..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

onsdag den 8. juni 2011

Black No. 400

Ak ja, så kom vi til indlæg nummer 400. Jeg har endnu en eksamen i morgen. Engelsk mundtligt. Og jeg har ikke forberedt mig det mindste. Jeg har ikke så meget som tænkt på mit engelsk, siden jeg for en måned siden skrev min synopse. For helvede. Jeg burde virkelig lave engelsk. I stedet spilder jeg min tid på tumblr og blogspot. Jeg sidder og lytter til Under Byen mens jeg gennemgår tusinder af meningsløse billeder på tumblr. Hvor er nettet fantastisk. Af en eller anden grund føler jeg mig kvalm. Som havde jeg tømmermænd eller noget der lignede. Jeg har heller ikke fået specielt meget søvn i nat: måske har det noget med sagen at gøre. Men jeg modtog et opkald fra Jonas i nat. Et opkald som gjorde mig rigtig glad. Virkelig glad. Så mit humør er højt, trods min lyst til at kaste op og falde i søvn. I går aftes besluttede Ahrens, Holme og jeg os for at tage på Burger King. Det endte dog med at blive McD', men hvad fanden er forskellen også? Vi spiste os tykke og vi snakkede. Om alt og intet og sladder. Tøsen der stod bag kassen kiggede bekymret på mig begge gange jeg var oppe for at købe noget. Hver gang jeg gik derfra igen holdte hun nærmest min hånd og sagde "Velbekomme" som om at jeg ikke havde tænkt mig at spise noget. Det er sjovt hvordan folk reagerer.

Jeg kan virkelig ikke overskue at skulle op i engelsk i morgen. Jeg overvejer at gå derop uden at forberede mig overhovedet - jeg skal jo alligevel ikke bruge min engelsk eksamen til noget. Eller de andre for den sags skyld. Matematik har jeg tænkt mig at voldtage fuldstændig. Jeg vil nærmest træde ind i rummet uden den fjerneste idé om hvad jeg skal til at lave. Ja. Det er fandme planen. På fredag skal vi på vores årlige pinse-tur. Hele familien. Altså ikke bare min mor, Henrik og jeg, men hele familien som i min mormors søskende, deres børn og deres børn. Små 90 mennesker rundt regnet. Det bliver da meget hyggeligt. Ea tager Anne med. Hendes veninde som jeg har kysset på. Det bliver mærkeligt. Ikke at jeg har noget imod Anne overhovedet, men jeg tror at det kommer til at 'bryde' det der familiehalløj, som hele pinsen jo egentlig handler om. Desuden har jeg ikke set Ea i to år og en sommer og jeg gad nu godt at det bare var os. Men sådan har jeg det jo altid. Jeg spurgte min mor om jeg ikke måtte få Jonas med, trods at jeg ikke har spurgt ham og at jeg ved at det ville blive et alt for tidligt helved for ham. Men jeg savner ham og jeg gad godt at have fire dage med ham. Suk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages