? Det er 9 måneder siden jeg skrev det. Det er smukt. Det er smukke ord. Hvad skal jeg bruge dem til? Hvad er det du vil mig.

Tvære mine ord i hovedet; Se hvad du lovede, Johanne. Se hvad du ville byde mig. Og nu?

Jeg ved det ikke.

Edit 23:13 - Jeg ved godt at du prøvede dit bedste. Jeg ved det godt.

Chapter: I

Marie og Karen vil gerne flytte sammen med mig. Jeg er henrykt. Nu skal vi på lejligheds-kigning. Hvis der er nogle som har et log-in til Boligportalen, giver jeg en øl i min nye lejlighed.

I dag har jeg været på glatbane - fucking sjovt. Seriøst. Og lige nu er jeg alene her, og det er dejligt. Var ellers lige ved at tage med Marie hjem da jeg mødte hende efter glatbanen, men det er nu rart at være alene. Folk har skrevet og folk er søde. Men jeg føler mig okay, lige nu i hvert fald. Det er lidt underligt.

mandag den 19. november 2012

At lave fejl

Okay, lad os give en kort update om hvad fanden der foregår.

For at starte med de gode nyheder, bestod jeg i dag teoriprøven, hvilket er ok guld. Havde virkelig ikke orket mere, og jeg var alligevel så rockin' til teori, at alt andet havde været mærkeligt. Nu skal jeg på glatbane i morgen, og så er jeg forhåbentligt også snart færdig med det her kørekort.

For det andet og de lidt mere øv nyheder, som fucker lidt med mit hoved pt.:

Jonas og jeg har valgt at flytte fra hinanden. I dag har jeg opsagt lejligheden, hvor vi har tre måneders opsigelse, så vi skal være ude omkring februar. Jeg har ikke rigtig nogen reel plan for hvad jeg gør, men måske har Karen og Marie fra mit gym lyst til at finde en lækker 4-værelses herinde i byen og bo sammen med mig. Jeg krydser i hvert fald fingre. Hvis dét ikke lykkedes, har jeg ingen idé om hvad jeg skal gøre.

Eller jo, jeg finder mig nu nok en lejlighed, men ærlig talt er jeg ikke så game på at bo alene allerede. 18 år og ny i byen. Kunne godt bruge lidt hygge og selskab.

For at snakke kort om mig og Jonas, er der faktisk ikke så meget at sige. Vi er unge. Vi er dumme og vi troede på det bedste. Det sker, og jeg vil ikke hive mig selv for langt ned, og jeg gider ikke at bruge for meget energi på det. Hvis vi er meant to be, så finder vi nok ud af det, men lige nu og her er der ikke så meget andet at gøre, end at bo akavet sammen i vores lejlighed.

Så det er lækkert. Godt gået, Johanne. Nice beslutning. Skal heldigvis hjem i weekenden og se min kære mor og Holme. Jeg har de bedste mennesker omkring mig, så jeg klarer den.

Har også lige været hjemme hos Kristina fra min klasse, den skønne pige. Fik kaffe og dessert og vi gik en lang tur og snakkede om alt og intet og sad på toppen af Aalborgs bakke og så udover det sorte mesterværk.

Jo, jeg kan godt lide det her. Jeg vil ikke tilbage til Kbh, ikke allerede. En del af mig længdes, men jeg vil savne Aalborg for meget. Det er underligt, hvordan man kan binde sig. Hm.

Her er noget narcissisme, fordi at jeg har brug for det og fordi at jeg godt må:



Her er mine skønne tøser: Karen, mig og Kristina

Hvis man ser efter, så står jeg faktisk lige i midten, lige ved siden af ham duden med kasketten
Bon Iver, Forum


Vinterlandet

Hej Verden

Du udfordrer mig på det hårdeste.

Jeg er Johanne, jeg er naiv, jeg er godtroende og jeg er spontan.
Ofte fører det mig langt, og gør mig stærk. Nogle gange giver det bagslag.
Som nu.

Men Verden, du kan ikke ændre mig,
du kan ikke bringe mig ned.
Jeg vil altid stå, så længe jeg kan og hvad end det kræver.

Og Verden, du efterlader mig.
Du træder på mig og kæmper mod mig,
og jeg græder og skriger, men jeg overlever.

I sidste ende er du god nok,
selv om, Verden, du har været ond.
Jeg straffes, men for hvad?
Eller gavner du mig bare i enden?

Så nu er jeg alene.
Fremmedlands og udenbys.
Fra alt jeg kender og alt jeg kendte,
men jeg overlever.

I sidste ende finder jeg
Hvad end jeg leder efter
Og hvad end du prøver at vise

tirsdag den 13. november 2012

Hårdt

Hvad sker der med mig?

Okay, for tiden er jeg et helvedsmonster og livet er dumt, selv om det heldigvis ikke kan rende mig lige så hårdt, som forleden. For at opsummere bare en lille smule:

Kørekort:
Skal til teoriprøve i næste uge, hvilket nok skal gå lækkert. På mandag faktisk. Som sagt, skal det nok gå, men køreprøven er jeg lidt mere usikkert om. Regner med at jeg er færdig inden december, ellers græder jeg, lol.

Rygning:
Fuck, og fuck og lidt mere fuck. Jeg valgte fra søndag aften klokken 21:00 at tage en kold tyrker. jeg røg min sidste smøg, og har siden (det er 46 timer siden) kun røget een smøg. Og det var endda lidt fail, men sådan er det. Er stadig ikke sikker på om jeg vil stoppe, men nu prøver jeg da.

Karakterer:
Har fået karakterer. Er gået sindssygt ned i snit fra sidste år. Håber og regner på at jeg kan lave om på det, ellers skyder jeg mig selv. Øv, og atter øv. Har et par lærere at snakke med. Især min engelsklærer. Ffs. Som om at man kan gå fra 12-10 til 7-4. Rend mig.

Jonas:
Lidt op, lidt ned, mest op. Vi skal nok klare den. Officielle på fb igen, og håber at det bliver ved.

Det her er ikke et rigtigt indlæg, men jeg har så fucking meget skole. Jeg brækker mig i skole. Savner fandme Nørre og dét at aldrig at møde i skole og have overskuelige afleveringer. Nope. Bare dræb mig, Katten.

lørdag den 10. november 2012

The end

Mit liv fucker med mig. Når jeg tror alt er godt, så får jeg en ordentlig røvfuld.

Jeg kæmper og kæmper, og ved ikke hvordan jeg kan vinde det her.

torsdag den 1. november 2012

Glemt og gemt: ung

Mit liv ulmer lige nu kun skolearbejde, køretimer og at prøve at holde lejligheden oppe. Mit savn til hovedstaden og det københavnske synes at blive mindre dag for dag, hvilket gør mig glad. Jeg var aldrig oprigtigt interesseret i byen: hverken at lære den ordentligt at kende eller at falde ordentligt til.

Jeg hungrede efter noget andet, noget som kunne blive mit og det er Aalborg blevet. Mit hjem, mine veninder, min by. Jeg har fået de mest fantastiske veninder. Mit liv satte dem på en prøve over en omgang og de stod alle med åbne arme og bød mig velkommen og tog mig ind.

Jeg savner dog Amanda. Hende, Anton og min mor. Og ikke mindst Fakta og mine kolleger. Jeg savner også Matt og Martin. De drenge var min hverdag i et år og jeg glæder mig som gal til at se dem igen.

Men jeg har det godt. Jonas og jeg har det også godt, på trods af at det stadig driller nogle gange at have en hverdag og det hele ikke er planlagt til detalje når vi er sammen. Men jeg har lært at jeg godt kan; jeg kan godt lave mad og rydde op og handle ind og vaske tøj. Hell, jeg kan næsten begå mig perfekt i en bil nu, så jeg er ikke hjælpeløs og jeg er ikke umulig teenager. Jeg ved hvad jeg vil, og har altid gået efter det. Altid søgt udfordringerne i det, som endnu ikke var prøvet. Og det er det, som udvikler mig og til tider bider mig i røven og straffer mig.

Ps. Jonas har købt mig en håndmixer og han er fantastisk


Pages