..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

tirsdag den 30. august 2011

Slankekur a lá Johanne

Stå op og se dig selv i spejlet. Nyd hvordan din krop ser ud om morgenen, før du har indtaget noget mad. Frygt at den flade mave forsvinder i løbet af dagen, hvis du spiser noget. Gå ud i køkkenet og beklag dig over at der ikke er noget ordentligt morgenmad. Her menes der morgenmad, man har interesse for at spise. I mit tilfælde har jeg kun lyst til at spise Crüsli med chokolade, hvilket alligevel er usundt. Beslut dig for om du har lyst til at spise noget eller ej. Tag en rugbrødsmad uden noget, i protest over at pålægget er kedeligt. Du kan også vælge at stresse ud af døren og derved glemme dagens første måltid. (Kan dog erstattes med en smøg). I frokost-pausen vil det gå op for dig, at du endnu engang har glemt/været for doven til at tage madpakke med. Du har desuden heller ikke nogle penge til at købe noget for, og hvis du akkurat har 25 kroner eller derover bruges de på smøger i stedet. Drik vand for at erstatte den sult, som kommer i løbet af dagen i perioder. Efter du har fået fri, tager du på arbejde i yderligere 4 timer, hvor du maksimalt får en pause på 15 minutter. I det kvarter bruger du din tid på at: ryge, spille på din mobil og/eller snakke med de andre medarbejdere. Du vil, efter at have fået fri klokken 20, arrivere derhjemme 30-45 minutter efter. Da det er sidst på måneden, står aftensmaden på rugbrødsmadder og din sult er stille forsvundet. Spis gerne to madder dog. Fortsæt kuren indtil du (og evt. også dine forældre/værger/roomies) får løn og påbegynd igen når det er sidst på måneden (fra ca. den 18. i mit tilfælde).

Sådan vil du få: Sparet penge, lange dage uden energi, en usund livsstil og tabt nogle kilo.

Sad, but true!

søndag den 28. august 2011

At græde. I alt fald: at ville

Kort opsummering:

Fredag var en helvedslang skoledag, hvor alle bare hungrede efter at få fri. Da klokken endelig ramte 15:35, gik jeg med nogle andre hjem til Anton fra min klasse. Det var ret hyggeligt. Vi fik nogle øl og nogle Tequila-shots, men jeg var i tvivl om hvad jeg skulle foretage mig efterfølgende. De andre skulle i Hareskoven og drikke med hele gymnasiet, men jeg vidste ikke helt om jeg havde lyst, eller om jeg hellere ville hjem og rådne. Det endte så med at jeg tog med klassen ud til Hareskoven: godt fuld og godt fjollet. Da vi havde været derude i nogle timer, og jeg for en gangs skyld havde kommet i ordentlig snak med nogle af pigerne fra min klasse, tog vi ud til en 18-års i Herlev eller et eller andet fucked up. Det var en helvedstur og jeg var fuld, men havde det fantastisk. Efter vi havde været med noget, som syntes som adskillige tog og busser, sad vi endelig i en bus på vej mod Herlev Bymidte. Forrest i bussen sad der en pige. Hun var helt skaldet, havde piercinger i hele ansigtet og tats op ad halsen og det hele. Hun smilede til mig, og efter at jeg faktisk havde sat mig ned i bussen, besluttede jeg i en dejlig fuld og åben tilstand at gå hen til hende og komplimentere hendes vilde udseende. Det endte med at vi sad og snakkede sammen hele busturen og udvekslede numre. Hun var en skide fed type. Nice. Forresten mødte jeg også Tobias Madsen, fra min efterskole, på stationen. Det var ganske specielt og mærkeligt at støde ind i ham. Nå. Vi vandrede i en times tid eller lignende og ankom så til en 18-års, hvor der ikke var den vilde fest. Jeg satte mig ned og snakkede med Josefine fra min klasse, som er en fantastisk efterskole-type. Da klokken blev lort tog hende, jeg og nogle andre hjemad. Jeg husker at jeg tabte min næsepiercing på vejen, og alle var så dejlige og ledte efter den og mirakuløst blev den fundet. Det var fantastisk. Ak ja. Jeg kom hjem midt på natten og lagde mig til at sove, for efterfølgende at blive vækket af lyn og buldren i vanvidsgrad.

Lørdag morgen var endnu travlt. Jeg vågnede lykkeligt op uden tømmermænd og gjorde mig i stand, til at kunne tage til 2x40 års fødselsdag hos min mors kusine og hendes kæreste. Jeg elsker de mennesker. Ja. Det var en lækker aften. Jeg var igen fotograf og det hele, men blev godt vissen. På et tidspunkt kom min onkel over til mig og satte sig ned. Jeg bryder mig godt om ham, men vi har aldrig haft det mest intense samtaler eller lignende. Men det fik vi. Er du gal om vi fik det. Vi kom ind på emner, som min fars død, anoreksi, depressioner, cutting og sorg. Jeg føler at han kender mig bedre end nogen anden i min familie nu (udover Ea selvfølgelig). Det er ret vanvittigt. Jeg blev plørefuld og havde det fantastisk. Men samtalen var også intens og det ramte mig meget.

Nå ja. Okay, jeg er nu lige kommet hjem fra arbejde. 8 timer. 8 lange, hæslige timer, hvoraf vi i størstedelen af tiden, kun har været to på arbejdet. Det har været skrækkeligt. Der var konstant travlt og en kæmpe kø. Folk, som var utilfredse over at de ikke havde fået 1 krone rabat på en bestemt vare, og derfor ville have pengene igen og det ene og det andet. Jeg brækkede mig. Jeg glemte også at spise morgenmad i morgen, så siden klokken 02, hvor jeg spiste en nat-tartelet, har jeg kun fået et æble. Min krop teede sig på diverse måder. Hovedpine, rungen for ørene, hovedpine, hovedpine, følelsen af at jeg skulle besvime, sult, evig sult, tørst, hunger. Jeg har haft det af helveds til. Oveni det er det min mors fødselsdag i dag. Hendes fødselsdag, som jeg har tilbragt på mit arbejde. Jeg har villet græde og jeg har været stresset. Min skulder er  død, fordi at jeg har siddet i kassen hele dagen og jeg vil bare ligge mig til at sove, for at vågne op på fredag: død. Det er ærkewhineri og jeg er ligeglad.

Ja. På fredag er der jo KÆMPE introfest på mit gymnasie og jeg har pænt valgt ikke at tage afsted. Til dels fordi at jeg ikke har pengene og at jeg hellere vil bruge dem på så meget andet end endnu en druktur og til dels også fordi at mine weekender i september måned er så fucked up, at jeg vil se Jonas så meget så muligt, når jeg har chancen. Og det har jeg altså på fredag! Ak ja. Jeg tror at jeg vil gå ind og fejre min mor. Det har hun fortjent.

torsdag den 25. august 2011

Note to self:

Jeg stod op klokken lort i morges og var på ingen måde frisk eller klar til at komme op, før jeg rigtig indså at jeg jo skulle ind og se Jonas. Så klokken lidt over otte tog jeg bussen, efter jeg var blevet afvist i at købe smøger. Lækkert. Jeg var i tvivl om, om jeg skulle stå af på Nørreport og gå resten af vejen eller om jeg bare skulle tage chancen og køre helt til Hovedbanen, på trods af at det gik så galt sidst. Men heldigvis kørte den direkte til Hovedbanen og jeg mødte en sød Jonas under uret, som aftalt. Vi kyssede, var outlaw as fuck og havde egentlig bare nogle rigtig hyggelige kæreste-timer sammen. Det var irriterende allerede at skulle sige farvel klokken 11, men sådan var det jo.

Det var også en fin dag i skole, hvor vi kun havde to moduler og da jeg kom hjem lagde jeg mig til at sove. Jeg er virkelig i tvivl om hvad jeg skal gøre med mit arbejde. Jeg elsker at arbejde dernede, og jeg elsker medarbejderne. Men det går virkelig ud over mine planer. Jeg har intet imod at arbejde i hverdagene, men når jeg ligepludseligt skal arbejde dén og dén weekend, går det bare galt. Jeg ville gerne at mine weekender, så meget som muligt fokuserede på Jonas og det er besværgeligt når jeg har en søndagsvagt, som starter klokken 12. Så jeg vil tage derned og snakke med min boss om det på søndag, når jeg alligevel skal arbejde. Indtil videre har jeg to store vagt-problemer: søndag d. 11, som er den ene ud af mine to frie weekender i september måned og på efterskolernes dag, hvor jeg skal på arbejde. Jeg kan ikke håndtere det. Jeg får stress og jeg orker det ikke. Jeg vil have mine weekender for mig selv, uanset hvor meget det så giver ekstra at arbejde om søndagen. Om jeg så skal fylde hele min uge op med arbejdsdage, for at få fri i weekenderne, så må jeg gøre det. Så håber jeg bare at det stemmer overens med min boss' ønsker og at jeg kan få byttet de to weekender der. Fuck.

Forresten: Note to self: Husk nu at tjek hvad det er for en bus du tager.

onsdag den 24. august 2011

Sødme

Min dag startede blødt ud med noget chokolade Crüsli og en stresset tur til skole. Eller var det i går? Anyways.. Jeg føler stadig at timerne går med lynets hast, på trods af at vi har haft latin i dag i AP. Damn. Da vi havde haft gymnastik og spillet finsk rundbold, som nok er den mest fucked up sport i hele verdenen, tog jeg med bussen hjem hvor jeg efterfølgende gik død i min seng. Kristian Morgen, fra min efterskole, og jeg havde ellers en aftale ved 15-tiden, som jeg var nødt til at udskyde en times tid, da jeg både skulle i bad, rejse mig fra min seng og så var der jo også lige Top Model og jeg ved ikke hvad. Men jeg tog hjem til ham og det var røv hyggeligt. Jeg tror ikke at der gik mere end 2 minutter, hvor en af os ikke var igang med at snakke. Vi fik virkelig snakket igennem. Om gymnasierne, om kærester, om efterskolen og hemmeligheder. Vi lavede mad sammen til Red Hot Chili Peppers og Rolling Stones og spiste både nachos og en pastaret med musik og fjol. Tiden fløj afsted og lige pludseligt var klokken blevet 21:00, og jeg måtte hjemad, selv om vi ellers var igang med heftig efterskolehemligheds-snak. Det var fantastisk at se ham igen og endnu mere fantastisk er det, at han er flyttet til København fra Odense. Han bor ikke mere end 10 minutter væk nu!

Nå, en sød, sød, SØD Jonas skrev en fantastisk besked til mig på Facebook tidligere i dag, og vi har aftalt at mødes inde på Hovedbanegården i morgen, inden han tager videre mod Aalborg. Jeg møder først klokken 12 i morgen, så jeg har massere tid, som jeg håber at han vil udnytte med mig (hvilket jeg tror). Årh. Jeg har nogle problemer med nogle diverse arbejdsvagter, men jeg nænner slet ikke at tænke på dem lige nu. Det har været en god dag. Fantastisk dag. Ja.

Har jeg grædt?

Jeg vågnede op i morges med min mascara tværet ud i ansigtet. Som om at jeg havde grædt. Jeg ved ikke hvordan jeg lige skal tolke det. Det bliver sikkert en fantastisk dag..

tirsdag den 23. august 2011

Jeg er umulig

Altid de samme spørgsmål. De samme kommentarer:

"Gjorde den piercing ikke ondt?"
"Bor din kæreste i Aalborg? Hvor tit ses I så?"
"Hvad er det for en ring du har i din halskæde? Har den ikke haft en sten i?"

Altid. Det samme. Hver dag. Af en eller anden grund går det mig mere på, end det giver tanker om at folk er nysgerrige og interesserede. Jeg tror nu egentlig at folk hellere vil snage. Ikke fordi at de er ondsindede, men blot fordi at de er nysgerrige. Men det betyder jo ikke at de gir' en fuck alligevel. Mine egne tanker er destruktive og de irriterer mig. Jeg føler at min hverdag allerede er gået i baglås, på trods af at den ændrede sig så radikalt for en uge siden, hvor jeg startede på gymnasiet. Jeg er bange for at jeg allerede er indebrændt og træt af hverdagen. Jeg hader tanken om, at jeg for et år siden, på dette tidspunkt var startet på efterskole. Og at jeg på nuværende tidspunkt, allerede havde ufattelige tætte veninder og venner, som allerede kendte mig. Og nu.. Nu har jeg klassekammerater, som da alle sammen virker flinke og rare, men jeg kender ingen af dem. (På trods af Holme, selvfølgelig). Så kender jeg absolut ingen. Alle mine bekendtskaber til dem er stadig overfladiske og virker (på nuværende tidspunkt) lige gyldige. Det har intet at gøre med at jeg ikke vil lære dem at kende, for det vil jeg. Mere end noget andet. Det er folk jeg ved at jeg kommer til at lære at kende, men jeg har hørt så mange skrækscenarier fra mine gymnasievenner: "Jeg lærte først hans navn i 3.g". Jeg forstår det ikke. Jeg ser vitterligt ingen logik i det. Og jeg frygter. Jeg frygter at det bliver ved med at være overfladiske, ligegyldige bekendtskaber. Jeg frygter at folk vil opdele sig i grupper, hurtigere end jeg ved af det, fordi at jeg, grundet mit efterskoleophold, forventer at det bare kommer af sig selv: at jeg finder en vennekreds og får bedste venner og veninder, som jeg kan grine og dele alt med. Det er frygteligt. Men sådan gik det jo på efterskolen. Hurtigere end jeg vidste af det, tilbragte jeg al min tid med bestemte mennesker. Og selv om tiderne skiftede, og nogle venskaber døde ud, var jeg jo aldrig alene. Jeg var aldrig ensom eller forladt. Det hele var fryd og gommen, og nu er det erstattet med dødalvorlige mødetidspunkter, lektier i stakkevis og druk og fester hver weekend. Jeg kan ikke vende mig til det. Jeg kan bare ikke. Ikke lige nu. Jeg har altid idealiseret drømmen om gymnasiet. Men det skulle ikke være her. Det skulle være på Espergærde Gymnasie, hvor det hele var så.. Trygt. Hvor man kunne genkende ansigter fra næsten alle klasserne. Hvor man allerede havde veninder og venner. Men sådan blev det ikke, det ved jeg jo godt og det må jeg også lære. Det er ikke fordi at jeg er ked af at gå på mit gymnasie, eller gå i min klasse. Slet ikke. Det hele er bare så skræmmende. Voksent og skræmmende.

Jeg føler at hver dag er den samme. Folk som snakker om det samme, lærere som jeg ikke kender forskel på, timer som jeg skal følge med i, for hvad fanden skal jeg ellers stille op, når vi skal eksamineres om det. Jeg synes at det er svært. Jeg synes at jeg er pisse besværgelig, når sådanne ting går mig på. På efterskolen lavede jeg fandeme det samme dag ud og dag ind. Hver dag. V7 med Holme, Svane og Ahrens. Werner, som altid fik en til at grine. At sove sig væk fra timerne, så en vred roomie kom ind og tvang en op af sengen. Og alligevel gik dette mig aldrig på. Aldrig. Selv om jeg tilbringer uanede mængder af tid sammen med Jonas, og vi kan lave det samme 10 dage i træk, keder jeg mig aldrig. Jeg føler aldrig at det er ligegyldigt eller tidsspild. Jeg ved ikke.. Åh for fanden.

Nå. Jeg var i skole i dag, selvfølgelig, og måtte efterlade en meget sød Jonas hjemme hos mig, som ellers var påklædt og klar til at smutte ud af døren med mig. Han valgte at blive og sove lidt, for at tage mod Nordsjælland senere på dagen. I skolen var det bare frustrerende at vide at han var hjemme hos mig. Og alt jeg foretog mig, var at lytte til NV-snak, som jeg ellers syntes at jeg havde gjort mit bedste for at undgå på gymnasiet. Fedt. Da jeg (endelig!!) havde fri fra skole tog jeg den første bus hjem, selv om der kun var en halv time til at jeg skulle møde på arbejde. Men jeg fik set ham. Den søde. Og vi tog bussen sammen: jeg, til arbejdet og ham til Hovedbanegården. Jeg aner ikke om han er kommet godt afsted, da hans mobil er død og jeg ingen oplader havde at give ham. Men jeg savner ham. Og det er mærkeligt at han ikke stadig er her. Jeg ville ønske at han var i mit liv. Ikke bare på deltid, nej: hver dag og hver nat. Han er den eneste jeg har et realistisk ønske, om at kunne komme til at bo sammen med i fremtiden. Den eneste, jeg ville vide med sikkerhed, ikke kunne drive mig til vanvid. Alt ville alligevel være fælles: madlavning, badning, søvnrytmer, hygge. Selvfølgelig skulle vi også have hver vores liv, men hvor ville jeg ønske, at han var bosat i København eller jeg i Aalborg. Life is a bitch. Og jeg er umulig: umulig at stille tilfreds.

søndag den 21. august 2011

En sommerdag

Okay så. Festen i fredags var det rene vanvid. Først var vi på skolen, hvor vi fik en gratis øl. Matt fra min klasse gav mig dog hans, fordi at han selv var for basket. Det var fint nok, men lidt stenet, da jeg ikke gad at bruge mine penge på øl, når jeg havde sprut selv. Da klokken var lidt over 22, tog hele klassen og nogle fra 2.d. til privatfest og er du gal.. Jeg fik en helt flaske hvidvin, som jeg nød efter jeg havde drukket mine øl. Jeg var dejlig fuld og havde det vildt. Holme og jeg var i Brønshøj igen ved 06-07 tiden den næste morgen og jeg var helt smadret. Jeg gik i seng og var stadig fuld, men fik kun sovet sølle 3 timer, da en sød kæreste ringede til mig og spurgte om vi ikke skulle holde tømmermændsdag sammen. Så uden at have sovet videre, tog jeg busen mod Hovedbanegården 14:45. Jonas ville komme med toget 15:15, så det var rigtig lækkert, bortset fra at der var Pride Parade i hele KBH, så bussen kørte vanvidsveje og jeg endte med at stå af på den anden side af Tivoli efter at have siddet i bussen i en fucking time og et kvarter. Det var vanvid, men jeg gik så en sød Jonas i møde. Efter vi havde vandret hele indre by rundt, for at finde Nørreport St., så vi kunne tage bussen uden at vælte rundt, kom vi endelig hjem til mig. Og så har vi ellers bare hygget og været ynkelige, grundet tømmermænd. Men nu er han her og han bliver til tirsdag, så min lykke er gjort. Desuden har jeg fået byttet min mandagsvagt på arbejdet med Holme, så jeg ikke var væk hele dagen.

Så nu sidder jeg i min seng og vejret er fantastisk uden for. L.O.C's XxxCouture album spiller på mit anlæg og søde Jonas sidder og spiller Need for Speed. Jeg har det godt!

torsdag den 18. august 2011

Aha

Gud vide om jeg nogensinde kan overvinde min stædighed. Jeg har forfærdelig meget lyst til at skrive til Jonas, men alligevel dukker tanker op som: "Han er sikkert i gang med noget vigtigt", "Når han alligevel ikke er på Facebook, må det betyde at han laver noget andet" og sådan. Jeg kunne også bare skrive en sød besked om hvor meget jeg har savnet ham i dag, men tanken om at han laver noget og at jeg muligvis ville forstyrre ham, på trods af at det nok ikke på nogen måde ville være sådan han så på det, holder mig alligevel tilbage. Jeg tror at jeg sender en sms alligevel.

Jeg har ikke rigtig noget at sige. Jeg føler mig så rastløs og utålmodig, af en eller anden grund. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal foretage mig i weekenden, udover at jeg skal til fest i morgen på skolen. Jeg ville så gerne se Jonas, men det han skal jo ikke herover når/hvis han kun kan være her lørdag og søndag. På den anden side har han også ferie nu, så jeg kunne jo spørge. Men ja. Jeg ved ikke. Jeg savner ham bare. Fuck.

Mediedag

Jeg er lige kommet hjem fra gymnasiet for en halv time siden. Og på trods af at dagen har været lang, har jeg haft det fantastisk. Vi blev i går delt op i grupper og i dag skulle grupperne lave en film. Så min gruppe og jeg har lavet film hele dagen, og det har været super sjovt. Jeg skal så igen ned på skolen om en times tid og så skal de to medieklasser 'dyste' mod hinanden med deres film. Jeg elsker allerede at gå på gymnasiet, og det er langt sjovere, nu hvor man faktisk er begyndt at snakke med hinanden.

I morgen skal vi så til fest. Sådan en intromiddag med øl og sådan. Jeg ved at der bliver holdt en eller anden form for forfest.. Eller efterfest. Jeg kan ikke helt finde ud af det. Men fuld skal jeg i hvert fald være i morgen. Det er ret lækkert. Jeg elsker når jeg starter på noget nyt - når der sker forandringer i mit liv. Mine følelser bliver af en eller anden magisk grund, magisk sat på pause. Så lige for tiden er alt fryd og gammen. Med tiden vil det ændre sig, når jeg får andre ting at tænke på og sådan. Men lige nu er alt lækkert. Arh..

hej

onsdag den 17. august 2011

Fuck this, fuck that

Jeg er i rigtig "Fuck dig og alle andre"-humør. Det er faktisk ret lækkert. Jeg har ellers haft en ufattelig lækker dag med mediemodul (modul...), morgenspisning og snak med andre 1.d'ere. Desuden har jeg haft idræt, for første gang siden 9. klasse. Det var sjovt og slet ikke mærkeligt at stå i bar røv overfor pigerne fra min klasse. Ak ja. Jeg føler mig virkelig vred nu. Vred, vred, vred! Jeg kan ikke forklare mig, og jeg har heller ikke lyst. Så fuck nu det hele.

Fuck dig
Fuck trunter, som slikker røv på de forkerte
Fuck åndssvage regler, som dukker op pludseligt
Fuck falske attituder, blot fordi at der er andre til stede
Fuck pengemangel
Fuck hjemmerullede smøger
Fuck yesterday
Fuck tomorrow
Fuck this
Fuck that
Fuck them
Fuck him
Fuck her
Fuck you

Jeg har det meget bedre nu. Forresten har Google kontaktet mig med beskeden "Din blog lader til at være populær, vil du ikke tjene nogle penge på den, ved at fylde den op med reklamer?" Så bortset fra at de også vil have mig til at fylde atten inden, ved jeg ikke rigtig hvordan jeg skal se på den. Det ville bare gøre min blog så.. Endnu mere offentlig og så upersonlig og ligegyldig. Jeg hader blogs med reklamer. Det virker så.. Opråbende. Og så er man lige pludseligt 'tvunget' til at skrive indlæg. Det tror jeg virkelig ikke at jeg ville kunne. Eller gide. Nogle gange har jeg brug for pauser og nogle gange er Verdenen så uduelig, at jeg ikke gider at sætte ord på skrift om den. Men alligevel. Penge er jo penge. Jeg ved det ikke.

Åh. Nå, udover mit fuck-humør og Google, som bestikker mig, så har jeg det faktisk OK. Udemærket. Jeg var på arbejde i dag, for første gang ordentligt i lang tid. Som jeg havde håbet, var det Ali og jeg, som skulle lukke butikken sammen. Han er så flink og rar. Jeg nyder at være på arbejde når han er der. Han tager alt med ro og har overskud til at sige "Vi ryger lige en smøg, Johanne". Det gør mig glad og det gør min arbejdsdag langt bedre. Endnu bedre bliver det når jeg kan grine og komme med fjollede bemærkninger. Jeg tror at det bliver farligt for mig at arbejde i Fakta i længden. I dag var der endnu en, som skrev til mig på Blackmarket. En fyr, som mente at jeg altså flirtede med ham, når jeg sad bag kassen. Bevares. Fucking bevares. Han var sådan rigtig "Det vidste jeg ikke at man måtte, når man havde kærester på. Eller er det bare i Fakta det ikke gælder? ;-) ;) ;))))))" Mænd er så.. Årh. Hvad helved skulle få mig til at flirte med fremmede kunder, som ovenikøbet er i midten af tyverne. Nej. Bare nej. Jeg forklarede ham pænt at han nok har misforstået mine signaler. At jeg blot smiler og er høflig. At jeg nogle gange fyrer kommentarer eller jokes af - for sådan er jeg bare. Han ville åbenbart ikke helt 'godkende' den besked og skrev så "Med hånden på hjertet, har du virkelig ikke flirtet med mig? ;)". Jeg skrev efterfølgende at jeg med hånden på hjertet, ikke helt kunne genkende ham og at han, endnu engang, nok har misfortolket mine signaler og min attitude. Til dette skrev han, at jeg var velkommen til at komme hjem til ham og ryge en joint, for han boede i nærheden af Fakta. Oh. My. God. Jeg har så også fundet ud af hvem han er, og han kommer nede i Fakta tit. Det skal nok blive lækkert akavet.

tirsdag den 16. august 2011

Ligegyldige ting om Johanne - update

Jeg lavede det her indlæg for århundreder siden (19. juni 2010). Ting har ændret sig, så nu vil jeg rette til.

  • Jeg bryder mig ikke om sodavandsalkoholiske drikke som Mokaï og Breezer
    Okay nej, men det er så ligegyldigt.. 

  • Indtil jeg var 12 år havde jeg langt, helt naturligt glat hår - så fik jeg krøller...
    Ja, og så fik jeg dreadlocks, kort hår, sidecut og karse.

  • Jeg har ikke haft min naturlige hårfarve i omkring 1½ år
    Wrong.. Jeg har det nu

  • Jeg elsker spil som Red Dead Redemption, Heroes of Might and Magic, The Sims 2&3 og GTA IV
    ..og alligevel spiller jeg det aldrig. Med undtagelse af Sims 3

  • Jeg har været fast ryger i 3 år nu
    4 år nu! *Sejrsdans, not*

  • Jeg har aldrig skiftet skole
    Jo, til efterskole og nu også gymnasie

  • Jeg hører musik hver dag og forstår ikke mennesker som ikke gør
    Næsten dagligt..

  • Jeg har kun været rigtigt forelsket i én dreng i hele mit liv
    Arh.. Benjamin, Rasmus og Jonas

  • Jeg har engang prøvet på at malke en kat - det gik ikke
    ..jeg har aldrig forsøgt siden

  • Jeg er halv iraner, halv dansker, men snakker ikke specielt godt persisk
    Åh, pjat! Jeg kan da bande og svovle på sproget.

  • Jeg ville have haft kort hår eller hanekam pt. hvis det ikke var for mine krøller
    Jeg finder dette lidt ironisk

  • Jeg har aldrig været på charterferie, men skal det for første gang i år (Om en uge faktisk)
    Jeg har både været på Kreta og Cuba

  • Jeg har ingen brødre eller søstre, men en kusine, jeg betragter som min søster
    Jeg har to papsøskende, though

  • Jeg skulle have været storesøster, hvis det ikke var fordi at min mor aborterede 
    Nice info..

  • Jeg blev født med tre hjertestop, og blev konstateret spastiker ved fødslen (Sjovt, hva?)
    Endnu en nice info..

  • Jeg er ejer af en iPhone, fordi at jeg arvede den fra min far
    Still fits! Den er dog lidt rådden efterhånden..

  • Jeg har familie i Frankrig, stort set hele min fars familie
    Jeps

  • Jeg begyndte at høre metal for omkring et års tid siden
    To år siden.. Måske endda lidt mere

  • Jeg er dybt afhængig af min computer, min mobil og min Playstation 3
    Streg PS3'en ud med mine veninder, Jonas, smøger og mit kamera

  • Jeg bliver betragtet som "en af drengene" i min vennekreds
    Mere som 'lebben'. Haha, ej. Jeg tror at det har ændret sig. Lidt..

  • Jeg bruger sætningen "Jeg elsker dig" til meget få mennesker
    Jeg bruger dem til dem jeg elsker. Enough said.

  • Jeg er fast bruger af hjemmesiderne www.blackmarket.dkwww.facebook.com og selvfølgelig blogger
    Yes.. + formspring og memebase

  • Jeg hader at blive kaldt "sexet", "fræk" og "hot". 
    Med mindre at det er Jonas. Så er det sgu OK!

  • Jeg vil rigtig gerne have flere piercinger, end jeg har nu
    Ja. På trods af at jeg har fået flere siden det er skrevet

  • Jeg har indtilvidere ring i næsen, stretch på 2mm, 3 normale i øreflippen, en helix og en navlepiercing
    Ring i næsen, stretch på 4mm, vertical labret, en helix, en conch, 3 normale i øreflippen, navlepiercing og en.. lidt mere privat en.

  • Jeg har været forelsket i én pige, som fravalgte mig frem for en dreng
    Og så har der været noget over Ramona, som jeg ikke helt kan beskrive.

  • Jeg har været i seng med to fyre - den ene kom jeg sammen med i 1½ år
    Oh my fucking God. Ja, den passer ikke mere. Men jeg fortryder (næsten) ikke noget. 

  • Jeg har aldrig været utro
    Jeg har været utro

  • Jeg har en tendens til at få mange venner over nettet
    ..venner og en sød Jonas

  • Jeg falder for fyre med god humor, følelser, pænt hår og god musiksmag. 
    Jeg falder for fyre med god humor og følelser, som giver mig sommerfugle i maven

  • Jeg vejer 55 kg og jeg har det meget fint med det
    Jeg har taget på efter mit efterskoleophold og jeg har det OK med det

  • Jeg fik min første computer da jeg var 4
    Ja...

  • Jeg har ét stort idol - Peter Steele
    For evigt og altid

  • Jeg har en svaghed for fyre som spiller guitar (Som alle andre piger sikkert også har)
    Det her har jeg sikkert bare sagt, for at lyde sej

  • Jeg elsker at synge, jeg synger af helveds til
    Jeg synger sikkert OK alligevel

  • Jeg synes at jeg har skrevet nok nu

    Det er sjovt. Jeg har ændret mig. Lidt på nogle punkter, meget på andre, slet ikke på enkelte.



  • Krøller eller ej

    Mit hår er vokset. Det er næsten ved at blive langt og feminint og alt muligt.

    mandag den 15. august 2011

    Jeg har lige opdaget..

    ..at jeg ser sådan her ud:



    Jeg ligner en stodder. Jeg må tidligt op i morgen og bade..

    Bevares

    Så i dag var min første skoledag. Første dag som gymnasieelev. En sølle 1.d'er. Det var spændende. Jeg var nær kommet for sent, som frygtet, fordi at busserne ikke gad køre til tiden. Ved stoppestedet mødte jeg en svensk pige, som begyndte at snakke til mig. Hun skulle åbenbart gå på den internationale linje. Jeg var for nervøs til at være i snakkehumør og jeg stressede for meget over tiden, så jeg tabte hende i sekundet vi trådte ind i skolegården og jeg fik øje på Holme og Sussi. Dagen har været præget af nye indtryk. Indtrykket af ham drengen i klassen, som jeg ved kommer til at styre det hele. Indtrykket af hende pigen, som minder lidt om Svane og er så sød, så sød. Og alle de andre elever. De hundredevis mange andre elever. Det er slet ikke til at tro, når man kommer fra en efterskole. Hvor alle kender alle, og alle har hørt det værste og bedste om hinanden. Dette er anderledes. Helt anderledes.

    Efter vi havde fået fri og gennemgået en masse intetsigende navnelege og ubetydelige rundvisninger, skulle alle ned på 'stenen'. Et græsområde hvor 1.g'erne skulle drikkes fulde. Og det blev der så gjort. Jeg fik snakket med en masse. Til min overraskelse går Matt-emo i min klasse. Ham jeg var til nytår hos. Jeg har kun set ham to akavede gange. Til nytårsfesten, hvor jeg ødelagde det hele ude på et toilet og på The Rock, hvor han endnu engang nævnte det for mig. Selvfølgelig bragte han emnet på banen. Nej, vent. Ikke engang. Han valgte at fortælle det til nogle fra klassen. Nice. Nice førstehåndsindtryk. Tak Matt. Tusind tak. Men ak ja, det kan nok rettes op på. Håber jeg. Dem fra min klasse virker søde. Søde, anderledes, specielle. Jeg glæder mig til at lære dem at kende. Nå ja, forresten spurgte en pige mig i dag om jeg ikke var Johanne. Og om jeg ikke havde en blog. Hun læste den åbenbart, og af hvad jeg forstod brød hun sig vidst om den. Jeg blev både beæret og skræmt. Skræmt af tanken om at nogle fra gymnasiet allerede kender til min blog - eller vil lære den at kende. Det er skræmmende, men noget man må tage med. Jeg var hjemme ved en 17:30 tiden. Og jeg var fuld. Ikke på sådan en "jeg-vælter-rundt" måde, men på den der gode, fjollede måde, hvor jeg har lidt svært ved holde balancen. Det er næsten tager helt over nu og det er ret rart.

    Nu har jeg bare lyst til at træne. Af en eller anden grund. Lige blive lidt slankere, eller i hvert fald føle mig det. Og jeg har lyst til at drikke vand i uanede mængder. Jeg ved ikke hvad der går galt. Ak ja. Men et plus, et kæmpe plus: Mia og Thalia går på gymnasiet. Og jeg har fået set dem i dag og de har tegnet på mig overalt med jødestjerner, hjerter og søde ord. De er så fantastiske, de to.

    Skabelse

    I nat drømte jeg en drøm. Det var ikke en rar drøm, men den var nødvendig. Det hele var mørkt og foregik om natten. Hele drømmen i sig selv, gik ud på at jeg var Jonas utro. Ikke blot med een, men med mange fyre, for til sidst at ende drømmen med at jeg kyssede med Benjamin. Jeg vidste godt at jeg var Jonas utro, og at dette ville gøre ham ked af det, men så bevidst som jeg var om det, var jeg også ligeglad. Af en eller anden grund var jeg vred på Jonas. Jeg husker ikke hvorfor, men jeg kyssede med andre for at få ham til at forstå det. Ja, en utrolig åndssvag drøm. Meget åndssvag. Men da jeg vågnede med et chok, som først var fuld af dårlig samvittighed og ubehag, var den eneste følelse der ramte mig efterfølgende glæde. Jeg indså at jeg ikke havde været Jonas utro. At jeg var ukysset og urørt og det gjorde mig lykkelig.

    Jeg har haft en underlig dårlig samvittighed, siden vi begyndte at snakke om utroskab. Jeg ved ikke hvorfor eller hvordan den er opstået, men den har været der. Og den har plaget mine tanker. Måske er det den dårlige samvittighed der endnu engang er dukket op, fra mit utroskab. Selv om det ikke har vedrørt Jonas, er det jo stadig noget som plager mig. Eller for at være korrekt: noget, som er begyndt at plage mig igen. Men denne dårlige samvittighed burde jeg også lægge bag mig. Den burde ikke plage mig mere. Jeg vil være ny og jeg vil bevise at jeg er ny. Men som jeg i indlægget fra i går skrev om, har jeg det med at pynte på tingene og pakke dem ind. Og automatisk er det også noget min hjerne gør. For at gøre det lettere for mig selv. Derfor har jeg tvivlet på mig selv. Jeg må lære at stole på mine tanker. Det er svært. Men da jeg vågnede i morges, ramte en overvældende følelse mig. En følelse af at det hele var godt. At den person jeg har været, ikke behøver at være den person jeg er nu. Det er en ny start.

    Ny.
    Forbedret.
    Bedre.


    søndag den 14. august 2011

    Plan b

    Min Deftones tee er borte med blæsten. Ligesom den var på efterskolen. Jeg har haft den i over et år og jeg har haft den på tre gange. Maks. Jeg tror at den er haunted. Så nu er jeg endnu mere forvirret og stresset end før. Jeg hader når mine planer går galt.

    1.d

    I morgen starter jeg i skole. På gymnasiet. Med mennesker jeg ikke kender, i omgivelser jeg ikke kender. Jeg ved ikke hvordan jeg skal kringle den. Jeg skal vidst nok møde klokken 09:30, men Holme insisterer på at vi tager afsted lidt i 9. Vi har vidst aftalt at vi tager derhen på hendes cykel, hvordan det end kommer til at gå. Jeg stresser helt ud. Hvad skal jeg tage på? Skal jeg tage noget helt vildt tøj på, for lige som at indikere at "Sådan her kan jeg altså godt finde ud af at gå klædt" eller skal jeg starte ud med noget almindeligt, for så at risikere at folk tror at jeg er idiot og skifter stil efter ugedagene. Jeg har ingen idé. Min tøjsmag er jo ude og skide, men det er jo bare sådan jeg er. Og sådan jeg går klædt. Jeg tror bare at det ender med mine Cheap Monday bukser og min Deftones t-shirt, hvis ellers den er vasket. Jeg har heller ikke besluttet om jeg skal sætte mit hår eller ej, om jeg skal tage flydende eye-liner på eller ej og hvordan jeg skal udsmykke mig med armbånd. Det virker sikkert overflødigt og ligegyldigt. Måske endda højrøvet. Men jeg tror også at det er meget almene bekymringer: førstehåndsindtrykket man skal give. For de næste tre år. Jesus christ.

    Er du gal

    Jeg har haft nogle fantastiske og forunderlige dage i Aalborg med Jonas. Jeg havde lettere lykkelig glemt alt om mit liv i København, arbejde, skolestart og aftaler. Mit liv centrerede sig blot om Jonas. Og det var dejligt. Det var befriende og ubekymret. Vi tilbragte næsten ti dage sammen. De ti dage har betydet al verden. De har bundet os tættere sammen, end de sidste fire måneder har og jeg er evigt lykkelig over at det er sket. Jonas er begyndt at lære mig at kende. Grunden til dét er at jeg har været ærlig. Sådan uhyggelig og skræmmende ærlig omkring mig selv. Ærlig på en måde, som de færreste mennesker kender mig. Måske er det endda kun ham der kender mig sådan. Så hudløs ærlig. For jeg er blevet vant til at pakke ting ind. Over for mennesker, på min blog. Især på min blog.. Jeg kan jo aldrig være hudløs ærlig, for jeg er nødt til at tage hensyn. Hensyn til hvad jeg gerne vil have at folk ved om mig, og hensyn til hvad mine medmennesker vil have står skrevet om dem. Og på en måde har det gjort mig vant til at pakke tingene ind. Så de bliver lidt pænere og lidt nemmere at håndtere. For mig selv og for andre. Det er ikke pænt, men det er nemmest. Men med Jonas.. Det er noget andet. Det er lige så pinligt og lige så smertefuldt at være ærlig over for ham, som det ville være over for hvem-som-helst anden. Forskellen ligger bare i, at jeg ved at Jonas vil høre det. Jeg ved at han vil høre alle de grumme sandheder om mig, og alle de ting som er pakket pænt ind. Og jeg ved at han stadig vil elske mig. Det er forbandende opløftende. Og det binder os. For helvede hvor det binder os. På en måde som jeg har manglet før. Som jeg altid har manglet. Hudløs ærlighed.

    Vi har drøftet emnet "utroskab" mange gange. Og meget dybt. Det skræmmer mig at jeg har gjort, som jeg har gjort, men det er opløftende: Det giver mig et enormt håb og en enorm tro om at jeg vil ændre mig. At jeg ikke vil gøre det igen. Ikke mod Jonas. Det kan jeg ikke. Jeg kan ikke tillade mig at ødelægge noget så smukt, som os. Men vores snak har også gjort mig usikker. Det er ikke noget jeg har tænkt på før: ikke med Jonas. Jeg bliver usikker ved tanken om, om jeg kunne gøre det igen. Kunne jeg? Men når tanken strejfer mig, tænker jeg også: "Nej" Jeg ved at jeg har nogle helt specielle følelser for Jonas. Nogle følelser, som gør at jeg ikke synes at det er hverken freaky eller forkert at komme ind på emner som: "Hvad hvis vi boede sammen?", "Hvordan ville vores børn mon se ud?" og "Når vi bliver gamle.." Det er måske fjollet, når vi kun har været sammen i så kort tid. Det er det da. Det er da enormt tidligt. And so fucking what? Hvis det er sådan jeg har det, finder jeg intet forkert i det. Jeg kan ikke se nogen grund til at nogle skulle kunne pege fingre af mig og sige "Johanne, det er alt for tidligt at begynde at tænke på sådan noget" For det er det da ikke. Det er fucking fantastisk at kunne tænke sådan. Allerede. At være så sikker på et andet mennesker og på de følelser man nærer for personen. Det er da vidunderligt! Jeg er lykkelig. Selv under PMS-tilstand og sure miner, er jeg lykkelig. Så kan det aldrig gå helt galt.

    Nå, nok om det. I morges stod jeg op klokken skyd-mig-i.hovedet, fordi at jeg skulle med toget til Odense. Det var forfærdeligt at skulle ud af sengen. At skulle ud af Jonas' lejlighed og sige farvel til Jonas. Da vækkeuret ringede, lod jeg det være. Jeg var vågen. Jeg havde været vågen længe. Efter jeg lå og knugede Jonas lidt, sagde han mit navn med en bebrejdende stemme, som indikerede at det var på tide at stå op. "Jeg har bare brug for at ligge i fem minutter mere, for i aften ved jeg at det er det eneste jeg vil", forklarede jeg. Og så stod jeg op og gjorde mig klar. Klokken lidt over syv sagde jeg farvel til en sød kæreste og tog afsted mod bussen. Min mobil kunne selvfølgelig ikke købe SMS-billetter. Selv-fucking-følgelig. Of course. Nice. Jeg snakkede med min mor over telefonen et par gange, mens hun prøvede at løse problemet for mig. Da bussen kom, fungerede det stadig ikke, så jeg sneg mit klippekort op og klippede. Jeg tvivler meget på at den var gået, hvis chaufføreren havde set at det var fra Hovedsstadsområdet. Anyways, jeg kom godt til stationen og købte en billet fra Aalborg til KBH. Problemet lå i at jeg lige skulle et 'smut' forbi Odense til et bryllup i mellemtiden. Det var dømt til at gå galt, da min mor pænt havde ringet til DSB og spurgt hvad man skulle gøre: købe en billet til Odense og så en billet til København derfra. Yeah, bite me.. Da jeg satte mig ind i toget, hvor klokken havde ramt 8, lagde jeg mig til at sove. Jeg havde håbet på at kontroløren ikke kom, så jeg ikke fik stemplet min billet, men selvfølgelig var skæbnen imod mig. Hun 'vækkede' mig og bad om at se billet, hvilket jeg tog frem. I mellemtiden var hun dog nået halvt ud af vognen og sagde at hun ville vende tilbage. Ak ja. Efter en halv time, måske en time kom hun så tilbage, selv om jeg havde håbet at hun havde glemt alt om det. Jeg rakte så min billet ud til hende. Hun kiggede mærkeligt og sagde derefter: "Fik jeg ikke set din billet? Det må du undskylde!" Fml. FML. Hun stemplede den og jeg havde efterfølgende dårlig samvittighed over min egen dumhed, og lagde mig så til at sove.

    Ak ja. Men jeg har været til bryllup hele dagen. Som fotograf. Og det har været skide spændende. Kim, min gamle efterskolelærer i foto, hentede mig på Odense St. Vi skulle tage billeder til en af fodboldlærernes bryllup, så vi kørte ud til hans hus. Alt var fyrsteligt. Jeg har aldrig set et så fyrsteligt hjem før i mit LIV. Ikke engang Grenens hus, som ellers er gudeligt, kunne måle sig. Det var det rene vanvid. Alt var hvidt og smukt og nyt og stod perfekt. Jeg turde knapt gå på det lyse trægulv, som udstrålede velvære. Bruden var fyrstelig. Både af udseende og personlighed. Hun var kærlig, åben og helt rolig. Fra jeg trådte ind i deres indkørsel, til jeg steg ind i bilen og skulle hjem fra brylluppet, har det hele være fyrsteligt. Royalt ligefrem. Det var virkelig et Disney-bryllup. Alt gik perfekt, alt var perfekt. Brudeparret var perfekt. Det var vanvid. Men jeg fik taget nogle fantastiske billeder, som jeg smider op her på et tidspunkt. Det er lækkert nok. Kim har været fantastisk. Det var rart at se ham igen og snakke med ham. Aller bedst var det at kunne snakke om EVN på en uformel måde. Ikke at Kim og jegs samtaler nogensinde har været formelle, men det var bare noget andet at kunne forklare om alle de gange man har gjort det ene og det andet på EVN, som man ikke har kunnet fortælle om før. Manden gav mig både sodavand, fransk hotdog, 30 kroner til kaffe til togturen og bedst af alt: han tilbød mig at jeg kunne købe et af hans objektiver (linser) til mit kamera. Et fantastisk objektiv, som jeg selvfølgelig takkede ja til at købe.

    Og nu er jeg så hjemme. Det har været en lang dag, og nogle helvedslange togture. Men jeg kom heldigvis på toget inden midnat, så jeg fik ingen bøde og ingen bekymringer. Jeg drak en kæmpe kop kaffe og så Futurama indtil mit hoved nærmest eksploderede. Og så har turen hjem været plaget af unge mennesker, som alle sammen var pløre fulde og havde en umådelig trang til at larme. Ikke bare synge og more sig højt, men bare larme. Klappe, pifte, råbe og skråle. Jeg var ved at kaste op i bussen af irritation. Ak ja. Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg er træt eller ej, men søvn er jeg nødt til at have, siden jeg skal op på arbejde i morgen. Puh, det blev noget af et indlæg. Et ærligt indlæg. Jeg er tilfreds.

    torsdag den 11. august 2011

    Potential Murder Suspect

    I går var en af de der dage, hvor jeg bare skulle have lagt mig i sengen og så bare sove. Sove dagen væk, indtil det var næste morgen. Ak ja. Jeg er PMS ramt. Og jeg kan ikke holde mig selv ud. Så i stedet brugte jeg natten i går på at lave intet, græde, stirre ud i mørket, græde lidt mere, gå i seng, stå op igen og så sad jeg ellers bare og stenede tumblr, Facebook og Blackmarket. Way to use your time. Så nu er jeg vred på mig selv. Vred. Jeg rejser herfra lørdag morgen klokken 6, hvilket betyder at jeg om sølle to døgn vil befinde mig i Odense. Jeg har ikke lyst til at tilbringe disse sidste par dage, som en forfærdelig PMS-ramt kvinde, men alligevel får jeg lyst til at rive hovedet af alt og alle så snart noget nærer mig.

    Åh gud. Nu venter jeg bare på at Jonas kommer hjem fra skole. Og så håber jeg at han taler. At han vælger at sige noget til mig. Jeg er for stædig til at gøre det selv og jeg tror ikke at jeg har modet. Jeg ved ikke hvad der går galt i hovedet på mig..

    tirsdag den 9. august 2011

    Fjollet på den søde måde

    Jeg befinder mig virkelig lykkelig i disse dage. Jeg har fundet det jeg har ledt efter. Jeg har fundet ham, som har været alt besværet værd med at komme igennem uduelige teenage-forhold samt platte episoder med fyre man aldrig ser igen. Jeg ved godt hvad jeg har ledt efter, og hvad der skulle til for at kunne gøre mig rigtig lykkelig. Ikke bare for en periode eller en kort stund. Men på lang sigt. Jeg har fundet den lykke i Jonas. Og det er ubeskriveligt. Jeg kan ikke engang dele min lykkelige tilstand eller vores intense øjeblikke. Det er så internt og så svært at sætte ord på. Og privat for den sags skyld. Men jeg er glad. Og han gør mig glad. For helvede, hvor gør han mig glad.

    Morgener

    Jeg stod op tidligt i morges, for at hive Jonas ud af sengen, som ellers insisterede på at han sagtens kunne komme en time senere i skole. Da han var sendt afsted og jeg havde lagt ham ind i sengen igen har mit hoved været bombet af kortfilm. Drømme. Små, korte drømme uden mening.

    Jeg drømte om endnu en nytårsaften uden faste festplaner. At jeg sad på Hovedbanegården og skulle tage et tog mod intetheden for at feste med folk fra efterskolen og min gamle folkeskole. Af en eller anden grund havde jeg lokket Louise fra b. klassen med, med den overbevisning om at hele vores årgang ville være der. Jeg drømte om en Halloween-fest hvor Rasmus mødte op i et sort Dolph-kostume med kæder og blod og ham og Benjamin fra efterskolen væltede rundt og stjal popcorn fra biograf popcorn-maskiner. Benjamin grinede til mig og sagde at det bare var fodboldfolks trick til at hente popcorn. Jeg drømte om en eller anden celebrity kvinde, som af en eller anden grund var igang med at lave en videoblog. Hun var tegnet, som var hun en tegneseriefigur. Måske var det Halle Berry. Jeg husker ikke hvad hun snakkede om, men hun endte sin video med at sige "I'm actually so famous that I can kiss whoever I want" Derefter kom Carrie fra Sex & the City. Hun lavede også vlog. Hun havde hevet en avis frem, hvor siden var en reklame for en ny tv-serie. Hun snakkede med sarkasme i stemmen om denne nye serie "Stuffed Banana Man", som handlede om en pornostjerne spillet af Hugh Grant. Ved siden af billedet af Hugh iført et banan-kostume og bananer omkring ham, var der et billede af en mørk kvinde. Jeg har set hende før, jeg kender bare ikke hendes navn. "Oh, and look at Cuba here. Cuba Octopus. I see no octopus lady here, what is this?", sagde Carrie om hende. Så sluttede videoen og jeg stod i et køkken. Et smalt køkken. Langt og smalt. Man kunne lige gå ind i køkkenet og så bakke ud igen, med den snævre gulvplads. Jeg stod og snakkede med en. Jeg kan ikke huske hvem, for jeg kan ikke pladsere hvor i mine drømme Lucas J. præcist er dukket op. Jeg ved bare at han har været der. Måske på en togstation af en eller anden grund. Jeg kan i hvert fald huske at jeg snakkede og jeg hev sedler op fra min BH. En 500-kronseddel, en 100-kronseddel og en 70-kronseddel. Da jeg skulle have dem ned igen var den ene seddel væk. Og pludseligt stod jeg på Hovedbanegården igen. Det var min første skoledag. Min mor var der, på Hovedbanegården. "Prøv at snak med en pige i dag, i stedet for en fyr", sagde hun til mig. Det giver mening så, at jeg muligvis har mødt Lucas J. på en station. Et sted i drømmene var jeg også på Facebook. Jonas havde spammet min væg med billeder af memes.

    Og så vågnede jeg. Ør i hovedet og godt forvirret. Min mobil ringede, og alt jeg kunne se var at det var EVN's kontor, som ringede. Jeg tog den og havde en kort samtale med den søde kontordame, som åbenbart havde sendt et brev til min mor, men hun havde vidst ikke vores rigtige adresse. Jeg kom i tanke om at jeg skyldte Marianne penge og så stod jeg op. Efter en skør morgen.

    mandag den 8. august 2011

    Sammensmeltning

    Sådan har jeg haft det de sidste par dage. Jeg valgte i torsdags at tage afsted mod Aalborg. Jeg ville hellere gøre noget, som jeg vidste at jeg ikke ville fortryde, end noget som der var mulighed for at jeg ville. Jeg aner ikke hvordan re-unionen gik, bortset fra at Ea ringede mig op om fredagen og sagde at vejret var dårligt, og at hun bare ville tage direkte på Elværket. Inde på Facebook kunne jeg også se at folk beklagede sig over at de var kommet ned på stranden og der ikke var et øje. Jeg er glad for at jeg ikke tog afsted. Jeg har stadig hele seks dage her i Aalborg. Hos Jonas. Det er en fantastisk følelse. Jeg føler mig tidløs. At jeg ikke er bundet til noget. Jeg skal ikke nå noget.

    Jeg er lykkelig og uden ord.

    torsdag den 4. august 2011

    Fuck..

    For helvede også. Bare for helvede. Jeg står nærmest med det ene ben ude af døren og det andet i min lejlighed. Jeg er virkelig forvirret.

    Sagen er den at jeg jo skal til re-union med mit gamle klassetrin i morgen. Det har været planen i de sidste to måneder og det har været min plan hele ugen. Indtil.. Der var nogle, som snakkede om at vi skulle tage videre i byen, da vi havde tænkt os at holde festen på stranden i Nordsjælland. Fair nok. Men jeg har bare ikke pengene til det. Og min plan var at tage et nattog op til Aalborg, så jeg ikke behøvede hverken at sove hos nogle, eller spilde tiden som jeg kunne have brugt til at komme hen til Jonas. Så jeg blev i tvivl om om det overhovedet var værd at komme. Ikke at jeg ikke vil se dem, jeg vil SÅ gerne se dem alle sammen, men jeg har bare ikke lyst til at ankomme til Espergærde klokken 18, hvor der alligevel ikke er kommet nogle mennesker, for derefter at de kommer ved en 22-tiden, mødes og så tager videre i byen. Desuden har jeg opdaget at det koster mig 296,- at komme fra Espergærde til Aalborg, hvor det kun koster mig 194,- at komme fra København til Aalborg. Det er alligevel 100,- som jeg ikke har. Jeg har ellers allerede købt et klippekort, så jeg kunne tage til Espergærde, men fuck. Fuck, fuck, fuck. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, for jeg vil helveds gerne se Jonas, og jeg vil helveds gerne se min gamle klasse, men for helvede hvor ville det bare være spild af penge, tid og besvær, hvis jeg tog til re-unionen og så derefter bare var nødt til at gå få timer efter.. Kati har tilbudt at jeg kunne sove hos hende, men det ændrer desværre ikke på at jeg ikke har pengene.

    Så nu står jeg med det ene ben ude af døren og det andet i min lejlighed. Ventende. Ventende på at noget skal ske. At nogle skal komme med et konstruktivt svar i den besked jeg har skrevet til dem alle sammen. Jeg er bare bange for at jeg tager hjem til Jonas, for så at sidde og ærge mig over at jeg ikke tog til Espergærde og jeg er bange for at tage til Espergærde og så ærge mig over at jeg ikke bare tog afsted. FOR HELVEDE.

    What to do?

    onsdag den 3. august 2011

    Opdelte signaturer

    Åh, hvilket helvede! Et dejligt et endda.

    Jeg tog på arbejde tidligt i morges, og dagen er fløjet afsted. Holme startede dernede i dag, hvilket var en fryd. Jeg elsker det allerede, selv om jeg ved at vi kommer til at rive hovederne af hinanden med tiden. Nok om det, lad os ikke tage sorgerne på forskud! Hun blev oplært pænt og vores souschef, som er vendt tilbage fra sin ferie, har jeg endelig fået mødt. Og hvilket fantastisk menneske hun er. Dagen er derfor fløjet afsted. Jeg har røget, sat varer på plads, røget lidt mere, spist frokost, snakket, grint og haft det rart. Virkelig lækker dag. Desuden hentede Holmes mor os da vi havde fri, så jeg sparede buspenge og besvær. Nice!

    Werner skrev til mig da jeg var på arbejde. Om vi skulle finde ud af noget senere og at han ville ringe til Lass-Emil og Holme. Jeg skrev at Holme og jeg var på arbejde og da vi havde fri ringede manden og sagde at han ville komme til Brønshøj. Ja. Så da han var steget af på Husum St., valgte jeg at vandre op mod Brønshøj Torv, hvor han ikke var til at se. Jeg endte efter en helveds lang tid og utallige telefonsamtaler med Werner på Husum Torv. Manden var først kørt til Rødovre, derefter kørt tilbage, kørt til Vanløse, kørt tilbage igen og SÅ var han kommet til Husum Torv. My ass. Så halvanden time efter jeg var gået fra lejligheden, bevægede vi os atter hjemad og tog et smut forbi Holmes crib på vejen. Åh, jeg elsker Werner. Det er alt for lang tid siden jeg sidst så ham. Han smuttede for en halv times tid siden, og Gud ved om han når hjem i live og inden natten er omme fra Brønshøj til Skovlunde på cykel. Held og lykke med de 7 km. Daymn. Jeg er ham evigt taknemmelig. Jeg havde vitterligt ikke troet at jeg ville få ham at se, efter vi stoppede på skolen, men så alligevel sidder man på en kantsten i sommervejr og snakker om myggeblod og pizzapranking. Åh Werner.

    Åh. Jeg har lige oplevet det sødeste. En fyr skrev til mig på Blackmarket om jeg ikke arbejde i den Fakta, som jeg arbejder i. "Jo, har du da set mig dernede?", spurgte jeg. Det vidste han ikke helt, det var bare noget hans sambo som havde sagt: "Vidste du godt hende, der hedder Solgudinde arbejder i Fakta? Hun smilede til mig i dag da jeg havde børstet et dyr af min hals". Hvor sødt er det ikke lige? Jeg blev helt varm om hjertet. 


    Og om snart skal jeg besøge Jonas. Jeg glæder mig så meget, at tanken om at droppe re-unionen og tage hjem til ham i morgen efter arbejdet, er dukket op i mit hoved adskillige gange. Dog retfærdiggøre jeg det hele tiden med sætningen "Jeg har ikke set dem siden vi gik ud", hvilket er meget sandt. Så det skal gøres! Desuden kommer Bille, og jeg dør lidt af glæde af tanken om at se ham. Nu vil jeg rådne op i et kvarter, indtil der kommer Sex & the City, så jeg kan gå i seng 02:20 og dø i morgen. Lækkert.  

    tirsdag den 2. august 2011

    Sødt øre

    ..forresten


    Og nu skal jeg hente søde Werner, som er på vej til Brønshøj. Den mand elsker mig og er fantastisk, så nu får jeg besøg. 

    mandag den 1. august 2011

    Rage is near

    Jeg har været umenneskelig vred i dag. Ikke bare sur, tvær, i dårligt humør - nej. Vred. Vred og hadsk og klar til at slå den første ned, som opførte sig dårligt udfra min vanvidsskala. Det skete dog ikke, overraskende nok. Jeg sad i kassen det meste af dagen og der var travlt, og jeg gav kun tre "Hav en god dag"-sætninger ud. Til ham den rare fyr med nakkedreadsne, til den rare fyr med spiderbite og til en sød dame, som virkede glad. Jeg var ved at rive hovedet af en fyr, som sagde "Fortsat god dag", og så tænkte jeg over hvor belortet den sætning egentlig var i sig selv. Man forventer åbentbart bare at alle har en fantastisk dag i forvejen? Fuck. Ja, mit humør i dag har været på grænsen til det eksploderende had, desværre. Da jeg fik rygepause, blev jeg dog i lidt bedre humør. Jeg ringede til min kære mor og spurgte hvordan jeg skulle komme hjem. "Er der noget galt?", spurgte hun. Hun kan se lige igennem mig, det er fantastisk.

    Nå. Men nu er jeg hjemme og jeg er i godt humør. Jeg kan mærke på det hele at vi har penge igen, eftersom Henrik lige sendte mig ned efter guf og Cola og min mor stak mig en hundredkronseddel uden at jeg skulle spørge. Det er ret lækkert, på trods af at jeg ved at det ikke holder. Jeg glæder mig bare til at få løn igen, for så får jeg røven fuld af penge. Jeg har virkelig knoklet i de sidste 2 uger og det har allerede givet mig 8 lange arbejdsdage med ekstratillæg pga. søndage, aftener og jeg ved ikke hvad. Jeg skal nok kunne klare mig i september måned. Mums!

    Snavs til ynde

    Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde. Svane og jeg stod op klokken lort i går, og valgte derefter at gå ned til Holme efter vi begge havde været i bad, lagt make-up og spist morgenmad. Klokken var derfor blevet 17 eller noget lignende og da vi kom ned til Holme var der ingen at se. Ingen i lejligheden og ingen som svarede på vores opkald - fedt. Efter en halv times tid kom Holme heldigvis og lidt efter kom hendes mor og låste op for os. Efter vi havde spist pizza kom vi ALT for sent ud af døren. Under Byens koncert startede klokken 20 og vi tog stod først på bussen 19:35. Jeg var rasende. Rasende fordi at jeg havde stået uden for deres vindue og ventet klar i et kvarter. Og ja, vi kom for sent, men kun små ti minutter. Heldigvis gik mit hæslige humør over og blev erstattet med glæde og grimme fotografier af os alle tre. Da vi tog hjem røg vi vandpibe og så film. På trods af at min mor havde givet mig to flasker sprut, den fantastiske kvinde, drak vi ikke noget. Jeg ville heller ikke have kunnet overskue det, nu hvor jeg skal på arbejde om halvanden time. Vi sov alle tre oppe på Holmes hems, hvor vi for det første brændte op i helvede af varme og blev vækket klokken 11:00 af ucharmerende arbejdsmænd i bare overkroppe, som havde besluttet sig for at lægge fliser og larme af helveds til. Lækkert.

    Ja. Jeg har lige været inde og tjekke min konto. 466 kroner står der. Jeg skal bruge 400 kroner på at komme frem og tilbage til Jonas og det vil sige at jeg har penge nok til een pakke smøger mere. Nice. Skide super nice. En helt anden ting er nemlig mit besøg hjem til Jonas. Jeg ved ikke engang om jeg gider at komme ind på det. Jeg er forvirret og jeg forstår intet. Og mit humør skraber lidt bunden. Jeg ville ønske at jeg kunne udfolde mig og forklare.. Men det er umuligt.

    Pages