..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

søndag den 29. april 2012

Jeg vil have det perfekte liv

Jeg vil være sammen med min kæreste fra nu af og til døden os skiller.

Jeg vil fuldføre min gymnasielle uddannelse, have hue på med et fantastisk gennemsnit og gå på universitetet bagefter.

Jeg vil bo sammen med min Jonas i en hyggelig lejlighed, for derefter at flytte i hus med have når jeg er i hvert fald 25.

Jeg vil have et lækkert job og jeg vil have at min kæreste også har et, som han er glad for.

Jeg vil giftes i naturen i en fantastisk kjole med Jonas ved min side og alle vores venner og familie omkring os. En dag, som altid vil blive husket.

Jeg vil have at mit første barn kommer i slutningen af 20'erne eller når jeg er fyldt 30. Jeg vil have at det er et ønskebarn.

Jeg vil have to børn efterfølgende og de skal alle sammen have fotoalbums med billeder og en hel række babyfilm af dem. De må aldrig blive ligegyldige eller glemte, uanset rækkefølge eller alder.

Jeg vil aldrig skilles og mine børn skal aldrig mangle noget - men selvfølgelig aldrig overforkæles.

Jeg vil have en række børnebørn, men vil samtidigt stråle af lykke, om så de alle ender ud som homoseksuelle uden børn!

Jeg vil være en kage-bagende mormor eller farmor og vil pusle og pleje om mine børnebørn.

Og så vil jeg dø lykkeligt og gammel med Jonas ved min side. Helst før ham, for jeg ville aldrig komme mig over tabet.

..det er i hvert fald det perfekte liv i min optik.

lørdag den 28. april 2012

Kaotisk

Okay, where to start..

I går mødte jeg i skole klokken 8, fik fri klokken 15:35 og tog på arbejde fra 16-21. Jeg var mørbanket, smadret, død, træt, men jeg havde lovet Amanda og ikke mindst mig selv, at jeg ville tage med i byen. Til dels fordi at jeg aldrig gør det, til dels fordi at jeg nok havde behov for at slå hjernen fra.

Jeg nægtede at sidde hjemme en fredag aften, blot fordi at jeg ikke var sammen med Jonas - det må ikke stoppe mig. Det må ikke sætte mig på pause. Så da jeg efter arbejde havde gået næsten hele vejen hjem, fordi at lortebusserne ikke gjorde som jeg ville, spiste jeg en hurtig omgang aftensmad, skiftede min t-shirt ud og tog ned til Amanda. Jeg fik lidt øl og Asti og så fik Amanda, Anna, Caroline og jeg et lift ind til byen.

Vi tog på Billy Booze, hvor jeg aldrig i mit liv har været før. Musikken var for hjernedød høj, og bag baren stod der gamle Paradise deltager, hende Amalie-soen fra "For Lækker til Love" og Gud ved hvem der ellers havde været på tv - alle stuffed up med silicone bryster og alt for overdrevet solariebrug.

Og så gik den ellers med at købe Jägerbombs, øl, shots and what so ever. Vi fandt et bord i hjørnet, hvor jeg snakkede fint med to kurdiske drenge, som nogle af tøserne kendte. De var flinke og nok også de eneste på hele klubben, som jeg havde lyst til at snakke med af fyrene. Resten var hjernedøde tabere, som stirrede lidt for længe på en og jeg ved ikke hvad. "Skal jeg skubbe ham væk?", spurgte jeg Amanda da vi stod på dansegulvet. En eller anden fyr med alt for meget kropshår, begyndte at bevæge sig lidt for tæt på os. Jeg troede at han lagde op til hende."Bliv ved med at dans, du danser lækkert, råbte han til mig. Jeg rullede med øjnene, lavede et "jeg brækker mig"-tegn til Amanda og skred så fra dansegulvet.

Heldigvis fik jeg pænt afvist ubehagelige tilbud og drenge, som troede at de var sjove. Fint fint. Rasim fra mit arbejde var, af ukendte årsager, også derinde og vi fik snakket meget og længe, og det var sjovt at se ham i byen. Efter fire lange timer inde på Billy Booze drog vi videre. Klokken var ved at være langt over min kvote for at høre åndssvag musik og vælte rundt i mennesker på alt for lidt plads. Og så gik vi mod Storkespringvandet fordi at de andre ville på Elhjørnet.

På vej derhen mødte vi nogle gademusikere, på trods af at klokken var ved at være 5. Vi dansede og snakkede med dem, og de var møg hyggelige og gamle. Den ene var en gammel hippie fra America, den anden en, vidst nok irsk, gadesanger og den tredje en fyr fra Grønland, som sad i kørestol. Jeg fik dem til at love mig aldrig at gå sultne i seng og ikke bruge deres penge på øl, de kaldte mig en engel og takkede mig for selskabet og så gik tøserne videre, mens jeg selv drog mod Nørreport igen. På vej derhen mødtes jeg med Rasim og hans ven, som jeg fulgtes med til bussen og tog så hjem i en alt for fuld bus med hovedpine og bobler i blodet.

Det var sjovt og fint og dejligt, og det minder mig også om hvorfor jeg ikke tager i byen. I bussen stod der et kærestepar og jeg savnede Jonas, som aldrig før. Jeg manglede ham hele aftenen, og jeg manglede at vågne op med ham, selv om tømmermændene var dræbende.

Suk og gal for en fest.

fredag den 27. april 2012

Forandring

Jeg har lidt lyst til at sige "Fuck it", til det hele og mine tanker trækker mig i ubehagelige retninger.
Jeg har i hvert fald ikke lyst til noget lige nu. Har lyst til at drikke mig fuld, har lyst til at blive piercet.
Har lyst til at chokere.

Har egentlig mest af alt lyst til at stikke af, bare tage langt væk og nyde en forårssol, som gløder i mine øjne.


torsdag den 26. april 2012

Som sagt, som gjort


Strunge fyldte mit sene nattesind i går, indtil jeg overgav mig til min krop og prøvede at falde i søvn. Tyk tobaksrøg svævede i luften og brændte mine øjne, men jeg var ligeglad.

I dag har jeg ikke mange ord.
Ikke mange tanker

Men her er today's look:

 Regnkrøller

Kjolefin, fordi at jeg lystede

..og så har jeg båret disse skønheder


Fuck

..af.

Jeg har en dårlig dag som i dårlig, og jeg tror på at Karma er imod mig, som en led satan.

Jeg har lyst til at ligge vågen hele natten.
Ingen computer
Intet tv

Bare musik, Michael Strunge, smøger og tårer. Og så vil jeg stirre ud i luften og tænke på ingenting.
For det vil lindre elendigheden. Bare lidt

tirsdag den 24. april 2012

Nyt design

Jeg tror godt at jeg kunne tænke mig et nyt design til min blog, selv om det gerne må indholde nogle af enhederne, f.eks. sidebaren og mulighed for et billede i toppen.

Jeg er selv en klaphat til det, men hvis du har en god idé til det og er god til at lege med HTML eller design, så kom glad og send mig forslag. Jeg ville blive evigt lykkelig, og "vinderen" får æren og mange virtuelle kram og tak!


Stillestund

Alt er så trygt og evigt roligt. Jeg sad med musik i ørene i morges og så København flyve forbi mig i toget. Solen skinnede og der var grønt. Der var farver, som jeg ikke har set i mange måneder. Jeg undrede mig over om folk vidste at man kunne se dem. I deres kolonihaver, på villavejene og når de stod på skateboard i parken. Jeg følte mig så evigt ligegyldig og stillestående. På vej til skole, efter endnu engang at have kysset min kærlighed farvel i de alt for tidlige morgentimer.

Der er ikke andet for end at vente. Vente på at det sker. Alle handlinger, afleveringer, øjeblikke her i København, virker så evigt fjerne og ubetydelige. For om een måned - to måneder - så er jeg ikke her mere. Jeg er i Aalborg i en lejlighed med Jonas, jeg er i et tog omrejsende igennem Europa, jeg er i en ny klasse og lever et nyt liv.

Og jeg glæder mig. Forbandet, så forbandet meget. Der kommer til at ske så uendeligt meget nyt, og mit liv kommer til at gennemgå en forandring og en prøvelse som aldrig før. Jonas og jeg kommer også til at gennemgå en prøvelse: hverdagen. Vi, i modsætning til andre forhold, har aldrig oplevet den flydende overgang. Den der "Kan jeg ikke sove hos dig i aften?", "Mødes vi efter skole" og så videre. Frem for alt har planlægning og målrettethed skabt rammerne for vores forhold, altså udover kærligheden, forelskelsen og den stærke lyst, trang og hungren for hinanden.

Nu skal vi lige pludseligt se hinanden hver dag. Hver dag. Jeg kan ikke beskrive de følelser, som snurrer inden i mig. Jeg føler at et af mine største mål i livet er ved at blive fuldført. Skabt med Jonas. Det er fantastisk. Vi må ikke tage det forgivet, vi må huske at føle. Og det ved jeg kan ske.

Lige for tiden har jeg også en sindssyg forkærlighed til mine veninder. Jeg priser mig så lykkelig. Jeg har dem. Det vil jeg altid have, så længe jeg brænder for dem og omvendt. Jeg ved at jeg er dårlig til at udtrykke det - at der altid sker lidt for mange ting, på lidt for kort tid og så glemmer jeg omstændighederne. Men jeg er lykkelig.

Jeg kommer til at bo tæt på Emma, fra min efterskole. Jeg kommer til at dumpe forbi hende i Silkeborg i tide og utide og hun kommer til at besøge mig i Aalborg. Vi kommer til at ses igen, som i ses og ikke bare "Jeg er endelig i København, nu kan vi mødes". Det bliver for det første forbandet fantastisk, fordi at hun var en af dem jeg delte nogle af de bedste stunder med på efterskolen.

For det andet har jeg virkelig genfundet håbet og drømmen om ikke at miste mine V7 tøser: især Ahrens. Ahrens og jeg er rigtig gode, for ikke at sige de bedste i vores venindegruppe, til at snakke om fremtid og hvad der skal gøres for at vi ikke glider fra hinanden. Og vi kommer til at ses! Jeg kommer til at besøge hende og jeg kommer til at tvinge hende til det mørke Nordjylland når vi begge har pengene til det, for om jeg så skal forsørge hende til at komme derop, må det være sådan. Jeg har oplevet en strøm af kærlighed fra hende, de sidste par uger og det har virkelig givet mig energi og en lykkelig mavefornemmelse. Hun betror mig og omvendt, og jeg er så evigt glad for at have hende som veninde. Yderst lykkelig og jeg føler mig meget heldig.

At nævne en anden, som er så vigtig at nævne, er Simone. Efter så mange år. Så forbandet mange år, så er hun der stadig. Hun skrev til mig her i lørdags - at hun lige havde læst alle mine indlæg igennem siden nytår, at jeg var sød og hun savnede mig. Jeg tror stadig lidt på at ingen kender mig helt som hende. Ingen har været der igennem de tider, som hun har. I gode tider, i dårlige tider. Selv når tiderne var helt af helveds til og vi ikke engang snakkede specielt meget sammen, var hun der altid. Hun er den eneste, som altid har stået til rådighed, uanset hvad. "Du ved at jeg er der, Johanne", har hun altid sagt og jeg har virkelig været i tvivl, men det er jeg ikke mere. Jeg savner hende. Helt ind i hjertet.

Ramona, Jesus, Kati, Ea, Holme, Svane, Kat
I er fantastiske, og vil altid være det.
I har alle sat et præg på mig, hvad end I er i min hverdag eller ej
Hvad end det er minutter, dage, uger, måneder siden vi sidst snakkede

onsdag den 18. april 2012

Home is whenever I'm with you

På fredag har jeg fri, så jeg skal allerede hjem til min søde Jonas i morgen eftermiddag! Det bliver fantastisk. Rasim har taget min vagt på fredag, så den er i hus.

Min dag har været stresset og delvist øv. Jeg skulle aflevere en dansk kronik, som jeg skrev på da jeg sad i diverse busser. Jeg skulle direkte til møde med min bankrådgiver, og det var bare lutter lort. Konti alle mulige steder, penge dér, penge her og chance for at jeg ikke kan få SU. Så fik Jonas og jeg smidt et boligtilbud mere i hovedet. Som nr. 1. Hvis vi sagde ja ville vi få den om 2 uger. Men vi takkede nej, grundet for høj husleje, grimme, grønne gulvtæpper og et for lille køkken, som ikke pleasede min personlige masterchef.

Så skulle jeg direkte fra banken ind til City Piercing for at få skiftet min tungepiercing. "Din tunge er stadig hævet"


Skal så der ind igen om en uge, som om at det ikke skulle være løgn. Brækker mig ud over det hele. I det mindste har jeg nogenlunde planlagt Jonas' fødselsdag til punkt og prikke. Nu skal jeg bare pakke og i bad. Ved ikke om jeg skulle gøre det i morgen tidlig.. Jo. Jeg møder alligevel sent. 

For at holde styr på det:
Ansøgning til gymnasie sendt 
Mødet med banken 
Jonas' gaver 
Afleveringer
Penge på kontoen 
Bolig på plads

Ps. denne søde sang blev sendt af min kæreste:

mandag den 16. april 2012

Flytning

Mit værelse er vendt op og ned og på vrangen. Det eneste som står herinde nu er nogle flyttekasser, min reol, et lille bord, min seng og mit tv. Det er det rene vanvid og kaos og jeg flytter om under 2 måneder. 2 fucking måneder. Det er uforståeligt.

Mind mig om at jeg skal have sendt den skide ansøgning til Aalborg Katedralskole. I morgen! I morgen sender jeg den. Jeg stresser over det. Jeg er fandme på skideren hvis jeg ikke kommer ind, sådan.. For sure. Men det er dejligt. Jeg glæder mig stadig som et barn til at flytte. Hjemmefra, langt væk og sammen med min elskede Jonas.

Jeg ved ikke hvad jeg kan sige.. Jeg har været på arbejde hele weekenden og i dag. Var endda på arbejde fra 7-21 i går og jeg er så smadret. Kunne virkelig godt bruge en omgang massage fra ham den søde. Jeg skal over til ham allerede på torsdag og så skal vi fejre hans fødselsdag, selv om det først er den 24. Enogtyve store år fylder han. Er du gal. Og gaven er i hus, woop!

søndag den 15. april 2012

Sagt med billeder

I dag har jeg det sådan her

Mens jeg mest af alt har lyst til
eller

..og savner faktisk lidt at mit hår var

Er glad for at jeg ikke har det sådan her mere

..men sådan her:



..livet behandler mig godt!





torsdag den 12. april 2012

At starte forfra

Jeg ved at jeg er i mærkeligt humør, når jeg begynder at lytte til de gamle L.O.C. sange. Vredt. Destruerende. Beskrivende. I går skrev jeg mit indlæg nummer 600.

Jeg er kommet så langt. Så lang tid siden jeg begyndte at blogge - så mange ting som er sket. Nu står der flyttekasser på mit værelse. Det skal pakkes ned og væk. Væk til Aalborg. Til et hjem med Jonas. "Nu sker det fandme", sagde jeg til min mor. Nu er det nu. Vi fik endnu et boligtilbud i går. Det hele går så stærkt og nu er det ved at ske. Jeg kan huske at vi skrev os op engang i oktober måned, kort efter vi var blevet officielle. Og det var hele tiden "Om 9 måneder", "Om et halvt år" og nu er det nu. Om 6-7 uger. Om under to måneder. Det er så sindssygt.

I går var jeg i Helsingør og så Ea. Det var hyggeligt og fantastisk at være der igen. I dag har jeg været i Roskilde og været på café med Ahrens. Og nu kan jeg mærke at der er ro i mig. En mindre længsel, for det hele skal nok gå. Det skal nok blive fint og dejligt og jeg skal nok holde fast i dem, der trækker i mig til at komme til Sjælland!

Fuck og død, hvor kommer der bare til at ske meget inden for de næste par måneder. Flytning, kørekort, ny skole, nyt liv. Bum!

tirsdag den 10. april 2012

tirsdag den 3. april 2012

FØDSELSDAG!

Jeg har fødselsdag i dag og bliver 18 store år. Woop woop!

Har haft en fantastisk søndag hvor familien var her og jeg fik fantastiske gaver og en super dejlig dag. Nu står det på en dejlig tirsdag med Jonas og muligvis i byen senere. Det er dejligt!

Pages