..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

søndag den 5. juni 2011

Eksamensfis for anden gang.

Jeg sidder afklædt i vindueskarmen. Hele huset bobler af varme, så nu sidder jeg her. Der er ingen stjerner på himmelen, hvilket måske er meget logisk; det er næsten ikke mørkt udenfor heller. Jeg gad godt at lyset på værelset var afdæmpet og at der ingen larm var at høre, men sådan er det nok ikke og bliver nok heller ikke til noget før om mange timer. Holme og jeg tog toget klokken 1800 fra Hovedbanen, efter en dag hvor jeg absolut ikke har lavet noget. Det har været ret lækkert, men til dels også kedeligt og frustrerende, da jeg løb tør for smøger omkring klokken 14:00. Jeg har da ellers lige fået røget 5 pakker siden onsdag aften. Det er faktisk ikke så slemt. Da vi ankom på Nyborg St. valgte vi at ringe til søde Marianne for at spørge om hun ikke ville komme og hente os. Det gad hun godt, og det var fantastisk ikke at skulle vandre med flere kilo på skulderen helt til efterskolen. Mhm. Jeg skal også op til eksamen i morgen. Mundtlig dansk. Jeg tror at det kommer til at gå udemærket: jeg håber i hvert fald. Håber på at det kommer til at gå lige så godt som sidste år, hvilket nok bliver et svært mål, siden jeg fik tre eller fire 12-taller. Ak ja.

Jeg tror også at jeg har fundet ud af det med håret. At jeg klipper mig og bliver skide glad for det. Ja. Men jeg tror at jeg lader det vokse lidt ud i siden inden, for lige nu er det nok 4-5 mm. langt, og så bliver jeg meget korthåret. Jeg prøvede at lave et kompromis med Jonas om at klippe mig korthåret, uden at det kom til at se skaldet ud, men jeg tror ikke at den faldt i godt vand. Ja ja da.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages