..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

tirsdag den 31. januar 2012

Smil og takter uden tone

Den seneste weekend har været travl og hektisk. Men jeg kan starte fra en ende af.

Jeg var til min oldefars begravelse i fredags. Det virker nok lidt mærkeligt at sige at det var hyggeligt, men det var det. Det var dog utrolig underligt at han ikke var der. Eller at min oldemor ikke var der. Alle de grandkusiner og fætre jeg har, er jo på "deres" side. Og de var vores samlingspunkt, som der også blev sagt flere gange i kirken og til gravøl.

Bryder mig stadig ikke om kristne begravelser. Føler at præsterne prøver at stoppe kristendom ned i halsen på mig. Måske er det fordi at det er den samme præst, som med min oldemor. Jeg ved det ikke. Bryder mig i hvert fald godt om at der ikke var nogen til min fars. Kun taler fra venner og familie og salmer, som blev oplæst. Ja tak.

Efter vi havde fået smørmadder og noget at drikke, tog jeg med Ea hjem. Min mor skulle tømme hans lejlighed på plejehjemmet, fordi at en ny skulle flytte ind to dage efter. Det var groteskt! Men Ea og jeg hyggede. Først var vi ude og handle med hendes mor og derefter tog vi hjem og jeg fik klippet pandehår og badet og fik lagt make-up, sat hår og ordnet negle af Ea. Vi brugte flere timer sammen, og det var velfortjent. Jeg har savnet sådan dage.

Anyways, jeg kom hjem og tog ud til Sussi med Holme, mødte pigerne og tog så til fest. På Amager. Det var vildt. Der var så sindssygt mange fra efterskolen, at man skulle tro at det var løgn. Har virkelig savnet dem. Grenen, Michael, Misha, Natalie, Cosmos, tøserne, Maja, Fie. Listen er uden ende. Alle basketdrengene, alle fodbolddrengene, som var ligeså mærkelige som sidst, og som stadig kalder mig Brian (af ukendte årsager).

Og den tidlige gruppe, minus David: Misha, Meinert, Marco og jeg. Det var fantatisk. Fandt mig selv stå ude på toilettet med alkohol i blodet, og snakke gode minder med dem alle tre, mens vi havde en smøg i kæften. For helvede jeg har savnet det hele.

Holme, Maja og jeg tog hjem OK tidligt, i forhold til så meget. Maja stod af på Rådhuspladsen og Amanda og jeg vågnede op på fucking Skovlunde St. Kunne brække mig af irritation. Vi sad frosne på stationen i en time. Snakkede med ligegyldige mennesker, som snakkede om ligegyldige ting. Ringede til Selvije fra mit arbejde, som ville forsøge at komme og hente os. Vi tog dog bussen inden hun fik fat i deres familiebil, så det var fair nok. Hun er et skønt menneske.

Fuld og kold kom jeg hjem klokken 4, sov et par timer og drog så afsted mod Odense med tømmermænd og søde piger. Er du gal en fest. Vi stressede rundt hjemme hos den søde Svane, som skulle holde 18 års og så tog vi ellers til middag. Halvvejs igennem den, var jeg ved at blive halvsnaldret, fordi at Ahrens og jeg havde tømt et halvt snes champagneglas og nogle drinks med noget rødt stads i.

Ak ja, vi festede, vi drak billig booze og jeg fik igen kun sovet fucking 4 timer, eller mindre, før jeg skulle op og tage bussen afsted mod stationen. Selvfølgelig skulle jeg på arbejde klokken 12. I København. Rend mig.


Nu er der heldigvis endelig kommet ro på igen. For at det ikke skal være løgn, drager jeg i morgen afsted mod Silkeborg med min søde klasse. Skal bo på en gård uden internet eller tv. Dør. Men derefter skal jeg se Jonas, og det bliver så fucking ondt luksus.

Anyways billeder fra de seneste dage:

Frøken Ahrens og jeg

Fru Holme og jeg

Til Svanes middag

Sushi, som Holme og jeg fik gratis af ejere på sushi-restaurant.
Kunden havde ikke hentet det, hæ hæ hæ.


Vender tilbage

Jeg vil så gerne skrive blog, men er evigt træt. Jeg vender tilbage i morgen med en wall of text.

torsdag den 26. januar 2012

Blussende og blødende

Under Byens cd i anlægget
Michael Strunges samlede digte
DRK på lydløs
Computeren slukket

Vi ses Verden



Find mig

Har åbnet et nyt indlæg, selv om det slet ikke er her jeg vil skrive. Eller burde. Jeg burde lave samfundsfag, men har for længst opgivet og grint mig igennem aftenen med lav humor og søde mennesker. Men jeg har ikke lyst til at skrive. Siden jeg åbnede min nye bog med Michael Strunges samlede digte, har jeg begravet mig dybt i den litterære verden. Fuld af ord, som rammer og giver sår på indersiden, fordi at de er smukke og med betydning.

Sådan følte jeg også at jeg kunne skrive engang. Med betydning. Med ord, som ramte. Med følelser, som beskrev. Og nu er det blevet til en fucking dagbog. En fucking status-opdatering. Måske er det fordi at jeg endelig har fundet et menneske, som kan klare at høre på alle mine tanker og drømmespind og samtidigt give respons. Måske er det fordi at jeg har mistet min allerede (næsten) ikke-eksisterende kreativitet.

I morges sad jeg og kiggede på billeder. Billeder taget af en helt normal gut fra Blackmarket. Så senere at han også lavede musik og samtidigt havde formået at filme en enkel og sigende musikvideo. Mit selvværd kom evigt langt ned, og har siden været vred på mig selv. Hvorfor tager jeg ikke billeder mere? Hvorfor? Jeg finder København uinteressant. Og alligevel formår folk at gøre byen smuk i mine øjne.

Samtidigt er jeg også blevet i tvivl om hvad jeg skal lave når jeg bliver en stor pige. Det har jo altid været mediegrafiker og fotograf, som var mine højeste prioriteter. Dét jeg ville. Men så er der universitetet, og det er jo også fucking spændende. Og så er der noget med kriminalefterforskning og mordopklaringer, ligesom i "Bones" og "CSI" og hvad de ellers nu hedder. Men sådan er det jo ikke ude i det virkelige liv. Og alligevel finder jeg det fortryllende når jeg ser en godt filmet sekvens i film. Jeg vil bare så gerne finde mit kald. Finde dét jeg er god til. Jonas scorede jo 12 i sin semester eksamen i socialpsykologi, og manden er så fandens god. Han brænder for det. Jeg vil også have ild. Ild i sjælen, som brænder og svider, fordi at jeg elsker. Men det har jeg jo allerede. Det er bare ikke for et erhverv, det er for et menneske.

Hvorfor skal det hele være så fandens besværgeligt. Jeg glæder mig til at finde ud af hvem der gemmer sig bag navnet. Johanne.

Hvem er du?

tirsdag den 24. januar 2012

Solrigt

Har følt mig evigt træt i dag. Sov over mig, har sovet til aftenen og i mellem det, har jeg følt mig vanvittigt uproduktiv, på trods af at jeg har været nede og tage sol og set hende den søde Tenna. Det er så hyggeligt at være sammen med hende og bare kunne snakke løs.

Og på trods af det kolde vejr, har solen skinnet. Det mindede mig om min oldemors dødsdag, hvor det også var smukt og solrigt, men jeg kunne ikke finde ud af om det var dét eller om det bare var fordi at Nichlas og Svane har fødselsdag i dag. Har ikke nået at ringe til nogen af dem. Har dog skrevet lidt med Nichlas. Ak ja.

I dag gik jeg ned i den gamle boghandel og spurgte om de havde Michael Strunges "Samlede Strunge". Det havde det ikke, men de havde den inde i byen, så dér har jeg fået lagt den til side. Det er OK lækkert.

Og om lidt vil jeg bare sove. Ville dog ønske at jeg kunne ligge og snakke med Jonas hele natten. Puha.

Et farvel

Forlængelse af indlægget "Dagen igår"

Min oldefar døde på den hidtil koldeste mandag i år. Han holdte næsten et år uden min oldemor, som han havde været gift med i 73 år. Jeg vil savne jer begge to

søndag den 22. januar 2012

Gallafest

I går var der galla på gymnasiet. Jeg gjorde mig klar med Holme og shinede mig helt op. Lånte et par platout-stilletter (eller hvad helved det hedder) af Amanda. De var sølv med glimmer på, lignede discokugler og var mindst 12 cm. høje. De højeste sko jeg i mit lange liv har gået i. Det gik fantastisk. Vi spiste, min mor kom og var fantastisk flot klædt. Det var røv hyggeligt og vi dansede lanciers fantastisk dårligt. Ved 23-tiden sneg vi os ind i en bus til 2.g'erne, da vi ikke gad at vente en time længere, og så stod vi ellers i kø. Kø til at komme ind på Park, kø til gardaroben, kø til baren og kø til de to toiletter, som var tilegnet alle pigerne på Park. Nice.. Men aftenen forløb sig nu egentlig meget godt. Folk var søde og musikken var hjernedød høj. Drak ok mange drinks, men blev ikke rigtigt fuld. Heller ikke i rigtig festhumør.

Ved 3-tiden ringede jeg til min mor og sagde at jeg havde ondt i maven, og at jeg ikke vidste om det var fordi at jeg var sulten eller fordi at jeg havde drukket mange iskolde drinks. Hun kom og hentede mig og var super sød. Halv fire ringede jeg til Jonas og snakkede sød kæreste-snak med ham. Jeg savner ham sådan. Så i dag har jeg bare brugt på at sove, lave samfundsfag og snakke med Hr. Jonas. Holme har mine nøgler, så jeg skal lige catche up med hende senere i aften eller i morgen tidlig. Må lave samfundsfag.. Må lave engelsk.. Suk.

Her er nogle billeder fra i går:







Sådan så jeg ud inden jeg fik rød læbestift i hele skærmen

lørdag den 21. januar 2012

At glæde sig

Ting jeg pt. glæder mig til:

Jeg glæder mig til at købe stilletter i morgen til mig selv, for første gang i over et år.
Jeg glæder mig til at danse lanciers i morgen, mere end jeg glæder mig til selve festen.
Jeg glæder mig til at se hele min efterskole på næste fredag.
Jeg glæder mig til at se V7 pigerne samlet på ét sted næste lørdag.
Jeg glæder mig til at tage til Silkeborg med min gymnasieklasse, hvor jeg skal hygge med Emma.
Jeg glæder mig til at se Jonas igen og kysse ham.

Det er meget nemmere at fokusere på de små ting og gå og glæde sig til dem, i stedet for at trække tænder ud på sig selv. Bare dét at jeg først skal se Jonas om så lang tid, er virkelig en bitch. Men i det mindste kan jeg også se frem til bare at snakke med ham igen. Heldigvis er det lige om lidt. Anyway, jeg må have lavet samfundsfag. Den er helt gal.

..hej

fredag den 20. januar 2012

Ikke-fredag

Det har været en underlig fredag. Med for lidt søvn og for sen afgang. Fik heldigvis ikke fravær, da jeg væltede ind i en historietime et kvarter efter mødetid. Sådan kan det gå nogle gange. Det var nu egentlig meget spændende. To moduler om holocaust og danske jøder, som har været i koncentrationslejre og flygtet fra nazi'erne. Sådan noget har altid interesseret mig, selv om jeg synes at det var dødens selv at være sådan et sted. I Dachau. Jeg glemmer aldrig da vi trådte ind i kz-lejren, og vejret over os blev sort og tungt. Fik kvalme af stemningen og turisterne, som fotograferede løs. Synes at det var forbandet respektløs. Som at gå ind på en kirkegård og gøre det samme. Nej, nope. Det gør man bare ikke. Kan huske at jeg tog et enkelt billede af porten ind til lejren. "Arbeit macht frei", stod der med sorte bogstaver. Jeg fnyste.


Nå, midt i 4. modul gik Maria og jeg hen til elevrådet, for at pynte gangen op. Det var mega hyggeligt med 
helium balloner (og stemmer), pizza i vanvidsmængder og sjove mennesker. God musik var der også, og 
jeg fik lige fyret den til "Numa numa". Har af ukendte årsager hørt den hele dagen. Hvad går galt. Har 
endda også skreget af grin i dag, på trods af at min krop straffer mig for at have sprunget sidste måneds 
menstruation over. Ikke for at komme helt vildt meget ind på det eller noget, jeg har bare smerter as fuck.
Nå, anyways sagen er at vi sad og spiste pizza og vi kun var et par stykker. Kevin, som går i x klassen, er
fløjtende homo og lægger ikke skjul på det. Hvad jeg ikke vidste var at jeg så skulle opleve denne samtale:


Mig: Hvornår fandt du ud af at du var bøsse?
Kevin: Da jeg var 13

Mig: Hvad sagde dine forældre til det?
Kevin: Min mor sagde ikke så meget, da hun selv er lesbisk, men min far er ikke så glad for det, da han er
jehovas vidne.
Lukas: Det er sgu da klart, når alt han rører ved bliver homoseksuelt. 


Det er fandme længe siden at jeg har grint så meget. For fanden, hvor var det sjovt. Kevin er forresten 
også et fantastisk menneske. Han minder forfærdeligt meget om Rune fra efterskolen, og det gik i dag op
for mig, hvor meget jeg egentlig har savnet at have en bøsseven. Ikke at jeg kan kalde Kevin ven endnu, 
men det kunne da være at vi kunne blive det. Fun, fun..


Men det er alligevel ikke så meget fredag endda, selv om jeg har haft en hyggelig dag og aften. Det er bare 
ikke det samme, når Jonas ikke er her, eller jeg ikke har siddet i tog i dag. Bum. Men sådan er det, jeg skal
til galla i morgen og være fin og fuld. Det bliver skæg.

Skrald

Jeg synes at mine tanker kører på fuld kraft. Ord og drømme, som ellers længes efter at blive skrevet ned, bliver glemt i mylder af lektier og arbejde. Det er synd. Men hvad der er sket på de sidste par dage:

Jeg har hørt "The Balcony" 50 gange eller mere. Jeg synes at sangen er fantastisk og den pepper virkelig mit humør op. Min papsøster sov her fra tirsdag til onsdag og vi snakkede til langt ud på natten. Det var fantastisk. Vi kan godt have vores perioder, hvor det mest af alt virker som om at vi lige har mødt hinanden. Men hun er min søster. Min fantastiske lillesøster.

Om morgenen stod jeg helveds tidligt op med alt for lidt søvn grundet nattens løb, tog i skole og kom et par minutter for sent. Hvilket åbenbart var ligegyldigt, siden vores 1. modul var aflyst. Det var alligevel sent nok til at nå hjem og rigtig nå at sove eller andet, så jeg lagde mig i kantinen på sofaerne med Anton og Sif fra min klasse, og gik derefter i søvn. Det var lidt af en kaos dag.

Jeg skulle have lavet samfundsfagsaflevering, som ikke blev til det store. Har fået den udsat, hvilket er dejligt. Jeg drukner i lektier lige nu, fordi at jeg var syg i sidste uge. Skal fremlægge biologi i morgen, og har absolut ikke nået særligt meget. Skal endda lave min gruppes powerpoint. Må.. gøre.. det.. For helvede også.

På lørdag er der som sagt galla. Jeg ved hvad jeg skal have på og jeg ved at jeg skal drikke mig fuld. Ikke hjernedødt, men alligevel nok til at synes at de 360,- jeg har betalt for at komme ind på Park med fri bar ikke er gået til spilde. Men det kommer jeg nok til at synes uanset hvad. Jeg ved ikke hvad aftenen kommer til at byde mig, men jeg håber at det bliver rart.

Tror kun at jeg kan skrive smukt ved at lukke alt lortet ud først. Så værsgod.

tirsdag den 17. januar 2012

Rebelsk teenager

Jeg har gjort oprør.

Oprør mod min pengepung. Det er mig, der bestemmer. Jeg arbejder ikke for at spare. Jeg arbejder ikke for at please andre. Jeg arbejder for at jeg kan købe en smoothie på Joe's når jeg har lyst, selv om jeg synes at det er dyrt. For at ryge Prince Light, fordi at jeg elsker det. For at købe en mascara i Matas, når jeg har brug for det.

Oprør mod mit humør. Jeg skal ikke gå og være ked af det. Jeg skal ikke trækkes ned i et sort hul. Jeg har været der. Med god grund. Men ikke nu. Ikke mere. Jeg har smil på læben og solskin i øjnene, fordi at jeg beslutter mig for det. Fordi at jeg beslutter mig for at smile over at jeg har en sød kæreste, at jeg har fremtidsplaner, at jeg skal sidde med Rolling Stones "Gimme Shelter" i ørene sammen med Jonas, når vi passerer Europas lande i et tog. Jeg har besluttet mig.

Oprør mod gymnasiet. Folk siger at det skal være de bedste år af ens liv. Og det bliver det ikke her. Ikke på mit gymnasie. Ikke i min klasse. Det er fantastiske mennesker, jo selvfølgelig. Men den forfængelighed og det kapitalistiske styre, som skinner så forfærdeligt meget igennem, kan jeg ikke forholde mig til. Personer, som vælter sig i penge og støtte fra forældre med vanvidsoverskud. Undskyld, hvis I ikke kan acceptere at alle ikke er som jer, men jeg kan heller ikke acceptere at jeg skal finde mig i det.

Oprør mod drømmefangere. Jeps, jeg er sytten. Jeg er ung og jeg er sikkert også stadig naiv og tror at Verden vil mig det bedste. Men jeg flytter og jeg flytter langt, langt væk til det vilde Nordjylland, med den mand jeg tror skal følge mig igennem livet. Folk kan sige hvad de vil, men jeg nægter at sidde tilbage og fortryde senere hen. "Hvad hvis det går galt?", ja hvad hvis det ikke gør. Hellere dét end at sidde tilbage uden at vide det. Jeg skal væk fra dette grå København. For København kan være storslået, men ikke uden den person jeg elsker.

Oprør mod personer, som trækker mig ned. Jeg vil ikke finde mig i det. Jeg vil være en glad Johanne med overskud, og ikke en Johanne, som står for skud. Jeg er her ikke når du "lige bare har brug for det", jeg er her altid. Og jeg skal pudses og plejes som et hvert andet venskab. Så jeg værdsætter de venskaber, som plejer mig, som jeg plejer dem. Jeg har ikke brug for personer, som kan trække mig til dem, hvis andre har sat sig fast.

Jeg hylder livet og hylder smil, så jeg har siddet med lykketanker i bussen på en gråvejrsdag og hørt "The Balcony".

torsdag den 12. januar 2012

Sygdom - stadig

Jeg har i nat sovet i min seng, på sofaen i stuen og derefter på en madras. Fantastisk nat, siger jeg dig. Fantastisk. Anyways, jeg tog ikke i skole igen i dag og tager heller ikke i skole i morgen. Jeg er på dødens rand - stadig. Tager dog til lægen i morgen, hvis de har en tid. Det håber jeg. Og så skal jeg ned og købe p-piller og næsespray, hvis jeg stadig mangler luft.

Og så kommer Jonas. Det bliver forbandet lækkert. Så kan jeg smitte ham, men det må være hans problem! Jeg nægter i hvert fald at undlade at kysse ham. Nope! I morgen skal vi også have pizza og hygge, fordi at min mor ikke er hjemme. Tror nok at det bliver en god fredag d. 13, selv om jeg er halv død.

Tog dog på arbejde i dag, selv om jeg ikke havde været i skole. Stor fejl, men jeg har altså brug for penge, og min boss har brug for en medarbejder, som han kan stole på møder op. Så efter fem hårde timer har jeg nu kollapset på min seng. Endelig.

Har ikke mere at sige. Bum.

onsdag den 11. januar 2012

Knuder

Jeg har ikke været ude for en dør og knap nok ude for mit værelse siden i søndags. Min krop gør ikke så ondt mere, og jeg har ikke propper i ørene heller. Men min hals ter sig og gør knuder og jeg kan stadig ikke rigtig trække vejret, med mindre jeg sidder op. Og så er det svært at sove.

Men jeg har lige været i bad og skrubbet mit ansigt med alt muligt dyrt stads. Og jeg har endda taget noget af Ole Henriksens mirakelkur til øjenene på. Den er møgdyr og koster et halvt tusind for noget som kunne ligne 10 ml. Så jeg tog kun lidt fra låget, for det ér jo min mors.

Jeg tager i skole i morgen, hvis jeg ikke kaster op inden da. Og så tager jeg på arbejde bagefter, så jeg når at være uden for min dør i 14 timer. Det glæder jeg mig ikke til. I det mindste siger de at de savner mig, henne i skolen. Hvilket er meget sødt, selv om min første tanke var "Hvorfor dog det?". De kender mig jo ikke, og jeg føler lidt at den eneste som kender mig, også er den eneste som ikke har kommenteret på mit fravær. Holme. Men sådan er det jo.

Desuden forstår jeg ikke hvordan folk kan tabe sig af at være syge. Jeg har ikke lavet en skid, siden i søndags. Har knap nok stået på egne ben. Jonas kommer hjem til mig på fredag. Jeg glæder mig fandme meget. Jeg har ikke set ham, siden jeg tog hjem fra nytår, hvilket føles som et mindre årti siden. Hvor gad jeg godt at det blev sommer nu..

tirsdag den 10. januar 2012

Kræft

Måske lyder det åndssvagt, hypokondrisk og ligefrem som en søgning efter opmærksomhed, at sige det. Især når man er en 17 årig pige, med et ellers fint helbred. Men nu er det ikke første gang jeg har haft disse tanker. Og det er sikkert heller ikke sidste gang. For jeg tror og er næsten også begyndt at forvente, at jeg engang i livet får kræft.

Måske er det fordi at kræft efterhånden har ramt min familie, som slow-motion domino brikker. Min far, min farfar, min morfar og utallige af min mormors søskende, samt grand-jeg-ved-ikke-hvad. Måske er det fordi at min krop, nogle gange bliver så syg at hver berøring føles som glasskår, som stryger over min hud. Men jeg tror det. Og det er ubehageligt og åndssvagt, og minder mig om min gamle veninde Pernille, der i sin bedste emo-periode var overbevist om at hun ville dø som 25 årig, eller hvornår fanden det så var. Fordi "det vidste hun bare" og hun havde ikke noget imod det.

Sådan har jeg også til dels haft det. Fordi at jeg var så overbevist om at det blev sådan. Jeg håber det ikke. Måske var det da lægerne prompte efter min fars død, sagde at de gerne ville scanne mig, for hjernekræft var arveligt. Jeg takkede nej. Hvorfor? Fordi at jeg ikke gad at jeg så skulle have kemo og stråler, i mit efterskoleår. Tanken om at sandsynligheden for ikke at have det, sikkert var langt større, strejfede kun mine tanker få og ubetydelige gange.

Jeg tror at jeg er inde i den dårlige periode igen. Jeg har det på fornemmelsen. Måske er det fordi at jeg ikke vil lave en 'big deal' omkring det, fordi at jeg egentlig aldrig har været sådan. Ligesom da min læge spurgte, om det ikke kunne være at jeg havde en depression, dengang efter min fars død, hvorefter jeg svarede "Nej.. Nej nej nej", grinende. Som var det hån. Men når jeg tænker efter, selv om det er helveds svært. Som i at jeg ikke vil indse det. Jeg vil ikke så meget som overveje det. Men når jeg tænker over det, kunne det jo egentlig godt være. At det var her igen. Med søvnløse nætter, sørgelige tanker og tilbagevendende tudeture på grund af min far.

Nu er det efterhånden to år siden han døde, og det er også et godt stykke tid siden at jeg havde en depression, som jeg stadig den dag i dag, ikke føler at man kan kalde det. For folk med depression er jo syge folk. De snakker med læger og psykologer og tager medicin. Og når jeg tænker sådan, indser jeg også kvælende: det gjorde jeg også. Sovepiller, psykologer og lægebesøg.

Måske er det derfor jeg har en træng til at læse Michael Strunge: som dengang jeg var depressiv. Måske er det derfor jeg lige nu ligger syg. En advarsel. Måske er det derfor jeg græder igen. Jonas siger at jeg skal snakke med nogen om det, men hvordan dét? Hvis jeg ikke engang kan se det i øjnene. Ligesom dengang efter min fars død, prøver jeg igen at ignorere. At det nok bare er mig, som har en dårlig periode eller hvad ved jeg. Jeg gjorde det lige indtil jeg begyndte at overveje selvmord og græd ved hver given lejlighed. Og jeg indså det først langt tid efter det.

I søndags kom Søren ned i Fakta. En bekendt. Han spurgte mig hvordan det gik, og ubevidst var mit svar et tøvende "Det går vel fint nok". "Men ikke helt godt?", spurgte han mig, hvorefter jeg benægtede igen. At "Jo jo, selvfølgelig", det var sikkert bare mig, som havde været på arbejde i lang tid og var træt og Gud ved hvad. Men mit eget svar kom bag på mig. Måske var jeg træt. Måske var jeg hudløs ærlig.

Og jeg forstår det ikke. Jeg forstår det fandme ikke. Hvad har jeg at være ked af det over? Seriøst. Jeg har den mest fantastiske kæreste, nogensinde. Jeg har mine fantastiske venner. Jeg ser en fantastisk fremtid i møde og jeg har min familie omkring mig. "Så hvad har jeg at være ked af det over?", spørger jeg igen mig selv, og kvæler tankestrømmen. Den hører ikke til her.

Lykke hører til.

..så vær sød at vis dit ansigt.

Blot ord

Jeg hører B-52's, som lige nu lyder vrede i mine ører. Jeg kan godt lide det.

Jeg har en uforklarlig trang til at gå ned og købe Michael Strunge's bog "Samlede Strunge" med hans digte og smukke ord. Og så vil jeg begrave mig i tekster, som kan forklares og bortforklares. Som kan tolkes på mulige måder, som ingen nytte vil gøre. Hvor er de henne i dag? Dem, som burde skrive smukke ord.

Alt er kvalt sammen i krimibøger og popsange, og jeg vil ikke mere. Jeg er blevet anbragt den forkerte tid, på det forkerte sted. Alligevel ved jeg godt at jeg ikke kunne leve uden nutidens teknologi, men hvad fanden.. Michael Strunge er jo ikke så langt tilbage.

Jeg har stadig hovedpine og ondt i kroppen. Jeg kan godt mærke at den ikke har lyst til at sove. Og når jeg tænker mig om, er det kun ordet "græde", som kommer op. Jeg ved ikke hvorfor, men det er nok en stor blanding af store tanker, som vrimler rundt i mit hoved for tiden.

Jeg må i seng. Jeg skal i seng. Fuck.

mandag den 9. januar 2012

Fordrivsel med feberfare

Har ligget og smeltet hele dagen. I går fornemmede jeg jo småt, at løbet var kørt fra min hals. Og ganske rigtigt. Da jeg ved 02:30 tiden ikke var faldet i søvn endnu, kunne jeg godt mærke at det var for real. Alligevel havde jeg sat min alarm, og jeg var da også vågen da den ringede. Men min hals var død. Helt død. Øm og hævet.

Jeg faldt i søvn igen og drømte en helveds masse drømme, som jeg ikke husker. Da jeg vågnede igen med et chok, var der ikke engang gået et minut. Jeg forstod intet - udover at jeg ikke skulle i skole. Da jeg vågnede klokken 10 igen, havde jeg opgivet. Men så kunne jeg i stedet ligge og stresse over mit fravær. Dét hader jeg virkelig ved at gå i gymnasiet.

Jeg frygter at de på et tidspunkt vil hive mig til samtale, eller give mig en skriftlig advarsel. Og hvorfor? For det første har jeg lige nu skriftlig fravær for to opgaver, som jeg ikke burde have det for. Den ene er et gruppearbejde, hvor én i gruppen bare skulle have afleveret. Hvilket vi har. Det andet er for et modul i dag, hvor vi fik vores opgave i timen - jeg har jo ikke haft mulighed for at lave det.. Og nu her for 6 minutter siden har jeg modtaget hele 5 timers skriftlig fravær for en biologi rapport.

Jeg har jo ikke været til nogle af timerne, hvor vi har haft om emnet til rapporten, og fandt først ud af det i fredags. Nice. Har skrevet to beskeder til min lærer, og nu håber jeg bare på at hun vil udskyde den lidt. For det er jo ikke fordi at jeg ikke vil lave mine ting - eller være i skole. Det er ikke fordi at jeg er uengageret, eller skoletræt som sådan. Jeg bliver bare ramt af nogle uheldige ting.

Som sygdom, søvnbesværg mm. Men jeg pjækker aldrig fra sidste modul, bare fordi. Og har kun en enkelt gang eller to sovet over mig. Puha.


Udover at jeg sveder, hoster og generelt er ulækker, så har det været en meget fin dag. Jeg ringede til arbejdet og meldte mig syg. Min boss lød ikke glad, men fuck det. Har været dernede i et halvt år uden sygedage, jeg tror lige at det går. Og nu glæder jeg mig bare til at Jonas kommer her. Så jeg kan blive puttet om og kysset på og elsket lidt. Det har jeg brug for.

søndag den 8. januar 2012

Udkørt rich kid

Løbet er kørt for min hals. Den smager ikke godt og den gør ondt. Og hoster. Jonas har hostet mens vi var sammen, så jeg tror at det er derfor. Måske er det bare fordi at han ikke er her hos mig. Heldigvis kommer han hjem til mig i den her uge. Fredag. Måske torsdag, hvis vi er heldige. Jeg håber.

Nå, weekenden har været rigtig lækker. Fredag havde jeg to sølle moduler, og så tog jeg hjem for at vente på at kunne hente min iPhone 4S. Derefter tog jeg toget mod Helsingør, fik et kald fra Nichlas og Marc, som jeg så mødtes med da jeg endelig var i Helsingør. Nichlas hjalp mig med at opsætte min iPhone, så jeg kunne bruge den og har nærmest ikke lagt den fra mig siden. Så tog jeg hjem til Jose og snakkede, hyggede, for derefter at tage i byen, da klokken var lidt i midnat.

Og på trods af at jeg ikke blev fuld eller noget, så var det fantastisk. At se Jose. At møde Ea, Nichlas, Marc, Morten, Peter Helsted og ikke mindst Grenen i byen. Det ér mit hjem, og det vil det altid være.

Ak ja, i dag har jeg været på arbejde i fucking 9 timer, plus moms. Var først hjemme lidt over 22, og jeg er fuldstændig udkørt. Ikke nok med at jeg var ved at knække mig ud over det hele, efter aftensmaden, så er jeg totalt lam i kroppen. Jeg savner Jonas af helveds til og jeg har en biologi-rapport for til i morgen.. Klokken 23:30. Hvor jeg også skal være på arbejde til klokken 21.

Rend mig.

Btw ser jeg sådan her ud for tiden: Plus/minus make-uppen

fredag den 6. januar 2012

Hvor jeg befinder mig

Eksklusiv og omgående hovedpine, befinder sig nu i min højre halvdel af hovedet. Mit fysiske er i København, mens mit mentale er i Aalborg.

Jeg kan ikke leve sådan. Ikke mere. Jeg vil med et tog eller en flyttevogn, med mine møbler og ting jeg ved at jeg aldrig får brug for igen. Jeg vil hjem. Hjem til min Jonas.

Desuden leger min underbevidsthed med mig. Farlige lege, som giver tårer på kinderne. Min far dukker næsten op hver gang jeg er sammen med Jonas. I mine drømme. Jeg ved ikke hvorfor. Måske er det fordi at jeg er nødt til at dele det mere med ham. Mere med alle mine nærmeste. Jeg snakker ikke nok om ham, det ved jeg. Det gør så ondt. Og ingen forstår. De vil og de prøver. Men fejler. Det er ikke deres skyld.

For helvede, hvor gør det ondt. Jeg troede at jeg havde overstået det kapitel. Det med tårer og drømme, som man ønsker var virkelighed. Det værste ved ikke at have min far hos mig mere, er fandme at vågne op med tanken om at man har. At blive mindet om hver dag, at man skal klare sig igennem hele lortet alene. Bryllup, fødsel, fødselsdage, juleaftener, nytårsaftener.

I dag sagde jeg til min mor, at min iPhone var en julegave fra Baba (min far). De penge jeg har købt den med, var hans. Min mor synes at dt var godt tænkt, sagde hun senere. Jeg ved at det var noget, min far kunne have fundet på. Gid man kunne gøre et eller andet..

torsdag den 5. januar 2012

Back to 505

Når jeg sidder ved kassen i Fakta er jeg åbenbart, ifølge kunderne, en søgende dating-profil.

Hvad jeg ikke snart har oplevet af ubehagelige kommentarer, blink, ord som "smukke" og "skat" og invitationer til dates og byture. Selv her på BM, er der fyre, som har fundet mig og skrevet til mig. "Er du ikke Fakta pigen? Vil du med ud? Vil du med hjem?". No shit.

Min opfattelse af hvordan man skal begå sig, som medarbejder i et supermarket har åbenbart været helt fejlramt. Nej, man skal ikke smile, være høflig og joke med kunderne, man skal åbenbart være et surt røvhul, medmindre man vil have at de tror at man flirter. Jesus fucking christ. Jeg orker slet ikke mere. Overvejer at få et stort, fedt skilt på min trøje, hvor der står at jeg har en kæreste.

Anyways, dagen har været lækker og det har skolestarten også. Både i går og i dag har jeg mødt klokken 12:05 og fået fri 13:45. Det er sgu helt i orden. Især når det har været så chill timer, som det har været. Uheldigvis har jeg en biologirapport for til på mandag, og jeg er ikke gået igang, og jeg har heller ikke været til nogle af de moduler, hvor vi har arbejdet med blodtryk, som er dét vi skal skrive om. Nice.

I morgen skal jeg måske være sammen med Josefine. Det bliver sindssygt lækkert.

Efter arbejde, trololol

Søde Jonas har smidt dette billede op på min væg. 
Sødt, selv om jeg ligner noget der er løgn <3

onsdag den 4. januar 2012

Beslutninger

Overvejelserne er blevet til beslutninger. Nogen af dem i hvert fald.

Jeg har klippet mine negle korte
Jeg får lavet tungepiercing når jeg har råd - og er 18
Jeg må snakke mere om min far
Jeg vil ikke spise sukker mere - i en lang periode
Jeg vil prøve at undgå sodavand
Jeg vil tage flere billeder
Jeg vil holde kontakt med mine gamle venner

Og så har jeg for første gang købt en telefon til mig selv. Endda den dyreste jeg nogensinde har haft. iPhone 4S 32GB i sort. Ja tak.

Forresten vil jeg også blive sammen med Jonas for altid. Vitterligt. Her er et bevis på at han er det sødeste på denne jord:


Jep.. den er selfmade af min fantastiske kæreste. 

tirsdag den 3. januar 2012

På arbejde

Der er kun fem timer endnu. Jeg har siddet i evigheder og dagdrømt. Om lejlighed med Jonas. Har planlagt og designet i mine tanker. Et soveværelse med sort sengetøj. Mange puder i sort og rød. Hans New Yorker billede i sort/hvid hængende over hovedgæret. Stuen skulle have grå sofaer, også fyldt med puder i skarpe farver. Billeder overalt og en indrammet Type O Negative plakat i stor format. I køkkenet skulle vi have en opvaskemaskine, i hvert fald i mikroovnsstørrelse, hvis ikke der var en allerede. En magnetisk plade på væggen, til køkkenknive og god belysning. På badeværelset skulle vi have en hvid måtte, som var blød at gå på med bare tæer. Og vi ville sikkert være nødt til at skifte det eksisterende badeforhæng ud med et, som var pænere. Og så skulle der installeres spotlys i loftet, så lyset ikke blev tungsten. Vi skulle have reoler i stuen med bøger og cd'er og fladskærms tv i både stue og soveværelse. Det eneste jeg ikke kan forestille mig er hvordan vores spisebord og stole skal se ud. Den tid, den sorg. Det kan være at Jonas må bestemme det!

Tankestorm

Jeg burde sove. Jeg skal på arbejde klokken 08 i morgen, fordi at jeg har sagt ja til et eller andet latterligt. Heldigvis er penge stadig penge, hvad end de bliver tjent med glæde eller irritation. Men jeg har vendt og drejet mig den sidste times tid, tændt tv, slukket det igen og så kom jeg til at tænke på lejligheder.

Selv om jeg ikke kan forstå at det allerede er om 7 små måneder, så glæder jeg mig. Jeg føler at jeg kører igennem det store følelsesregister, når jeg kommer til at tænke på at Jonas og jeg skal flytte sammen. Jeg frygter det og jeg glæder mig på samme tid. Mest frygter jeg gymnasiet. Om jeg kommer ind og om jeg falder godt til. Jeg frygter at jeg ikke bliver glad for Aalborg, og jeg frygter at jeg bliver for glad. Tænk hvis jeg ikke har lyst til at vende tilbage til København igen? Og tænk hvis det er det eneste jeg tænker på.

Men for fanden hvor jeg glæder mig. Kunne det ikke bare bliver sommer nu? Sommer, hvor jeg er 18, har penge, er tilflytter til endnu en ny by og hvor jeg er endnu mere lykkelig end nogensinde før. Forhåbentligt.

Nytår gik godt. Jeg var faktisk ikke helt hjernedød fuld eller blæst væk på alt muligt, lige som sidste nytår. Næ, det var egentlig bare stille og roligt. God mad - fantastisk mad! Sød kæreste ved min side og gode mennesker omkring mig. Jeg grinte, jeg snakkede og jeg følte mig hjemme, tilpas og i fantastisk selskab. Jeg kom ind i det nye år, ved at hælde champagne op i glas, hvorefter jeg med nød og næppe nåede at tonse ind i stuen og falde i favnen på Jonas.

Og så kom jeg ind i det nye år. I et bølgekys med kærlighedshænder omkring mig. Rådshusklokkerne ringede i baggrunden og jeg følte at hele Verden drejede sig om os. Og jeg lukkede. For syn. For mennesker. For larm. Jeg følte at tiden stod stille, bare i et kort sekund, som varede evigt. Da vi efterfølgende stod på toilettet, hvor Jonas sagde fantastiske ord til mig havde jeg lyst til at spørge om vi skulle gifte os. Det kom i stedet ud som "Jeg har lyst til at gifte mig med dig", da tanken alligevel var lidt fremtræden.

Vi fyrede raketter af, drak shots, hørte vanvidshøjt musik, dansede, spillede drukspil og fik set alle de nytårsprogrammer, som man er nødt til at se. Jeg synes at jeg kom virkelig godt ind i vennekredsen. Jeg krammede Jonas' roomie, som fortalte mig i fuldemandsord at han var så glad for at have lært mig at kende, jeg sang med Peter i mindst en time, hvor vi gennemgik alle de klichéfyldte musical-sange og gamle klassikere. Emil gav mig ros, for at have været så god til at mingle mig med folk og for at virke som en moden pige og Jonas sagde at han var stolt af at vise mig frem.

Ak ja, det var en fantastisk aften. For tiden er mit hoved fuld af tanker. Overvejelser. Jeg overvejer om jeg skal stoppe med at ryge. Overvejer om jeg skulle farve mit hår. Overvejer om jeg skal få lavet tungepiercing mod min mors vilje, eller bare vente til jeg fylder 18 om små fire måneder. Har besluttet mig at tabe mig. Jeg ved dog at motion ikke bliver til noget heftigt, men jeg vil træne lidt og bare droppe alt usundt. Har hørt at man skulle tabe sig meget af det. Har lyst til at se Svane, Ahrens, Maja og Emma noget mere. Meget mere. Jeg savner Simone, Ea, Kati, Nichlas og Jose. Savner af grunde også Amalie Månsson. Jeg har lyst til at se Ea's ekskæreste Tobias. Jeg har lyst til så meget og har så mange planer i mit hoved. Det eksploderer.

Jeg har lyst til at lytte til sangtekster, som jeg ikke kan beskrive hvordan lyder, men som jeg ved at jeg kender. Jeg har lyst til at ses med Camilla Eleni. Og Misha. Jeg forstår heller ikke hvor min kontakt til Grenen og Lass-Emil er blevet af. Skal heldigvis ses med Maria fra efterskolen i morgen. Orker ikke. Jeg orker det ikke. Jeg har stadig evig tinnitus, og jeg ved at det aldrig stopper. Jeg er kommet ind i en ond cirkel igen, hvor alt minder om min far og jeg konstant græder over ham. Jeg føler at jeg belaster Jonas med det.

Og hvornår i helved har jeg tænkt mig at tage billeder igen?

Pages