..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

onsdag den 29. august 2012

Del ud

I dag har jeg været nede og tage blodprøver, så jeg kan blive bloddoner. Føler mig som et godt menneske, ja tak.

I morgen kommer Jonas' ven Rasmus herop og skal bo i vores lejlighed, med hans kæreste, som han mødte da han var i Canada og bo. Jeg glæder mig til at møde hende. Elli. Har skrevet lidt med hende, og regner med at vi kommer til at tilbringe OK meget tid sammen, da hun skal bo her uden at gå i skole eller noget. Så sammen kan vi være forever alone, hvilket huer mig meget.

Jonas virker for tiden, som jordens mest travle mand og har planer næsten hver dag, mens jeg sidder og rådner her. Så det bliver dejligt at få en anden. Hans søster skrev også til mig i morges, om jeg kunne hænge, hvilket var lækkert, men jeg skulle både til blodbanken og lave afleveringer, så det bliver i næste uge. Desuden skal jeg til KBH her på fredag, og har både aftaler med Holme, Gren og fest. Det bliver lækkert.

Savner fandme at drikke øl. Øv hvor jeg savner at drikke øl. De andre fra klassen, som har mellemtimer i morgen, inviterede mig med på bar, men selvfølgelig er mine timer ikke aflyst. Nice nice.

Ja ja ja ja, man er jo glad


tirsdag den 28. august 2012

Bliv god igen

Jeg er begyndt at se ligheder i nye mennesker med de mennesker jeg kender allerede. Nogle er så gennemskuelige, jeg kan regne deres næste træk ud. Måske er det derfor at jeg tiltrækkes mere af folk, som jeg ikke kan regne ud. Som jeg ikke kan finde ud af, som undrer mig. 

Nå. Men her i Aalborg går det godt. Jeg har været ked af det og jeg har været lykkelig. Hele lørdagen tilbragte jeg alene. Jonas smuttede til unifest, og jeg blev i lejligheden og rådnede - mod min vilje selvfølgelig. Spurgte et par stykker fra min nye klasse, om der skete noget, men åbenbart intet. Aflyste efterfølgende min aftale med Marco. 

Men det skal nok gå godt. Det skal det og det kommer det til. Jeg tager til København her i weekenden og har en masse aftaler, hvilket passer mig godt. 

Jeg skal nok falde til

lørdag den 25. august 2012

Drunker

Drunker i popcorn, Breaking Bad afsnit efter afsnit og ryger halve pakker på timer.

Jeg er alene hjemme. Jonas er til noget tutor-fest på universitetet, selv om han sagde at han ville være hjemme klokken seks, valgte han at blive. Hvilket er fint. Det er det. Men nu sidder jeg her. Lørdag aften. Rådner op og græder på deltid. Føler mig som en scum og ville til dels ønske at jeg bare kunne gå over til Amanda eller ringe til Anton. Anything.

Jeg ville ønske at jeg kunne være sammen med Svane og Ahrens i Roskilde, men det kan jeg ikke. Jeg er for langt væk. Fra alt. Alt jeg kender i hvert fald.

Men nu har jeg vidst en aftale, eller en halv aftale, hvis jeg kender Marco ret. Jeg skal mødes med ham og hans venner i byen ved midnatstid. Og jeg aner ikke hvad jeg skal foretage mig indtil da.

Fuck hvor man dog bare ikke kender nogen i Aalborg..

tirsdag den 14. august 2012

Dilemma

Ham fra min nye klasse, som jeg er venner med på Facebook, gav mig en update om hvad man gør på første skoledag.

For det første starter jeg ikke i morgen, men på torsdag. Hvilket jo egentligt er meget lækkert, men nok om det. Om onsdagen er det normalt for skolen at tage ned i en park og drikke nogle øl og hygge. Jeg ved bare ikke om jeg burde tage med. Jeg er i tvivl.

Burde jeg tage med, på trods af at jeg ingen kender - vitterligt, eller gå glip af årets første rigtige arrangement og måske blive mødt af "Hvorfor var du der så ikke i går?".

Man kunne jo godt tage derned og lige drikke en øl eller to og så tage hjem igen, for jeg skal også til frisøren og få farvet mit hår rødt (sker deeeer).

Jeg er bare i tvivl, for jeg ville gerne holde low-profile det første stykke tid, så det ikke bliver vanvittigt at starte og at folk allerede har dannet sig indtryk af mig, inden min første reelle skoledag.

Hvad gør man?

søndag den 12. august 2012

Rebel Yell

Har hurtigt mistet min genforeningskærlighed til København.

Alt er det samme. Alt står stille. Der er ikke en skid nyt, og det går mig på. Jeg vil hjem til Aalborg og til alt det fremmede, som jeg endnu ikke kender. Jeg vil hjem og træne, først og fremmest. Og starte i skole - på onsdag. Ny klasse, nye mennesker, nye førstehåndsindtryk, som skal gives rigtigt ud.

Og de kender alle sammen hinanden. Undtagen mig. Det skal nok gå. Jeg glæder mig som et lille barn, for det er aldrig noget jeg har prøvet før. At flytte klasse og slet ikke skole da.

Men lige nu sidder jeg her i de gamles lejlighed og rådner op. Så Anton i går og det var dejligt. Skal muligvis se Camilla Eleni i dag, men kan ikke få fat på hende - skal muligvis sove hos Ahrens, men hun er vidst til fødselsdag eller noget lignende indtil i aften, hvor jeg kan få besked. Så nu sidder jeg her. I venteposition.

Og det er tider som denne, som minder mig om hvorfor jeg flyttede. Jeg gad ikke længere være fastlås til et sted, som jeg ikke føler mig hjemme i. Jeg gider ikke føle mig fastlås til visse personer, fordi at jeg ikke har en bred vennekreds i København. Kvistgård havde været noget andet. Mennesker jeg kendte, mennesker jeg var vokset op med.

Så nu venter jeg bare - på svar, på besked og på at komme tilbage. Til mit hjem. For det har København aldrig været.

Gad godt at se Tenna.

Og når det er sagt:

lørdag den 11. august 2012

Du skulle forestille at være..?

Mig?

Upassioneret og uinspirerende.

Kan du overhovedet finde ud af at skrive et indlæg mere, eller kan du kun når du har sorg i hjertet? Opmærksomheds-hungrende, bekræftelsessøgende wannabe.

Kan du virkelig finde ud af at være Johanne - mere?


At læse mine gamle blogindlæg igennem er bekræftende og et helvede. Jeg var så fuld. Af følelser og fyrige flammer, som tryllebandt mig til mine ord og andre til min skrift. Og jeg havde det - et liv på skrift. En bekræftelse og beskrivelse af følelser og handlinger. Nogle gange ord som aldrig burde skrives ned og aldrig burde læses - men jeg gjorde det. Jeg var uden filter og uden påvirkelse af andre.

Men nu er jeg her. Anstændig. Flyttet. En kæreste. En pige. Kan det virkelig skæres ned til det?

Og jeg savner - at folk snakker om mig. Skandale mig, var selvfølgelig ikke noget hit, men det var noget der blev hørt. Savner at folk kommer hen til mig på fucking Roskilde festival og siger at min blog er fed, uden at jeg har nogen form for idé om hvem de selv er.

Men jeg vil aldrig komme dertil igen. At folk sluger min sorg, som var det en fucing følelsespornofilm. Så nu er jeg her. That girl. Hende Johanne som engang boede i København, og nu er hun flyttet til Aalborg med sin kæreste og lever det perfekte liv ud.

Ja. Ja, gu' gør jeg så, men jeg tror at jeg har glemt mig selv i svinget. Glemt den fyrige, den forfærdelige, den fantastiske og den bedste. Jeg har glemt ord - hvordan jeg kan udtrykke mig. Så jeg indebrænder i stedet. Jeg har glemt hvilken lettelse det er at komme ud med, for ellers ligger der et pres. Blog om lejligheden, blog om livet, blog om ferien. Men hvis man er mundlam og uinspireret.. Hvem fanden ville så gide at læse det?

Der er sgu da også en grund til at jeg selv kun kigger indlæg fra 2011. Mesterår med mesterværk og forandringer og fejl og følelser. Det er dejligt når det hele kører på skinner, men det er foruroligende når man føler at det er en andens liv man lever. At det er for godt til at være sandt.

Er det derfor jeg presser den til grænsen nogle gange? At jeg finder mig selv siddende op til klokken lort om morgenen - grædende og bekymret. Som om at noget ikke er rigtigt. Er det mig der ikke er rigtig?

Er jeg gået fra den der blev talt om, til den der bliver glemt?

Skulle jeg forestille at være fucking Johanne Mooghen?

Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste.

Ps. nye piercinger ved kravbenene

Pages