..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

lørdag den 11. juni 2011

Det kaldes at flygte fra virkeligheden.. so

Min familie har i 50 år haft en tradition - hver pinseferie tager vi et sted hen og ligger i telt/campingvogn/camplet/autocamper sammen. Siden min mormor har 10 søskende, og de i gennemsnit har 3 børn og at de børn også har børn, er vi ret mange. 83 for at være helt præcist. Igennem de 17 år jeg har levet har det altid været i Knapstrup på en stor fodboldbane vi har campet. Gamle som unge. Men i år er det anderledes. Og selv om man siger at forandring fryder, bryder jeg mig ikke om det, for at være ærlig. Sidste år var der ballade mellem de gamle og de unge, og derfor valgte vi unge at finde vores eget sted - hvilket vi i år har gjort. Så nu sidder vi her. Små tyve mennesker i en feriekoloni af en art i Vig. Det er bare ikke det samme. Ea har endda taget sin veninde Anne med. Hende jeg har været sammen med til et par fester. Her kommer jeg også til at tænke: hvorfor? Hvorfor er det nødvendigt at tage Anne med til vores familiekomsammen? Siden jeg går på efterskole, ses Ea og jeg ikke tit. Vi plejede at ses dagligt, ja vi boede jo nærmest hos hinanden. Nu ses vi een gang om måneden, måske endda mindre. Og så vælger hun at tage Anne med. Anne, som jeg ikke snakker med. Ikke at jeg har noget imod hende, men jeg har intet til fælles med hende. Jeg har ikke lyst til at presse en eller anden akavet samtale ud af mig selv, bare for at socialisere med hende. Jeg har ikke lyst til at tage hensyn til hende, af den grund at dette er en familiekomsammen. Det skulle være fire dage, som jeg endelig kunne tilbringe med Ea, eftersom vi ikke har set hinanden siden at vi opførte musical på efterskolen. Men ak nej. Anne skal da med. Jeg sukker.

I går aftes lagde jeg mig ind på værelset (for i år ligger vi heller ikke i telt, vi bor på værelser på kolonien..). Klokken var ikke mange, men jeg var træt efter at have været tidligt oppe og rejst med tog og jeg ved ikke hvad. Jeg faldt først i søvn ved to-tiden, da Anne og Ea lå og snakkede som vanvittige. Så nu har jeg flyttet værelse. Fandme så. Og jeg ville ønske at jeg havde taget Jonas med. Eller at han var her. Og jeg ville ønske at vi var i Knapstrup. Med Bedste og alle de andre gamle mostre. Og jeg ville ønske at jeg kunne vise Jonas det hele. Stedet. Markerne hvor man kan se solnedgangen. Legepladsen, som så malplaceret ligger i intetsteds. Med ro. Men sådan skulle det vel ikke være. Jeg krydser fingre for at vi næste år sidder i Knapstrup igen.

9 kommentarer:

  1. Måske føler Ea sig glemt. Har du udnyttet tiden når du har været hjemme fra efterskolen, har du gjort alt for at se hende? Man kan hurtigt føle sig meget meget glemt når ens bedsteveninde tager på efterskole - og det lyder ærlig talt som om det kun er hende der skal tage hensyn. Jeg ved det ikke, men det lyder sådan. Ea føler måske bare at hun havde brug for at have Anne med

    SvarSlet
  2. Jeg ville blive ked af det og til dels også skuffet, hvis det var sådan Ea havde det. For vi burde vide hvor vi har hinanden - at vi altid har hinanden. Vi har set så meget til hinanden som muligt, jeg har aldrig aflyst en aftale med hende. Men jeg ved det ikke..

    SvarSlet
  3. Det er sådan hun har det, tro mig, sådan har hun haft det længe

    SvarSlet
  4. Hvorfor skriver du at du ikke ved det, hvis du nu siger at du godt ved det? Jeg ved godt hvor svært det er, når en man holder af og står nært kommer på efterskole. Men jeg synes langt fra at jeg har været en røv. Måske har jeg bare været skuffet, siden hun droppede min fødselsdag, da det ligesom gav indtrykket: "Jeg orker ikke, fordi at du bor langt væk". Det sagde hun jo nemlig.

    SvarSlet
  5. For mig virker det som om at du ikke kan indse at du selv begår fejltagelser, som om du bare tror at du er perfekt. Det hele kan ikke være Eas fejl.

    SvarSlet
  6. Jeg kan sagtens se at jeg begår fejltagelser, når jeg gør det. Men nævn da gerne eksempler på at jeg har været en røv over for Ea.

    SvarSlet
  7. Det kan jeg jo ikke, da jeg ikke kender nogen af jer på det personlige plan. Jeg bedømmer kun det her ud fra hvad jeg har læst i din blog.

    SvarSlet
  8. Wat.. the.. fuck.. Hvordan kan noget af det du har skrevet hænge sammen så? Hvordan kan du skrive "Sådan har hun det.. Tro mig.....", hvis du ikke ved noget. Du har lige gjort alle dine beskeder useriøse for mig, undskyld. Den første besked var fin, men nu er det bare useriøst. Men tak for den første.

    SvarSlet
  9. Jeg har selv været i en ''lignende'' situation derfor kan jeg fortælle dig at det er sådan hun føler det, ellers ville hun ikke tage Anne med, hun gør det for at gøre dig jaloux, på en måde.

    SvarSlet

Pages