..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

søndag den 31. juli 2011

Status: Følelsesdød

Jeg havde en lækker shoppingtur med søde Svane og Ahrens, jeg har fået netbank, jeg har købt en ny bikini, jeg har været i biffen og se den nye Harry Potter, jeg har set Holme igen, jeg har fået vokda og øl og været på bodega. Følelsesmæssig beskrivelse må komme en anden dag. Eller aldrig. I hvert fald ikke nu, hvor Svane er her: den fantastiske kvinde.

torsdag den 28. juli 2011

Religion og lort i strømme

Min aften er nu ødelagt f0 sure.

Min farmor ringede, og selvom det var en af de bedre samtaler, kan jeg ikke lade vær med at blive irriteret og frustreret når jeg snakker med den kvinde. Jeg spurgte om jeg måtte tage Jonas med til Frankrig. Ak ja. Hun snakkede så i tyve minutter om at hun gerne ville møde ham - HVIS jeg altså havde planer om at blive gift med ham. Holy fuck mand. Derefter snakkede hun om sex, hvilket nok er det sidste taleemne jeg har lyst til at have med min religiøse farmor. Hun snakkede om baha'i og vores families omdømme. Ting som ikke siger mig noget. Min far gjorde vores religion smuk og åben, men når jeg snakker med min farmor er det eneste jeg hører lort. Nogle gange får jeg lyst til at sige "Hvis det kræver alt det shit, så lad os bare sige at jeg ikke er baha'i mere" Aldrig har jeg hørt lignende.. Derefter snakkede hun om min ene faster, som forresten er blevet gift igen (som sikkert også er helt fantastisk for det såkaldte 'omdømme'). Hendes nye mand har tre børn hvoraf den ene pige er på min alder, så jeg skulle selvfølgelig høre om hendes flotte, lange hår og hvor naturlig smuk hun er - og selvfølgelig at HUN ikke har en kæreste.

Jeg tager det ikke personligt, men alligevel gør jeg da:
Min far har haft flere kærester og jeg tvivler stærkt på at min mor er den eneste han har været i seng med. Han røg også og fastede aldrig, men det havde min farmor ikke noget problem med.

Min ene fætter har en kæreste, som er lige så gammel som mig, på trods af at han måske er 22 eller ældre. Han drikker, ryger til tider og opfører sig som en ganske almindelig ung dude.

Min anden fætter har også haft en kæreste, som han ikke er sammen med mere.

Min faster har nu været gift to gange.

Men det er selvfølgelig kun mig den er gal med. Fordi at jeg ikke er gift eller har børn endnu, som jeg burde ifølge min farmor. Desuden er jeg også korthåret, har piercinger, har billeder på Facebook hvor jeg ryger og jeg har desuden også postet et billede som indholder pornografi på Facebook. Ja, familiens sorte får. Min mormor til gengæld er en ligeså fin og anstændig ung dame, men har hørt om mit sexliv, min livsstil og alle mine piercinger og hvad ellers jeg går rundt og laver. Den kvinde elsker mig og kunne ikke DRØMME om at belære mig om 'omdømme' eller noget lignende. Fuck my life.

Glæden ved gurlfriends

I går var en dejlig dag. På trods af at jeg kom lidt for sent ud af døren og R og jeg ikke nåede at ryge en morgensmøg på los work. Men sådan er det. Jeg sad i kassen det meste af dagen, og når jeg ikke gjorde væltede jeg rundt og satte nye varer op. Min mor og Henrik kom og hentede mig fra arbejdet og efterfølgende sad jeg (som hver næsten hver aften) på Skype med Jonas. Vi var søde og hyggelige og det dulmer mit savn lidt i små mængder. Da jeg var kommet ud af badet, havde Ahrens skrevet til mig på Facebook: "TAG DEN!" Og så fik jeg ellers et opkald af to lækre blondiner og vi snakkede i evigheder. Da Jonas var gået i seng, overvejede jeg det også selv, men så endte jeg alligevel med at gå i seng klokken 02, hvor jeg sagde farvel til Svane og Ahrens på Skype. De kommer hjem til mig begge to på fredag og vi skal hygge og have den vilde fest på Strøget sammen. Jeg græder lidt af glæde indeni. Jeg har nogle gennemførte fantastiske veninder. Fuldstændig. Det eneste der mangler er Holme, så vores (ikke tåbelige) V7 Bitches er gennemført.

I morges vækkede min mor mig med morgenmad og søde ord. Hun gik ud af døren med et: "Jeg henter dig og kører dig til arbejde. Det var klokken 9, ikke?". Wait.. Whut? Jeg forstår ikke hvad der lige gik galt, for der er jo ingen logik i at hun kører på arbejde, og så kommer hjem for at hente mig, når det kun tager mig en lille halv time at gå. Forstå mig ret, jeg er super taknemmelig.. Men hvad ligger der bag? Hm.

Jeg er efterhånden blevet så vant til at gå til arbejde at jeg hører de samme sange dagligt..
Min gå-til-arbejde spilleliste:

L.O.C. - Den Lukrative Rendesten
Panda da Panda - Titta När Han Dansar
Pixies - Where Is My Mind
Radical Face - Welcome Home, Son

..på repeat selvfølgelig

onsdag den 27. juli 2011

Boblende

Jeg har af en eller anden grund, valgt at holde mig vågen på trods af at jeg skal op klokken 07:30, fordi at der er Sex & the City. Ak ja. Så nu sidder jeg her, klistret til skærmen og død i hovedet. Tom i hovedet. Jeg har intet at tænke på. De eneste ting der kører rundt i mig er efterskolemenneskerne, Jonas, arbejde, min krop og penge. Det virker som nogle rigtig lusede luderagtige, proletariske tanker. Det føles også lidt sådan. Efter jeg er begyndt på arbejde spiser jeg, som sagt, ikke særlig meget. Det er ikke med vilje, eller fordi at jeg gerne vil tabe mig på sygelige måder. Jeg har bare ikke tiden eller pengene. For når jeg går hjemmefra klokken 08:30 har jeg ikke orket at lave morgenmad, fordi at jeg langt fra er vågnet. Og når jeg så arbejder til 16-20 tiden, så ligger mine måltider jo midt inde i min arbejdstid. Ergo ville jeg skulle købe noget for at kunne spise. Og siden jeg ingen penge har, betyder det også ingen mad. Ak ja. Jeg ville egentlig have fordybet mig nærmere på emnet, men jeg har skiftet mening..

Jeg har lyst til at skrive kæreste kedelige noter ned om hvor sød Jonas er og hvor meget han betyder for mig og alle mine ulækre, lumre tanker. Det må blive på et brev eller noget. Den kærlighed..

tirsdag den 26. juli 2011

Planer og uorden

Mit hoved er ved at eksplodere. Jeg har haft dunkende hovedpine hele dagen, og da det endelig hørte op, erstattede en endnu højere tinnitus end normalt. Fantastisk. Jeg har været på arbejde fra 14-20 i dag, og det har været en helvedslang dag. Den startede ellers lækkert ud med at R og jeg røg nogle smøger og gik lidt rundt på gulvet. Ikke noget specielt. Vi har også fået endnu, endnu, ENDNU en ny pige, som virker ret sød. Og har et flot navn. Leonora hedder hun. Det er smukt. Hun var dernede og ansøgte om job, lige efter Holme havde været derinde. Jeg var delvist glad og delvist lidt ked af at hun var startet, da mine drømme om at Holme skulle arbejde der faldt lidt sammen. Min boss er syg og har i dag væltet lidt rundt mellem arbejdet og hans hjem. Da han kom gik vi dog ud og røg en smøg. "Har vi så fået alle de nye på plads?", spurgte jeg ham. "Der er lige en enkelt mere som starter her på tirsdag", sagde han og begyndte at forklare meget enkelt hvem der skulle starte. Pige, 17 år. "Hov, det var da hende du havde med", tilføjede han så til sidst. FUCK MY LIFE. JEG ER LYKKELIG! Holme skal arbejde dernede og min fantastiske arbejdsplads er nu blevet 100 gange federe. Jo tak! Jeg ringede til Holme for at være psyched, men hun er åbenbart taget på ferie. Jeg tror at jeg har arbejdet for meget, når jeg ikke har opdaget det. What the..

Jeg går bare og venter på at dagene stille og roligt sier ud og går i et og at jeg pludseligt befinder mig sammen med Svane og efterfølgende i Aalborg hos Jonas. Desværre tror jeg ikke at det forløber sig helt sådan, men det må man nu leve med. Desuden har jeg fundet ud af at jeg skal befinde mig på Odense Banegård lørdag morgen! LØRDAG MORGEN! Det vil sige at jeg den 13. når jeg skal fra Jonas af, skal tage afsted enten klokken 06:18 eller 07:01. Jeg ruster op i helvede. Jeg ved ikke helt hvordan jeg har tænkt mig at cracke den, men sådan må det jo være.

Lige nu er mit liv stillestående. Dødt og intetsignende, men til at holde ud i små mængder. I går snakkede jeg med Ea i noget som måske har været 2 timer. Det var fantastisk. Jeg ville så gerne at den kvinde var tættere på mig hele tiden. Mine drømme er præget af flybilletter fra Aalborg til København, kameraudstyr, Jonas og efterskolen. Det sætter nærmest ord på mit mentale lige nu.

mandag den 25. juli 2011

Rod

En af de personer, som betyder mest for mig befinder sig 414 km væk fra mig. Hvordan skal jeg håndtere dette?

Jeg har virkelig haft en rar dag. En sjov dag og fedest af alt: en arbejdsdag. Jeg har ikke siddet så meget ved kassen, kun når kunderne væltede rundt og jeg var nødt til at åbne en kasse mere. Ellers har jeg bare gået rundt og ryddet op med en af mine medarbejdere, som er en ret sjov og sød fyr.

Af en eller anden grund, har jeg lyst til at skrive tanker ned. Følelser og dybe forundringer. Men mit hoved er tomt og træt og har mest af alt bare lyst til at ligge i Jonas' arme og hygge dagene væk, uden at skulle tænke på arbejde, skolestart, pengemangel eller noget andet. Jeg ville gøre alt for at være der nu. I lorte Aalborg, som jeg ikke ved hvad fanden skal bruge min Jonas til, når jeg er så glad for ham. Luderby.

Nogle tanker som dog går mig ret meget på for tiden, er tanker om Kat. Vi har haft lig nul kontakt i ferien. Faktisk de sidste par måneder, for at være helt præcist. Jeg begyndte for nogle måneder siden at skrive et brev til hende. Jeg gik i stå, af mangel på ord og har så valgt aldrig at fortsætte eller sende det. Jeg har heller ikke lyst mere. Den besked jeg skrev til hende, om hun havde lyst til at ses med mig, er borte med blæsten og aldrig blevet svaret på. Det eneste jeg har hørt fra hende, var da hun gav mig et møgfald over en rundebesked på formspring. Ak ja. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op. Jeg savner hende og jeg vil gerne ses med hende igen. Men jeg ved aldrig hvor jeg har hende. Jeg kender hende trods alt ikke endnu og jeg ved ikke om jeg nogensinde får lært hende at kende, uanset hvor hårdt jeg prøver. Hun er.. som en lukket bog. En dyb, blødende, fantastisk bog, som jeg kun kunne drømme om at røre.

Det her er en meget rodet blog, og nu vil jeg sove til Red Hot Chili Peppers, som jeg af en eller anden grund hører lige nu. Ak ja.

søndag den 24. juli 2011

Kunder..

I dag betjente jeg en ældre herre. Han kiggede på mig og spurgte om mine piercinger ikke irriterede mig. "Nej, nu har jeg efterhånden haft dem i ret lang tid", svarer jeg. "Tænk på din stakkels fyr.. Men alligevel, det er da noget avanceret sex i kan have, når han kan tøjle og lænke dig i dem." Excuse me? Sådan helt seriøst, excuse me? Det er åbenbart noget man sagtens kan sige til en fremmede, eller hvad? Ak ja, jeg kan ikke lade vær med at grine, når jeg hører sådan noget. Jeg havde lyst til at svare "Du skulle bare vide..", men valgte at ende samtalen i stedet. Christ.

lørdag den 23. juli 2011

Denne verden

Jeg har ikke rigtig lyst til at leve i denne verden mere. I morges stod jeg op klokken 06:30 og min mor og jeg sad stenede foran TV2 News. Dødstallet i Norge var blevet højere - meget højere. Jeg havde ikke lyst til at tage på arbejde og fortsætte min hverdag, som normalt, når alt dette foregik i vores naboland. Jeg gik på arbejde og var der små tyve minutter før tid, hvor jeg røg en smøg og drak noget kaffe i selskab med min boss. Han havde ikke hørt noget, da han havde sovet siden han kom hjem dagen før. I de to første timer, hvor der ingen kunder var, sad jeg og læste avis. Om alt kaoset, om Utøya og om Oslo. Aldrig i mit liv har jeg oplevet noget lignende. Selvfølgelig var 9/11 helt vanvittigt, men dette er så.. Nært. Eas mor og far befinder sig i Norge på nuværende tidspunkt. Bare dét at nogle jeg kender, er så tæt på alt dette creeper mig ud. Fuldstændig. Jeg er rystet.

Men dagen har været fin ellers. Lang, men fin. Af en eller anden fucked up grund, har jeg aftalt med min boss at jeg skal arbejde hver dag til på torsdag. Jeg tror at jeg omkommer i mellemtiden. Har dog arrangeret det sådan, at jeg skifter lidt mellem at åbne og lukke butikken, for jeg ville ikke kunne klare at møde klokken 8-9 stykker hver dag. Så lige nu ser min kalender sådan ud:

24.-28. - Arbejde
29.-30.(?) - Svane kommer!
1.-4. - Arbejde?
5. - Re-union i Espergærde med 9. klasserne
6.-13. - Hjem til Jonas!
13. - Fotograf til bryllup med Kim Omme

Ak ja. Det bliver mærkeligt. Det føles som om at det er lige om lidt at jeg skal starte i skole igen og jeg ved ikke hvad. Hm. Siden jeg kom hjem klokken 15. i dag har jeg ikke bestilt andet end at sove. På et tidspunkt vækkede min mor mig og sagde at Amy Winehouse var død og at Charlotte tilbød en Grøn Koncert billet til Holme og jeg, men jeg skal jo arbejde i morgen.. Denne verden er sindssyg.

Trang

Mit hoved bliver snart sindssyg af at høre "Welcome Home, Son" om og om igen. Jeg er nu oppe på 22 afspilninger i streg og jeg bliver vanvittig. Men jeg ved at så snart jeg slukker eller pauser sangen, så savner jeg den. Den indeholder så meget følelse, den sang. Suk. Endnu en aften burde jeg gå i seng. Jeg var langt fra udhvilet i morges, da min mor vækkede mig, og i morgen bliver det endnu værre: jeg skal selv sætte uret, (som mine fingre magisk altid slukker hver morgen..) og jeg skal op psykopat tidligt: halv syv. Desuden skal jeg gå til arbejdet. Fuck sake. Og hvis jeg kender mig selv ret, får jeg ikke drukket kaffe før jeg kommer ned på arbejdet. Hvilket vil sige at jeg skal rende rundt som zombie indtil da. Fedt liv.

Nå, det eneste jeg rigtig ser frem til er at Svane kommer og besøger mig: det er fastlagt! Hun skal vidst med ind på Staden og se Under Byen, har jeg lidt aftalt med mig selv (og lidt med hende også). Jeg aner ikke hvad min mor vil sige til det: hun er vidst ikke så glad for koncerter på Staden, men hvis det betyder at jeg skal snige mig ud af hjemmet for Under Byen, er det bare det jeg gør. Jeg orker ikke at gå glip af deres koncert (som i øvrigt er gratis), som jeg også gik glip af Electric Wizard dengang de spillede på Loppen i 08' eller 09'. Fuck no! Og så glæder jeg mig til at få løn, så jeg kan besøge min Jonas. For helvede hvor jeg glæder mig. Det føles som om at jeg ikke har set ham i flere uger, på trods af at vi sås for 8 dage siden. Ak ja. Jeg vil over og bo hos ham, for helvede. Og jeg vil have at han skal bo her i alt den tid han ikke går i skole. Jeg savner ham sådan..

Lige et lidt mere naturligt billede.. Yesh

fredag den 22. juli 2011

Ja..

Og jeg som troede..

..at jeg havde haft en skidt dag. Christ. Hvad foregår der i verdenen? Well, i dag skulle jeg på arbejde og møde klokken 09. Min mor var en engel og valgte at køre mig på arbejde og på trods af at jeg var der over en halv time før vi åbnede, var min bosss der heldigvis for at lukke mig ind. Vi drak en kop kaffe, røg nogle smøger og snakkede lidt om familier og distancer. Han er en rar mand! Og så skulle jeg ellers sidde i kassen til klokken 16, hvilket var lidt af et helvede - et dødt helvede. Der var ikke mange kunder og når der endelig var, hobede de sig op, så jeg fik stress. Ak ja. Jeg sad og betjente en lille dreng, kigger op og ser en eller anden fucktard foran mig. En dude med etnisk baggrund, som nok har været 30 eller derover. Han stod fandme med sin mobil oppe i ansigtet på mig og tog et billede af mig. Jeg var helt mundlam, men fik sagt mig frem til "What the..?" eller noget lignende. På sit lorteengelsk siger han så, at han bare var i tvivl om jeg var en dreng eller en pige. "Because I have short hair? Well, thank you..", svarer jeg ham tilbage. Han står med et smørret lortesmil og ser ud som om, at han lige havde fyret den vilde scoresætning af, eller noget lignende. "You're welcome!", siger idioten så og går. Da jeg fortalte min søde boss det, gik han helt amok! Han bandede og svovlede og fandt idioten på overvågningskameraet. Så gav han mig en rygepause og da vi efterfølgende på dagen røg en smøg sammen, fortsatte den kære mand med at være vred på idioten. "HVAD FANDEN BILDER HAN SIG IND?!", gentog han. Jeg tror at jeg har scoret titlen af at have den bedste chef i Danmark. Den mand..

Senere på dagen kom min kære moder og papfar ned i Fakta for at handle. De syntes at det var et hit at te sig som tosser og nægte mig smøger, for efterfølgende at købe dem til mig og give mig penge til bussen hjem. Ak ja, de er nu dejlige. Da jeg endelig havde fri tog jeg bussen hjem, fordi at jeg var for doven til at gå, nu hvor min cykel er blevet stjålet. Holme har ringet, men jeg har absolut ingen penge på, så ved stadig ikke hvad hun ville. Svane skrev også til mig i går: at hun kommer og besøger mig den 29., hvilket er et hit! (Bosss gav mig selvfølgelig lov til at holde de dage fri <3). Desuden får jeg også løn i næste uge, og har pænt lavet et budget over hvad jeg skal bruge pengene til:

350,- som jeg skylder Benjamin
59,- til noget hemmeligt...
800,- til tøj mm.

De resterende penge, som ca. bliver til 1200-1300,- skal jeg bruge på togrejser, smøger, sprut mm. Det bliver lækkert at have penge! Og af en eller anden grund har min mor i dag givet mig nogle sorte selebukser. Jeg er ligeglade med om de så er genbrugte eller hvor fanden hun har fået dem fra: de er PISSE lækre!

Ja, jeg ved godt at mine Photoshopskilzz er utrolige, 
men jeg var altså løbet tør for kreative idéer..

Mangel på søvn

Jeg sidder i Jonas' lækre Dropkick Murphys t-shirt, som dufter psykopat meget af ham. Når jeg dufter til den mærker jeg både savn, følelsen af nærvær og bliver opstemt. Jeg ville bare ønske at det var ham jeg kunne kramme om i nat, og ikke hans trøje - selv om det er ret lækkert at have den her.

Jeg overvejer at gå i seng, selv om Sex & the City lige er startet og jeg nu for 50. gang i dag hører sangen "Welcome Home, Son". Den er fantastisk. Men jeg skal op på arbejde i morgen klokken 9 og siden min cykel er blevet stjålet, skal jeg jo gå til arbejde. Fantastisk. Og nu er jeg begyndt at se Sex & the City. Jeg kommer aldrig i seng..

torsdag den 21. juli 2011

You must be shitting me


Jeg har en underlig trang til at blogge lige nu og her, hvilket så må blive over et Word dokument, indtil jeg får internet igen og kan smide det ind på bloggen. Ak ja. Jeg tror at jeg har fået stillet min sult. Min trang til at komme til Nordsjælland. For nu altså. Jeg har altid betragtet mig selv som en person, der aldrig havde hjemve. Men det er gået op for mig, at det jeg jo ’lider’ af kun kan beskrives som det – hjemve. Og det er mærkeligt, for når jeg endelig er der, som jeg har været disse sidste seks dage, så glæder jeg mig egentlig også til bare at komme hjem til Brønshøj, hvor alt har døgnåbent og jeg har Holme nede for min hoveddør, hvis det skulle være. Gad vide om jeg nogensinde finder en balance i det hele. Så jeg ikke ender med at blive træt af København, men heller ikke Nordsjælland. Jeg er bare så glad for at jeg ikke behøver at se på visse bonderøve og rende ind i fyre jeg for år siden har kysset med. Det er rart at kunne starte på en frisk. At ingen, forhåbentligt, har hørt om mig. Det bliver vel lige som at starte på efterskole igen, i små træk altså.

Men ja, jeg har tilbragt nogle dage hos Ea. Det har været.. Specielt. Jeg prøver hele tiden at finde den Ea jeg kendte, før jeg flyttede fra Nordsjælland, men hun er ikke til at finde nogle steder. Hun er blevet så.. Selvstændig og sikker. Jeg tror egentlig bare at hun er vokset og at hun har fundet sig selv. Men det er svært. Det er virkelig svært, når man ikke kan følge med i handlingen og at det så bare en dag slår en i hovedet. Det føles lidt som at få kastet koldt vand på sig. Jeg er forvirret. Jeg elsker stadig Ea så højt og det vil jeg altid gøre. Og jeg må selvfølgelig lære at acceptere og leve med at folk forandrer sig. Sådan vil det jo altid være. Og det er ikke fordi at hun har ændret sig så radikalt, at vi ikke stadig kan grine af de samme ting og af fortiden. Så i det store hele, går det nok. Hun er fantastisk.

Åh, mit hoved er ved at eksplodere af træthed. I forgårs valgte vi at holde os oppe længe. Jeg var ellers på vej i seng, da klokken var omkring 3, men så fik jeg lidt sukker og kunne køre på det. Lige pludseligt skrev Morten. Jeg vidste godt hvorfor han skrev: han var fuld. Jeg tror at det har stået på i lidt over et halvt år, måske endda mere, at vi har kimet hinanden ned over telefonen, når vi var fulde. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men det er meget hyggeligt og sjovt. Jeg kommanderede Morten ud til Gurre, da jeg ikke har set ham siden december måned, og vi ikke fik set hinanden på Roskilde (af en eller anden fucked up grund). Efter en times diskuteren frem og tilbage og en del opringninger, fandt jeg lige pludseligt mig selv gående ned mod Peter Briers chokoladefabrik, hvor Morten var faret vild. Han var fuld og tosset og det var fantastisk at se ham igen. Da vi var hjemme hos Ea brugte vi al tiden på at sidde ude i havestuen, hvor vi snakkede og røg tiden væk. Da vi endelig, ENDELIG, gik i seng var klokken ikke mindre end 9 om morgenen. Jeg rustede. Klokken 13 blev jeg vækket af en sms fra Morten, som lå inde på Eas værelse og sov – eller han var så vågnet. Vi snakkede lidt og jeg sagde så farvel til ham og staklen måtte igen op på cyklen og have 7 km. hjem. Stakkel, virkelig.

OK, jeg skal lige finde ud af hvor fanden vi er henne. Da jeg kørte herop, kørte jeg for langt og det orker jeg slet ikke den her gang. Fuck. Men ja. De sidste to dage har Ea og jeg ikke rigtigt lave noget udover at rådne op af træthed og derfor drukne os i kaffe og smøger. I nat løb vi ud og siden kvinden bor i Gurre er det nærmeste der har åbent små 7 km. væk. Are you fucking shitting me? Heldigvis har jeg lært at undvære smøger pga. Efterskolen, mangel på penge og så mange andre situationer. Dog kunne vi alligevel ikke dy os og endte sent i nat med at sidde og gøge skodder og synge højt med på ”House of the Rising Sun”, som bragede ud af anlægget i nattemørket. Det var et rigtig lækkert øjeblik. Jeg får fandme paranoia af at sidde i dette tog. Der er ingen stemmer, som fortæller en hvor man er. Jeg tror at jeg pakker sammen nu.. 
______________________________________________________________________________________________________________

Okay, nu er jeg så hjemme. Jeg stod pænt af i Hellerup og tog det første tog mod Nørrebro St. hvor min cykel holdte. Eller.. Det troede jeg i hvert fald. For selvfølgelig er den blevet stjålet - s e l v f u c k i n g f ø l g e l i g. Jeg ringede til min mor og sagde det. Da der ikke rigtig var noget hun kunne gøre, tog jeg bussen hjem og nåede i mellemtiden at blive gennemblødt af regnen. Nice. Nice dag. Fucking fantastisk. Og nu er jeg kommet hjem. Jeg er alene hjemme, da min mor og Henrik åbenbart skal ud og være party uartig, eller noget lignende. Jeg aner ikke hvad de skal. Men ja. Nu er jeg alene hjemme. Gennemblødt, uden cykel og nu også uden penge på min mobil, fordi at jeg ringede til min mor. Inde på hjemmesiden står der ellers at jeg har 0,97 kroner, hvilket skulle betyde at jeg godt kunne sms'e løs, men næ nej. Den vil ikke sende beskeder. Men een ting har nu været lækker. Jeg kom hjem til en pakke, som var sendt fra Jonas. I den lå en t-shirt - en af hans. Den dufter rigtig dejligt af ham og når jeg går i seng i nat skal jeg enten have den på eller ligge og kramme med den. Den mand har reddet min dag.

(Jeg undskylder skrifttypen, da blogger åbenbart ikke vil lave det om. Lort)

mandag den 18. juli 2011

Home, sweet home

Lørdag eftermiddag tog jeg cyklen og hoppede af på Nørrebro St. Med kun toenhalv smøg til resten af weekenden og små fjorten kroner i pungen, var jeg lidt på dødens rend. Jeg havde brugt de sidste dyrebare penge på et klippekort til at komme frem og tilbage fra Nordsjælland. Da jeg endelig var kommet til Hellerup St. gav en smuk pige med tre pakker Prince og Prince Light mig en smøg - heldigvis. Hun grinte sødt, da jeg sagde at jeg kun havde to en halv til på mandag. Hun var sød. Da jeg satte mig ind i Kystbanetoget, som jeg ikke har siddet i i flere måneder, satte jeg mig til at se Skins og da toget holdte på Espergærde St. fandt jeg ud af at jeg skulle af, med en tændt computer, en åben taske og mit lort all over the place. Jeg nåede lige ud til døren, da toget kørte igen. Selvfølgelig. Jeg stod så af på Snekkersten og hørte toget ankomme ovre på den anden side, hvorefter jeg løb og nåede det. I Espergærde blev jeg hentet af søde Simone og søde Kati og vi gik hjem til Simone hvor vi hyggede os til det ekstreme. Jeg blev mødt af hendes forældre med et "Velkommen hjem" og kram. Det var fantastisk. Michael, hendes far, forsynede mig med smøger og jeg fik også snakket i godt og vel to timer, med Simones søster. Det var fantastisk - det var lige som at være hjemme igen.

Om søndagen tog jeg så ind til Bedste, som kom og hentede mig hos Simone. Kvinden købte endda smøger til mig. Det har været nogle rolige og dejlige dage og nu er jeg ankommet hos Ea. Jonas og jeg snakkede i telefon i går i to timer. Jeg savner ham sådan. Nu skal jeg være hos Ea indtil på torsdag. Det bliver meget lækkert, på trods af at jeg har mit lort og min mave smerter. Men det er OK, for jeg havde glemt at tage en p-pille på Roskilde og tanken om mulig graviditet med Jonas var alligevel lidt skræmmende. Jonas og jeg har allerede lagt planer for næste sommer. Vi vil gerne på interrail og rejse rundt i Europa og det bliver livet. Jeg glæder mig sådan. Han er det jeg har ledt efter.

lørdag den 16. juli 2011

Brudstykker

Jeg brækker mig. Sådan helt bogstavligt talt. Jeg kan mærke kvalmen i min hals. Kommer det altid når man græder? Jeg kan ikke længere huske. Jeg er bange for at denne sommerferie vil ende som den sidste. I gråd, i depression. Selvfølgelig gør den ikke det. Det håber jeg ikke. Men jeg frygter det. For mange år siden læste jeg at når man først havde haft en depression var risikoen for at den kunne vende tilbage stor. Alt for stor, til at jeg ville kunne overmande det igen. Jeg synes at jeg står i en rigtig rådden situation. Den kan deles op i flere dele. Nogle mere primære end andre.

Del eet: Pengemangel
Vi har ingen penge. Ingen. Vi bor i en fin lejlighed og min mor og papfar har fine jobs. Men vi har ingen penge. Og hver gang snakken tages op mellem mig og min mor, får jeg altid et verbalt slag i hovedet om hvorfor. Jeg ved udemærket hvorfor, jeg har fået slået det i hovedet hundrede, måske endda tusinder af gange. Min far havde taget et lån på huset, for at købe vores bil. Et lån på små hundredetusind, som han ikke nåede at få betalt, før det ligesom var.. for sent. Ergo er gælden gået over på min mor. Hvilket jo selvfølgelig ikke er fair, men da han havde taget lånet på huset, som jo var fællesejet af ham og min mor, var hun også indblandet, på trods af at hun ikke vidste noget. Eller det siger hun i hvert fald at hun ikke gjorde. Når jeg gang på gang får dette at vide, bliver jeg vred. Rasende. Ked af det. Jeg hader at min far skal udstilles som et svin. For det ved jeg at han ikke var. Når min mor siger ordene: "Du ved udemærket hvorfor", føler jeg mig medskyldig. Som om at jeg skal holde min kæft om det, fordi at jeg er hans. Ergo er pengemangel en af delene i min nuværende position.

Del to: Længsel
Jeg længsel efter meget. Det er ikke et så decideret problem, at det kan beskrives på få ord og jeg har ikke engang lyst til at forsøge. Jeg længes. Dagligt. Især nu hvor mit liv er stillestående. Ordet længsel får mig til at græde. Som sagt: min tilstand er hungrende og blødende. Jeg længes efter at være hjemme hos Ea, at have en familie dér. Jeg længes efter weekender, ferier og tumultuger hjemme hos Ea med hende, Benjamin og Mono. Dette skal ikke forstås som at jeg længes efter Benjamin og vores forhold - men jeg længes efter det vi havde sammen; os fire. Venskabet. Da vi var to kærestepar var der aldrig noget som hed "Get a room" eller noget som man ikke følte at man kunne, fordi at det ville være akavet eller underligt overfor de andre der var tilstede. Ea var, og er, min søster og bedste veninde - Benjamin og Mono var gode venner. Det hele var så ubekymret. Der var aldrig nogen som blev "left over" eller noget lignende. Man skulle ikke tage stilling til noget. Desuden havde vi fra mit hjem til Eas hjem en distance på under 5 kilometer og dengang havde man altid forældre, som kørte en frem og tilbage. Jeg længes. Jeg længes generelt efter min hverdag i Nordsjælland. Jeg taler meget om det, skriver meget om det og der er en meget simpel grund til det. Det betød verdenen for mig, det sted. Det var min verden. Jeg savner min hverdag dengang. At selv om jeg altid var alene, var jeg det aldrig. Når jeg gik mod bussen om morgenen for at tage i skolen, mødte jeg altid nogen. Enten sad Nichlas i bussen eller også stod Philip ved stoppestedet. Jeg havde altid mennesker omkring mig i Kvistgård. Efter skole og om aftenen, ja selv om natten, var jeg aldrig alene. Jeg havde heller aldrig lyst til det. Havde man et minuts fred fik man en besked om at man skulle komme op i Buen eller at en masse hoveder var på vej hjem til een. Jeg elskede det. Skolelivet var også nemt. Det hele var så vant og naturligt. Jeg var Johanne med Pernille, Amalie og Ea som veninder. Jeg havde Simone, som altid var der når det var værst og når det var lettest. Jeg havde mine Kvistgård-drenge og de to Lucas'er. For ikke at glemme Bille, som gik hen og blev noget af det vigtigste. Jeg havde et liv og en hverdag, som jeg ikke havde lyst til at erstatte med noget. Jeg troede ikke at det skulle erstattes; selvfølgelig af efterskolen i et års tid, men det var så også det. Hvilket fører os pænt videre til det næste emne i denne del: efterskolen. Jeg er på et stadie nu, hvor jeg sagtens kan overleve. Det er ikke værst, selv om jeg savner mange store brudstykker. Men jeg ved at det vil tage over og blive en smerte i sjæl og krop. Det sidste jeg længes efter er svært at beskrive. Det kan ikke beskrives, og hvis jeg vil have lidt søvn i nat, som ikke er fyldt med tårer, vælger jeg ikke at prøve at beskrive det. Jeg længes efter min far. Mere end noget andet. Jeg snakker næsten aldrig om ham. Jovist skriver jeg, men jeg snakker aldrig om ham. Som person jo, men ikke om dét. Efter næsten to år skulle man tro at det ville blænde lidt ud og alligevel tænker jeg på ham hver dag.

Del tre: Distancer 
Af en grund, som jeg kan tvivle på er god i længden, har jeg levet med begrebet "distance" siden 2008 hvor jeg mødte Benjamin. Dengang føltes de næsten tre timer der var i mellem os, forfærdelige. I midten af 2008, hvor min far valgte at flytte til København, blev togrejser alligevel så almindelige at det var til at leve med. Jeg havde tre liv og tre hverdage: eet i Kvistgård, hvor jeg boede med min mor og Henrik, eet splittet mellem Søborg og Frederiksberg alt efter min far og hans halve kærestes humør og eet i Korsør hos Benjamin. Splittet. Jeg var splittet og er det stadig den dag i dag. Da Benjamin og jeg slog op, skulle jeg alligevel vende mig til endnu en splittet hverdag: een i Nyborg på min efterskole og een i Kvistgård, som i midten af skoleåret blev til Brønshøj. Igen havde jeg tre hverdage, for jeg skulle stadig besøge venner og ikke mindst Ea i Nordsjælland. Nu hvor jeg er 'hjemme' fra efterskolen, kan jeg stadig ikke afvende mig de togture, som har præget min hverdag siden 2008, da jeg nu har Jonas og (stadig) Nordsjælland. Eftersom Jonas flytter til Aalborg om ikke mindre end et par dage, bliver distancen dog værre end aldrig før. Fem en halv times togtur. Hver vej. For selvfølgelig ikke at nævne at halvdelen af min familie bor i Frankrig og at jeg endnu ikke har fået set dem siden min fars begravelse. Jeg er splittet til atomer og jeg frygter at jeg altid vil være det. At jeg aldrig vil have alt omkring mig på eet sted. Det er en forfærdelig tanke og jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne håndtere det. Ser man på et relativt synspunkt, ville Jonas og jeg sagtens kunne flytte sammen om tre år, når vi begge er færdige med vores næste uddannelssteder. Men hvor skulle vi flytte hen, for at vi begge ikke ville være splittede: det ville ikke kunne lade sig gøre, eftersom han ville have fået et liv i Aalborg, samt med hans liv i Kolding. Jeg ville stadig være splittet mellem Nordsjælland og København, eftersom jeg vel får en omgangskreds i Brønshøj og omegn. Hvor skulle vi bosætte os? Ville vi kunne det med enighed? Jeg frygter.

Lige nu er mit liv præget af disse tre dele. Tre dele, som vil æde mig op: og som muligvis også kommer til det. Nu vil jeg gå i seng og skrive et brev. Til dig. Et brev, som jeg håber aldrig vil blive sendt.

Da fuck, nigga

Min mor har lige udtalt følgende: "Johanne, jeg har ingen penge til at du kan komme frem og tilbage til Nordsjælland. Og hvis jeg havde, fik du heller ikke lov til at bruge dem på det" Så okay, mor. Hvad forventer du? Kære mor. Du forventer simpelthen at jeg accepterer at vi er flyttet væk fra hele mit liv. Mine venner, min omgangskreds, min fortidige og fremtidige skole. Okay, sådan kan det jo gå. Det vidste jeg jo godt at vi skulle.. når jeg til den tid var kommet i 2.g. Men nej. Selvfølgelig skal vi flytte midt i mit efterskoleår - selvfølgelig. Og jeg får halvanden måneds varsel. Sådan kan det jo gå. Alt dette kan jeg godt acceptere, ja ligefrem leve med. Dét jeg ikke kan acceptere, søde mor, det er at du forventer at jeg pænt, efter alt dette lort, vil sidde "hjemme" i Brønshøj, hvor jeg kun kender Holme og rådne op i min sommerferie. Jeg orker det slet ikke. Jo fandme så, om jeg skal se de venner som jeg er flyttet fra mod min vilje.

Jeg er ked af det. Og jeg ville ønske at jeg kunne crashe hos Ea indtil jeg skulle på arbejde igen. Fuck it.

fredag den 15. juli 2011

How to crack that?

Min arbejdsdag har været et helvede. Jeg har fucket op, i alt man overhovedet kunne fucke up. Hvor skønt. Til gengæld har jeg fået fri indtil på fredag, hvilket er pretty fucking great. Jeg skal derfor i morgen til: Nordsjællaaaand. Første stop byder på en dag/aften/nat med Simone og Kati, hvilket jeg glæder mig meget til. Det næste ved jeg ikke endnu. Om jeg skal se Ea eller ej. Om jeg skal se Bedste. Og om jeg skal se Jonas. Problemet er stadig, at jeg ingen penge har. Ingen. Min mor kommer højst sandsynligt til at låne mig penge til at jeg lige akkurat kan komme til Espergærde og tilbage igen. Men jeg får aldrig skaffet de 400,- det vil koste mig at tage til Aalborg.

Jeg har egentlig to muligheder:

  1. Køre på røven til Aalborg, hvilket aldrig ville gå godt
  2. Tomle hele vejen og højst sandsynligt ende i Aalborg i midten af næste uge, hvilket jo heller ikke går
Jeg ved ikke hvad jeg gør.

Skins


Åh gud. Er begyndt at se Skins igen - tredje generation denne gang. Er igang med første afsnit, og kan kun sige een ting: Alexander Arnold (dude on the right) - fuck, fuck, fuck! Er du åndssvag. 

*

Hvorfor er jeg umådelig dårlig til at lave GIFs? Seriøst..

torsdag den 14. juli 2011

Mit tilflugtssted: dit hjerte

Lad mig se.. Hvornår har jeg sidst blogget? Jeg tror at jeg er ved at vokse lidt fra det her. Min et år gamle blog. Vi har alligevel haft vores tider.

Mandag tog jeg på arbejde, efter at jeg havde sovet vanvittigt længe. Aftenen forinden havde en sød Jonas ringet til mig og spurgt om han skulle komme op og besøge mig. Det fungerede ikke, da Anna, min papsøster, skulle sove herhjemme om tirsdagen. Da der (stadig!) ikke er blevet bygget om herhjemme er mit værelse så lækkert indrettet som mit eget værelse, samt et gæsteværelse. Ak ja. Jeg sagde at jeg ville komme hjem til ham mandag aften, efter jeg havde været på arbejde. Derefter fandt jeg ud af at jeg ingen penge havde - og at min mor heller ikke havde. Lovely. Tanken om at jeg skulle se Jonas i en så nær fremtid, blev hurtigt en besat tanke, og da jeg fandt ud af at det ikke kunne lade sig gøre, begyndte jeg at græde. Ja. Jonas og jeg snakkede i telefon et par gange, og så sagde han at han da nok skulle betale min tur derover og hjem. Aldrig har jeg mødt en så gavmild mand som ham. Så mandag aften, efter en lang arbejdsdag tog jeg afsted mod Jylland. Tanken om en toenhalvtimes togtur, som først begyndte klokken 21 hujede mig ikke ligefrem. Desuden føles turen dobbelt så lang, når man ikke kan vente med at komme derhen. Jeg valgte så at lægge mig til at sove. I Fredericia stod jeg så af, fordi at toget ikke er direkte og ville derfor vente på at toget mod Kolding skulle komme, men næ nej. Jeg skulle selvfølgelig tilbage til Middelfart igen, for så at tage et direkte tog mod Kolding. Jeg var på dødens rend. Omkring midnat var jeg der endeligt. Da jeg skulle gå Jonas i møde var der en fyr, som lå på stationen. Han sov. Jeg gik hen for at tjekke til ham. Han så ikke hjemløs ud. En ung fyr, som måske var 25 plus/minus. Han reagerede ikke, selv om jeg stod i fem minutter og ruskede let i ham og snakkede til ham. Jeg undrer mig over hvad der skete med ham efterfølgende.

Men ja. Jeg har haft nogle lækre dage med Jonas, på trods af at han var nødt til at arbejde 7 timer om tirsdagen. Det har virkelig været lækkert. Jeg kan ikke få nok af det, og på trods af at vi kun har været sammen i små tre måneder, tænker jeg over hvordan det mon ville være at bo sammen med ham. Hvordan det ville være at se ham hver dag og at have en hverdag med ham. Jeg tror at jeg ville elske det. Vi snakkede om hvor i Danmark vi ville ende op henne. I København, Aalborg eller i Odense. Selvfølgelig ville der gå tre år endnu, før at tanken overhovedet ville kunne blive aktuel, men ja. Det er rart at have det sådan. At jeg føler mig så sikker. Det kan jeg godt lide.

Jeg tog afsted tidligt i morges, fordi at jeg skulle på arbejde klokken 15. Hold kæft en tur. For det første regnede det as FUCK da jeg tog afsted på gåben mod Kolding St. Da jeg kom derned efter en halv time, hvor jeg med nød og næppe nåede mit tog var jeg helt gennemblødt. Man kunne bogstavligttalt vride mine Allstars (som jo er smarte af helveds til i regnvejr..). Desuden havde jeg klogt iført mig nylonstrømper, hættetrøje og en t-shirt. Fuck me. Jeg frøs og led på vejen hjem, hvor jeg endnu engang valgte at sove tiden væk. Jeg stod derefter af på Valby St. og fortsatte med bussen til Nørrebro. Som jeg kender min stedssans bedst, vidste jeg på forhånd at min tur mod Fakta ville ende et eller andet fucked up sted og ganske rigtigt. Af en eller anden grund endte jeg op i Brønshøj fra Nørrebro og måtte derefter gå ned på arbejdet. Holy fuck. Dagen har været lang og uden ende og jeg ønskede bare at ligge i Jonas' seng igen og putte om ham og være varm og glad. Ja. Manden flytter jo til Aalborg om få dage. Jeg græder lidt ved tanken, men på den anden side bliver det også sjovt - at han får sit eget sted. Vi har været alene disse fire dage, og det har været en fryd. Jeg tror sgu at det hele kommer til at løse sig.

På lørdag skal jeg til Nordsjælland. Jeg skal lige se på hvornår jeg skal på arbejde igen efter lørdag, for hvis jeg har nogle dage tror jeg sgu at jeg tager en all-around tur i det gamle Nord. Jeg skal i hvert fald have set Ea og Bedste og også Nichlas, hvis der er tid! Men indtil videre ser planen sådan ud at jeg skal være sammen med Kati og Simone på lørdag, og jeg glæder mig som et lille barn. Simones kæreste har været ude og kigge på lejlighed her i Brønshøj og jeg tror at min lykke ville være gjort, hvis jeg kunne få lov at se hende på en eller anden form for ugentlig basis. Jeg har ikke set hende i noget, som føles som årtier, så jeg ville elske det!

Desuden har jeg lært en vigtig ting: Kærlighed handler ikke om at finde en person, som man kan være sig selv med: Det handler om at finde en person, som bringer nye sider frem i en.

søndag den 10. juli 2011

Magi og mystik

Jeg har virkelig lyst til at se en film. En god film, som får mig til at glemme lidt af min virkelighed. Ikke at jeg ikke bryder mig om den, jeg savner bare at fortrylle mig ind i en film. Eller også skulle man tage ud og rejse. Efter mit helvedshumør i går og det bad jeg endte op med at tage, ringede min farmor. Christ. Den kvinde. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige om hende. Hun er så opsat på at alt skal gå efter hendes hoved. At jeg ser ud som jeg gør, er en mindre skændsel og jeg har nu hørt, og dette er ikke for sjov, på at mine øjenbryn er plukkede forkert i de sidste 5 år. FEM ÅR. Hvad fanden i hele verdenen kan være så vigtigt, at man skal plages med det i fem år? Desuden begyndte kvinden at snakke om at jeg skulle i sommerskole - noget for baha'í, altså vores religion. Ikke nok med at jeg konverterede for 2 års tid siden, og at jeg hver marts måned faster, så skal jeg nu også til at gå i skole for at lære om baha'í. Da jeg sagde at jeg ikke ville love noget, blev kvinden ked af det og gav mig dårlig samvittighed. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.

Hm. Min mor og Henrik kom hjem sent i går aftes med gæster og godt humør. Jeg selv satte mig ind på mit værelse, for jeg havde egentlig bare lyst til at være alene. Til tomhed. Jonas skrev en rar besked og kys og at han ville ringe, så snart han kunne. Det løftede mit humør på en magisk vis, som jeg ikke havde regnet med kunne lade sig gøre. Til noget helt andet, som også omhandler Jonas.. Vi er i fast forhold på Blackmarket, selv om vi ikke rigtigt har snakket om det og selv om jeg ikke rigtigt ved om jeg så skal betegne det som officielt nu. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af det. Jeg synes aldrig at jeg har haft problemer i forhold før, med at tyde hvornår man var officielle eller ej, men det her er vidst noget andet. Jeg mener.. Vi har været sammen siden sidst i april og vi er jo kærester. Jeg mener. Det er vi jo, for helvede. Men alligevel.. Ak.

fredag den 8. juli 2011

Forbandet ildsjæl

Trods morgenbadet, satte jeg mig distræt ind i den halvlukkede brusekabine. Jeg registrerede intet. Ingen lyde, på trods af at jeg havde sat en blanding af Under Byen og Liams mest melankolske sange på. Jeg havde allerede afklædt mig - livløst. Bruseren var allerede tændt. Det lunkne vand, som jeg altid bader under strømmede ned over mig. Jeg tror at jeg med vilje havde sat mig ned. Et signal fra min krop, om at jeg ikke gad at stå. At jeg ikke gad at spilde flere krafter. Ubevidst skruede jeg længere og længere ned for det kolde vand, så jeg knapt kunne trække vejret på grund af dampen, som blev ved med at hobe sig op. Til sidst vidste jeg ikke længere om jeg græd eller om jeg bare, med tomme tanker, havde fået så meget vand i øjnene at jeg ikke kunne åbne dem. Uvisheden om det virker også mere tiltrækkende i længden.

Johanne..

"Det føles ikke rigtigt lige nu"
"Er der noget der gør det?"

Den perfekte beskrivelse af mit nuværende humør. Selv om jeg er alene hjemme, føler jeg mig ikke alene. Ikke på den der creepy måde, med at jeg tror at nogen overvåger mig eller lignende. Jeg føler mig bare ikke alene. Som om at der er bånd på mine følelser og reaktioner. Jeg sidder uden at sige ord - hvilket også ville være ligegyldigt, da der jo ingen er at snakke med. "How I Met Your Mother" kører i fjernsynet - men uden lyd. Jeg kan hverken klare lyde fra tv'et, musik eller de mumlende stemmer jeg kan høre fra overboens lejlighed. Min smøg er ved at brænde ned til grunde, på trods af at jeg ikke ryger på den. Jeg har brugt min sørgelige aften på at spise pizza for mig selv, tjekke en vis Facebook profil mindst hundrede gange og konstant se 3+. Jeg ville gøre alt for et opkald fra Jonas.

Skal, skal ikke?

Jeg ved ikke hvad jeg skal give mig til. Jeg er sulten, men jeg har ikke lyst til at spise. Eller jo det har jeg. Mere detaljeret har jeg ikke lyst til at rejse mig fra min seng. De sidste par dage har været stille og rolige. Jeg har været til koncert med Benjamin - Danzig og Helhorse. Danzig var fantastisk at vælte rundt til med procenter i blodet (igen). Har været fan af den mand i årevis nu. Jeg gik helt amok da jeg så at de havde hevet SELVESTE Type O Negatives trommeslager Johnny Kelly med, til at spille koncerten. Fuck my life, jeg var helt oppe og køre af glæde og lykke. Ville dø for at snakke med den mand, hvilket jeg desværre ikke havde gjort. Benjamin og jeg tog bussen lidt før midnat efter jeg havde været på Mac D. Der er åbenbart et eller andet over junkfood, når man er fuld. Ak ja. Jeg satte ham af på hovedbanen og tog atter hjem, for at snakke i telefon i en time med gråd i stemmen og tårer i øjnene. What a night.

I går var jeg sammen med Maja, som valgte at dumpe forbi Brønshøj, nu hvor hun alligevel var i København. Jeg savner hende allerede. Det er så underligt ikke at bo på værelse med hende. Til gengæld tegnede hun mig en fantastisk tegning, som nu hænger i ramme over min seng. Jeg havde også første arbejdsdag i dag i Fakta. Det var ret lækkert og jeg glæder mig til at arbejde mere. Til gengæld stresser det mig at vide at min plan om at flytte ind hos Jonas i en uges tid eller to, hvis vi havde lyst til det, nok ikke kan fungere. Jeg vil så gerne se ham. Og jeg vil se meget af ham.

Åh. For helvede. Hvor er min inspirerende blog blevet af? Er det blevet til dette? Betonhelvede med noget som kunne minde om statusopdateringer på Facebook? "Ja, i dag har jeg så lavet dette.." Røvsygt, for at være ærlig. Jeg savner at mine fingre kunne flyde hen over tastaturet og fylde skærmen med farverige ord, følelser og tanker. Men nu.. Nu er den tom og kedelig. Ikke værd at skrive. Måske er det fordi at jeg ikke længere kan finde ud af hvad jeg tænker. Og ikke mindst hvad jeg føler. At det hele bare er OK. Et ganske OK smertefrit helvede. Ikke sandt? Jeg ved ikke. Måske skulle jeg begynde at skrive dagbog privat i stedet - det har jo fungeret før. Måske ville jeg ikke holde mig tilbage, hvis jeg vidste at der ikke var nogen der kunne kigge med. Og siden hvornår helvede er jeg begyndt at bekymre mig om dét? At andre folk kender til mine tanker. Fuck.

tirsdag den 5. juli 2011

God start på dagen


det tager kun 5 minutter at handle i Fakta - og kun 10 minutter at blive ansat!


Fuck yeah. Jeg havde egentlig besluttet mig i går for at gå ned i Netto og søge arbejde der, fordi at min mor sagde at de havde et skilt oppe med at de søgte medarbejdere, men senere på dagen havde de åbenbart taget det ned. Så min mor og jeg gik i krig endnu engang og fandt en Fakta i Nordvest, hvor de også søgte. Min mor kørte mig så derned og jeg gik ind i Fakta med min læbepiercing taget ud og iført en pæn t-shirt og nogle Cheap Monday bukser efter Jonas' forklaring på noget ordentligt tøj. Ak ja. Jeg sad og snakkede med gutten, som åbenbart var ansvarlig for butikken og jeg skrev min ansøgning ved siden af ham. Da jeg var færdig vidste jeg ikke helt hvad det skulle betyde. Han spurgte om jeg havde arbejdet i nogle supermarkeder før, hvorefter jeg så måtte svare nej - at jeg slet ikke havde arbejdet. Derefter sagde han "Så må vi jo få dig oplært. Kan du på fredag klokken 10?" Om jeg kunne? Ja for helvede. Så nu er jeg ansat. Mit første arbejde. Det bliver lækkert, selv om det kommer til at betyde at jeg nu ikke har helt frie planer i sommerferien, men ak ja. Lækkert!

Blog amok

Jeg er stadig så psyched over at have set Electric Wizard live, og denne sang.. Den er så smukt - så intens. Gid at jeg kunne vise den til alle, lade dem lytte til sangen og så at de havde samme intensitet som jeg havde.

Under Saturn's rays I rest in eternal sleep
Dopesmoke violates my tomb and awakens me
Clawing from the grave my batwings spread
Their blood filled with drugs, so high, so dead

Your dope laced blood shows me new highs
Bloodlust, druglust, Count Drugula arise...

Strung out on blood I hunt the streets at night
Terror from the sky in batform I strike
Your naked body dragged back to my darkened crypt
I tie you up, dope you up, then your blood I sip

Drugula...

mandag den 4. juli 2011

Ristet

Kati og Møhl ringede til mig for lidt siden. Jeg havde forventet et drunkdial, da jeg så på skærmen og mig og Katis 6. klasses joke igen dukkede op i mit hoved grundet navnet "Queen Hustler". Ak ja. Jeg tog den og det var Møhl, som snakkede. Jeg har egentlig ikke brudt mig om ham i noget tid fordi at manden er idiot. Men det har han altid været. Af en eller anden ukendt grund er min irritation åbenbart gået over og tilvendt sig det gamle stadie, som da vi var gode venner. Og så snakkede vi tre sammen i små tyve minutter. Vi fyrede lamme jokes af og fik aftalt at vi skal mødes i næste uge. Kati sagde endda også til mig, at hun kun ville komme til re-union med vores gamle årgang, hvis jeg også kom. De efterlod mig med en følelse af glæde, kærlighed og nostalgi. Holy smokes, hvor jeg savner Nordsjælland. Forpulede og dog lækre Brønshøj. Ih.

Jeg tror jeg vil ringe og snakke med Svane. Hun forstår altid at gøre mig lykkelig. Jeg savner hende allerede i min hverdag.

Da Kelleris bitches <3

Billeder der af ukendte grunde ikke er postet

 Sommerfest - jeg elsker jer, hus 4
 Sankt Hans
 <3
 Ja..
 HAHHAHAHA HOLME
 Flot fyr 94

Dét at være ren efter Roskilde

Blødende øregange og afventende tømmermænd

Holy fuck. Det har været nogle vanvidsdage. Holme og jeg kørte ned til Roskilde Festivalen om søndagen. Jeg havde som altid planlagt det helvedsgodt og været oppe hele natten for at se "500 Days Of Summer" online, hvor det tog en krig at streame. Da klokken blev halv fem valgte jeg så at gå i seng, for så at ligge i mit stadig uvante værelse. Jeg lyttede efter Majas vejrtrækning eller hendes søvnsamtaler med sig selv - men der var bare stilhed. Klamt stille. Jeg faldt i søvn efter en times tid i en meget syg og træt krop, for igen at blive vækket klokken 10. Holme og jeg skulle køre klokken 13, så jeg havde tre små timer til at pakke alt mit lort sammen, få købt smøger, sprut og være nogenlunde rask. Efter et helvede i alle Brønshøjs butikker, måtte en meget stresset og arrig mor sige farvel til mig 13:30 da jeg endelig sad i Holmes bil mod Roskilde. Men det var fantastisk! Intet andet. Jeg stod i køen i Entrance East med små tretusinde andre mennesker, mens Holme smuttede ind med sit arbejderarmbånd. Nichlas, den fantastiske mand, kom heldigvis hen og stod i køen med mig i den halvanden time det tog. Han bar alt mit lort op til EVN-campen, hvor der var gang i den.

De første fire dage af festivalen er.. Slørede. Glemt og gemt væk i procenter og latter. Dagene var lækre, men forfærdelige i sig selv. At stå op klokken ti for at begynde at kampdrikke, blive fuld, gå under bordet før midnat for så igen at vågne op klokken ti badet i sved, for så at begynde forfra er meget trættende i længden. En af dagene (alle dagene er ét for mig dog), sad jeg i campen. Det var tidligt morgen og de kommende tømmermænd blev hurtigt erstattet med nye procenter. Lige pludseligt kommer der to piger hen til pavillonen i campen. "Johanne?", siger den ene. Jeg kunne ikke genkende nogle af dem. "Du har en fed blog", siger de så og går. Jeg var helt målløs. Jeg må have lignet den største idiot, for det kom meget bag på mig. Men mange tak! Tusinde tak! Jeg er beæret.

Ak ja. Der er så meget at fortælle. Så mange små øjeblikke, som har gjort de sidste 8 dage fantastiske. Jeg har set Electric Wizard. Fuck mig. Jeg var ved at tude under koncerten, da de valgte at spille mine tre yndlingssange i træk. Jo tak! Jeg var også inde og se L.O.C. med Emma helt forrest i pitten. Det var det vildeste. Jonas kom heldigvis også på Roskilde. Han skulle have været der om onsdagen, men kom først torsdag hvor vi så endelig så hinanden. Så jeg brugte meget af de sidste fire dage i selskab med ham. Det har været fantastisk. Det var helt surrealistisk at stå og se Iron Maiden på Orange Scene med hans arme om mig. Jeg kunne i det øjeblik ikke forestille mig at noget kunne føles bedre. Han er ved at blive en sygdom for mig. Ikke på den der ubehagelig måde, men en god sygdom. Jeg kan mærke ham blive en del af mig - en stor del. Jeg ser hans ansigt over alt. Jeg ønsker at se ham. Jeg smiler stadig over hans fuldemandssvar på hvad han ville ønske hvis han kunne få alt i opfyldelse: "At Johanne boede tættere på mig og fred i verdenen". Åh, den kærlighed. Yes. Jeg ved endnu ikke hvordan jeg lige klarer den med at få overlevet uden Maja mere. At jeg ikke bor sammen med hende mere. Men som jeg har aftalt med Emma, crasher jeg hos dem når jeg alligevel kommer til at tilbringe tid i Jylland fra nu af (for det gør jeg).

Ak ja, efter en helvedstur til København en alt for tidlig morgen er jeg endelig hjemme igen. Min mor har af en eller anden syg grund voldtaget mit værelse, så det er cleanet og opryddet. Og nu er jeg helt ren og fucking brun. Jeg havde forventet at lidt af min farve var snavs, men åbenbart ikke. Jeg har øm stemme, rent sengetøj og et hoved der koger. Jeg tror at jeg går i seng snart.

Pages