..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

mandag den 6. juni 2011

Den sjette sans

Natten var mærkelig. Det første advarselssignal jeg fik. Jeg vågnede utallige gange. Ikke bare sådan "Ih, jeg vågnede et par gange i nat" Nej. Det var hele tiden. Hver halve time vågnede jeg. Mit hoved var fuld af drømme. Ubehagelige drømme, uforståelige drømme. Det var en evigt udmattet nat. Klokken 07:14 lå jeg og stirrede i loftet. Jeg vidste at uret ville ringe og jeg forstod ikke hvor jeg var vågen. Trods min søvnløshed fik jeg slæbt mig selv til morgenmad sammen med Maja. Kim Omme sagde godmorgen til mig. Intet unormalt i det. "Den har været helt galt med Camilla i nat". Den sætning forstod jeg ikke. "Hvem Camilla?", spurgte jeg ham midt i alt morgenmylderet. "Camilla fra jeres hus". Ak ja, Ramona altså. Han fortalte mig hvad der var sket i løbet af natten og jeg var efterladt i chok. Jeg ringede endda til hende. Hendes mobil var slukket og jeg gad ikke at ligge en besked. Jeg gad ikke rodde mig ud i et eller andet vanvittigt, fordi at jeg i det øjeblik havde følt medfølelse, bekymring og sorg. Jeg gad ikke når jeg vidste at jeg muligvis igen om få dage ville blive kaldt "Møgsæk" eller lignende på hendes formspring. Suk. 

Resten af dagen valgte jeg at indhente, den søvn jeg ikke fik i nat. Denne gang lykkedes det. Lige pludseligt skulle jeg op til eksamen, hvilket gik fint. Ikke godt, ikke dårligt - fint. Et 7-tal. Ikke just noget jeg jublede over - tværtimod. Men jeg har fundet ud af hvem jeg skal gå i klasse med næste år. Det bliver da lækkert nok, bortset fra at jeg kun kender Holme. Ja ja.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages