..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

mandag den 12. marts 2012

Hjemmet er hvor hjertet bor

Tiden rinder ud foran mig. Som står jeg med et åbent timeglas og ser mine fødder blive dækket af sand. Jeg kan intet gøre og intet stille op. Timeglasset er som limet fast til mine håndflader, og jeg kan ikke vende det om.

Jeg føler mig ikke tilstedeværende. Jeg savner en hjemfølelse så forbandet meget. Jeg er begyndt ikke at kunne nævne ét sted, som virkelig er hjemme.

Kvistgård virker kold, når jeg ikke kan se mig selv sidde i vinduet med røg strømmende ud af silhuetten og solnedgangen i baggrunden. Med sten kastet mod min rude, og venner nede på vejen.

Espergærde er dødt og fuld af sjæle, som jeg ej vil kendes ved længere, med enkelte undtagelser.

Nyborg er fuld af en efterskole med nyt liv og nye mennesker. Ikke dé mennesker, som gjorde det til mit hjem.


Jeg ved ikke hvor jeg hører hjemme, jeg ved bare at det må være et sted, hvor Jonas er med mig. Om tre måneder. Tre fucking måneder.

Så vil jeg altid have elskende arme rundt om mig, når jeg sover. Jeg vil altid vågne op til kys og kærlighed. Jeg vil altid komme hjem til min bedste ven, som gider at lytte. Jeg vil altid have en at kunne græde til og grine med. Jeg vil altid have ham omkring mig. Ingen ord vil nogensinde kunne beskrive den glæde, der ligger bag. At jeg skal flytte ind med Jonas. Min kæreste. Jeg havde ikke turde drømme om den dag.

1 kommentar:

  1. Super fed blog! Er blevet fast læser, måske ville du gengælde?? :-D
    clara-blomst.blogspot.com

    SvarSlet

Pages