..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

søndag den 12. august 2012

Rebel Yell

Har hurtigt mistet min genforeningskærlighed til København.

Alt er det samme. Alt står stille. Der er ikke en skid nyt, og det går mig på. Jeg vil hjem til Aalborg og til alt det fremmede, som jeg endnu ikke kender. Jeg vil hjem og træne, først og fremmest. Og starte i skole - på onsdag. Ny klasse, nye mennesker, nye førstehåndsindtryk, som skal gives rigtigt ud.

Og de kender alle sammen hinanden. Undtagen mig. Det skal nok gå. Jeg glæder mig som et lille barn, for det er aldrig noget jeg har prøvet før. At flytte klasse og slet ikke skole da.

Men lige nu sidder jeg her i de gamles lejlighed og rådner op. Så Anton i går og det var dejligt. Skal muligvis se Camilla Eleni i dag, men kan ikke få fat på hende - skal muligvis sove hos Ahrens, men hun er vidst til fødselsdag eller noget lignende indtil i aften, hvor jeg kan få besked. Så nu sidder jeg her. I venteposition.

Og det er tider som denne, som minder mig om hvorfor jeg flyttede. Jeg gad ikke længere være fastlås til et sted, som jeg ikke føler mig hjemme i. Jeg gider ikke føle mig fastlås til visse personer, fordi at jeg ikke har en bred vennekreds i København. Kvistgård havde været noget andet. Mennesker jeg kendte, mennesker jeg var vokset op med.

Så nu venter jeg bare - på svar, på besked og på at komme tilbage. Til mit hjem. For det har København aldrig været.

Gad godt at se Tenna.

Og når det er sagt:

2 kommentarer:

  1. Det er virkelig rart at se dig tilbage! Du har været savnet - du skriver så forbandet godt og rammer der, hvor det gør ondt.

    SvarSlet
  2. Det her indlæg er måske ikke det bedste eksempel - men fandens mange tak. Det varmer virkeligt at høre! Og motiverer!

    SvarSlet

Pages