..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

onsdag den 15. juni 2011

Flossede fingre

Jeg har været i virkelig underligt humør i dag. Jeg har både været glad, men til dels også haft det rædsomt. Jeg har hadet mennesker og ludere og larm på gangen. Har haft lyst til at skrige og bide hovederne af folk, som for syttende gang ikke kunne finde ud af at lukke døren efter sig. Idioter. Men jeg har også haft det skide godt, trods det kedelige vejr. Jeg havde håbet på endnu en dag med solskin og varme, hvor jeg måske kunne få lidt sol på kroppen, men nej. Det har været skyet og graderne har ikke været til at råbe hurra over. Men Holme, Svane og jeg gik ned mod Føtex, efter at Holme og jeg havde sovet halvdelen af vores dag væk sammen. Jeg var ufattelig ynkelig, da der for tyvende gang kom en ind på værelset, mens vi sov. Men så endte det med at vi gik ned mod Føtex, hvor vi brugte noget, som jeg faktisk uden at overdrive, sneg sig op på en times tid. Jeg havde ellers besluttet mig for at jeg ikke gad at spise slik mere. At jeg ville se hvor meget jeg kunne tabe mig ved blot at droppe sukker og kalorier i massemængder. Jeg endte dog med at bruge små 16,- på en Hindbærbrus og nogle cookies. Fuck altså. Holme og Svane havde vidst planlagt den store picnic med både kartoffelsalat, frikadeller, Risifrutti og andet pjat. Vi fandt et spot i det svage solskin i parken og lagde os på et tæppe.

Det var nu meget lækkert. At sidde dér og bare nyde at være væk fra alle. At bare være os tre. Jeg elsker sgu de tøser. Det gør jeg. Da klokken var 18.30 tog vi hjemad sammen med Sidsel og Caroline, som stødte på os i parken. Men siden jeg er kommet hjem er mit humør dalet. Da vi sad ude ved bålet med skumfiduser virkede det hele så forbandet opsat at jeg ikke kunne holde det ud. Jeg kunne ikke holde ud at Holme, Svane og Ahrens var inde på V7 og at jeg ikke kunne gå derind, fordi at Ahrens og jeg er uvenner. Eller.. Jeg ved ikke om vi er uvenner eller om vi bare er sure på hinanden. Nogle ting havde gået mig på ved hende og jeg valgte at fortælle det til hende i fredags. Grundet mit humør kom det vidst bare ikke ud på en skide fed måde. Eller nærmere: jeg har lydt som en seriøs luder og det var jo selvfølgelig ikke meningen. Jeg vil gerne holde fast i de ting jeg sagde, jeg vil bare gerne omformulere dem. Holme og Svane aner ikke hvad de skal gøre, hvilket jo er forståeligt nok. Vi kan jo ikke bare 'skifte' lokalition blot fordi at Ahrens og jeg ter os fjollet. Det er jo trods alt Holmes værelse også. Jeg aner ikke hvordan jeg skal få det løst med hende, men det er vel bare at prøve ad.

Nu har jeg endnu engang sat Under Byen på. Endnu engang er det den sang der. "Den Her Sang Handler Om At Få Det Bedste Ud Af Det". Titlen er underlig, for jeg kan ikke finde ud af om sangen mest er melankolsk eller bare minder om et vanvidssyretrip. Jeg kan godt lide den. Rettere sagt: jeg er helt pjattet med den, når jeg er i det her humør. Det kedelige, irritable humør hvor jeg halvt er på randen til at græde, men mest har lyst til at bide hovedet af bestemte personer, som jeg i dette øjeblik ikke kan identificere. I sangen lyder det som om at det på et tidspunkt knækker over. At stemningen ændrer sig. Jeg har lige læst teksten igennem to gange. Jeg kan ikke finde det punkt hvor det skifter, for hele teksten er syret. Klam faktisk. Jeg kan ikke helt gennemskue om den omhandler incest eller ej. Forsangeren i Under Byen (hende som også skriver teksterne) er jo psykisk syg. Det er vanvidssange, som kan påvirke mit humør mere end noget andet musik. Har i mellemtiden også opdaget at jeg (endnu engang) har tabt min kugle til min næsepiercing. For helvede. Jeg overvejer at tage den ud. Den er alligevel ikke god til noget nytte. Overvejer at få mit en septum i stedet, men det er jo en lang overvejelse, som jeg har haft siden vi var i Paris. Ej, hvor kan jeg ikke overskue at den er væk.

Een god ting er der dog sket i dag, udover selskabet med Holme og Svane selvfølgelig. Jeg har skrevet med ham den søde Jonas, og har fundet ud af at vi godt kan ses på torsdag. Hvilket er lækkert. Jeg ville slet ikke kunne overskue, at jeg ikke fik set ham i den her uge. Ikke at jeg ikke ville kunne vente en uge mere eller to for den sags skyld. Jeg har bare ikke lyst. For jeg savner ham og jeg glæder mig umådeligt til at se ham igen. Jeg regner stærkt med at min mor ringer mig fri om fredagen, for så kan jeg nå at være hos ham i tre dage og samtidigt komme og være her lidt af den sidste weekend. Jeg kan dog ikke lige overskue hvordan jeg for 250,- får råd til smøger, togbilletter tur/retur og biografbilletter. Skulle man begynde at sælge dele af sin sjæl for penge, eller er jeg godt i gang?


På besøg hos onkel
Læderstol i det private bibliotek
Skal hun lære at dy sig?
Skal hun lære at te sig?
Ja hun skal, ja hun skal
Onkel "Bøj-dig-ind-over-her"
Åh hjerte, åh mund
Svulmende blussende
Belysning Hitchcock
En lille bokser
Der danser graciøst bum bum bum
Håndsæbe
Og flossede fingre
Angorasweater
Og der er kun den hårde måde
Snavs til ynde
Træthed til disciplin
Tranformation af
Et landskab der krakelerer
Byer der styrter i grus
Børn der ikke vågner igen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages