..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

onsdag den 30. november 2011

Brok og galskab

Jeg har fransk aflevering for. Derfor har jeg valgt at kæderyge og skide på det hele. Overvejer at tage billeder af mig selv. Overvejer at lade vær, fordi at jeg altid synes at de ender ud enten for iscenesatte eller i elendige vinkler. Ellers er jeg bare ufotogen. Børnehavebørnene skriger i dag. Igen i dag. Altid. Godt at mine ruder nærmest er lavet af pap, eftersom alt lyd kommer ind. Overboen har også haft en fest de sidste par dage. Hun har åbenbart haft herreselskab, for hun sidder og fniser og hviner til langt ud på natten. Jeg formoder at det var fyren, som valgte at jamme i går. Det lød elendigt og gik ud over min forsømte nattesøvn. Fedt liv.

Jeg overvejer hvornår jeg skal ud og købe gaver. Med Mia. Jeg ved hvad jeg skal købe til dem alle sammen, det er bare lige om at få gjort det. Jeg skulle også have ringet til Ahrens. Og set hende i den her uge, men mine afleveringer flyder i stride strømme, det er fantastisk. Ea har sagt at jeg kun kan sove hos hende fra lørdag-søndag. Overvejer at spørge Simone om hun har lyst til at have mig ovre om fredagen, men er bange for at hun har planer. Jeg skal også ses med Jesse i næste uge. Og Jose vidst nok. Og derefter Jonas. Jeg bør virkelig få lavet mine afleveringer. Især den franske stil, som ligger og brænder i et åbent Worddokument.

December, here I come..

Ikke så tosset

Jeg har haft en forrygende morgen. Jeg ved ikke om det var det faktum at min papsøster for engang skyld ikke skulle møde sent, og derfor var oppe før mig eller hvad det var, men 07:15 var jeg allerede påklædt, igang med at sætte hår og make-up og kort tid efter smurte jeg madpakke og lavede morgenmad til mig selv. Aldrig har jeg haft så god tid. Minutterne syntes som flere timer og mit overskud lå højere end nogensinde før, på en onsdag morgen. I dag er også en god dag. Jeg har fået løn. Den er rimelig, så jeg regner med at mine julegaveidéer holder. Det er også Jonas' og jegs 7 månedersdag, hvilket er ret lækkert.

Og for at det ikke skal være løgn har vi også fri om ét sølle modul - og det er endda gymnastik. Ja, denne onsdag er nu ikke så tosset endda. Overhovedet.

Ps. gad godt at se en god film senere. Any suggestions?

mandag den 28. november 2011

Kæresteglæde

Jeg har haft en dejlig weekend. Skøn weekend. Jeg tog ind og hentede Jonas på Hovedbanen i fredags og vi har egentlig ikke bestilt andet i weekenden end at se film og være kærester. Det var rigtig hyggeligt. Og nu er det back to reality igen. Desværre. Jeg er lige kommet hjem fra arbejde. Nogle gange hader jeg virkelig kunderne. De kunder, som flueknepper deres kvitteringer, og man forstår alligevel ikke halvdelen af hvad de siger, men de to kroner, som de mener at de har betalt for meget af, vil de gerne have igen og jeg ved ikke hvad. Og så er der alkoholikeren, som har taget sin søn med i Fakta, og så skal man jo hilse og grine af hans jokes, for at hans arme søn ikke skal tro at faderen er en komplet taber. For er man ikke det, når man køber øl og rugbrød og vælger brødet fra, hvis man ikke har penge nok? Ellers er det måske bare mig, som er en snæversynet kælling.

Havde det ikke været for mine kollegaer, havde jeg ikke holdt det ud. Jeg elsker dem. Jeg griner hver gang jeg er på arbejde - uden undtagelser. For helvede, hvor jeg elsker dem. Åh, jeg vil så gerne at det bliver december. Nu. At det står på julefrokoster, pynt, gaver, glæde, lys, julesange. Og nytår. Jeg glæder mig så meget. Og lige pludseligt bliver det 2012 og jeg bliver 18 og flytter til Aalborg. Hallelujah.

Forresten har Jonas og jeg voldtaget mit webcam:





fredag den 25. november 2011

Ude af sind

I dag har ikke rigtig været noget specielt. Jeg har været sammen med Holme hele dagen, og det har nu egentlig været ganske fint. Roligt, afslappet og bare som det altid plejer. Hun skulle have lavet sit hår og jeg fik lavet mine negle, det er nu egentlig meget sødt.

Men jeg har også været ude af sind. Ude af stand. Til tanker. Til den der blussende, lykkelige fornemmelse. Den eneste gang jeg virkelig fik et kick var da jeg stod af bussen klokken 16. Brønshøj er nu egentlig meget smuk når der sådan er mørkeblå himmel og alt egentlig er mørkt, udover livet og lysende. Jonas kommer også i morgen, men det er vidst ikke rigtigt gået op for mig endnu.

I dag føler jeg mig bare tom. Jovist jeg har grint, men dagen har ikke været noget specielt. Og nu er jeg endelig kommet hjem og sidder og hører Under Byen, hvilket jeg udemærket godt ved gør mig endnu mere ilde til mode. Jeg elsker dem så højt, men den sindstilstand de får mig i, når jeg fremprovokerer det selv, den er modbydelig. Men i morgen ved jeg at jeg bliver glad igen. Med min bedste ven ved min side. I næste uge skal jeg også ses med Ea, Jesus og muligvis også min gamle lærer Anette. Fuck that shit, det bliver fantastisk.

Du er ikke andet end en stodder
Så kravlende et kryb
Så grådig en løgner
Jo jo det var mægtigt
Det var fint fint
Forsvind og kom aldrig igen
Usling

Jeg kender din slags
Skygger der lokker og vil ha
Uhøflige uhøflige skygger
Aner ikke hvad der er puttet i maden
Hvem venter i mørke trappegange
Det er ligemeget nu
Alle ved jeg er syg af længsel

torsdag den 24. november 2011

Jeg vil ha' børn

..som ligner mig selv:

onsdag den 23. november 2011

Blandede bolsjer - igen

Jeg sov over mig. For fanden. Vågnede 08:50, på slaget vi skulle være i skole. Dejligt ironisk. Blev hurtigt enig med mig selv om at jeg ikke ville kunne nå det alligevel, da vi havde frikvarter 09:35, da vores lærer af uforklarlige årsager havde sagt at vi skulle møde 50 minutter senere. Jeg indså også hurtigt at vi havde mellemmodul, så jeg kunne sove til klokken 11. Fantastisk. Så nu skal jeg bare nasse mig ud af døren inden klokken 12, og over og have gymnastik. Mon ikke jeg lige overlever..

Jonas skrev til mig i går, den fantastiske mand. Om ikke han skulle komme i weekenden. Ingen af os har nogen penge. Jeg har 18 sølle kroner på min konto og ryger hjemmerullede smøger konstant. Han ville åbenbart låne penge fra hans budget konto, hvad end det betyder. Men sagen er at han kommer i weekenden. Fuck yeah.

I går i skolen snakkede vi om studierejse. De skal til London. Jeg havde frygtet dagen, vi ville få det at vide, for jeg ved jo godt at jeg ikke kommer til at være i København i 2.g. Men det var ikke så slemt, som jeg havde frygtet. 6 dage til London. Det er altså ikke nær så fedt, som interrail med Jonas, som vi har planlagt vi skal på i sommerferien.

Og så var jeg inde på Katedralskolens hjemmeside i går. Jeg gik igen ind på studieretninger og så retningen:
Engelsk A, Mediefag B, Samfundsfag B og Drama C.
Jeg blev straks forelsket. Men der står at den er ny og jeg ved ikke hvad fanden det betyder. Om den først starter næste år, eller om den er startet i år. Fuck sake. Jeg prøvede at ringe derop, selv om klokken var 16. Måske skulle jeg ringe nu. Ja, det gør jeg sgu. Og spørger.

tirsdag den 22. november 2011

Tilbagefald

Father into your hands, I commend my spirit
Father into your hands, why have you forsaken me?
In your eyes, forsaken me
In your thoughts, forsaken me
In your heart, forsaken me

Hvad fanden foregik der..?

mandag den 21. november 2011

Et eventyr

"Jeg gir' et lift til Aalborg i morgen, hvis du har lyst"

Ordene gav genlyd i mit hoved igen og igen og igen. Josefine grinte efterfølgende: "Så fik du bare julelys i øjnene!" I starten kunne jeg ikke finde ud af om hun mente det, eller om det bare var en måske-mulighed. Hun skrev til hendes søsters kæreste, som skulle køre bilen om der var ekstra plads, og det var der. Jeg var målløs. Vi var til pigehygge hos Maria fra min klasse og Josefine og jeg havde længe snakket om depression, fremtidsdrømme og vores fortid. Aftenen havde egentlig været okay, og næsten alle pigerne, inklusivt mig selv, skulle sove der. Men planerne blev ændret. Drastisk.

Først ringede jeg til Jonas, som var lettere fuld. Han ville rigtig gerne have mig på besøg, hvilket jo var dejligt. Så ringede jeg til min mor, som også synes at det var en fin plan, på trods af at klokken for længst havde passeret midnat og det var spontant og vanvittigt. Jeg ombesluttede mig mindst 20 gange, før jeg traf mit endelige valg. Selv om jeg var nødt til at køre til Vejle tidlig søndag morgen, ville jeg alligevel få et døgn sammen med Jonas. Jose ville gerne låne mig 100 kroner og Jonas ville gerne låne mig resten.

Så Jose og jeg tog afsted. Klokken var lidt over 1 og vi skulle køre klokken 6. Så på cykel med bagage og to personer, kørte vi fra Søborg til Brønshøj, hvor jeg hentede mine ting og derefter til Vanløse. Jesus christ for en tur. Da vi kom hjem til Jose var klokken lidt i 3. Vi snakkede i i hvert fald halvanden time, før vi endeligt besluttede os for at gå i seng. Og pludseligt sad jeg i en bil med 5 fremmede mennesker og var på vej til Aalborg. Det var vanvid. Jeg lukkede øjnene et kort øjeblik og drømte om ubehagelige ting, og da jeg blev vækket igen var vi i Aalborg. Klokken var kun 10:30, hvilket var halvanden time tidligere, end jeg havde forventet. Jeg tør ikke tænke på hvor hurtigt vi mon havde kørt, men det hele var så surrealistisk. Jeg sagde farvel til den søde familie og travede mod et busstoppested, hvorefter jeg kom hjem til Jonas.

Det var fantastisk at se ham. Spontant og uventet. Vi brugte hele dagen på at fjolle og være forelskede til klokken 3 om natten. Jeg skulle med bussen lidt over 6 om morgenen, så vi prøvede at få det meste ud af dagen sammen. Alt for tidligt søndag morgen, ringede vækkeuret. Jeg sprang op af sengen og vækkede Jonas, som havde indviget i at følge mig ned til bussen, selv om klokken var kvart i næsebor. Da vi nåede ned til stoppestedet stod vi og ventede. Og ventede. Og ventede lidt mere. Jeg gik hen og tjekkede busplanen. "Bussen går ikke, Jonas", sagde jeg. Så begyndte jeg at græde. Jeg skulle være i Vejle, så de kunne hente mig. Jeg skulle på arbejde klokken 12. Jeg gik i panik. Efter jeg havde stået og grædt lidt og Jonas havde forsøgt at finde en plan, sagde han endeligt at han ville betale min tur til København. Så vi tog bussen 07:28 ned til stationen. Stemningen mellem os var dårlig. Jeg var frustreret over at planen var gået i vasken og Jonas var en træt mand, da jeg havde hevet ham op klokken 6. Jeg fik købt min billet, som Jonas måtte punge alt for meget ud til, men så fik jeg en besked, fra søde Selvije. Min bedste medarbejder. Hun er fantastisk. "Skal du møde klokken 8?", spurgte hun. Det endte med at vi ringede sammen og jeg forklarede hende hele konteksten om min lorteplan. "Ej, jeg finder da bare en som kan tage din vagt, skat. Bare slap af". Den kvinde. For helvede den kvinde.

Pludseligt faldt brikkerne på plads. Vi fik lavet billetten om, selv om soen bag disken i 7-Eleven krævede 40 kroner for det. Det var også hende der nægtede at sælge smøger til os, på trods af at Jonas ville købe dem. "Ikke hvis de er til hende", sagde hun dengang. Den so. Da vi gik ud af butikken sagde Jonas "Hav en god dag" til hende, og jeg skældte ham ud for det. Han fortrød det også efterfølgende. Haha. Nå! Og så tog vi glædeligt hjem til ham igen. 3 timer efter vi stod op. Vi valgte at tage os en lur og da Selvije endnu engang ringede sprang jeg (igen) op af sengen og stressede totalt. Jonas forstod hat og briller. Det var vidst ikke gået op for mig at jeg ikke skulle på arbejde.

Anyway. Jeg blev i Aalborg og sov en ekstra nat. Vi var igen vågne til klokken lort og var fantastisk kærestesøde og fik snakket om lejlighed, planer, fremtid, os og kærlighed. Jeg er så glad for at jeg har ham. Jeg tror at det er alle pigers drøm. At finde en fyr, som virkelig elsker en og aldrig vil nogen andre. Jeg elsker ham. Ak og ve, selv om weekenden havde været rodet, blev den ikke bedre af at jeg skulle tage en bus 05:20 mod stationen. Så i morges stod jeg op klokken fucking 04:30. Jeg døde inden i og hadede at jeg skulle tage afsked fra Jonas. På vej mod busstopstedet var jeg bange for at blive overfaldet, voldtaget eller ligende. Morgenen var mørk og dyster, på trods af at fuglene var stået op af uforklarelige årsager. Jeg mødte 3 sølle mennesker, før jeg satte mig ind i bussen. Heldigvis fik jeg sovet det meste af togturen. På sæder, på gulv og op ad væggen. Fantastisk.

Og nu sidder jeg her. Jeg har været på arbejde til klokken 21 og min døgnrytme er absolut blevet røvrendt og vendt på hovedet gang på gang. Jeg går i seng snart, min biologirapport er færdig og jeg har haft en forrygende og spontan weekend. Et vaskeægte eventyr.

fredag den 18. november 2011

Endelig lykkelig

Jeg har lige været i bad. Et langt og varmt bad. Jeg har indsmurt mig i cremer og redt mit hår. Jeg føler mig helt fri. Blød og fri og fuldendt. Jeg ved hvorfor jeg ikke kan blogge mere. Hvorfor mit læsertal er faldet. Hvorfor jeg ingen henvendelser på formspring får mere. Jeg er blevet lykkelig. Igennem de 18 måneder jeg har haft min blog, har jeg haft evige nedture. Jo, bevares. Jeg har da også været glad og haft nogle fantastiske øjeblikke, men der har altid været.. Noget. Da jeg første gang bloggede, var det fordi at min far var død, jeg havde en depression og jeg var uvenner med det halve af min vennekreds. Så skulle jeg på efterskole mig og min mors forhold var forfærdeligt. Jeg stak af hjemmefra, havde selvmordstanker og jeg ved ikke hvad. På efterskolen havde jeg det bedre end nogensinde før. Men jeg havde også nogle hårde måneder, hvor jeg var uvenner med Misha og Camilla. Derefter skulle jeg komme mig over mit brud med Rasmus.

Der var hele tiden noget. Noget som brændte mig i sjælen, noget som gjorde mig rastløs og uperfekt. Jeg skulle have det ned på ord. Følelserne, tankerne, det evige hul i maven, som brændte mig op langsomt. Men så en forårsdag i april skrev jeg på Facebook med en, som jeg ikke havde skrevet med i mange måneder. Vi skrev faktisk første gang sammen da jeg var på skiferie. Mit humør var elendigt og jeg havde flere gange på turen grædt over Rasmus og hans evige humørskifte. Men vi skrev, vi cammede og jeg var glad. Hvad jeg ikke skulle vide var, at jeg ugen efter ville møde ham og forelske mig dybt. At jeg skulle finde ham jeg ville tilbringe min tid med.

Og nu, snart 7 måneder efter sidder jeg her. Jeg har ikke noget på hjerte. Jeg har ikke dybe og grumme hemmeligheder, som jeg ikke kan dele med nogen. Jeg har fundet mit hvilested. Jeg har fundet en fyr, som elsker mig for den Johanne jeg i bund og grund er. Med fejl og mangler og en grim fortid.

Derfor har jeg intet at skrive. Alt jeg tænker på er Jonas. Og hvad jeg igennem tiderne har erfaret er folk ikke så vilde med at høre lyserøde historier hver dag. Folk er sultne. Folk vil have drama. Jeg havde mit hidtil største læsertal i de måneder jeg var bankende uvenner med Camilla. Der er grund til at titler som indikerer ulykke er bedre set, end indlæg om guld og grønne skove. Det ærger mig. Og det hæmmer min lyst til at skrive. Jeg har altid blogget for min egen skyld; og jeg gør det stadig. Delvist offentligt og delvist privat. Men min passion og min lyst steg da, da jeg fandt ud af at små 53000+ sidevisninger havde fundet sted på min sølle blog.

Jeg ved ikke om jeg er vokset fra det. Om jeg er blevet mere privat. Jeg deler ikke noget mega personligt på bloggen mere. I hvert fald ikke noget som omhandler mine medmennesker. Enkelte blogindlæg bliver faktisk skrevet offentligt på BM, men ikke på min egen blog. Fordi at mine tidligere læsere har været nogle svin. Svinet mig til på formspring og jeg ved ikke hvad. Og selvfølgelig har det såret mig. Utallige beskyldninger, om at jeg var det mest egoistiske menneske sat på jorden og jeg ved ikke hvad. Ak ja.

Men jeg har det godt. Jeg har det fantastisk. Jeg har alt hvad jeg har ønsket mig. Jeg får gode karakterer i skolen, jeg har venner og veninder, som elsker mig og omvendt. Jeg har fundet mit livs kærlighed i en alder af 17, og jeg giver ikke en fuck for dem som mener at det er for tidligt at springe ud i at flytte til Aalborg. Jeg flytter til Aalborg den 1. juli og starter mit liv der. Jeg starter en hverdag med Jonas, og det er egentlig det eneste jeg drømmer om hver dag. Jeg skal få gode karakterer på gymnasiet, så Katedralskolen i Aalborg vil have mig ind.

Jeg er lykkelig.



tirsdag den 15. november 2011

Alt kringler sig

I dag er en af de der dage, hvor intet kan ødelægge mit humør. Hvor jeg står på toppen af Verden og skriger "Fuck dig" til alt det onde. I dag har været en så enestående dag. Jeg var oppe tidligt af helveds til, og havde brugt hele min nat på at snakke med Mathias, hans storebror og Holme på Skype. Vi havde lavet matematik sammen, og på trods af at jeg overhovedet ikke blev færdig, sendte jeg opgaven afsted og ryddede mine tanker for bekymring.

Da jeg blev vækket i morges var jeg på dødens rand. Jeg overvejede, som jeg gør hver morgen, om det nu var dagen man skulle tage et frimodul. Men da jeg fandt ud af at vi midt på dagen ville få 3 timers pause, gjorde det mig okay motiveret til at tage i skole alligevel. Så jeg havde et sølle franskmodul og en ligegyldig matematikprøve og derefter tog jeg hjem og sov. Det var fantastisk, selv om mine drømme var forvirrende og truende. Jeg befandt mig til et selskab. Fint et af slagsen. Men det var som et computerspil, som startede om og om igen. Jeg skal ud på badeværelset og sætte min make-up og på vej ind af indgangen støder en kvinde ind i mig. Jeg undskylder. "Undskyld?", siger hun overlegent, som havde jeg voldtaget hendes børn eller noget lignende. Hvad ved jeg. I første "omgang" af det forsøger jeg at gå væk. Hende og to yngre tøser angriber mig. Jeg kender tøserne. Den ene ved jeg hedder Camille. Da jeg vågnede havde jeg skyldfølelse, for hende Camille jeg kender fortjener ikke den behandling drømme-Camille fik sig. I første omgang blev jeg tævet af kvinderne, men i den næste omgang gik jeg helt amok. Jeg bitchede som aldrig før, og blev faktisk lidt stolt af mig selv.

Nå anyways.. I morgen har jeg ét modul klokken 12, hvilket er lige til at overskue. På torsdag skal jeg ses med søde efterskole folk og fredag skal jeg til tøsehygge med klassen.  Det bliver en dejlig overskuelig uge..

Med døden tæt på

Jeg har hovedpine. Min velkendte tinnitus er på sit højeste, og jeg har lige afklædt mig i håb om at det får min krop i balance. Jeg har været vågen siden klokken 6 i morges. Jeg stod op efter sølle 5 timers søvn og nu har jeg været vågen i noget, der føles som to år og en sommer. Klokken 07:15 i morges stod jeg på mit første tog fra Kolding til Fredericia. Derefter med toget til Københavns Hovedbanegård, så til Husum St. og så med bussen. Efter skole tog jeg på arbejde. Fra 16-21. Jeg er udkørt. Har nu siddet og lavet både engelsk og matematik fra klokken 22.

Jeg kan ikke mere. En eller anden typisk Hollywood-film kører på TV3, og på trods af mit behov og håb for at få lidt velfortjent søvn, kan jeg ikke lade vær med at følge med. Jeg er også igang med et eller andet fælt sodavands lignende pladder. Jeg havde ellers håbet på at det var Tonic af en eller anden art, men det her er det rene gøgl.

I fredags fik jeg et sammenbrud. Ikke et af mine typiske "Jeg-har-brug-for-at græde-for-jeg-er-en-kvinde-og-har-PMS". Ikke noget som har ramt mig i flere måneder. Jeg græd. Jeg græd fordi at jeg savnede min far. Fordi at han ikke var der. Fordi at der er så meget han er gået glip af. Jeg græd inderligt og smertefuldt, fordi at ord som "hjerneblødning" og "kræft" hele tiden dukkede op i mine forskurede tanker. Jeg har virkelig ingen idé om hvor længe det efterhånden var siden jeg græd over det. For jeg er stærk. Og derfor skal det ligge i et stor, sort hul i min mave. Jeg ved godt at det ikke er sundt, men sådan bearbejder jeg det. Jeg kan ikke andet.

onsdag den 9. november 2011

Blokade

Jeg tog på arbejde tidligt i morges og var egentligt godt frisk, selv om det var fristende når alle andre i huset sov. Jeg mødte tidligt ind på arbejdet, og opdagede at det var mine to yndlingsmedarbejdere, som arbejdede. Silvije, som er nøglebærer og 21 eller lignende, var så fandens sød og hun havde tegnet hjerter overalt på ugeplanen, hvor mit navn stod. Nedenunder var der et stort hjerte, hvori der stod "Amanda og Johanne, I Love You!". Det var fandens sødt og lidt kikset, og jeg elskede hende for det.

Til gengæld har jeg fundet ud af at jeg også bliver forfremmet når jeg bliver atten. Hallelujah. Det bliver godt. Især fordi at jeg kan blive ved med at arbejde der, tjene flere penge og derefter overflyttes som lukkeansvarlig til en Fakta i Aalborg. Det bliver sgu godt. Jeg ringede til Camilla da jeg havde fået fri, men kvinden var nærmest lige gået i seng, så vi valgte at afskyde aftalen.

I stedet tog jeg hjem og var der i lidt tid. Jeg følte at jeg spildte tiden, så i alt for god tid cyklede jeg ud til København N, hvor jeg fik en kop kaffe hos Rane. Det var meget hyggeligt og på vejen hjem faldt jeg i snak med en afrikanskdame om liv og død og familieforhold. Ved ikke hvordan jeg bærer mig ad med at fortælle min livshistorie til fremmede mennesker konstant, men sjovt er det da.

Og endnu engang en blog uden følelser, tanker eller bekymringer. Jeg ved ikke hvad der går af mig. Hvor mit følelsesregister bliver af for tiden. Jeg tænker praktisk. Udelukkende. Jeg savner at kunne skrive mine ord ned med passion og følelse. Lige for tiden er det bare en unødvendig dagbog. Måske man skulle holde en pause, indtil der sker noget mindblowing i mit liv.

At flytte hjemmefra

Må åbenbart være utrolig attraktiv i dag, da alle stoddere i Københavns-området har skullet stalke mig, snakke til mig og sende mig klamme blikke. Nice, nice.

Nå! Jeg har haft to sølle moduler i dag, og det har været fantastisk. Jeg fik fri 11:30, tog hjem, spiste lidt mad og så tog jeg ellers afsted mod Roskilde. Jeg mødte en sød Mathilde Ahrens og vi tog derefter bussen til Ro's Torv hvor vi endte med at tilbringe vores timer sammen. Det var fantastisk at se hende igen. Vi fik snakket om alt og intet og store forandringer i vores liv. For helvede, hvor har jeg savnet hende. Hendes måde at tale på, hendes attitude, hele hendes væremåde. Vi aftalte at vi skulle catche up en af de følgende uger igen. Mads ringede også midt i det hele og spurgte om jeg havde lyst til at hænge ud med ham og Misha på torsdag. Jeg takkede pænt ja. Så selv om jeg egentlig har lortedage i skolen, så er jeg en ganske travl kvinde i fritiden, hvilket glæder mig meget. Jeg overvejer også at spørge Tenna om hun har lyst til at få mig på visit igen i den nærmeste fremtid.

Jeg tog toget mod København igen da klokken var lidt over fem, og måtte vente udenfor Hovedbanen på at min mor og de andre skulle hente mig. Intet skete i den halve time jeg stod der, bortset fra at der var et eller andet CREEP som fucking fulgte mig i hoved og røv. Til sidst måtte jeg nærmest gemme mig op ad en væg, indtil vores søde Renault Clio trillede ind på parkeringspladsen. Og så skulle vi over til Hilda, min "papfarmor" og spise. Familiehygge og alt det der gejl. Det var ganske fornuftigt. Fik endda smagt kalvetunge, jesus christ. Jeg nød det, mens jeg var på randen til at knække mig. Meget mærkelig blanding. Og mens de andre sad ved bordet og snakkede bakterier i postevand og lignende taleemner, sad min mor og jeg og hyggede. For første gang i rigtig lang tid, føler jeg at min mor blev min veninde igen og ikke bare min mor. Vi snakkede om julegaver, BH-størrelser, flytning til Aalborg, parfume og jeg ved ikke hvad.

Jeg elsker hende. Helt ind i hjertet. Og det bliver forfærdeligt at undvære hende når jeg flytter. Men jeg er så forelsket i tanken. Jeg glæder mig helt ind til hjertet.

mandag den 7. november 2011

PMS i stride strømme

Har virkelig været hårdt, hårdt ramt. Men lad os tage det fra en ende.

Fredag opdagede jeg tidligt om morgenen at vi havde et aflyst mellemmodul. Og da jeg ikke orkede at være i skole til 15:35 gik operationen igang. Jeg snakkede med mine sidekammerater om at vi skulle sende en besked til vores dansklærer, som havde lagt et sølle modul i fjerde time. Så vi skrev en besked og bad om at få det rykket. Så spurgte jeg nogle andre om de ville gøre det samme, og pludseligt havde vores dansklærer mindst 25 tiggende beskeder i hendes indbakke. Desperat? Ja. Da klokken blev 11:30 og vi alle ventede spændt på svar, kom det ikke. Vi var nogle stykker som farede rundt efter hende, men hun dukkede først op i sidste sekund, og blev tydeligvis irriteret over masserne som overfaldt hende og bad om nåde. 30 minutter efter fik vi en kædebesked på Lectio med ordende "Danskmodulet er IKKE aflyst".

Af ren skuffelse og vrede tog jeg med den første bus hjem, sammen med fire andre vrede klassekammerater. Jeg ringede til Emma, som ved en tilfældigvis lige var landet på Københavns Hovedbanegård, og hun kom derefter ud til mig. Det var fantastisk at se hende igen. Min gamle efterskoleveninde. Som desværre er bosat i forbandede Silkeborg. Og hun er også blevet ikke-ryger, på trods af at det nok er hende jeg har røget flest smøger med i smug.

Anyways, vi tog en kop kaffe på noget, som nok må være den hyggeligste café i hele København. Og så ligger den endda fem minutter fra mig. Jeg satte hende på en bus og fik derefter en besked fra Jonas om hvornår jeg havde fri. Jeg ringede og sagde at jeg altså var hjemme og om jeg skulle vente på busstoppestedet. Jeg havde ellers overvejet at tage mod Hovedbanen, men manden havde åbenbart planlagt at surprise mig på min skole, så han var taget tidligere afsted. Det havde ellers været en fantastisk overraskelse, så i et split-sekund ærgede jeg mig over at jeg havde pjækket.

Om aftenen var jeg vred as fuck og Jonas, den arme mand, måtte gøre sit bedste for at se bort fra mine udbrud. Jeg prøvede en million tøjsæt og var lige utilfreds med dem alle sammen. Jeg var ved at knibe til tårer, for hvem fanden vælger også at holde en gymnasiefest med en dresscode som hedder "Hvidt tøj". De kunne rende mig. Hele mit skab er fyldt til randen med sorte og mørke nuancer, så det passede mig forfærdeligt. Jonas hoppede i en hvid skjorte, og så var den ellers hjemme. Jeg stressede rundt og lagde make-up og ynkede lidt og efter en helveds krig tog vi afsted mod Brønshøj Bodega, hvor vi skulle mødes med drengene fra min klasse.

Det var et ganske kort visit, før vi tog til gymnasiet, men vi fik da drukket billig øl og hilst på de andre. Fantastisk. Jeg stressede efterfølgende over at 5A gik af helveds til, som altid. Alligevel nåede vi det til tiden og vi kom ind. Til gymnasiefesten. Folk rendte rundt i en brandert, selv om klokken lige havde ramt 20 og jeg orkede det egentligt ikke. Jonas og jeg drak et par øl, før vi valgte at mengle os med de andre. Og da jeg endelig blev fuld og Jonas også, så havde vi en fest. For helvede hvor vi festede. Jeg dansede som en sindssyg med Jonas, med tøserne og jeg ved ikke hvad. Andrew, kantinemanden, valgte at fyre et kompliment af til Jonas med at hvis han var på min alder, havde han taget mig på stedet, så han skulle passe godt på mig. Jeg var fuld og grinte, men komplimentet førte til øl, da vi ikke havde flere penge, så det var ganske OK.

Jeg valgte dog også at bruge mindst to timer af aftenen, både før og efter vi kom hjem, på at tude. Fantastisk. Lørdagen gik snildt, selv om vi så en fucking nasty film. "The Human Centipede II". Føj for helvede. Men det har været en rar weekend, selv om jeg har været PMS-ramt og jeg endda faldt i søvn søndag aften, efter jeg havde været på arbejde fra klokken 8-15. Jeg fortrød det, da jeg føler at jeg spilder min tid med Jonas, når sådanne ting sker. Heldigvis valgte vi at bruge resten af aftenen på at hygge og have det godt.

I dag har været en ganske fin dag. Jeg har fået snakket med Johanne fra min klasse, og hun er da en fantastisk pige. Vitterligt. I morgen skal jeg se Ahrens, og jeg glæder mig forbandet meget. Vi skal snakke, bitche og grine som aldrig før. Jeg savner hende sådan. På onsdag har jeg fri, da det er OD-dag og jeg ikke har præsteret at være ude i god tid med at finde job. Det er også fantastisk at man intet information får om det. Nice.

torsdag den 3. november 2011

Pendler for en dag

Jeg tog afsted klokken lort i morges. Ea havde sagt farvel og var taget afsted, og på trods af at jeg skulle møde klokken 09:55 tog jeg den første bus fra Gurres røvhul klokken kvart over otte. Det var en velkendt tur, og for en gangs skyld følte jeg mig på hjemmebane. Da jeg stod på Espergærde St. og ventede på toget så jeg min gamle fransklærer stå på den anden side af perronen. Jeg ved ikke om vi fik øjenkontakt, og om hun overhovedet ville genkende mig hvis hun gjorde. Hun har altid syntes at jeg var lidt af et skarn, men alligevel så dygtig i skolen, at hun ikke kunne tillade sig at sige noget til det. Det har altid været min fordel. Engang sagde min fysiklærer "Hvis det ikke var fordi at du var så charmerende, så ville jeg hade dig". Ak ja. Min fransklærer stod med hele hendes nye franskhold. De går sikkert i 8. eller 9. nu, da de dengang var et par klasser under mig. De virker bare alt for små til at være de 'store' niendeklassere, som vi på daværende tidspunkt havde titlen som.

Det var ikke en vanvittig lang rejse, på trods af at jeg var ved at falde i søvn et utal af gange. Det første modul gik også som smurt, da jeg var til elevrådsmøde. Til biologi ownede jeg med mine gamle noter fra 9. klasse. Gud vide at de skulle komme til brug i 1.g. Jeg har besluttet mig for ikke at tage til Bon Iver koncert. Nope. Nul. Det er vel ikke sidste gang han holder koncert. Desuden ville jeg være nødt til at byde over de andre, som også var interesserede. Lige pludseligt kunne det blive rigtig dyrt. Jonas og jeg er blevet inviteret til opvarmning diverse steder inden festen i morgen. Det skal nok blive godt. Jeg glæder mig til at se ham.

onsdag den 2. november 2011

Et godt tilbud

For helvede da også. For helvede. Weekenden var på plads. Har fået byttet min vagt i weekenden, Jonas og jeg skal til fest på mit gymnasie, jeg skal mødes med Emma. Der er styr på det hele. Indtil Anton fra min klasse skriver: "Er du interesseret i at købe en billet til på lørdag?". Bon Iver. Fucking Bon Iver. Den koncert jeg græd over at jeg ikke nåede at få billet til dengang de blev sat til salg. Den koncert hvor mange fra min efterskole kommer. Den koncert jeg har villet med til SÅ længe! Problemet er bare: 300,-. Med min sølle løn, som åbenbart stemte med mine timer (aha), så får jeg ikke råd til meget mere i den her måned. Og Jonas skal jo komme i weekenden. Alt er på plads. Bortset fra at jeg så FUCKING gerne vil med til den koncert. Jeg synes bare ikke at det er fair at aflyse med Jonas. Jeg ved ikke hvad helved jeg skal gøre. Det er en drømmekoncert og jeg vil så gerne med. Stressfaktor: 200

Men ellers har dagen været god. Har dyrket sport og det var rart. Så tog jeg med det første tog til Hovedbanen og efterfølgende mod Helsingør. Inden længe havde jeg fandme set det halve af min gamle folkeskoleklasse og mennesker jeg helst ikke ville støde ind i. Men Kati og Ea var der. Mads var der også. Det var ret nice at se dem igen. Kati, Ea og jeg satte os på Miss Coffee i hundrede år. Jeg slugte min hurtigere end tilladt, og brugte så resten af tiden på at ryge smøger og snakke som i de gamle dage.

Min evige savn og nostalgi for Nordsjælland er ved at døse lidt hen. Det er nu meget rart. Jeg er glad for ikke at støde ind i mennesker som ser skævt på mig, med tanker som "Hey, var hende der ikke dulle for nogle år siden?" og hvad de ellers kan finde på at tænke. Det er da pisse dejligt at se diverse folk igen, men 80% af dem jeg støder ind i, er ikke folk jeg har noget specielt forhold til eller måske kun kender navn på og rygter om.

Men nu sidder jeg hos Ea. Det er rart at være her igen. På trods af at jeg havde glemt hvor mørkt og ødet der er herude på landet. Jeg har savnet hende og hendes familie. Min familie. Mit hjem. Det er lækkert. Hold nu kæft hvor er det fantastisk at den billet skal dukke op på magisk vis midt i det hele. Jeg elsker det. Desuden snakkede jeg med min mor og Henrik om at Jonas og jeg var skrevet op til diverse boliger i Aalborg. De reagerede godt. De rådgav mig. De støttede mig. Fred og ro i sjælen, jo tak.

tirsdag den 1. november 2011

Drømmehjem

Venter nu spændt på amerikanske pandekager, mens jeg skriver med Kati og Simone. Just like the old days. Har nu også aftalt med dem at vi måske skal mødes i morgen, inden jeg drager hjem til Ea. Det bliver fantastisk. Håber at det er OK med Ea.

Jeg har hele tiden lyst til at vende tilbage på den hjemmeside med boliger i Aalborg. Jeg er absolut skudt i en bestemt lejlighed, og jeg håber at Jonas og jeg får den. Virkelig..

Henrettelse i den milde forstand

Jeg vågnede klokken 04:39 med opspilede øjne, som automatisk blev rettet mod den tændte TV-skærm. Fumlede i mørket efter en fjernbetjening for at gøre mit værelse mørklagt og tog mig selv til hovedet for at have faldet i søvn. Midt i min eksamensforberedelse.

Jeg burde have stået op.
Jeg burde have røget en smøg.
Jeg burde have sat mig til at læse.

I stedet faldt jeg i søvn, lige så hurtigt som jeg var vågnet og sov helt til klokken 07:30. Der var stadig lang tid til at jeg skulle stå op. Og endnu længere tid var der til at jeg skulle til eksamenen. Alligevel valgte jeg at forblive vågen, selv om jeg lå og vendte og drejede mig, da min fornuft fortalte mig at det nu og engang var bedst at være veludhvilet. Men hvornår har jeg alligevel sidst været det? Min mor ringede 10 minutter over 8, hvor jeg forsikrede hende at jeg havde været oppe i en halv time i hvert fald. Og så satte jeg mig til at læse. Min stressfaktor lå på noget usundt og jeg skrev noter uden at gennemlæse det. Mirakuløst nok nåede jeg bussen og nåede at være på skolen i god tid.

Forinden havde jeg ringet til Holme, som fortalte hvordan det var gået. Hun var dumpet. Anton var dumpet. Anna var lige bestået med et 02. Fuck og død. I bussen læste jeg og så snart jeg nåede den naturvidenskabelige gang satte jeg mig ned og læste videre. To 12-taller kom gående og var jublende glade, mens jeg selv var ved at få et nervøst sammenbrud. Og så var det lige pludseligt mig. Trak en forfærdelig grøn seddel med teksten "Kromatografi" på. Fantastisk. Jeg havde virkelig set frem til at skulle snakke om DNA, men det skulle der ikke være noget af. Næ nej.

Overraskende nok var eksamenen pludseligt slut og få minutter efter blev jeg hevet ind igen med ordende: "Du har fået 7!". Så jeg tog glad hjem og ringede til min mor, Henrik og Jonas for at fortælle de gode nyheder. Så tog jeg mig et bad til noget forfærdeligt dubstep, fundet på Grooveshark. Min fantasi var ikke på det højeste. Og så plejede og pussede jeg om mig selv. Det var virkelig rart og da jeg endelig var kommet i tøjet igen smed jeg mig i sengen. Jeg havde sat "Toy Story 3" på, som var ved at gå i gang.

Min mobil vibrerede.
Et billede af Ea kom frem på skærmen.

Efter mindst 20 minutters snak frem og tilbage lagde jeg på med en ny aftale i minde: Vi skal så mødes i morgen og jeg skal sove hos hende. I Nordsjælland. Hjemme. Det bliver ganske lækkert. Få minutter efter jeg endnu engang havde sat filmen på "Play" igen ringede min mor. "Har du ryddet op? Tjek om vi har pasta. Jeg er så stolt. Vi ses, jeg elsker dig. Møs møs". Øjeblikket efter kunne jeg ikke rigtig overskue flere mennesker, da jeg også har ringet til min chef i dag og brokket mig over at min løn lå på de sølle 1200. Det viser sig så at passe. Fordi at jeg har byttet to dage væk. Tænk at to dage i sidste måned gav mig 2300,- ekstra. Det lyder da troværdigt nok. OR NOT. Jeg gider ikke at ringe ham op igen, og lyde som en idiot. Med hans sarkasme i røret, som spørger mig om jeg nu har husket at tælle alle de vagter jeg har byttet fra.

Men det har været en forrygende dag. Jeg fik tidligt fri og har ikke bestilt noget som helst, ud over at være til krydsforhør i 10 minutter. Og vi får endda tomatsuppe og amerikanske pandekager til aftensmad. Det har været den bedste dag længe - jeg mangler bare lige ham den søde, så er den i hus.

Pages