..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

søndag den 23. september 2012

Byen driver

Aalborg er uendeligt stille i dag. Som om at det nyder luften kærtegne dets ansigt. Som om at det kun er træerne der giver lyd og bladene, som rasler og trækker de sidste sommerstråler til sig, for ikke at forsvinde ned på jorden og tabe farve. Og jeg nyder det. Med en smøg i hånden, min første morgensmøg. Iklædt i sort og hungrende efter kaffe.

Og jeg føler mig skyldig ved at give lyd: ved at hoste, ved at puste røgen ud af mine lunger. Jeg føler at jeg må værdsætte at byens unge sover og at det endnu ikke er begyndt med at regne, som det tidlige efterår kun indtilvidere har båret præg af.

I går tog jeg til fest med ambivalente følelser. Jeg kunne ikke drikke, men jeg ville heller ikke misse ud. Jeg ville gerne se de nye mennesker, som jeg omgås med. Jeg vil gerne være en del af det. Og det er jeg blevet. Ærligt. Da jeg efter at havde siddet herhjemme i en time, efter festens start og snakket med Holme og hendes mor og Cille fra min gamle klasse på een og samme gang, valgte jeg at tage afsted. Og nattens kulde bed mig om benene og om mine nøgne hænder. Men jeg cyklede af mørke stiger og fulgtes med vandet og da jeg så kom blev mit navn råbt af sorte skikkelser, som jeg ikke kunne sætte ansigt på, før jeg havde stilt min cykel.

Men jeg morede mig. Uendeligt meget. På trods af mit minimale indtag af to sølle øl, så morede jeg mig. Jeg tænkte på min fars ord, da jeg med store øjne spurgte ham, hvordan han havde kunne klare aldrig at indtage alkohol - end ikke til fester. "Jeg plejer at købe en cola. Så kan ingen se om det bare er ren sodavand, eller om der er noget i og så danser jeg bare". Det samme gjorde jeg. Jeg dansede og snakkede og var glad, ja ligefrem lykkelig.

Jeg snakkede med Karen, som er en af de smukkeste mennesker jeg længe har lært at kende. Både indeni og udenpå. Hun roste mig for min ærlighed, for min oprigtighed og for den jeg er. Hun sagde at hun kunne mærke på mig, at jeg var rigtig og at jeg hvilede i mig selv. Jeg havde lyst til at give hende et stort kram. Hun er fantastisk.

Og nu sidder jeg her i min lejlighed. Selv om jeg har ryddet op, kan man stadig godt se at jeg holdte opvarmning for klassen i fredags. Og selv om jeg er fredfyldt er der stadig noget som bider i mig. Jeg kan ikke sætte ord på det. Jeg ved at jeg er nødt til at snakke med Jonas, for i fredags var jeg en ægte kælling over for ham og var sur og stresset, som ufortjent gik ud over ham.

lørdag den 22. september 2012

Nedtælling

Jeg skal til fest om en time. Jeg er i elendigt humør.

Jeg har lige spist dagens første måltid, hvis man overhovedet kan beskrive det som det.

Og jeg har mit søndagstøj på uden make-up og med absolut forfærdelige indre følelser.

onsdag den 19. september 2012

Indsigt

Jeg er begyndt at savne Nørre. Timerne, lærerne og mest af alt mine gamle klassekammerater. Jeg ved godt at det er unødvendigt savn, for det meste af tiden på Nørre, synes jeg også at timerne var lange, at undervisningen var døden og at jeg ikke kom godt ud af det med 90% af klassen.

Men da vi sad til morgensamling her i den her uge, var det som om at det hele zoomede ud. Og der sad jeg, i blandt 1000 elever, hvoraf jeg ikke kan have en dyb samtale med nogen af dem. Jeg sad der og var alene, som alt for mange gange før.

Dog snakkede jeg med Kristina fra min klasse på vej hjemad i går. Hun er virkelig sød. Hun er også den jeg først fik indtrykket af at jeg brød mig om, da hun minder uendeligt meget om Emma og virkelig er en god person.

Og som altid vil jeg sige til mig selv at "jeg ved at det kommer". Der er kun gået en måned, og jeg sidder ikke alene i frikvarterene. Desuden holder jeg forfest på fredag for klassen (og den søde Tenna) og det går ned. Jeg glæder mig.

Ps. jeg har fået konstateret streptokopper (rend mig), men nægter at starte på penicilin før på søndag, da jeg skal feste på fredag og lørdag (for 3. weekend i træk). Jeg dør.

søndag den 16. september 2012

Luksusproblemer

Jonas og jeg har siden tidernes morgen snakket om at få en kat.

Kort talt står der i vores lejekontrakt at vi ikke må have kæledyr, selv om selve bygningen tillader kæledyr. Dette har vi gået og spekuleret lidt over i noget tid, og jeg valgte så at skrive til vores udlejer at vi ønskede at adoptere en kat fra kattens værn og at vi nok skulle sørge for at den ikke kradsede i panelerne eller efterlod andre mærker. Og om "Ingen husdyr" derfor inkluderede en lille kat.

Dertil svarede hun "Desværre ingen kæledyr". Jeg ringede efterfølgende til hende, fordi at vi også skulle snakke om andre ting mht. nogle håndværkere og så videre. Jeg spurgte meget høfligt om jeg kunne få forklaring på at vi ikke måtte få kat.

"Jeg synes at det er synd for en kat at skulle bo i lejlighed". Jo, ja. Det forstår jeg da på sådan vis også, men hvis katten er indekat, og det er jo ikke fordi at vores lejlighed er minimal, og hvis vi leger nok med den og elsker den, er det så ikke bedre for en kat at bo her, i stedet for på et internat? Og er det ikke fair nok at have den holdning, men at lade vær med at lade den gå ud over andre mennesker?

Ikke for at sige noget ondt om vores udlejere, de er fantastiske. Jeg ønsker mig bare sådan en kat. At kunne give en kat et dejligt liv og få mit første rigtige kæledyr. Nu ved jeg ikke om der er mere jeg kan gøre..

torsdag den 13. september 2012

Hvad er lykke?

Lykke for mig for tiden er:

- At gå i seng og vågne med Jonas hver dag + det i mellemtiden
- At jeg er kommet ind i en sød klasse, hvor jeg faktisk kan lide størstedelen af menneskene
- At jeg for en gangs skyld føler at jeg kan se ud som jeg vil
- At jeg har fået Elli som veninde
- At jeg bor i omgivelser jeg selv er herre over
- At drikke en kop the og se solen stå op med en smøg i hånden
- At jeg for det meste har penge på kontoen
- At jeg altid ved at jeg har penge på min anden konto
- At jeg for en gangs skyld har købt nyt tøj til mig selv
- At jeg har veninder som vil besøge mig helt heroppe (Tenna, Freja, Emma - i er guld værd)
- At jeg får gode karakterer i skolen

onsdag den 12. september 2012

Tabt

Jeg har sneget mig udenfor iført hættetrøje og et rødt fleecetæppe omsvøbt rundt om min krop. Jeg havde brug for en smøg. Og at blogge. Jeg kan ikke sove, og det er heller ikke fordi at det er sent, det er bare blevet af vane efter Jonas og jeg er flyttet sammen, at jeg efterhånden går i seng på samme tid som ham. Som nok er bedst - men tidligt.

Havde han ikke været hjemme havde jeg sikkert røget en smøg ud af vinduet i smug. Gamle vaner, I guess.

Ea har fødselsdag i dag. Eller fra i dag af i hvert fald - den 12. Min kusine. Det var vel dét, som i virkeligheden drev mig op af sengen og ud. For at få tankerne ned. Væk. Ud af mit hoved.

Vi plejede at være sammen som søstre. Vi plejede at kende hinanden ud og ind og kunne fortælle hinanden alt. Og efterhånden føler jeg at vi er mere distanceret end nogen andre jeg nogensinde har mistet - hvis jeg i så fald har mistet hende. Hvilket det mest af alt føles som.

For siden jeg flyttede - altså ikke helt herop, men bare på efterskole og dernæst København, har jeg mistet den tæthed til hende, som jeg før havde. Jeg ved at hun engang så op til mig, og vi gjorde alt sammen. Vi havde de samme veninder, de samme venner, ja gud fanden - vores daværende kærester var jo næsten ens: fra samme landsdel, fra samme kredse som sådan. Og vi plejede at tage de ture derhen sammen og hjem igen også.

Mest af alt mistede vi noget, aftenen min far døde. Jeg kunne mærke det allerede da jeg fortalte hende det. Fra da af var vi ikke på samme bølgelængde, for jeg var ødelagt og kunne ikke længere være et forbillede. Jeg kunne ikke længere være den storesøster, som jeg mest af alt havde rolle for at være - følte jeg i hvert fald. Fra da af var jeg skrøbelig, sårbar og ikke længere den Johanne hun kendte.

Og vi fik nye venner, hun startede i skole i Helsingør med nye omgangskredse og jeg det samme, først på efterskolen og i København efterfølgende. Og når vi sås var vi ikke som søstre længere, hun havde sine veninder, og jeg havde mine. Vi levede ikke længere i samme verden, da vi hver havde været vores igennem.

Jeg ved ikke hvad der præcis gik galt, og jeg ved ikke hvordan jeg skal rette op på det eller om det overhovedet kan lade sig gøre. Jeg ved at veninder vokser fra hinanden, og at det aldrig rigtig kunne lade sig gøre med os, fordi at vi er familie, men familie er ikke en undskyldning til ikke at være gode for hinanden - ikke at være veninder for hinanden. Så nu savner jeg, og jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde skulle få sådanne ting sagt til hende. Fordi at jeg er den stærke, det har jeg altid været og det har jeg været nødt til at være. Men når jeg ikke længere føler mig som den stærke, er det eneste det gør mig til: lukket.

Blokeret.

Og jeg vil ud af det og væk og jeg vil se hende igen.

Men vi er også i hver vores verdener. Hende i Gurre, i Nordsjælland, i mit gamle hjem omringet af mennesker jeg kender og mennesker hun har lært at kende. Og jeg er her. I Aalborg. Som ny. Nødt til at lære at slå mig til og nødt til at kende nye mennesker. Så jeg ved ikke hvordan det vil gå til.

Men jeg elsker hende. Det må hun aldrig glemme. Og det skal jeg nok sørge for. Jeg vil altid være her for hende. Og jeg ville ønske at jeg kunne være der i dag. Og ønske hende tillykke og give hende en kage eller whatever.

I al fald. Et savn, et tab og en erklæring.

mandag den 10. september 2012

Rådner

Jeg har haft den vildeste weekend. I fredags var jeg til årets første fredagscafé. Snakkede med helveds mange søde mennesker, og føler langt om længe at jeg er kommet ind ordentligt i fællesskabet. Derefter tog jeg hjem og en fra min klasse og en anden kom herhjem og hang lidt, drak lidt øl og hyggede. Så kom Elli og vi gjorde os klar i timevis, snakkede uendeligt meget og grinte som jeg ikke har grint længe.

Vi tog derefter i byen og mødte åndssvagt mange mennesker. Det endte med at jeg havde set en snes fra min klasse, nogle af mine gamle venner fra Kolding og at begge vores kærester kom og festede. Det var en hæderlig aften.

Morgenen efter var både Jonas og jeg blevet syge af helveds til, men det skulle ikke stoppe mig fra at tage hjem til Rasmus og Elli, hvor jeg fik lækker vegetar-mad, øl og endnu engang mødt en masse mennesker. Jeg tog hjem ved en halv tolv tiden, fordi at Jonas var syg, men mødte et par på busstoppestedet, som jeg endte med at tage på Gaden med (hvad gik galt). Der mødte jeg nogle fra min skole, hang lidt ud med dem og tog derefter hjem.

Og nu er jeg syg. Så syg og så rådden. Har ikke været i skole i dag, selv om jeg virkelig gerne ville. Ps. vores toilet er stoppet. Der er fest.

fredag den 7. september 2012

Drømmemordet

Jeg drømte i nat at jeg ville begå selvmord. Jeg husker at jeg flygtede ud af lejligheden. Jonas løb bag mig og råbte. Han var ved at indhente mig, men jeg var så tæt på. Tæt på det der kunne slå mig selv ihjel.

Og jeg vågnede brat. Jeg tror at jeg fik gjort det.

Det virkede så virkeligt.

torsdag den 6. september 2012

RIP

Mine dermals er gone with the wind. Gik ned til pierceren i dag fordi at den ene drillede af helveds til, og hun sagde at det bedste ville være at tage dem ud, da de begge to var godt på vej. En måned og så var de væk igen. Er nede over det.

Vælter rundt i stress. Skal jeg tage til Johanne's fødselsdag i KBH den 22. eller skal jeg blive her og tage til en fra min klasses? Rækker mit budget overhovedet til at tage derhen?

Jeg mangler at tage naturgeografi, fordi at de andre fra min klasse havde det i 1.g, men både på VUC og Studenterkurset er der ikke nogen hold. Skal jeg gøre det over sommerferien eller på et halvt år med en booket uge?

Jeg brækker mig i afleveringer.

Lejligheden drukner i vasketøj og rod.

Lige nu tror jeg bare at jeg vil nyde aftenen med pizza og Jonas. Ja.

onsdag den 5. september 2012

Lys

Min lille nyhed er at jeg er blevet ret glad for Elli. Vi klinger bare. Det er dejligt nemt og jeg kan se noget i hende. Noget jeg søger i en veninde. Både accept, ligheder og flow. Det kører bare.

Nå, hun kommer i hvert fald herhen og besøger mig sider, siden vores kærester er ude og bowle og skal i byen efterfølgende. Regner med at hygge med hende, ja tak. 

tirsdag den 4. september 2012

You need me, I don't need you

I weekenden tog jeg til KBH, hvilket var fint fint. Der var fest på Stenen ovre ved Nørre, og fik adskillige skældsord smidt i hovedet, da jeg ringede rundt til folk for at spørge om de stadig var der ovre. Om hvorfor jeg ikke havde sagt at jeg skulle til København og hvorfor at jeg ikke havde kommet lidt tidligere.

Anyhow, jeg ankom til Brønshøj ved en 9 tiden, så min familie, fik mad, så Amanda. Om lørdagen var alt fail. Havde (selvfølgelig) glemt min oplader til min mobil tilbage i Aalborg, så da jeg havde sat en aftale op med Grenen om at mødes på Nørreport klokken tyve i et, så måtte vi håbe på det bedste, da hans mobil også var død (klogt). Jeg væltede ind til Holme, lagde min mobil til opladning og væltede ind i den første bus mod Nørreport, allerede for sent på den.

Og så kom jeg der. Og stod der. I små 40 minutter, før jeg tog hjem igen. Det viste sig at han havde været der inde i lige så lang tid - faktisk længere for at lede efter mig. Not cool. Dagen var dog ikke helt ødelagt, da jeg var på Strøget med Caro og Holme og brændte min pengepung og Dankort i tusind stykker, for derefter at tage til surpriseparty for Mia.

Stress.

Men det var godt. Vi mødtes på en restaurant og overraskede hende da hun kom en lille time for sent og så gik vi i gang med et festmåltid, som hendes evigt fantastiske (halv iranske) mor betalte for os. Så stod den efterfølgende på papvin og øl og en alt for fuld aften, hvor jeg tog hjem med bussen uden at have sagt et ord til nogen, og måtte stå af alle steder, fordi at jeg troede at jeg skulle brække mig.

Ak ja. Jeg tilbragte søndagen med Werner, hvilket var fucking hilarious. Den mand ændrer sig aldrig. Da jeg kom hjem sad jeg foran min dør låst ude i halvanden time, hvilket var den perfekte afslutning på weekenden.

Udover det har jeg noget vigtigt at fortælle. Det bliver ikke nu, for jeg er igang med at lave mad og noget så kreativt som fiskefillet. Er dog bange for at tage den af for tidligt, nægter at få fiskeinfluenza eller kolera eller sådan noget.

Today's a day

Pages