..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

lørdag den 31. december 2011

Året der gik, endnu engang

Dette år har nok været det bedste år hidtil. Uden tvivl. Selv om det startede ud forfærdeligt med sorg, jalousi, had og ikke mindst fortrydelse, er jeg endt med at blive lykkelig, forelsket og gladere end nogensinde før. 2011 har budt mig en masse mennesker, som har gjort fantastisk indflydelse på mig. Mit sidste halvår på efterskolen, har betydet rigtig meget for mig. Med skitur til Østrig og en fantastisk rejse til Cuba med mit hus 4 - min familie, som stadig er. Jeg har oplevet venner, bedre end nogensinde før. Mine V7-bitches, min fantastiske roomie Maja, drenge som Grenen, Mads og Lass-Emil og den fantastiske trekløver med Misha, Camilla og jeg. Jeg har oplevet at mine venner fra gamle dage, stadig er lige så meget venner som før. Simone, Kati, Ea, Jose, Nichlas og alle mine gamle klassekammerater, som jeg har stødt på i henholdsvist Helsingør, Espergærde og på Roskilde Festival.

Jeg har forelsket mig i den sødeste fyr på jorden, som har givet mig mere end nogen anden før. Som har gjort mig lykkelig. Jeg har fået en masse nye bekendtskaber, som har gjort stor indflydelse på mig. Jonas' kammerater, Tenna, Mia, Kat, Freja og personer fra min nye klasse. Jeg er evigt taknemmelig.

Og selv om 2011 har været et mirakel-år, ved jeg at 2012 kun bliver bedre. Jeg bliver 18 om små 4 måneder, jeg flytter til Aalborg, jeg flytter sammen med Jonas, jeg skal have taget kørekort og jeg skal blive mere voksen end nogensinde før. Jeg vil virkelig gerne takke alle som har læst mine ord, som har forbedret mine tanker og følelser og dem som har støttet mig i de sværeste tider. I har gjort mig til den jeg er, og jeg skylder jer alt.

Et rigtig godt nytår, til alle derude!

mandag den 26. december 2011

Overboen

Ej fandme så. Jeg kan høre min overbo have sex. Sengen som knager, manden som stønner. Jeg gider det ikke mere. I går kunne jeg knapt sove fordi at de snorkede som en i helved. Nu. Må. Det. Være. NOK!

Ps. Jeg har ondt af vores underbo.

søndag den 25. december 2011

Meningsløst

Jeg gik i seng klokken 05 i går og vågnede igen klokken 16 i eftermiddags. Jeg havde ellers håbet på et opkald fra arbejdet, men sådan var det. Jeg kunne jo også selv have ringet. Ak ja. Jeg skelner lidt mellem om jeg skal se "300", blot for at høre den ene gode phrase, eller om jeg skal se Olsen Banden. Jeg har spillet Skyrim hele dagen og snakket med Jonas lidt frem og tilbage. Jeg vil så gerne at det bliver tirsdag nu, for pokker da.

Mit humør er blevet lidt bedre, nu hvor jeg har fået en masse søvn og holdt mig langt væk fra andre mennesker. Jeg har slet ikke orket noget i dag, og jeg er stadig ikke kommet i tøjet. Det er fantastisk. Nu er klokken blevet halv elleve, og jeg har lyst til at sove igen.

Åh, meningsløse blogindlæg.

Mit nostalgiske tomrum

Jeg kigger hvileløst rundt i værelset. Det er ikke mit. Det har det aldrig været.

Opsat er det eneste ord, som rammer. Fjernt og mangel af kulde. Af en eller anden grund er det dét jeg savner. Mangler. Jeg vil aldrig glemme den følelse af at sidde på et tomt værelse, så upersonligt og så koldt, og lade følelserne strømme. Dér kunne jeg græde, for dér var der tomrum.

Uden forventninger og uden minder. Blot tomhed. Jeg følte mig så atter nøgen og sårbar. Jeg kan ikke finde ud af om jeg havde en depression eller om den aldrig har været væk. For hvem savner sorg, når de er lykkelige til fingerspidserne.

Men jeg kender mig selv. Jeg ved at der ligger en klump i min hals, som gør det svært at synke. Og jeg ved hvorfor. Det sorteste i min sjæl vil ud og slippes løs. Have lov til at blive hørt og blive skreget ud. Gråd. Du kommer for tiden i bølger i de sene nattetimer. Du vil ud.

Jeg ved at jeg mangler at være Johanne. Jeg savner det. Konstant må jeg falde i person, som kan præsenteres. Den søde datter, smilende kassedame, klassekammeraten, vennens kæreste. Nu vil jeg bare være mig. Enten alene eller med Jonas. Jeg kan ikke mere. Fortsætter det meget længere, bryder jeg sammen. Græder jeg om natten, frygter jeg at blive hørt og græder jeg med selskab ødelægger jeg humør. Jeg er bare aldrig helt alene. Det behøver jeg. Nu.

Anti-klimaks

..desværre.

Efter et brag af en lillejuleaften i går, blev det altså ikke lige en fest at være inde hos Bedste. Men jeg har fået ringet rundt og skrevet til en masse fantastiske mennesker. Sådanne dage, som i dag, går det virkelig op for mig hvor mange mennesker jeg har kær. Jeg har fået nogle gode gaver og folk er blevet glade for mine. Så det er jo dejligt. Jeg glæder mig egentlig allermest til nytårsaften.

Jeg skal have bobler i blodet, se godt ud og tilbringe den i allerbedste selskab med Jonas. Virker det underligt at man gerne vil fejre at man har været tro i et år? Jeg dummede mig jo gevaldigt sidste nytårsaften, og selv om det virker forskruet at sige, er jeg altså stolt af mig selv, min udvikling og min kærlighed til Jonas. Jeg er glad for at jeg (endelig) har fundet en, som jeg vil helt hundrede procent. Men det har også været en lang og ikke mindst hård kamp.

Jeg har skullet set ind i mig selv, og indse grimme og væmmelige hemmeligheder. Og der har været mange hudløse samtaler med Jonas, som har virket umulige at skulle igennem. Men nu er jeg på den anden side. Ikke mindst er jeg blevet ærlig over for Jonas, men jeg er også blevet det over for andre. Og det har jeg virkelig manglet. I mange år levede jeg bag en skal. Den facade, som jeg havde besluttet mig at have over for andre. Til sidst smagte ordene endda ikke grimt i min mund mere. Løgnene.

Det er ufatteligt hvad jeg ikke har sagt til folk. Bildt dem ind. Bildt mig selv ind. Jeg kan kun takke Jonas. For at have modet til at kende mig. Ikke bare overfladen af mig, men hele mig. Også de grumme ting. De væmmelige ting, som ikke burde kendes af andre. Hvis jeg ikke selv kunne bære det, hvordan skulle andre så?

Jeg skylder Jonas alt. Jeg elsker ham.

lørdag den 24. december 2011

Glædelig juleaften!

I går havde jeg en fantastisk "juleaften" med min papfamilie. Jeg har fået nogle fantastiske gaver, som jeg smider billeder op af senere. I dag skal jeg til Helsingør og holde jul med Bedste, Ea, hendes forældre og min mor og Henrik. Jeg glæder mig faktisk. Jeg glæder mig til at give min mor, Henrik og Ea gaver. Fuck jeg glæder mig. Jeg har virkelig været omhyggelig med gavevalgene i år og jeg er glad!

Og ikke mindst til at se Jonas åbne sin gave! Vi skal gøre det over webcam. Længe leve langdistance. Folk har skrevet søde julehilsner til mig, og det varmer mit hjerte. Så glædelig jul til alle. Hav en fantastisk aften!

torsdag den 22. december 2011

Kopi af ubehag

Min aftale med Grenen gik i vasken. Selvfølgelig. Jeg ringede ellers til ham tidligt i morges, og spurgte hvornår og hvor og så videre. Han sagde klokken 13. inde på Klaptræet. Det blev rykket en time. Og en time mere. Og så skulle jeg på arbejde. Han sagde undskyld, men jeg gad det ikke. Først brænder han mig af på min fars dødsdag. Og nu lige før jul. Nope.

Da vi gik på efterskole sammen, kunne jeg virkelig regne med ham. Ringede jeg til ham en søndag, kunne han komme på under en time uden brok. Jeg vidste at jeg altid kunne regne med ham. Og nu.. Nu har vi set hinanden to gange siden vi stoppede. På Roskilde og på efterskolernes dag. Fucking nice. Nice. Min bedste ven. Eller.. Det troede jeg da. Og det var endda ham, som kontaktede mig. Og jeg takkede endda nej til en vagt klokken 12, fordi at jeg skulle ses med ham.

Nå. Ellers har dagen været fin. Jeg købte min første SMS-billet nogensinde, hvorefter jeg drog afsted mod busstoppestedet. Og så ventede jeg der. I støvregn og kulde, med mange vrede mennesker. En halv time gik, og jeg ringede til mit arbejde og sagde at jeg blev forsinket. Så gik der en halv time mere, og så tilbød en rar dame, på min mors alder mig en taxa til arbejde. Hun hed Christine eller Christina, hvilket egentlig er lige meget, for hun puttede også et A til sidst på mit navn.

Jeg arbejdede sammen med to tøser, som jeg kun har arbejdet sammen med få gange før. R, arbejde jeg sammen med meget i starten. Hun minder mig forfærdeligt meget om Pernille, min gamle veninde fra folkeskolen, og jeg bryder mig vidst ikke helt om det. Falsk grin og falsk smil. Min første arbejdsdag i et halvt år uden latter og højt humør, men det er fint nok. Det er jo et arbejde.

Har til gengæld glemt at spise. Har fået nogle sølle nudler, men det er så også det. Jeg regner med at maden i morgen, når vi holder jul med min pap-familie, vejer op for det i dag. Gider heller ikke at ligne en stoppet gås til nytår. Ak ja.

Efterskolevenner

I går havde jeg kvalme, og valgte at spille "et kvarters Skyrim", som endte med at blive til klokken 03 om natten. Grenen havde skrevet til mig og spurgt om jeg ikke ville ses inden jul. Så nu skal jeg ind og mødes med ham inden for den næste times tid. Det bliver fantastisk at se ham igen. Senere i dag skal jeg på arbejde. Small update, yes I know. Det bliver en dejlig dag!

onsdag den 21. december 2011

Ferie og gaveræs

Jeg fik juleferie i tirsdags. Gik direkte hjem og sov fra klokken 10-14. Søvn fik jeg i hvert fald. Om aftenen kom Anna og Tobias, mine papsøskende. Vi sad og lavede mad på en rakette, som er en eller anden form for stegepande eller lign, som man kan have ved bordet. Det var meget hyggeligt, selv om jeg til sidst måtte have alene tid. Derefter spillede Tobias og jeg Super Mario på vores Wii, og der blev råbt, grint og skældet ud til klokken 02:30, hvor jeg valgte at hoppe i seng. Hvilken fest!

Men dagen i dag har været lang. Heldigvis har jeg været ude og købe den sidste julegave til Henriks mor, og jeg har endda fået købt nogle nytårsstøvler, som er fucking lækre og en ny navlepiercing i sort til mig selv. Det var fandme også på tide. Jeg tjener penge, udelukkende for mit forbrug af smøger og togbilletter. I denne måned har jeg brugt 800+ kr. på julegaver, og for første gang købte jeg noget til mig selv. Det føles godt.

Desuden er jeg begyndt at arbejde om torsdagen også. Hallelujah for det. Flere penge og mindre kedsomhed til mig. Yes. Så jeg skal på arbejde i morgen, og så krydser jeg fingre for at der er en, som kan tage min vagt den 29. eller hvornår det er. Nu har jeg jo også lavet planer med Jonas, og ja. Forresten. Nu er det helt afgjort: jeg går ind i det nye år, i min nye by: Aalborg. 

Ellers hvad. Ja, jeg er stoppet med at tage medicin, så er nu fri fra blod i mit tis. Lækkert. Og så har jeg meldt mig som bloddoner, og jeg ville egentlig gerne bestille en tid til det, men nu har jeg jo lige været syg og på antibiotika, så det må jeg vente en måneds tid på. 

Har lige fået følgende sms: "HA! SÅ FANDT JEG DIG! Det er sgu længe siden. Glædelig jul, håber at du holder dig ligeså godt som du plejer!!!!!!". Øh. Glæder mig til at finde ud af hvem det er. 

mandag den 19. december 2011

Julekys og frugtsalat

OBS: Antibiotika og alkohol er en elendig blanding. Virkelig.

Da jeg skulle ud og hente Jonas på Hovedbanegården valgte min bus at punktere, efter at have kørt, noget som virkede som 30 km/t hele vejen til Nørre Farimagsgade. Det var fantastisk. Skiftede bus og kom et kvarters tid for sent, hvorefter jeg mødte en sød Jonas. Vi tog en helvedstur hjem med to busser og et S-tog, men det var lækkert. Så fik vi mad og jeg dressede mig up med en sort kjole og Jonas i en sort skjorte.

Vi var søde og drog med 2A mod Christianshavn St. hvor vi skulle til 18 års. Fri bar og hele lortet og ikke mange timer efter sejlede jeg rundt. Pigerne fra min klasse badede Jonas i opmærksomhed, så jeg prøvede diskret efter shots, øl og drinks at snige mig ud på toilettet. Held i uheld var Jonas dog med mig, da jeg første gang stod med hovedet ned i toilettet. Jeg havde det skidt med at rive ham ud af selskabet, men det var rart at have ham omkring mig. Jeg tror at jeg fortsatte med at brække mig i en time yderligere.

"Jeg vil gerne hjem", klynkede jeg til ham efter at jeg endelig kom ud af toilettet. Jeg efterlod det dog i en pæn stand, jeg slet ikke kan forestille mig var muligt i den tilstand. Nice work. Og så smuttede vi. Jeg husker ikke rigtig vejen ned til Metroen, men jeg er fandme glad for at jeg har Jonas. Han passer så godt på mig og jeg kan altid føle mig helt sikker, når han er med mig. Jeg mumlede til Jonas at vi skulle af på Flintholm St. og prøvede at lukke den bølgende Verden ude. Men på Fasanvej sagde jeg at vi skulle ud. "Nej, først på Flintholm". Alligevel fulgte han trofast med mig, da jeg væltede ud som den første af Metroen og direkte hen til skraldespanden på perronen, hvor jeg igen fortsatte med at kaste op.

Vi gik op på toilettet sammen, og jeg kan egentlig ikke huske om jeg brækkede mig fortsat eller hvad helved jeg lavede. I den næste Metro mødte vi Johanne fra min klasse. Hun guidede os til Grøndal St., selv om jeg svor på at vi skulle med 10'eren hjem, som højst sandsynligt ikke har kørt på det tidspunkt af natten alligevel. Vi mødte en rar mand, som hed Mohammed som spurgte om jeg var okay. Jonas krammede ham, fordi at han var et fantastisk menneske. Jeg elskede Jonas, fordi at han var det perfekte.

Bussen ankom i den bedste timing og vi tog den. Jeg ved ikke hvordan Jonas har båret sig ad med sin billet, eller hvordan jeg selv har. Jesus fuck jeg var fuld. Fra torvet gik jeg hjem med to jakker på, mens Jonas kun havde sin skjorte. Jeg frøs alligevel. Tænk at have sig en kæreste, som ikke brokker sig over klynk men ofrer alt for en. Jeg er så forbandet heldig. Og jeg skylder endnu engang Jonas alt. Han bør virkelig forkæles.

Nå, men vi har haft en fantastisk weekend, udover fredagen. Selv om jeg nu egentlig havde det meget sjovt alligevel, hvilket jeg også tror at Jonas havde. Lørdag stod vi op klokken 14 og så tog vi til Rødovre, hvor jeg første gang spiste på KFC. Det var ganske OK og hyggeligt at komme lidt ud. Jeg er stadig på antibiotika, hvilket har gjort livet nemt (i så fald hvis alkohol ikke indblandes). I går var vi ude hos min mormor, hvor manden for første gang mødte hele familien. Han opførte sig idylisk, som altid og jeg var stolt over at han kom så godt ud af det med dem. Jeg kunne til gengæld ikke holde fokus med andre samtaler. Følte mig nyforelsket og åndssvag. Jeg er forelsket.

I morgen skal jeg lige i skole i ét sølle modul og så er det fucking juleferie. Fuck! Ja tak til:
Skyrim
Misha og Camilla
Juleaften
Familien
Gaver
Aalborg
Nytår

Wowe u <3

fredag den 16. december 2011

Rødt blod

Mor har lige ringet efter lægevagten og nu er hun kørt derud for at hente medicin. Jeg har åbenbart blærebetændelse, i en sådan grad at jeg bløder, virkelig.. Når jeg tisser. Det er fantastisk. Og smertefuldt. Jeg hader det.

I morgen kommer Jonas, og jeg glæder mig til at se ham. Vi skal til en 18-års, hvor der er fri bar. Jeg nægter at starte på noget medicin, som gør at jeg ikke kan drikke i morgen. Seriøst, jeg nægter.

Hele aftenen har egentlig været ret god. Hele dagen har egentlig været god. I nat fik jeg dog et mindre sammenbrud. Jeg savnede min far, og det hele ramlede for mig. Så i morges stod jeg op klokken lidt over 11, gik i skole og julehyggede hele dagen. Derefter tog jeg hjem og spillede Skyrim, sov og så har jeg ellers hængt ud med Holme, indtil for en lille halv time siden.

Nu ligger jeg og smerter. Fuck it all.

torsdag den 15. december 2011

Gå nu i seng

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er bestemt ikke i mit bedste humør lige nu.

Måske er det fordi at det er sent.
Måske er det fordi at jeg har set fashion videoer på Youtube, og nu hader mit klædeskab.
Måske er det fordi at det er ved at være jul og mit værelse ikke er pyntet, men bare ligner lort.
Måske er det fordi at jeg tror at jeg har blærebetændelse.

Jeg orker slet ikke noget. Jeg orker ikke at gå i seng. For helvede, hvor er jeg i elendigt humør.

onsdag den 14. december 2011

Komplimenter

Bortset fra at jeg har det som om at min krop er gået i stykker og faldet fra hinanden, så har jeg haft en lækker dag. Matematik var aflyst, så jeg havde fri 11:30. Blev kørt hjem af Holmes mor og valgte efterfølgende at bruge over to timer på at spille Skyrim, hvorefter jeg gik i bad. Jeg skulle mødes med Mia inde på Rådhuspladsen og så skulle vi shoppe amok i julegaver. Min mor skulle alligevel ind til byen, så jeg blev smidt af på Vesterport St. og var pavestolt da jeg havde fundet hen til Rådhuspladsen. No shit. Er på ingen måde ærkekøbenhavner. Øv.

Mia og jeg væltede rundt fra butik til butik og på under tre sølle timer, havde jeg allerede brugt for 800 kroner. På julegaver. Men jeg glæder mig som et lille barn til at give dem! Er mere end tilfreds med de gaver jeg har købt til mine kæreste medmennesker, så det bliver lækkert!

Da klokken var sent og Mia havde overtalt mig til at købe noget til mig selv på Barasso, tog jeg med bussen hjem. Der var propfyldt, så jeg tilbød en gammel dame mit sæde. Til min forbløffelse var hun abnormt taknemmelig. Efter hendes sidekammerat havde trykket stop, forsikrede hun mig at jeg fik pladsen. Da jeg satte mig sagde hun: "Ja, det man giver får man jo igen". Så vi endte med en helveds lang samtale. Jeg ved ikke hvordan jeg altid formår at rode mig ud i dybe samtaler med fremmede mennesker. Nå, men det fik jeg da. Hun sagde fantastiske ting til mig, og jeg følte mig som jordens bedste menneske. Hun roste min evne til at være opmærksom, sagde at jeg virkede som en fantastisk pige og beordrede mig til at hilse min mor fra hende og sige at hun havde en vidunderlig datter. Det reddede min ellers dejlige dag.

Og nu savner jeg bare. Ham. Jonas. Øv.

tirsdag den 13. december 2011

Fuck dig, Verden. Fuck ud og væk. Nu.

mandag den 12. december 2011

Indtryk

Bill Cosby kontrolløren snakkede til mig, da jeg endelig var steget ud af toget på Hovedbanen. Jeg havde tændt en smøg.

"Hvor skal du hen?", sagde han
Jeg svarede
"Med natbussen?"
"Ja, jeg regner med bare at tage 5A, hvis den da stadig kører"
"Hyg dig", svarede han så imens han gik væk

Jeg forstod intet, men synes nu at det var meget hyggeligt. Frygtede at han ville spørge om han skulle køre mig hjem. Heldigvis ikke. Så gik jeg op for at vente på bussen. Det hele så mærkeligt ud. Ikke som det plejer. Ingen mennesker, udover to mænd, som snakkede engelsk til hinanden. Så kom der en pige, som nok har været et par år ældre end mig hen. Jeg grinte opgivende, da jeg kiggede på køreplanen. Den sidste bus var kørt. Hun grinte også.

"Hvor skal du hen?"
"Jeg skal med 5A", svarede jeg
Hun skulle til Nørrebro, så vi valgte at lede febrilsk efter en bus sammen.

Så gik vi til Rådhuspladsen og snakkede om kærester, køreplaner, København og andet hejs. På Rådhuspladsen gik der ingen busser.

"Fuck, hvor har jeg ikke overskud til det her", sagde jeg sukkende.
Vi gik til H.C. Andersens Boulevard, hvor fanden det end ligger.
Og så stod vi.
Vi ventede.
Hun snakkede med en forvirret kvinde, som tydeligvis ikke var dansker. Hun nægtede informationen om at den næste bus kom om fem minutter. Jeg tændte endnu en smøg, men var nødt til at skodde den før jeg fik mit andet hvæs. Så kom bussen.

Buschaufføren kom med en åndssvag flirtende bemærkning til mig. Jeg satte mig derefter ned ved siden af pigen. Vi snakkede og holdte pauser, og lige pludseligt skulle hun af, midt i samtalen om de stive grønlændere, som sad ved siden af os.

Jeg havde lyst til at sige til dem at de skulle tage sig sammen.
At de ikke skulle være stive en søndag nat.
At de skulle få et normalt liv og ikke skrige op i bussen.
At de skulle snakke uden at spytte overalt.
At de ikke skulle spilde øl udover det hele.

Men de virkede så glade. And who the fuck am I to judge anyway? Alligevel gjorde det mig nedtrykt at indse at jeg nok skulle sidde i bus med dem hele vejen hjem. Jeg var henrykt da jeg steg ud af bussen og indåndede frisk natteluft. Jeg hævede hånden til buschaufføren, som tak for hjælpen, men som et "Stop med de bemærkninger" også. Han så bare på mig. Vredt. Jeg ved ikke hvad fanden jeg har gjort ham.

En eller anden psykopat, som kom kørende forbi kastede sig halvt ud af bilen og råbte til mig. Jeg var ved at kaste op af forskrækkelse, eftersom jeg bare gik i mine egne tanker og sang Skyrim themet. Fedt. Og nu er jeg endelig hjemme. Min mor og Henrik sad i stuen og spillede Mariocar, selv om klokken var 01:30. Det gør de stadig. Jeg er ved at sætte min PS3 op, så jeg kan spille Skyrim, men åbenbart skal jeg igennem 5 opdateringer eller lignende. Rend mig. Så ved jeg da hvad jeg skal bruge min nat på.

Med Cosby-kopi som kontrollør

Fire timer og fyrre minutter er faktisk ikke så slemt endda, når man har internet i toget. Desuden er det her tog også fuldstændigt dødt. Fra hvor jeg sidder lige nu, kan jeg se ét andet menneske. En eller anden stewart, som lige har drukket en af de der minimalske Cola'er man normalt kun kan få på fly. Ak ja. Jeg tog hjem til Jonas i onsdags efter skole. Han var jo blevet slået ned i weekenden, fordi at manden prøvede at stoppe et slagsmål inde på en bar.

Da jeg hørte det, var det ligesom at få at vide at ens barn var kommet til skade, eller lignende. Eller, sådan som jeg forestiller mig at det føles. Så jeg gjorde mit bedste for at få styr på skole, kæresten og min mor på samme tid. Heldigvis samarbejde det alt sammen, så det var lækkert. Togturen derned var heller ikke just en bitch, da jeg også havde internet dér og tilbragte resten af turen på at sove.

Men det har været lækkert at have Jonas i mere end en weekend. Vi har været på adventsdate, hvor vi var på Sunset og spise og derefter så vi Breaking Dawn (what the fuck..). Det var møghyggeligt. Fredag aften brugte vi på at drikke alkohol med hinanden og snakke højt og helligt om hvor fantastisk et kærestepar vi var. Ja. Bare ja. Kærlighed i lår tykke stråler, og jeg elsker det.

Min hjerne er seriøst ved at koge over. Jeg har siddet i toget siden klokken 20, og selv om tiden er gået stærkt og jeg heldigvis er der om en halv times tid, er jeg mega rastløs.

Har lyst til en smøg.
Har lyst til sukker.
Har lyst til at spille Skyrim.
Har lyst til at blive hentet på Hovedbanegården.
Har lyst til at drikke fersken iste.
Har lyst til at snakke med min mor og Henrik.

Hvor er jeg evigt glad for at togturene snart stopper!

mandag den 5. december 2011

Helvedsuge

I søndags fik jeg den bedste start, på den værste uge.

Jeg var hos Ea i weekenden, og det var egentlig fint nok. Ville gerne have været i byen, men Ea skulle skrive eksamensopgave og hun var ikke i humøret. I stedet kom Nichlas ud til os. Den mand er fantastisk. Selv om klokken var lort, gik han en krig igennem med busserne, og endte så i Gurre. Jeg gik ud og tog imod ham, da Ea var lettere irriteret over at han skulle komme.

Vi røg smøger og fik en øl på et gennemblødt busstoppested. Da regnen tog til skreg vi som små børn og søgte ly hjemme hos Ea, som endelig valgte at lukke os ind. Og så stod vi i hendes overbelyste bryggers i evigheder og snakkede om dengang vi alle tre gik i folkeskole sammen og lavede ballade. Nichlas gør det stadig. Selvfølgelig.

Jeg savner dengang jeg så ham dagligt. Jeg savner dengang ham og de andre Kvistgård-drenge kom op til mig klokken lort på hverdage, kastede sten på min rude og stod og råbte op til mig. "Kommer du ud? Vil du så ikke bare ud og have en smøg med os?". Jeg endte altid med at sige ja. Uanset tidspunktet.

Og så endte vi altid med at løbe fra beboere i Kvistgård og vælte rundt. Jeg var altid sekundet fra at kollapse af grin, når vi løb rundt dér på sene hverdagsaftener og havde lavet lort i den. Igen, igen. Da klokken blev mange måtte Nichlas på en helvedstur hjem. Ea og jeg valgte at se den der nye Alice in Wonderland, og den var egentlig fin nok.

Klokken lort søndag morgen, stod jeg op og gjorde mig klar. Jeg tog derefter afsted fra Nordsjælland og til det mørke Nordvest for at arbejde. Det var den værste dag nogensinde. Værste siger jeg dig. Kasserne i butikken virkede ikke. Køen var et helvede, Rajab, som jeg arbejdede sammen med, ville ikke samarbejde på nogen måde. Jonas skrev en besked til mig. Om at jeg skulle ringe. Om at han var blevet overfaldet.

Nogle forbandede ludere havde tæsket ham, efter han havde prøvet at stoppe et slagsmål. Jeg ved ikke hvad der foregår for verdenen. Forbandede idioter alle sammen. Så nu tager jeg op til ham på onsdag og trøster ham med guf og kærlighed.

søndag den 4. december 2011

Afspejlninger af sorg

Jeg ved ikke hvorfor, men da jeg var inde hos Bedste i går kiggede jeg billeder igennem, som lå på min computer. Der var en helveds masse. Fra dengang jeg var lille og var lige ved at komme i puberteten, fra Kvistgård-tiden, fra folkeskolen og fra efterskolen. Jeg indså hvordan jeg så ud på nogle af billederne. Hvad enten det var mig selv, som havde taget dem, eller om det var andre. Jeg havde det i mine øjne. Nogle stedet lyste det ud af mig. På kant til ulykke. Glimt af tårer.

 Taget på efterskolen af Maja
 Juleaften ano 2010
 Med spor af tårer i vinterkulden
 At være omringet af glædessmil og føle sig så lille
 Tilflugt
Med "Under Byen" i øregangen

fredag den 2. december 2011

Ubestemt tankegang

Toget er lige kørt fra Københavns Hovedbanegård. Kings of Leon kører i mit headset og jeg er nedtrykt as fuck. Jeg skal hjem til Bedste i dag og sove hos hende. Og selv om jeg glæder mig, så fortryder jeg allerede nu at jeg er tager afsted. Jeg kunne have vendt om da jeg sad i S-toget. Jeg kunne have taget 5A hjem, da jeg stod på Hovedbanen. Alligevel fortsatte jeg. Tankerne kørte rundt i mit hoved. Om jeg var et dårligt menneske. Ikke at jeg har gjort noget dumt eller noget. Men jeg er aldrig helt med. Med i fællesskabet. Når de andre tager i biografen eller i byen osv.

I aften er der kæmpe fest på gymnasiet. Jeg har alligevel valgt at tilbringe min weekend i Nordsjælland. Jeg ved egentlig ikke hvorfor eller hvorfor jeg ikke bare tog hjem igen, da jeg havde muligheden for det. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke bare tog til Aalborg i stedet. Men jeg ringede til Nichlas og spurgte om han gad at mødes. Det gad han godt. Og det trækker da lidt på mit smilebånd. Min mor ringede inden det og jeg fyrede en smøre om at jeg var ked af det og frustreret over pengemangel. Jeg ved at det er unfair, for hvad fanden kan hun gøre ved det?

Jeg burde være taget hjem. Haft tid, haft lyst, været fuld, været med. I stedet sidder jeg her. I toget mod Helsingør..

torsdag den 1. december 2011

Nissepige med PMS

I går var jeg helt smadret og udkørt. Hvorfor ved jeg ikke. Jonas havde en vagt på studenterhuset, så han var ikke hjemme før sent. Så da min mor kom ind og sagde godnat ved 21-tiden, valgte jeg at gå ud og børste tænder og skrive en besked til Jonas om at jeg lagde mig til at sove. Der var intet godt i fjernsynet, mine lektier var lavet og jeg var dødtræt.

Normalt plejer jeg at falde i søvn ved en 01:30-02:00 tiden, så jeg vidste ikke helt hvad der foregik. Holme ringede kort efter. Hun spurgte om jeg ikke kom ned til hende og ville ryge nogle smøger og se tv og jeg ved ikke hvad. Jeg forklarede pænt at jeg var på dødens rand og var på vej i seng. Efter en lang diskussion, hvor hun prøvede at overtale mig med smøger og guf og det ene og det andet, sagde jeg igen nej og at vi kunne gøre det en anden dag, for det lød rigtig hyggeligt. "Fuck, du er en lorteveninde", kom den så. Hun grinte. Jeg orkede ikke. Jeg sagde at hun skulle til at stoppe med at sige sådan noget, for det var anden gang inden for en uge, hun havde kastet den i hovedet på mig. Nu og da jeg ikke gad at fylde hendes vandflaske op i matematiktimen. Vi lagde på efterfølgende, og jeg var irriteret. På ingen måde syntes jeg at det var sjovt.

Nok om det. Jeg blev vækket kort tid efter af noget, som syntes som en million sms'er. Fra Jonas. Jeg ringede ham op for at sige godnat, men det blev til tre små kvarter, som gik på at snakke. Det var rart. Og så faldt jeg i søvn. Sov i næsten 12 timer, det var vanvittigt. Alligevel var jeg død da jeg stod op. Vågnede ved et sæt ved 7 tiden, på grund af en forfærdelig drøm. Gik i bad, selv om jeg ikke havde tid til det. Mit hår lignede lort. Jeg tog nissehue på. Nu var det jo også 1. december. Havde matematik i første modul, og grundet PMS snerrede jeg af den drengegruppe jeg var endt i.

Derefter var jeg til elevrådsmøde. Jeg gav ikke en skid for det der blev sagt. Måske er det fordi at jeg ved at jeg ikke er her næste år. Måske er det fordi at jeg synes at det er så langt fra efterskolens elevråd. Måske orker jeg bare ikke at folk går så meget op i det. En eller anden fyr rev vores demokratiske grundlov over og holdte en eller anden mindre tale om at vi ligeså godt kunne gøre sådan, når det ikke blev overholdt og jeg ved ikke hvad. Jesus christ.

Nu beder min mor mig om at rydde op, selv om der kun ligger et par papirer hist og her på bordene. Chill.

Forresten ser jeg sådan her ud i dag:

Pages