..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

søndag den 23. september 2012

Byen driver

Aalborg er uendeligt stille i dag. Som om at det nyder luften kærtegne dets ansigt. Som om at det kun er træerne der giver lyd og bladene, som rasler og trækker de sidste sommerstråler til sig, for ikke at forsvinde ned på jorden og tabe farve. Og jeg nyder det. Med en smøg i hånden, min første morgensmøg. Iklædt i sort og hungrende efter kaffe.

Og jeg føler mig skyldig ved at give lyd: ved at hoste, ved at puste røgen ud af mine lunger. Jeg føler at jeg må værdsætte at byens unge sover og at det endnu ikke er begyndt med at regne, som det tidlige efterår kun indtilvidere har båret præg af.

I går tog jeg til fest med ambivalente følelser. Jeg kunne ikke drikke, men jeg ville heller ikke misse ud. Jeg ville gerne se de nye mennesker, som jeg omgås med. Jeg vil gerne være en del af det. Og det er jeg blevet. Ærligt. Da jeg efter at havde siddet herhjemme i en time, efter festens start og snakket med Holme og hendes mor og Cille fra min gamle klasse på een og samme gang, valgte jeg at tage afsted. Og nattens kulde bed mig om benene og om mine nøgne hænder. Men jeg cyklede af mørke stiger og fulgtes med vandet og da jeg så kom blev mit navn råbt af sorte skikkelser, som jeg ikke kunne sætte ansigt på, før jeg havde stilt min cykel.

Men jeg morede mig. Uendeligt meget. På trods af mit minimale indtag af to sølle øl, så morede jeg mig. Jeg tænkte på min fars ord, da jeg med store øjne spurgte ham, hvordan han havde kunne klare aldrig at indtage alkohol - end ikke til fester. "Jeg plejer at købe en cola. Så kan ingen se om det bare er ren sodavand, eller om der er noget i og så danser jeg bare". Det samme gjorde jeg. Jeg dansede og snakkede og var glad, ja ligefrem lykkelig.

Jeg snakkede med Karen, som er en af de smukkeste mennesker jeg længe har lært at kende. Både indeni og udenpå. Hun roste mig for min ærlighed, for min oprigtighed og for den jeg er. Hun sagde at hun kunne mærke på mig, at jeg var rigtig og at jeg hvilede i mig selv. Jeg havde lyst til at give hende et stort kram. Hun er fantastisk.

Og nu sidder jeg her i min lejlighed. Selv om jeg har ryddet op, kan man stadig godt se at jeg holdte opvarmning for klassen i fredags. Og selv om jeg er fredfyldt er der stadig noget som bider i mig. Jeg kan ikke sætte ord på det. Jeg ved at jeg er nødt til at snakke med Jonas, for i fredags var jeg en ægte kælling over for ham og var sur og stresset, som ufortjent gik ud over ham.

1 kommentar:

Pages