..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

tirsdag den 27. marts 2012

Itu

Mine bukser revnere mere og flækker og giver lyde. Minder mig om at jeg bør lægge fortiden fra mig. Ikke på hylderne, men langt væk. De passer ikke herind mere. Det åbne vindue på mit værelse, minder mig om at jeg ikke kommer herfra. Jeg kan ikke genkende nattens dufte eller høre velkendte lyde. Og mit kamera bliver støvet. Fordufter langsomt. De grønne skove og sjælene af guld er ikke her. De hører ikke til her, og det har de aldrig gjort. Du ved det godt, Johanne.

Indse det.

Men jeg kan mærke det. At alt lige nu river og flår i de sår, som jeg troet var helet. Fortid. Den evige lussing, som minder mig om at jeg ikke skal føle mig alt for hjemme. Ikke alt for tilpas. For du kommer ikke herfra, Johanne. Du er ikke Københavner. Du har ikke barndomsvenner her. Du er ikke vokset op her. Du kender ingen smutveje. Det er ikke dit hjem.

Men hvor er? Hjemme er hvor hjertet bor. I Nordsjælland? I Nyborg? I København? I Aalborg?
Splittet til atomer og revet itu. Alt jeg kendte engang virker så fjernt. Alle kan holde fast - undtagen mig. Som sand imellem svage fingre, glider de fra mig. Barndomsvennerne, minderne, stedsansen, lysten.

Og jeg frygter. Jeg frygter altid at være på farten og aldrig være hjemme. Aldrig opleve hjemkomst - fordi at det sted ikke findes. Men hjemme er hvor hjertet bor, og når hjertet ligger i brudstykker over hele landet og med dele i Frankrig.. hvornår ved man så hvor man hører til?

Hold fast.

Negativitet

Jeg er i ret uendelig dårligt humør i dag. Jeg forstår ikke rigtigt hvorfor. Det var ligesom i går. Hang bare med mulen hele dagen, og kunne ikke rigtigt komme op på beat. Jeg vil bare igang med ferien.

Se hvordan min fødselsdag forløber sig, drikke mig fuld med Jonas og min søde klasse, blive 18 år, se Simone, Ea, min familie, tage til Aalborg igen, måske se lejligheden vi er blevet tilbudt, sove længe, leve. For helvede. Nå, skal ikke se Simone alligevel, skriver hun. Orker non.

Den her uge er lang og evigt lang. Vil bare have sol og varme og kys og kærlighed. Bare øv!

mandag den 26. marts 2012

Fame with dem famous!

Weekenden har været et helvede. H e l v e d e. Jeg var på arbejde både lørdag og søndag i fucking 9 timer hver. 18 timer på en weekend er IKKE en fest. Overhovedet. Fik endda kommentaren fra en kunde i dag: "Sig mig, er du fuldtidsansat? Jeg synes hele tiden at du er hernede" OH REALLY? O fucking really. Jeg bor fandme dernede, sweet jesus.

Lørdag tog jeg til "fest" hjemme hos Maria fra min klasse. Det var fint, fint. Jeg morede mig og blev snaldret, og så alt for meget opkast. Jonas var taget på overlevelsestur med nogle af hans venner, så jeg var forever alone uden at kunne ringe til ham. For helvede også.

I går havde vi så status på arbejdet. Jeg havde aldrig prøvet det før. For dem der ikke ved hvad det går ud på, skal jeg fortælle jer det.. Det går ud på at man tæller alle varerne i butikken. ALLE varerne. Altså hver og en. Hvor mange fucking tændstikspakker har vi? Hvor mange af den her slags shampoer. Jesus fucking christ. I det mindste fik vi lov at spise slik og drikke sodavand og så havde vi en fantastisk snak, os alle sammen. Jeg elsker de mennesker. Virkelig. Hver og en. De er min familie.

I dag var jeg så også på arbejde. Suk og evigt suk. Så kom der en fyr ind, da jeg sad i kassen
Ham: Har i noget tyggegummi?
Mig: Hm, jeg ved det ikke. Hvis det er, så står de derovre, men jeg ved sgu ikke om vi har fået noget ind. Det er meget mærkeligt.
Ham: Nå okay

Da han så var på vej ud sad jeg og kiggede lidt undrende på ham. Jeg følte at jeg kendte ham.
Mig: Undskyld? Må jeg lige sige noget til dig?
Ham: Ja?
Mig: Ej, du ligner bare Kidd ret meget
Ham: Jamen det er også mig.
Mig: Jamen hej Kidd

Hahaha, hvor var det åndssvagt. Jeg sad også og snakkede med Sy Lee fra Fristet i går. Fakta er fame.

fredag den 23. marts 2012

Sol, øl og boligtilbud

Kan man stave til en luksus fredag? For i så fald, er det her den mest luksuriøse, udover at jeg ikke ser min søde Jonas. Men ak, den har været fantastisk alligevel!

Jeg mødte klokken 10, hvor vi i engelsk så The Matrix færdig, for så nice er vores engelsklærer, ja tak. Så havde vi biologi, hvor vi tilbragte 1/10 del af timen inde i klassen. Ellers rendte vi bare rundt udenfor, drak slush-ice, klatrede i træer og nød solen.

Bagefter tog vi hen på Stenen, som er en græsplæne ved siden af skolen, hvor vi drak øl, morede os og hørte MGMT's "Kids". Men bedst af alt.. Det bedste på hele dagen: boligtilbud. Jeg fik en vanvittig glad besked fra Jonas, hvori der stod at vi havde fået et fucking boligtilbud fra AKU. Fuck, fuck og atter fuck! Vi skyndte os at takke ja, og selv om der er nogle foran os i køen blomstrer drømmen om dén lejlighed.

Godt nok er det ikke den jeg har drømt om, men den er hverken værre eller bedre. Selv om det er i Aalborg Øst og ikke i centrum, så koster den kun 2500,- om måneden. What the hell!

+ vi får have, hvis vi får den! Min lykke er gjort!


onsdag den 21. marts 2012

**


tirsdag den 20. marts 2012

Feel good

Jeg har en sindssyg feel-good dag i dag!

For tiden sover jeg bedre end nogensinde før. Jeg husker ikke en tid, hvor jeg har været så udhvilet med så lidt søvn før. Oven i det har jeg haft en fantastisk weekend med Jonas. Min fødselsdag er om præcis to uger, det er sidste dag i min faste, det er persisk nytår og så har jeg fandme kun været i skole fra 8-09:30!

Jesus christ. Det hele kører bare. Der er ikke de mindste problemer at skue. Der er ikke noget at sætte en finger på. Jeg har bare en stor, boblende klump af lykke i maven, mens jeg hører "Rolling in the Deep" på fuld skrue, blot fordi at den gør mig glad!

Desuden har jeg lige købt p-piller til halv pris. 34 kroner og jeg har stadig penge på min konto. Snart er det påskeferie, solen er kommet frem og jeg skal på pinseferie med Jonas sammen med hele min store familie, som vi har gjort hvert år.

Nogle som mangler lykke? Jeg har masser i overskud!

onsdag den 14. marts 2012

LANGT HÅR!!!

6 timer tog det, hos en fantastisk frisør, hvor jeg var den eneste hvide person i lokalet. Fantastisk søde mennesker. Og nu er jeg lang håret. Som i langt! Det går mig næsten til hoften! For helvede, jeg er et nyt menneske.


mandag den 12. marts 2012

Hjemmet er hvor hjertet bor

Tiden rinder ud foran mig. Som står jeg med et åbent timeglas og ser mine fødder blive dækket af sand. Jeg kan intet gøre og intet stille op. Timeglasset er som limet fast til mine håndflader, og jeg kan ikke vende det om.

Jeg føler mig ikke tilstedeværende. Jeg savner en hjemfølelse så forbandet meget. Jeg er begyndt ikke at kunne nævne ét sted, som virkelig er hjemme.

Kvistgård virker kold, når jeg ikke kan se mig selv sidde i vinduet med røg strømmende ud af silhuetten og solnedgangen i baggrunden. Med sten kastet mod min rude, og venner nede på vejen.

Espergærde er dødt og fuld af sjæle, som jeg ej vil kendes ved længere, med enkelte undtagelser.

Nyborg er fuld af en efterskole med nyt liv og nye mennesker. Ikke dé mennesker, som gjorde det til mit hjem.


Jeg ved ikke hvor jeg hører hjemme, jeg ved bare at det må være et sted, hvor Jonas er med mig. Om tre måneder. Tre fucking måneder.

Så vil jeg altid have elskende arme rundt om mig, når jeg sover. Jeg vil altid vågne op til kys og kærlighed. Jeg vil altid komme hjem til min bedste ven, som gider at lytte. Jeg vil altid have en at kunne græde til og grine med. Jeg vil altid have ham omkring mig. Ingen ord vil nogensinde kunne beskrive den glæde, der ligger bag. At jeg skal flytte ind med Jonas. Min kæreste. Jeg havde ikke turde drømme om den dag.

lørdag den 10. marts 2012

Nyt hjem

Jeg føler mig lettere ikke-eksisterende i dag. Ligesom Henrik virker nøgen når min mor ikke er hjemme, føler jeg også at jeg mangler mit bedre jeg. Men nu er der kun 3 måneder til.

3 måneder til at jeg flytter og bliver Aalborggenser, ung udeboende og bor sammen med min bedste ven og min fantastiske kæreste. Jonas. For helvede, hvor bliver det godt. Jeg sidder konstant og kigger på IKEA's hjemmeside. Soveværelse, stue, køkkenting, badeværelse. Er du gal. Jeg er gået i Sims-mode og jeg er så klar på at fantastiskgøre vores nye hjem.

I aften tager jeg til koncert med Maja og ser Den 4. Væg. Det bliver fint og dejligt og jeg glæder mig. Og så skal ugen bare overstås, så jeg kan se Jonas igen. Og så får jeg endda sat hår på på onsdag!!! Det bliver fantastisk.

fredag den 9. marts 2012

Poesi og blødende nætter

Hvornår bliver vandet varmt
Og skyerne blødende


Hvornår bliver hjertet lykkefuldt
Og blomsterne tågede


Hvornår bliver du i sengen
Og brænder dine fingre


På mig
På kys
På os


Forbliv
__________________________________________________________________________________


I går var en af de dér nætter.
En nat hvor man forlader kroppen og ser på sig selv oppefra.
Bare sidde og græde. Rystende krop, et ansigt gemt dybt i dynen og byrdende tanker.

Han dukkede pludseligt op i mine tanker, min far. Han er der hele tiden, men han dukkede op på en ubehagelig måde. Det startede med en simpel note på min mobil (siden jeg arvede hans, har jeg alle hans ting på min mobil stadig). Så kiggede jeg billeder af ham, og det jeg så var afskyeligt.

Jeg så min far. Men jeg så ham levende. Han var ikke død. Jeg kunne ikke tro det.
Jeg kunne så tydeligt genkende ham. Hans mund, hans næse, hans øjne, hans hænder.
Jeg kunne genkende alle hans træk og hans stemme dukkede op i mit indre.
Mine mareridt blev husket. Mareridt fordi at han er med i dem. Fordi at han i mine tanker lever. Og når jeg så vågner, er han væk. Jeg brød fuldstændig sammen. Det førte til at jeg læste alle vores gamle samtaler igennem. Først fortrød jeg. Besked efter besked.

Hvorfor spurgte jeg ham ikke, om han bare ville flygte med mig til Frankrig og bo dér?
Hvorfor var jeg ikke sammen med ham noget oftere?
Hvorfor flyttede jeg ikke med ham, da jeg havde chancen?
Hvorfor løj han for mig, og sagde dagene før hans død, at alt var okay?

Men jeg løj også. For mig selv. Jeg har tydeligt vidst det. At det var snart. At det var nu.
Og så smilte jeg for mig selv. Fordi at jeg fik det fortalt. Jeg fik alt fortalt. Intet blev efterladt usagt.
Blot fem dage før hans død, sendte jeg ham følgende besked:

"Hej baba. 
Jeg håber ikke at jeg vækker dig, men jeg ville bare 
lige sige at jeg glæder mig til at se dig idag, og du er 
verdens bedste far! Ingen vil nogen sinde kunne tage 
din plads. Jeg elsker dig rigtig højt. 
Johanne"


For helvede, hvor er jeg glad for at jeg fik sendt ham den.
Men det er stadig forbandet svært. Svært at indse - endnu sværere at acceptere.

torsdag den 8. marts 2012

For helvede også

Dagen har været god. Nej, rettelse. Dagen har faktisk været rigtig lækker, på trods af at jeg stod op klokken 04:30 for at spise mad i nat, og endte med hjertebanken og kvalme. Hvad fanden det var, vides ikke.

Jeg havde to mediefagsmoduler i morges, og det var det. Vi skulle bare sidde og redigere vores dokumentarfilm og det var mega lækkert. Derefter tog Holme og jeg ind til Gorlubb piercing hvor vi var i halvanden time eller lignende. Gal det tog lang tid. Vi fik skiftet piercinger frem og tilbage og jeg ved ikke hvad. Endte med et nyt vertical labret smykke i min læbe med røde sten i. Den er fin!

Derefter gik vi ind i en eller andet afro hair shop, hvor Amanda vidst nok har fået lavet sit hår engang. 3000 vil hun have for at sætte hår på mig. Men så kommer det også til at gå til brystet med ægte indisk hår med krøl i. Det er pisse flot. Og det er hele håret, det kommer til at blive sat i. Så slipper jeg for at man kan se at jeg rigtig er korthåret! Det er fucking nice.

Jonas har desuden sagt at han vil låne mig penge, så nu har jeg faktisk lavet en tid med hende. På onsdag har jeg langt hår. Fuck.


Eftersom jeg faster, er jeg træt af helveds til. Så jeg tog hjem og sov i evigheder, selv om jeg skulle have været i biografen med nogle af tøserne fra klassen. Min mor sagde at jeg var for asocial. Det gør mig vred. Det er ikke min skyld at vi er flyttet fra min hjemby. Det er ikke nemt at få nye venner på gymnasiet, når man ved at man flytter. Selv om jeg fik så fandens gode venner på efterskolen, som alligevel kun varede 10 måneder, så er det altså bare noget andet med gymnasiet. Ingen af tøserne siger mig rigtig noget. Ingen tvivl om at de er fantastisk søde og alt det der, men jeg har bare ikke rigtig fået en kemi med nogen, som siger "Vi skal bare sove sammen og shoppe og jeg ved ikke hvad!". Det er ærligt, ja, men jeg har nogle gode drengevenner i klassen samt Holme.

Og det er nok. Det er rigeligt. Jeg er tilfreds.

Anyways, jeg tog hjem til Holme igen da jeg var vågnet. Har så været der indtil nu, og det har været mega chill og hyggeligt. The thing is.. Jeg skulle have holdt min familiefødselsdag inkl. brunch og jeg ved ikke hvad i deres kælder, fordi at den er mega nice og beregnet til sådanne begivenheder. Den 1. april skulle have været dagen og vi havde egentlig fået lokalet.

Og så alligevel nej.. Nogle fra deres lejlighed holder fest dagen før og kan åbenbart ikke nå at rydde op inden min fødselsdag. Så.. Jeg ved ikke hvad vi gør nu. Begyndte at græde da jeg var hjemme hos Holme. Orkede det ikke. Jeg mangler at min mor tager initiativ til at ville holde min fødselsdag og hjælpe mig med at arrangere min 18 års. Amandas mor har knoklet, vitterligt knoklet, for at ordne hendes, mens min mors eneste kommentar til at jeg havde skaffet lokale til familiefødselsdagen var "Ej Johanne, jeg får løn dagen før, du må da være sindssyg". OK.

Jeg kan bare ikke nu.

mandag den 5. marts 2012

Min perfekte mandag

Titlen er sat. Dagens mål er fastslået. Den perfekte dag. Den perfekte start på ugen.

Weekenden har været fantastisk. Intet mindre. Jonas ankom efter en helvedslang torsdag. Fredag efter skole tog vi ind og jeg fik kigget på mit hår. Det bliver ikke til noget. Nej. Femogethalvtusind mente frisør Karin at jeg skulle smide, for at sætte hår på, som ville nå mig til skuldrene. Mit ønske faldt til jorden. Det er for mange penge.

Mit humør var øv, på trods af at jeg mødte søde hus 4 folk i Skovlunde og jeg havde min søde kæreste med mig. Første dag på fasten. Jeg havde ikke spist morgenmad, fordi at jeg stod op tyve minutter før jeg skulle møde i skole, stressende og forvirret.

Men lørdagen og søndagen var lykkefulde. Jonas og jeg var på Strøget, hvor vi fik købt tøj til ham og en fin skjorte til mig i sort. Om søndagen tog vi ind til Comedy Zoo, hvor vi så Christian Fuhlendorff, som jeg har været stor tilhænger af siden det tidlige 2009 eller 2008, det husker jeg ikke. Christian Fuhlendorff startede hans show med at bestille pizzaer til os alle sammen - som vi fik. Det var ikke engang staged, fuck det var fantastisk.

Jeg ventede i spænding på at måtte smage min yndlingskomikers pizza, så da solen var gået ned sad jeg med pizza i munden, komiker på scenen og min kæreste i hånden. Efterfølgende tog vi på Jensens' og fik god mad. Vi var de eneste på restauranten, som var ved at skrige af grin. Vi legede "20 spørgsmål til professoren" og var de dejligste kærester i Verden.

Vi har talt om økonomi, fremtidsplaner og vores sammenflytning. Jeg er mere forelsket end nogensinde før. Jeg bliver aldrig træt af den mand. A l d r i g. Jeg vil danse mig igennem livet, med ham ved min side. Ja.

Han tog afsted tidligt i morges, og nu har jeg tænkt mig at tage en lur, så jeg kan være frisk og forhåbentlig ikke så udsultet, til at jeg skal på arbejde kl. 16.

Her er mandagens perfekte goder:

Naturfriskt på mit værelse

Fødselsdagsgave fra Emma og Maja, da jeg fyldte 17

Min nye sorte skjorte

Poesi

torsdag den 1. marts 2012

Støvet

Vågnede op i morges overraskende frisk.

Jeg ved ikke om det var fordi at jeg mødte sent, så jeg havde fået mere søvn, eller om det var fordi at jeg i morges indså at Jonas endelig ville komme i dag. Men heldigvis har gårsdagen sygdomssymptomer langsomt bevæget sig væk.

Jeg fik fri kvart i to og gik omgående hjem og dullede mig op, fordi at jeg kun akkurat nåede i bad i morges, hvilket gjorde at jeg gik i skole med tosset hår og uden make-up. Men nu er jeg klar til at se Jonas. Med pænt tøj, nylagt neglelak og sort streg på øjelåget. Jo tak!

Jeg skal ind i morgen og have kigget på mit hår. For fanden, hvor jeg glæder mig. Jeg håber at det kommer til at se møgpænt ud. Og i morgen er også dagen, hvor jeg begynder at faste. Det er dagen jeg glæder mig til hele året. Dagen jeg venter på! Og så er det endelig i morgen. Fuck ja. Det bliver hårdt, det bliver svært og jeg får det fantastisk når jeg er nået til vejs ende!


Pages