..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

mandag den 31. oktober 2011

Den første

Ak ja. Jeg er lige kommet hjem fra en rigtig lang og ubehagelige dag. Eller knap så ubehagelig, men den har fandme været lang. Jeg tog i skole klokken 09:30 og sagde farvel til en sød Jonas, som steg på en bus mod Hovedbanegården.

Vi har haft en fantastisk weekend sammen, med fjol og ballade. Fredag aften var vi helt kogte og blev hjemme og hyggede. Lørdag tog vi ind på Strøget og mødtes med min søde roomie Maja, fra efterskolen. Hun var sprælsk og fantastisk som altid og vi vandrede rundt i butik efter butik for at finde et par sko, som var lidt pæne og lidt hippie-agtige. Maja fandt nogle som hun kunne lide og vi drog videre til Burger King hvor jeg var proletar som altid, og måtte nasse mig til mad. Sørgeligt. Senere tog Jonas og jeg til Halloween-fest. Det var et hit og vi var klædt ud og kærestede rundt hele aftenen. Jeg er helt pjattet med ham. Vi har i det store hele bare nydt weekenden fuldt ud og det har været fantastisk at have ham her i København. Nu sidder vi og Skyper. Vi har tilmeldt os en fælles bruger på Aalborgs lejlighedssøgnings halløj. Så nu sidder vi og kigger på lejligheder sammen og jeg har allerede forelsket mig i en. Dybt forelsket er jeg. Og vi står som nummer 21 på ventelisten, hvilket er fantastisk!

Anyways, dagen har været lang fordi at jeg lige er kommet hjem fra arbejde. Klokken fucking 21. Fordi at Fakta syntes at vi skulle have en time længere åbent, fordi at vi skal betjene de 3 ekstra kunder som kommer fra 20-21. Nice. I morgen skal jeg til mundtlig NV-eksamen og jeg er på ingen måde forberedt. Men jeg vil meget hellere drømme om en lejlighed i Aalborg med Jonas. Ak ja og suk.

Og så har jeg forresten fået min løn. 1200 sølle kroner. Det var dét jeg tjente på mine første tre arbejdsdage, da jeg fik løn første gang. Jeg er blevet taget for hårdt i røven, det er fantastisk. Har tænkt mig at ringe og brokke mig af helveds til, til min chef i morgen tidlig. Jeg kan slet ikke overskue at jeg skal til eksamen. Og at jeg ikke har nogen penge. Og at jeg ikke bor i Aalborg. Men ellers ser fremtiden lys ud. Det gør mig glad og giver mig håb. Hver eneste dag.

Jonas og jeg. Søde og udklædte <3

torsdag den 27. oktober 2011

Fejl og mangler

Jeg har flossede læber og arret hud. And there's not a single thing wrong.



Et lys i tågen

I morges stod jeg op til en underlig udsigt. Mine ruder var duggede og udenfor var der gråt. Gråt og kedeligt og tåget, som bar fanden. Da jeg stod og ventede på bussen kunne jeg se cykelister forsvinde i en tyk tåge få meter efter de havde passeret mig. Ham fyren, som sagde "Rød blok" til mig mindst halvtreds gange, da jeg skulle hjem med mit Enhedslisten-skilt sad igen i bussen. Det er mærkeligt at vi er begyndt at hilse på hinanden, eftersom vores eneste sætning til hinanden har været "Rød blok". Ak ja, tilfældigt er det også at jeg altid møder ham i bussen, eftersom 5A går hvert 4-6 minut.

Jeg havde set frem til endnu en dag hvor jeg bare skulle hjem og sove. Se tv, sove og vente på morgendagen kom så jeg var lidt tættere på at se Jonas. Men. Men. Men. Så fik jeg en sød besked på BlackMarket, som jeg tilfældigt tjekkede i timen. Søde Tenna havde skrevet at jeg kunne komme over til kaffe og the. Siden hun bor et smut forbi min skole, tog jeg derhen da jeg havde fået fri efter en lang fransktime i 4. modul med en ny fransklærer, som tydeligvis er tosset, men ganske god. Nå. Så jeg tog hjem til søde Tenna og hyggede mig i flere timer, drak en masse kaffe og fik en lang og dejlig snak om alt fra KZ-lejre, lækre fyre og vores fremtidige kropsformer som bedstemødre.

Det var virkelig hvad jeg havde brug for. En pause for de ting jeg har i hovedet her for dagene. Og det var fantastisk sødt af hende at tænke på mig. Desuden blev jeg også mødt på Facebook af en sød og lang besked fra Jose, som jeg før i tiden hang sammen med hele tiden. Hun er en fantastisk pige. Jonas skrev også om jeg havde fået det bedre i dag. Det har jeg. Jeg har haft en lækker dag og jeg ser ham i morgen. Folk er fantastiske og jeg hader at føle mig alene. Det virker så egoistisk, når jeg har så mange gode og smukke mennesker omkring mig, som tænker på mig og mine følelser.

Ensomhed

Nostalgien som overtumlede mig til aften, har nu ført til tårer. Søde Jonas ringede for at sige godnat, og lige pludseligt kom jeg til at tale om at jeg egentlig havde haft en lidt skidt dag. Sagen er jo den at jeg lige er flyttet til København. Først fra Nordsjælland til Efterskole i Nyborg og så til København. Og selv om jeg nødigt vil indse det, og jeg efterhånden har lagt det lidt fra mig, så føler jeg mig ensom. For den eneste jeg har at snakke med i min hverdag af veninder, det er Holme. Og jeg tror, efterhånden som jeg har snakket om Aalborg i nogle måneder nu, at hun er igang med at trække sig væk fra mig. Og forberede sig selv på at vi ikke skulle gå i klasse sammen i tre år, som ellers var planlagt. Jeg har altid haft mennesker omkring mig. I folkeskolen havde jeg en hel tøsekreds og drengevenner, som altid var klar hvis jeg ringede klokken lort. De var fantastiske og støttede mig igennem alt, var med til min fars begravelse and so on. De har bare virkelig været der for mig. De har kendt mig og har elsket mig for den jeg var. Bum, så flytter man. På efterskole. Får nye vennekredse, og de gamle venner starter på gymnasier hver for sig. Når man kommer derhjem skal man se familien og får til tider endelig plads til at klemme dem ind i de travle weekender. Men man har ændret sig. Hverdagen har ændret sig. De har ændret sig. Midt i efterskoleåret flytter vi så til København, hvorefter jeg tilbringer de fleste weekender alene, eller i selskab med Holme og alle hendes Brønshøj-venner. Da vi stoppede svor vi alle sammen at holde kontakten, især V7 tøserne. Men det er svært. Især når den ene bor i Roskilde og den anden i Odense. Og de to fantastiske tøser, min roomie Maja og min ærkefjende Emma er begge bosat i Jylland.

"Jeg ville bare ønske at jeg havde venner omkring mig, som du har", sagde jeg til Jonas. Han er ellers flyttet fra Kolding til Aalborg. Men mange af hans venner er flyttet med derop. Han har mennesker i hverdagen, som han kan snakke med. Den eneste jeg ser omkring mig, som jeg faktisk kan dele mine inderste følelser og tanker med er Holme. Og eftersom det langsomt er gået op for hende at jeg har rykket mig og at jeg vil noget andet, så er det klart at hun prøver at trække sig væk. Men for helvede, hvor er det svært. Det er svært at se og svært at opleve. Jeg føler mig utrolig alene. Jeg vil bare hjem. Hjem til Jonas og få veninder og venner i Aalborg uden at bekymre mig om at jeg ikke kan i weekenderne, fordi at jeg skal rejse frem og tilbage som en maniac.

onsdag den 26. oktober 2011

Halloweenfest og efterskolesavn

I dag har jeg røget tolvhundrede smøger. Det er dejligt og jeg har været lige glad, da min hals endnu ikke har brokket sig endnu. Lækkert. Jeg har også været forfærdelig nostalgisk. Selvfølgelig har jeg godt vidst at jeg ville savne efterskolen og at jeg på daværende tidspunkt skulle sige farvel til hele min hverdag, mit liv og min omgangskreds. Men alt i livet, som nu engang bliver skiftet ud, plejer også at blive erstattet af noget nyt, som man må gå på kompromis med. Men nej. Jo, selvfølgelig har jeg fået en omgangskreds, et nyt skoleliv og en ny by. Men det er bare ikke det samme. Her lugter ikke af efterskole og jeg var langt bedre venner med mit hus på efterskolen efter den første aften, end jeg er nu efter et par måneder på gymnasiet. Jeg savner sådan at ligge inde på V5 med Maja i vores overdekorerede værelse og snakke om dagens hændelser og kærlighed og frygter. Jeg savner at vælte rundt med Camilla om natten og flygte ud af bagdøren i hus 4. Jeg savner at sidde i badet til klokken rend mig i røven om morgenen og få klager til husmødet om at der ENDNU engang var nogen som valgte at gå i bad klokken lort. (Griner af mig selv). Jeg savner dét at have alle mine bedste veninder og venner, ja nærmest min familie, samlet på et sted. Hele tiden. Hele døgnet rundt. At kunne sætte sig ind til Lass-Emil og Monne og brokke mig selv om klokken var langt over midnat og Lass lå med trætte øjne, men var for ydmyg til at smide mig ud. Og V7. Hold kæft jeg savner V7. Svane, Ahrens, Holme og jeg. Som altid stormede ind på Værelse 7 for at fortælle det nyeste nye til hinanden eller for at skændes. Det var fantastisk. Hold nu kæft hvor var det fantastisk..

Hvis bare dette år ville gå bare halvt så hurtigt, som mit efterskole år. Suk. Nå. Men dagen har ellers været fin. Vi fik tidligt fri og jeg fik Skypet lidt med Jonas igen i dag og fik webcam-kys. Desuden har søde Mia fra 2.g sagt at det nu er 100% sikkert at Jonas og jeg kan komme med til halloween-festen. Jeg var jo inviteret, men det var ikke helt sikkert at Jonas kunne komme med på grund af plads og deres overdrevet invite af gæster. Det går ned! Så efter skole tog jeg et smut forbi Holme og prøvede hendes tyrolerkjole, så det bliver mit outfit. Indsmurt i make-up og blod og med høje hæle på. Og selvfølgelig en sød kæreste ved min side. Nå ja, og så skulle der have været café aften i aften, som vores søde rektor valgte at aflyse på dags dato. Tak for det, rektor. Den er så flyttet til på fredag, men jeg ved ikke om jeg har lyst til at tage afsted. To dages druk er altså ikke sundt. Især ikke når Jonas og jeg lider af hæslige tømmermænd og sikkert ender med at sove vores weekend væk. Nu vil jeg spilde mit liv på at se Fristet og måske for en gangs skyld gå tidligere i seng. Som om at det nogensinde kommer til at ske.

Tyrolersæt og vanvidsbarm i dårlig kvali. Yesh

tirsdag den 25. oktober 2011

Flytteplaner

Jeg har fået en dårlig vane med først at skrive blog her når klokken er kvart i næsebor. Ak vel. Det har været en forrygende dag. Min søde studievejleder fra Aalborg skrev en lang mail til mig og sendte mig en SMS med at hun havde skrevet til mig. Der stod en masse dejlige ting og jeg fik en masse god information, så jeg gik straks ind på alle de links hun havde sendt. Og så fandt jeg ud af: fandme så! Jeg fandt ud af at Katedralskolen i Aalborg (hvor jeg rigtig gerne vil ind) havde en studieretning som passede til mig, hvor jeg dog skal have mediefag som valgfag. Så efter skole ringede jeg til dem og ham gutten jeg fik fat i, sagde at jeg med stor sandsynlighed kan komme ind, hvis mine karakterer er fine og hvis der selvfølgelig er plads. Ak ja, så det er min plan. Vi aftalte at snakke nærmere omkring det når vi kom til marts måned, hvor han ville arrangere et eller andet møde. Jeg glæder mig som et lille barn. Jeg har ingen bekymringer mere. Ingen "Åh nej, jeg flytter væk fra alt det her" Jeg vil bare væk. Jeg vil hjem. Og mit hjem er hos Jonas. Så i bussen ringede jeg som et barn før juleaften og kimede ham ned om alle de gode ting. Manden var selvfølgelig glad og spændt lige som mig, hvilket var fantastisk.

Da jeg kom hjem tog jeg mig en velfortjent middagslur og derefter snakkede jeg med Jonas på Skype i lidt tid. Det var rart at snakke med ham igen. Jeg savner ham forfærdeligt meget og der er kun gået et par dage. Suk og atter suk. Desuden har jeg fået ny oplader til min computer, eftersom den anden var knækket og død. Det er luksus. Livet behandler mig godt!

mandag den 24. oktober 2011

"Er du okay?"

..blev der spurgt om mindst 3 gange i det første telefonopkald, som vækkede mig i morges. Vækkede mig for sent vel at mærke. Der var ikke meget mere end 40 små minutter til jeg skulle tage bussen. Jeg skulle ikke i skole dog. Jeg skulle til Lyngby. I dag er det nemlig den mest belortede dato på hele året. Den 24. oktober.

Alligevel svarede jeg "ja" et utal af gangene, selv om min mors stemme lød bekymret. Jeg hader at snakke om sådan noget. Hader når min mor spørger ind til det især. Jeg føler at det er et emne som ikke skal omhandle hende. På nogen måde. Hun er ikke en del af det, hun skal ikke være det. Jeg vil med glæde dele hele min Verden med min mor. Men lige denne del. Nej. Da jeg havde nasset mig sammen og fået kastet noget make-up i hovedet, sat håret, påklædt mig selv og børstet tænder så jeg mig selv i spejlet. Jeg havde rander under øjnene og så virkelig ulykkelig ud. Suk, suk og atter suk. Jeg gik ud af døren og ned i blomsterhandleren hvor jeg forsøgte at købe en rød rose, men næ nej, de tog ikke kort. Pludseligt sad jeg i busen mod Lyngby St. og hørte Simon & Garfunkel. Jeg hader denne forbandede følelse jeg har i kroppen. Denne dag. På slaget 11:00 var jeg endelig ankommet og en bil holdte ind til siden og dyttede af mig. Jeg steg ind, selv om jeg ville have røget en smøg inden mine nerver slog mig ud. Og der sad så en mand, som jeg mindes at jeg havde set før. Jeg ved at jeg har set ham før, jeg har bare ingen minder eller noget, hvori jeg genkender ham. Min fars fætter. En af dem i hvert fald. Så tog vi ud og købte blomster og lige pludseligt stod vi på kirkegården, som havde jeg befundet mig i en zombie-lignende tilstand indtil da. Nogle havde lagt blomster på graven allerede, og jeg ville ikke tænke på om det havde været min fars daværende flirt/kæreste/ekskæreste/whatever. Som stadig den dag i dag er skyldig i mit hoved, for at have taget min fars elskede armbånd, som jeg ellers gad at han havde på i graven. Men næ nej, pist forsvundet var det.

I dag er det to år siden min far døde. Og jeg fatter det stadig ikke. Min fars fætter, Feyedun, gav mig et øjeblik alene med min far. Det var i hvert fald det han sagde. "Hvis du har lyst til at være lidt alene med din far" Det lød mærkeligt i mine ører. Det at høre ordet "far", som slet ikke var det jeg kaldte ham. Nogensinde. Og så det at jeg fik alene tid med ham. Jeg kan ikke forstå det. Jeg vil ikke. Seriøst. Min far skal ikke ligge i en grav, han skal være her omkring mig og levende og være der når jeg ringer og har problemer og være den far han var for mig inden.. Det hele skete. På et eller andet tidspunkt i mit liv, ender jeg med at få et sindssygt melt-down, når det endelig går op for mig. For helvede og fanden også. Nå. Efter vi havde tilbragt en masse tid ved graven og læst Baha'í bønner op på persisk tog vi ind til Lyngby Storcenter for at spise frokost. Feyedun, som er en hæderlig mand, gav det hele og vi fik snakket om alt mellem himmel og jord og Jonas. Det var ikke så akavet som jeg havde frygtet, for alt i alt er han jo iraner og Baha'i, og de er som regel fandens nemme og snakke med og meget åbne og kærlige mennesker. Også i det her tilfælde. Han mindede skræmmende meget om min far, hvilket sved endnu mere.

Da klokken var lidt i 14 tog han hjem og jeg satte mig til at vente på besked fra Grenen, som jeg efter aftale skulle mødes med. Jeg ringede i mellemtiden til studiecenteret i Aalborg, som videresendte mig til en UU-vejleder, som videresendte mig til en anden. Hun var fantastisk sød, hende jeg fik fat i og jeg snakkede om min situation med at skulle flytte. Jeg kan ikke lade vær med at vende mundvigerne opad, når jeg siger sætningen "Ja, jeg står og skal flytte til Aalborg her til sommer" Det er bare rart. En rigtig rar fornemmelse i maven og det hele vender sig og flyver rundt med sommerfugle og varme følelser. Nå, damen ville i hvert fald finde ud af noget og derefter ringe tilbage til mig. Så nu venter jeg bare spændt på et opkald. Jeg tog hjem kort tid efter, da Gren havde sendt en besked med at han desværre ikke kunne, fordi at Gud ved hvem, som han kendte skulle til Barcelona og han skulle til lufthavnen og sige farvel. Ak ja, man kender jo Grenen. Fik ikke fat i om det var Misha, som han ellers havde slået op med, om det var hans mor eller hvem det var. Jeg ved det ikke. Gad ikke at fokusere på det, så skrev bare tilbage at det vel var OK, selv om jeg havde set frem til at mødes med ham. Især på dagen i dag. Og så kom jeg hjem. Og lagde mig til at sove for at sætte tankerne på pause. Vågnede med et chok 20 minutter før jeg skulle på arbejde og sprang op. Jeg nåede det heldigvis og havde en af de sjoveste arbejdsdage nogensinde. Hvilket var forbløffende. Vi fjollede og vi var mange. Det var fantastisk.

Og folk har været så evigt søde mod mig i dag. Skrevet hjerter til mig på min væg og Simone har sendt en sød besked med at hun elskede mig og håbede at jeg var OK. Camilla har spurgt ind til min dag og Jonas har skrevet søde ord. Jeg elsker mine venner. Og nu har mine gamle Kvistgård-gutter Marc og Nichlas ringet mig op med video-opkald og jeg ved ikke hvad. Det er fantastisk.

Forresten har Jonas og jeg taget søde billeder sammen. Her er et af dem:

søndag den 23. oktober 2011

Forresten:

Jonas og jeg er blevet facebook-official og jeg ved ikke hvad. Det er fantastisk!

Røde blade og svævende kærlighed

Jeg havde egentlig tænkt at skrive et langt indlæg om alt det jeg har oplevet her i efterårsferien, men jeg er lige kommet hjem fra en lang togtur og mine tømmermænd er endeligt forsvundet og jeg har fred i sjæl og krop. Fantastisk. Nå, jamen fredag tog jeg i skole og blev mødt af drama. Så snart timen var startet, faldt en af mine klassekammerater om med et epileptisk anfald, så han måtte på hospitalet. Vi var alle sammen rystede. Det var en virkelig ubehagelig oplevelse, og jeg var så fjollet (og fornuftig) at reagere ud fra mit instinkt, så med det samme sad jeg på gulvet og prøvede at hjælpe. Til sidst fik jeg det så dårligt og var lige ved at græde, at jeg gik ud af lokalet. Vi var vidst alle lidt lamslåede. Nå, så skulle jeg op til eksamen i AP i sidste modul og det gik fantastisk dårligt, fordi jeg ikke nåede det hele. Men sådan er det. Og så tog jeg til Aalborg. Glad og spændt med sommerfugle i maven. Holmes mor havde været så rar at køre mig til Hovedbanegården, så jeg nåede mit tog og købte lidt mad på McD. Søren fra min klasse havde lånt mig hans headset, fordi at jeg havde glemt mine egne derhjemme, så små fem timer efter stod jeg endelig på Aalborg station med en sød Jonas. Vi gik direkte fra stationen og over til Studenterhuset hvor Red Warszawa spillede. Heldigvis var de ikke begyndt da vi kom og vi fik hurtigt drukket nogle øl og var i fantastisk humør. Og der blev crowdsurfet og kysset på scenen. Det var den vilde fest og jeg følte at Jonas og jeg var dets midtpunkt, hvilket vi selvfølgelig ikke var, men anyways.

Men vi har haft nogle fantastiske dage. Mange dage sammen. Vi har nydt film i regnvejr og været nede i Brugsen et halvt snes gange, i mine nye Dr. Martens sko, som er lækre og har ætset mine hæle op. Nice. Så om torsdagen hoppede vi i toget mod Kolding og jeg mødte for første gang hans mor. Jeg var nervøs som en i helved, hvilket jeg slet ikke havde behøvet. Hun er virkelig den mest fantastiske kvinde jeg længe har mødt. Vi spiste hjemme hos hende og jeg snakkede som havde jeg kendt hende i al evigheder. Så gav hun øl og lidt sprutrester og kørte os ind til byen hvor vi tog hjem til nogle af Jonas' venner. Og så var der druk. Er du gal. Jeg blev plørefuld og Jonas blev endnu fuldere. Vi morede os og kærestede rundt og det var skide hyggeligt. En af hans gamle venner fortalte at Jonas var gladere end han nogensinde har set ham og mange andre søde ting. Da klokken blev sent tog vi hen og købte en falaffel og så blaffede vi og blev kørt hjem af en random østeuropæisk dude i en slidt bil. Men det var dejligt at blive kørt hjem i frostgrader. Om fredagen vågnede vi op og var på dødens rand og dopede os med Thailansk medicin. Og så tog vi i svømmehallen. Det var mega hyggeligt! Jonas havde et klippekort til svømmehallen, og da manden næsten aldrig er i Kolding længere, så kunne vi lige så godt gøre det. Vi fik prøvet vandrutsjebanen sammen og var i boblebad. Det var den bedste tømmermændskur jeg længe har oplevet.

Om aftenen skulle vi til familiekomsammen. Vi havde småt besluttet os for at ikke at skulle drikke, men endte op med at drikke flere flasker vin, shots, øl, Dooley og jeg ved ikke hvad. Og så tog hele familien på værtshus efter vi havde siddet på en fantastisk kinesisk restaurant og fuldet os i flere timer. Jeg ved ikke hvad der foregik. Så i dag har vi haft endnu værre tømmermænd end nogensinde. Vi har været kærestekedelige og prøvet at sunde os. Vi valgte også at tage i biografen for at se Paranormal Activity 3, som nok er verdens klammeste film. Nogensinde. Men hyggeligt har det været og nu sidder jeg endnu engang i København. Jeg savner Jonas og jeg vil allerhelst tilbage til Kolding og hygge med ham. Suk.

På busturen hjem ringede jeg til Holme og spurgte om hun ville ryge en smøg med mig inden jeg gik op. Hun var åbenbart til fest hos vores nabo og inviterede mig op og jeg ved ikke hvad, så det endte med at jeg hang ud der i alt for lang tid. Min mor og Henrik har gæster og danser på bordene og jeg ved ikke hvad. Det er fantastisk at have tømmermænd i dag. Og så ovenikøbet at skulle på arbejde i morgen. Yes.

onsdag den 12. oktober 2011

Nyklippet, nysplittet

Jeg tog til frisøren i dag. Fik tidligt fri fra skole og gik ind i den muligvis mest up-tighte frisør i hele Københavnsområdet. Jeg spurgte om prisen på et simpelt frisureklip og fik smidt svaret "505 kroner" i hovedet, hvorpå jeg svarede "Shit det er dyrt" Damen kiggede på mig, som var jeg en eller anden proletar af værste slags. Hun sagde dog at jeg kunne blive klippet klokken 13 af en elev for 200 kroner, hvilket jeg takkede ja til. Jeg var hjemme på et kort visit og frygtede at eleven var ligeså snerpet, som ejeren af frisørsalonen, men kom glædeligt derned til et andet indtryk. En ung pige på 21, som straks beundrede og komplimenterede min stil og begyndte at snakke om koncerter på Stengade og Rust. Hvilken fantastisk kvinde. Jeg sagde at der var frit slag i håret, så længe det ikke blev sindssyg kort, da jeg prøvede at vokse det langt. To timer, og nogle dybe og personlige samtaler senere gik jeg ud af frisørsalonen. Hun var virkelig et rart menneske.

Nå, mit hår er blevet fint og jeg er nu egentlig glad for at jeg valgte at blive klippet. Kunne ikke holde det andet ud længere. Følte mig ufeminin og opgivende, da det efterhånden var blevet ret langt og uden det mindste syn af frisure. Fantastisk. I går snakkede jeg med Jonas i en god times tid, hvorefter min mobil var ved at dø af strømmangel, og jeg var nødt til at lægge på. Min oplader ligger stadig i Aalborg.. Suk. Vi kom endnu engang til at snakke om flytningen til Aalborg og tanken er stadig skræmmende og stor, men jeg har besluttet mig for at jeg vil nyde hvert øjeblik jeg har i København indtil sommerferien. Der er simpelthen ikke andet for! Og nu sidder jeg bare her og laver alt andet end den NV-rapport, som jeg egentlig burde lave. Har brugt min dag på at spille tetris, høre musik, blive klippet og skrive med ham den søde. Overvejer stærkt at tage en lur.. Bare indtil vi skal spise. Så er jeg jo også veludhvilet og frisk til at skrive NV. As if.

Nå, her er et "Før og efter"-billede. 
Jeg regner med at jeg får taget mig sammen og tager nogle bedre af det nye garn..

tirsdag den 11. oktober 2011

Søvn, smøger og pengebrug

Jeg er så træt. Træt hele tiden og hele døgnet rundt. Er i de seneste dage begyndt at gå 'tidligt' i seng, som i ved midnatstid og lidt over. Når jeg plejer at gå i seng klokken 01:30-02:00 er det altså et stort fremskridt. Og alligevel vågner jeg om morgenen i den største koger og har lyst til at sove videre til evigt tid. Da jeg havde min depression tænkte jeg meget på at tage et sabbatår, udelukkende for at kunne sove hver dag væk. Bo hjemme og aldrig rejse mig fra min seng, med mindre jeg skulle i bad, spise eller på toilettet. Er du gal en hverdag, det kunne være. Ville sikkert ende med at blive mindre småpsykopat eller lignende. Men tanken om det er fristende. Nå. Jeg skulle havde været ude og løbe i dag og sådan, men jeg lagde mig i stedet til at sove og er lige vågnet. Stadig ikke udhvilet. Suk.

Ugen er lang og hård med så mange 4-modulersdage at man skulle tro at det var ulovligt. Men heldigvis er der en hel masse, som holder mig oppe. Efterårsferien. Allerede på fredag skal jeg til Red Warszawa koncert med Jonas, og det bliver fantastisk. Og så har vi hele efterårsferien sammen med alt hvad det indebærer. Jeg glæder mig som et lille barn. Som om at det er første gang jeg skal se ham eller lignende. Årh. Jo, og så når jeg at få mine nye sko inden jeg rejser til Aalborg. Fuck yeah. Det er et par lækre, lækre Dr. Martens sko, som jeg glæder mig til at få. Fuck yeah.

Desuden er jeg blevet ekstra usund for tiden. I takt med at jeg har skåret ned på søde sager og andet tykt hejs, er jeg steget med smøger. Ryger igen 20 (dyre) Prince Light om dagen. Det er helt vanvittigt. Føler ikke at jeg bestiller andet end at tænde den ene smøg efter den anden. Min mor sagde forresten forleden at jeg havde tabt mig helt vildt. At hende og Henrik havde snakket om hvor tynd jeg er blevet. Jeg gider slet ikke at høre sådan et ord om mig selv. "Tynd". Det er ikke noget jeg er, og højst sandsynligt heller ikke noget jeg nogensinde bliver, på grund af min kropsbygning. Jeg kiggede mig selv i spejlet, og syntes ikke at der var nogen forskel. Overhovedet. For fanden, hvorfor løb jeg ikke i dag?

My babies <3

søndag den 9. oktober 2011

Tømmermænd, som slår ihjel

Den sidste uge har været det rene lort og lagkage, men nu begynder tingene at se lyse ud igen. På trods af at jeg har opgivet min matematikaflevering til på tirsdag. Ja. I dag har jeg været på arbejde, og det har igen været en modbydelig arbejdsdag endnu engang. Fantastisk. Dog har jeg arbejdet med Holme og det var meget rart at have hende der. Der var også en fyr, som spurgte om mit nummer. Ak ja. I det mindste fik jeg byttet min vagt med Rajab, så jeg kan være sammen med Jonas hele ferien. Det bliver forbandet lækkert. Vi skal i svømmehallen, til familiefest og ud og spise. Ja. Det bliver forbandet lækkert. Alt i alt er det hele godt. Igen.

Årh, jeg har det faktisk ganske udemærket. Ganske godt. Weekenden har stået på druk, druk og atter druk. Efterfulgt af dagens styggeste tømmermænd. Fredag eftermiddag, da vi havde fået fri, kom en fyr fra min klasse over og sagde at han holdte fest i aften og at der ville komme informationer inde på Facebook omkring det. Jamen lækkert, lækkert. Så jeg tog hjem og fordrev tiden, indtil jeg mødtes med nogle tøser fra min klasse om aftenen og vi gik hen til festen. Er du gal. Der var virkelig gang i den. Jeg snakkede med Laurids, vores tutor, i sindssyg lang tid. Han er en fantastisk fyr. Så godhjertet. Helt igennem. Nå, jeg endte med at blive tæskefuld og gik alene hjem med Jonas i røret. Min telefon gik død og jeg anede ikke hvor jeg var, så det var en fest. Nå, om lørdagen kom Nichlas så. Vi fik snakket om alt mellem himmel og jord og satte os til at drikke vodka. Det er virkelig længe siden jeg sidst drak det stads. For helvede også. Så gik vi ned til Caroline og Holme, drak, gik på Bergs og havde en fest til klokken lort om natten. Jesus Christ, en weekend. Jeg glæder mig til den kommende uge.

torsdag den 6. oktober 2011

Der er hul

..i min mave. Stort og tomt.

onsdag den 5. oktober 2011

Gråd af sorg og latter

Forældremødet gik fint. Holme og jeg døde af grin over åndssvage mennesker og havde en fest. Ganske hyggeligt. Da jeg tog hjemmefra var jeg vred as fuck og i bilen skændtes jeg med min mor og gik i forvejen da vi skulle ind på gymnasiet. Nå, det gik ellers ret godt. Min mor og jeg blev OK i løbet af aftenen. Sagen er den at Jonas ikke kommer i weekenden alligevel. Han gad ikke at tage hjem til mig om natten og fredag var for dyrt. Og jeg vil ikke lægge skjul på at jeg er vred. For det er jeg. Jeg har virkelig kæmpet og jeg kan da godt se at hvis man skal tage afsted klokken lort er det ikke lige en fest. Men jeg havde gjort det. Uden at tøve. Og det ærger mig at vi ikke får set hinanden, det ærger mig virkelig. Jeg er en vred kvinde, for jeg føler at jeg har gjort mig til grin fra alle sider. Min mor og Henrik synes sikkert at jeg har teet mig sindssygt, uden at have fået noget ud af det. Og jeg føler mig til grin over for Jonas, at planerne nu er blevet ændret fuldstændigt. Det er fantastisk.

Nå, men mit humør er forbedret meget. Nichlas skrev til mig, som havde han læst mine tanker. Han spurgte hvornår vi kunne ses igen og vi har så aftalt at han kommer hjem til mig på lørdag og sove. Det bliver skide hyggeligt, for sidst jeg så ham var på Roskilde. Jeg regner også med at vi tager i byen med Holme og nogle af hendes venner og sådan lidt. Det bliver skide fedt. Jeg håber ikke at Jonas har det dårligt med det eller noget, for det ville virkelig knække mig. Ikke at jeg tror at han har det, men jeg ville da også foretrække at han fortalte hvis han skulle sove sammen med nogen af modsat køn. Desuden er jeg virkelig stædig lige nu og har sagt til mig selv at jeg ikke har lyst til at snakke med ham af ren vrede, før efterårsferien, selv om jeg godt ved at det er åndssvagt og ikke bliver overholdt. Min uge er bare rigtig dum og trist lige nu. Årh. Men nu har jeg noget at lave i weekenden, og det glæder mig rigtig meget. Har også lige været ude og gå en lang tur med Holme, så dagen har ikke været så skidt endda.

Nej

Alt der kunne gå galt er gået galt. Jeg gider ikke mere. Har ligget i min seng og sovet hele min dag væk. Har grædt. Endnu engang. Nu ser jeg frem til en weekend, hvor jeg kan foretag mig det samme. Og nu skal jeg til forældre-fucking-møde med røde øjne og nylagt lorte make-up.

Verden, hvorfor er du imod mig?

Mangel på ord

Okay, indlægget er åbnet, men intet er skrevet. Nu er der. Start hjerne, for helvede da. I dag kommer Jonas hjem fra rustur, hvilket er det eneste jeg kan tænke på. Skræmmende. Har fået dyrket motion igen i dag, men er stadig irriteret over at Wii-tingene er løbet tør for batterier. Jesus christ. Nå, og så er der forresten forældre møde i dag. Forleden bad jeg min mor om at give en fuck for det, fordi at jeg alligevel ikke gik på skolen om et år. Endnu en dum ting, som ligger i mit baghoved hele tiden. Hver dag. Konstant. Da jeg gik hjem fra bussen af, kvalte lugten af shawarma mig på en ret indbydende måde. Jeg kom til at tænke på dengang jeg skrev til Jonas at der lå en shawarma lige under vores lejlighed, og han ville elske det. Tænk.. Jeg havde aldrig rigtig troet på at han faktisk fik lov at opleve det hele. Jeg er heldig.

Jeg er blevet inviteret til Halloween-fest den 29. med to dejlige damer, hvilket jeg glæder mig meget til. Jeg tror ikke at Jonas kan komme med, da festen allerede er lidt presset med mennesker, så jeg må undvære ham i en weekend. Heldigvis holder Camilla noget pigehygge og fødselsdag for hendes søde killing, så weekenden bliver ganske udemærket og lækkert, på trods af at jeg ikke får set Jonas. Men det går nok. Mit hoved er så tomt og ligegyldigt. Tror at det er gået lidt op for mig hvor tomt min hverdag egentlig er uden Jonas. Hold kæft, hvor er man blevet kærestesyg. Men sådan er det. Det er sgu meget lækkert.

tirsdag den 4. oktober 2011

Black No. 500

Indlæg nummer 500. Igen har jeg holdt mig fra at blogge, selv om jeg har ønsket at få mine forpulede følelser ned på skrift og ud af mig. Men nej. For hundred indlæg siden var jeg glad, men ikke lykkelig. Jonas og jeg var lige begyndt at ses meget fast, men når jeg tænker tilbage var vi ikke halvt så tætte, som vi er på dags dato. For tohundrede indlæg siden var jeg ulykkelig og havde kærestesorger. Jeg gik stadig på efterskole og var hver dag omgivet af mine bedste venner og værste fjerner. Det var en fantastisk tid. Og nu er vi nået hertil. Et halvt tusind blogindlæg senere, end da jeg startede for halvandet år siden. Der er sket så meget. Så forfærdelig meget, som har ændret mig til det bedre og til det værre. Men jeg er tilfreds med hvordan det er endt ud. For nu sidder jeg her. Halvandet år efter jeg var i dyb depression og skrev mine selvmordstanker ned. Det er virkelig åndssvagt at tænke tilbage på det. Alle mine tanker omhandlede selvmord og hvordan jeg bedst muligt kunne udføre det. Og den eneste tanke, som holdt mig oppe var at jeg skulle på efterskole med tanken "Så kan jeg jo bare gøre det efter skoleåret, hvis jeg stadig har det sådan her" Fuck. Og nu står jeg her 18 sølle måneder efter, hvor hele mit livssyn og mit humør er blevet ændret. Jeg er blevet lykkelig. Og jeg er blevet forelsket. Helt igennem vanvittig forelsket. Og jeg har oplevet hvordan kærlighed er når det er 100% monogamt og bindende. Jeg elsker det.

I dag har været en god dag. På trods af at jeg stadig ikke har kontakt med Jonas, fordi at han er på rustur, har jeg heldigvis fået tiden til at gå. Vi havde et mellemmodul, hvor jeg fik lavet en del af min AP aflevering til i morgen. Efter to lange moduler med matematik og NV tog jeg endelig hjem, hvor jeg skrev til Kristian Morgen at han skulle komme ved 17-tiden. Jeg prøvede at montere Wii'en til, så jeg kunne varme op til at tage ud og løbe, men ak nej. Batteriet var dødt i både Fit-boardet og den der hånddims, som jeg på nuværende tidspunkt ikke kan huske hvad hedder. Nå, anyways. Jeg rendte rundt og var igang med at skifte til noget løbetøj og så kom Henrik hjem. Jeg kom hurtigt i tøjet og tog så ud og løb. For første gang i al evigheder. Første gang siden Werner hev mig ud i hvert fald, hvilket var skrækkeligt. Denne gang var det ganske udemærket med Cannibal Corpse i ørene og et raskt tempo, som jeg kunne holde næsten hele vejen. 40 minutters tid senere var jeg hjemme, tog mig et bad og så kom Kristian Morgen. Vi fik snakket og hygget og spist kreativt mad. Og nu sidder jeg bare her. Alene. Min mor og Henrik er ude og jeg aner ikke hvornår de kommer hjem. What. A. Party.

Nu vil jeg egentlig bare gerne ringe lidt sammen med Jonas eller fortage mig noget andet. Åh..

mandag den 3. oktober 2011

Købekærlighed og onde ord

Jeg tror så småt at min mor har fundet ud af, at jeg overvejer at flytte til Aalborg. Hun har været sød for tiden. Uhyggelig sød. Hun plejer ikke at være sådan. Hun plejer ikke rigtigt at tage hensyn. Men i de seneste uger, har hun lavet mine yndlingsretter, hentet mig fra arbejde, sagt søde ting og endda købt en lampe til mig i dag. Hun undersøgte også priserne i diverse fitness-centre, fandt nogle sko jeg havde ledt efter i flere måneder og givet penge så jeg kan få et Hypercard. Moderlige ting, ja. Men det er ikke noget jeg forventer. Ikke mere. Ikke efter vi er flyttet og hun har fået papbørn og jeg ved ikke hvad. Det er skræmmende.

Jeg er lige kommet hjem fra arbejde og har nu deltaget i den mest akavede aftensmad nogensinde. Jeg spurgte om vi skulle have burgere, da jeg har set burgerboller i massevis ligge og flyde. Næ, det skulle vi spise på torsdag, når vi holdte fødselsdag. Min første tanke var hvem vi holdte fødselsdag for, for både min papfar og min mor har haft fødselsdag og det har vi da holdt. Jeg turde ikke at spørge, i frygt for at jeg havde glemt Annas, min papsøsters, fødselsdag eller lignende. Med nærmere eftertanke, tror jeg at det er hende. Jeg spurgte min mor om hun havde glemt vores aftale. At Jonas kom på torsdag. Og så var der kaos. Henrik blev vred, fordi at min mor ikke havde nævnt det, på trods af at jeg spurgte hende i sidste uge. Min mor undskyldte med at hun havde glemt det og kiggede ondt på mig. Jeg er sikker på at hun ikke havde glemt det. At hun udemærket godt vidste det, men at det var for at sætte mig i dårligt lys eller for at få mig til at aflyse med Jonas. "Hvorfor skal du også se ham der? I har lige været sammen i weekenden og du skal op til ham i efterårsferien". Jovist. Men jeg vil jo ikke bare 'nøjes' med at se ham hver anden weekend. Jeg vil se ham hele tiden, døgnet rundt og så meget som muligt. Der blev ikke sagt et ord mere under aftensmaden, undtagen da Henrik forlod bordet med et enkelt "Tak for mad". Og så kan jeg sidde tilbage med skyldfølelse og igen føle mig i vejen og uvelkommen. Det er fantastisk.

Jeg flygtede ind på mit værelse, fordi at stemningen var for presset. Årh, jeg gider fucking ikke mere. Jeg gider ikke MERE! Min mor har lige været inde og sagt at han ikke kan komme på torsdag. Overhovedet. Og nu sidder jeg og tuder igen. Har desuden også smidt bomben om min plan, som hun efter sigende, synes er idiotisk og ueftertænksomt. Fuck det hele. Jeg vil bare væk herfra lige nu og hurtigt. Og blive væk fra alt jeg kender, og leve mine dage med Jonas og med kærlighed.

søndag den 2. oktober 2011

Ud over havet

Årh, jeg er lige kommet hjem fra en fantastisk weekend hos Jonas. Togturene har været meget kompakte, men gode og de har ikke synes så lange, som normalt. I fredags skinnede solen som aldrig før, og selv da jeg stod af på Aalborg St. klokken 17. var vejret fantastisk og varmt. Jeg mødte en sød kæreste, som fyldte mig med kys og glæde. Det var fantastisk. Vi har hygget os virkelig meget og har fået en masse ud af weekenden, som bliver ved med at virke alt for kort, når jeg tilbringer den i hans selskab. Om lørdagen stod vi helveds tidligt op for at tage ned i byen. Jonas skulle have ninjasværd og jeg ved ikke hvad, til hans rustur, men det var virkelig hyggeligt. Vejret var igen fantastisk, så vi brugte 47,- hver på en Ice Blend fra Baresso og satte os ned på havnen. I dag har vi spist guf og is og set Paranormal Activity 2.

Jeg ville ikke hjem, jeg vil aldrig hjem. Men jeg tør heller ikke blive: af frygt. Jeg tror mest min frygt vil være, at det bliver for ensomt at være der. Jeg er vant til at komme hjem til en lejlighed med musik strømmende ud fra pladeafspilleren og fest og farver. Jeg er bange for at det ikke vil blive sådan derhjemme: at tv'et aldrig vil stå tændt og at der ikke vil være lys og farver over det hele. Jeg ved godt at det er noget jeg bare kan ændre på, da det jo også blive mit hjem, men for fanden hvor er jeg nervøs. Jeg er også bare sindssyg bange for at jeg ikke får nogle venner. At folk er blevet for bundet i klassen, når jeg kommer ind i 2.g og at de ikke vil kunne lide mig, fordi at jeg bare er en dum københavnertøs. Ej, jeg ved det virkelig ikke, men jeg synes at det er svært. Jeg ville ønske at jeg kendte nogle fra Aalborg, udover Jonas og hans roomie selvfølgelig. Jeg ville ønske at jeg havde bare lidt kendskab til nogen deroppe. Åh, ak og ve, jeg kommer til at savne København og hele sjælen som ligger over byen.

Pages