..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

søndag den 26. juni 2011

Ord

Jeg lytter til klaverspil og tænker på dig
Drømmende - Jeg elsker dine tanker
Din måde at lægge mærke til små ting på
Ubetydelige ting, som du giver mening
Jeg ville ønske at jeg befandt mig i dit hoved
Jeg ville fotografere den følelse i mig, 
som fremstår når du fortæller - drømmende
Hvad jeg dog ikke ville give 
for at bevise denne følelse

lørdag den 25. juni 2011

The End

Jeg er nu stoppet på EVN. Jeg kan slet ikke fatte det. Jeg kan ikke fatte at jeg har ferie nu og at jeg om to måneder starter på gymnasiet i en klasse, hvor jeg ikke kender nogen udover Holme. Det her bliver virkelig underligt. I dag havde vi så sidste skoledag. Efter en lang nat hvor alle sov i hallen, var jeg endnu mere smadret end før. Jeg er blevet så syg. Virkelig. Snottet, ondt i halsen, hovedpine, svimmelhed, ømhed. Klar til Roskilde? Fuck yeah! Natten bød på mange ting. Jeg har pt. skrivekrampe grundet Blå Bøger. Jeg har fået så mange fantastiske hilsner i min egen. Jeg fik en der virkelig tog kegler fra Thomas. Jeg begyndte endda at græde. Det var.. ubeskriveligt. Jeg havde aldrig forestillet mig at få sådanne ord ud af Thomas. Ak ja. Jeg sneg mig også til at skrive i Rasmus' blå bog. Enkelt og fint, så vi da fik en eller anden form for farvel. Jeg faldt i søvn ved siden af Svane og V7 pigerne og ønskede at Emma og Maja også lå ved min side. I dag har været et helved. Et stort tudeorgie. Det gik hele tiden op for mig at alt var for sidste gang. Vores sidste møde i fællesmødesalen, vores sidste gang på vores værelser. For helvede også.

I morgen tager jeg til Roskilde med Holme. Det bliver virkelig forbandet lækkert, på trods af at jeg er på dødens rand. Maria og jeg skal ligge i telt sammen, hvilket bliver super lækkert. Jonas kommer også! Han har skaffet sig arbejde, så nu får jeg også lov til at tilbringe lækre dage med ham. Og fuck! Fuck! ELECTRIC WIZARD KOMMER!! Da de i 2009 (eller var det 2010?) spillede på Loppen hvor jeg ikke kom, troede jeg aldrig at jeg fik muligheden igen. Det har virkelig løftet Roskildes lorteprogram 200 %. Jo taaaak. Desuden skal jeg også snart ind og se Danzig med Benjamin og Anders. Det bliver lækkert. Åh. Det er virkelig underligt at være hjemme. Jeg har kun tilbragt få timer i Brønshøj og her føles allerede tomt og ligegyldigt. Jeg tror ikke at jeg har opfattet at det hele er slut. At jeg ikke skal tilbage på efterskolen igen. Men alt i alt er jeg glad for at det sluttede som det gjorde. Jeg er tilfreds - jeg føler at alt er fuldendt.

torsdag den 23. juni 2011

En masse blandet

Nu kan man for alvor mærke det. Spændingen. Intensiteten. Det er de sidste dage. Det er den næstsidste dag. I forhallen hænger der en seddel på opslagstavlen. "De sidste dage" står der. Og blot to dage fra dags dato står ordene: "15:00 - Slut". Slut. Så er det hele slut. Jeg har ikke kunne kende værelset siden vi hev alt ned, Maja og jeg. Her er koldt og tomt og både hylder og skabe er tomme. I tirsdags blev jeg hevet med i Odense Zoo med fotoholdet. Det var en rigtig lækker dag. Jeg fik taget 500 billeder, hvoraf nogle af dem er super lækre. Og i går havde vi så sommerfest. Den fest vi har ventet på siden julegalla. Ak ja. Firsertemaet overtog virkelig ens åsyn. Til min store overraskelse var alle mødt op i firsertøj. Jeg havde trodset min første beslutning om at være 80'er gåth, og blev i stedet for iført vanvidskjole, stribede knæhøje strømper, orange øreringe, pandebånd og øjenskygge til øjenbrynene. Da vi skulle ind i spisesalen omkring halv seks-tiden, skulle vi trække numre til pladser. Jeg fandt min plads, ved siden af Pete fra basket, som jeg ikke snakker med. Men han virker sød, så det var OK tænkte jeg. Og ja. Thomas lægger pænt sit nummer ved min tallerken og smider sig på pladsen ved siden af mig, for at gøre alt bedre. Vi har på daværende tidspunkt ikke snakket sammen i halvanden måned eller mere. Vi lægger ud med "Det ser godt ud" - "Jo tak, i lige måde". Jeg havde ikke regnet med det, men efter ti minutter var det faktisk ikke akavet mere. Vi snakkede - som dengang. Som da vi var venner. Men ja. Aftenen endte med at blive et stort grædeorgie. Jeg tudede i noget som måske har svaret til tre timer. Men jeg havde en fantastisk aften. Thomas og jeg er vidst helt OK. Rasmus afviste mit "Tillykke med fødselsdagen" og jeg var nødt til at putte Maja i seng. Desuden har vi fået vores blå bog og det er lækkert! Der er en masse som har skrevet hilsner i min bog og jeg er evigt taknemmelig. Åh.

Billeder fra Zoo:






Billeder før fest:





tirsdag den 21. juni 2011

R.E.D.U.L

Dette års karakterer ser sådan ud:
Mundtligt:
Dansk - 7
Engelsk - 10
Matematik - 7

Skriftligt:
Dansk - 10
Engelsk - 12
Matematik 10
__________________________________________________________________________________

Ak ja, det er vel fint nok. Dagen har ikke været noget helt synderligt specielt. Jeg har hygget med Emma og Maja, kastet mig i enge, hørt firserfis i vanvidsmængder og fundet mit outfit til sommerfesten på onsdag. Jeg har besluttet mig for at følge Kats foreslag: jeg skal være 80'er gåååth med korset, strutskørt, smadrede nylonstrømpebukser, en sort top, benvarmere, højhælede ankelstøvler og sort make-up, som vidst nok skal inkludere læberne også. Jeps. Jeg kommer til at ligne et karseklippet firser-lig. Fedt. De andre skal vidst være farvestrålende, ternede, prikkede, vanvittige. Det skal nok gå. 

Noget andet nyt er at Chris, min engelske ven igennem 3 år, jo endelig bor i Danmark. På trods af at han var været i Danmark flere gange før, har vi aldrig mødtes. For nogle uger siden ringede jeg til ham i et drunken dial, og fik ikke fat i ham, men så begyndte vi at maile for få dage siden. Og nu har vi vidst en aftale. Om at skulle ses. Jeg glæder mig. Jeg er nervøs... og jeg er bange for at hans psykopat af en kæreste endnu engang tvinger ham til at droppe kontakten med mig. Jeg ved ikke. Jeg er så træt. Jeg vil så gerne noget nyt nu. 

I dag mindede Gren mig også om denne tid:
På trods af junkie-øjne er jeg OK sød.



mandag den 20. juni 2011

Bemærk de skjulte ord

Burde sove. Burde virkelig bare sove. Jeg er i tvivl om hvorvidt jeg vil falde i søvn til musik eller ej, og svaret virker for uoverskueligt til at jeg gider at komme frem til noget. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke sover. Jeg skal op til eksamen i morgen - matematik mundtligt. Fuck mig. I stedet har jeg hørt Agnes Obels album igennem fire eller fem gange nu. Jeg har stenet tumblr, tænkt på om jeg skulle skrive til Jonas eller ej og valgte at lade vær. Jeg fik en anonym henvendelse på formspring og vidste straks hvem det var. Fik et stik i maven af savn. Jeg skrev med hende og overvejede hvordan det hele ville være, hvis det nu stadig var os to. Som dengang. Det underlige er at jeg snakker om hende tit. Ubevidst. Fordi at hun var en del af mig dengang. Det er mærkeligt.

Dagen i dag har ikke rigtigt budt på noget. Ikke noget spændende eller utraditionelt. Den har været lækker though. Holme, Emma og jeg valgte at tage på Maccen for sidste gang i EVN-historien og fede den. Vi snakkede om alt og intet og fordele ved at komme hjem efter efterskolen. Men det ligger stadig i baghovedet: at intet bliver som det er nu. At alt vil ændre sig. Om så kort tid. Yeah well. Om to dage er der sommerfest og jeg glæder mig ikke rigtigt. Glæder mig til at blive fuld og drikke mig mod til at snakke med de der personer, som jeg ved at jeg ikke ville snakke med ellers. Mere specifikt: de to personer. Temaet er firser. 80'er. Seriously? Hele mit skab er sort og grimt, jeg har fandme ikke noget firsertøj. For helvede. Jeg savner Svane. Af en eller anden grund har hun ikke været her hele weekend og er ikke kommet tilbage endnu. Åh. Jeg burde gå i seng. Jeg er træt og jeg kommer til at dø til eksamenen i morgen, hvis jeg ikke falder i søvn. Desuden har jeg ikke læst op overhovedet. Den må også klares i morgen.
P.s. Du så godt ud i dag. 

Det forbander mig at du sætter lås på min mund. 
Jeg tror at du er bange for at høre mine tanker. 

søndag den 19. juni 2011

Hurry

Det har faktisk været en ganske lækker weekend på efterskolen, selv om jeg kedede mig i starten. Emma havde fødselsdag i går, og vi valgte at fejre det med Adventure Time og hygge nede i fællesmødesalen. Dernede legede vi en leg. Der var nogle spørgsmål, som blev læst op og så skulle alle stemme på den person, man mente passede bedst til spørgsmålet. Ud af to timers spil vandt jeg titlerne:

  • Den mest liderlige
  • Den mest sexfikserede
  • Den vildeste i sengen (Hvor end de ved det fra..)
  • Den mest selvglade
  • Den mest selvsikre
  • De flotteste øjne
Ak ja, det var nu meget sjovt. Efter vi var færdige var klokken omkring 01 og Emma, Mads, Marco, Holme og jeg sad inde på mit værelse med massage-session, god musik og latter. Det var alt i alt en lækker aften, som sluttede af med at Emma og jeg valgte at sove sammen og falde i søvn til Agnes Obels søde stemme samt anekdoter og gamle tider. Nu skal vi på café Holme, Emma og jeg. Jeg vender tilbage..

lørdag den 18. juni 2011

Titelløs

6 dage, 15 timer og 18 minutter tilbage. Så er jeg færdig på efterskolen. Jeg skal tilvænne mig en helt anden hverdag, end den jeg kender. Jeg skal hjem. Til Brønshøj, hvor jeg nu har boet i snart 7 måneder. Muligvis har jeg kun tilbragt en måned eller halvanden i hjemmet. Højst to. Det hele er så nyt. Det er tidspunkter som dette, hvor jeg ville ønske at jeg kom tilbage til Kvistgård. At jeg vendte hjem til alt det vante. Til mit smalle værelse, med udsigt over betonhusene. Hvor jeg hver aften kunne forvente Nichlas, Philip, Kenneth eller nogle af de andre kaste sten op på min rude. Jeg savner det. Jeg savner dem. Jeg ser tit Amalie skrive statusser om Pernille og Laura. Jeg misunder hende for det. At hun er på efterskole, men stadig har de gamle veninder. Selvfølgelig har jeg kontakt med nogle af dem fra Helsingør-området stadig. Men det er ikke meget. Ikke så meget som jeg ville. Bille og jeg har skrevet sammen her for nogle dage siden. Selvfølgelig har jeg Nichlas, men han er også noget helt specielt. Jeg er så glad for ham. Ea aner jeg ikke hvor jeg har mere. Ikke efter pinsen. Jeg ser hendes formspring-svar komme op på min, hvor jeg føler mig glemt. "Hvem har støttet dig mest igennem dit liv?", hvorpå jeg ikke er en del af hendes svar. Det gør ondt. Ak ja.

Jeg sidder i toget på vej mod Nyborg fra Kolding. Jeg havde overtalt min kære mor, til at ringe mig fri om fredagen, så tidlig torsdag morgen tog jeg toget mod Jonas. Vi har haft nogle rigtig lækre dage sammen. Jeg kunne godt mærke på mig selv, at det var det jeg behøvede efter ugens løb. Jeg har været så irriteret og sur og dét at jeg og Ahrens stadig ikke er blevet helt fine, går mig umådeligt meget på. Jeg vil så nødigt ende året med at være uvenner med en af de piger, som betyder mest for mig. Suk. Men det var dejligt at se Jonas. Vi tog i biffen og så den nye gyser. Insidious. Fy for helvede, hvor var den fæl, men det er nok min bedste biografoplevelse hidtil. Da filmen var slut, nærmede klokken sig midnat og vi havde besluttet os for at gå hjem, hvilket ikke var et hit efter en gyser. Men det var nu lækkert nok. Åh. Jeg føler mig så lykkelig når jeg har ham ved min side. Det virker stadig surrealistisk for mig, at den simple aften med en MSN-samtale, har udløst alt det her. At han nu er en del af mig.

På mandag skal jeg op i mundtlig matematik. What the fuck? Jeg havde egentlig tænkt mig at skide det et stykke, fordi at det er matematik og jeg alligevel er idiot til det. Men så fandt jeg ud af at jeg havde fået 10 i min skriftlige eksamen, som forbløffede mig en del. Jeg spurgte Leif, da han pænt kom ind og vækkede mig. om han havde forudset det. "Selvfølgelig, Johanne. Jeg forventer da også at du får 12 i mundtlig". Ja tak, høje forventninger. Tro på det. Men nu vil jeg faktisk gerne se hvad jeg kan formå at præstere, når jeg har klaret mig så flot skriftligt. Jeg tror faktisk at det er en af de karakterer jeg er blevet gladest for at få. Ja. Nu er der kun en halv time til at jeg ankommer i Nyborg, og søde Fru Holme ringede til mig tidligere i dag, og hentydede flabet om hun ikke skulle hente mig på stationen. Hun er sgu sød.

Jeg vil også lige tillade mig at smide denne sang op,
som jeg er begyndt at høre konstant. Jeg takker min
gamle klassekammerat for det. Fuck, den er skod..

onsdag den 15. juni 2011

Flossede fingre

Jeg har været i virkelig underligt humør i dag. Jeg har både været glad, men til dels også haft det rædsomt. Jeg har hadet mennesker og ludere og larm på gangen. Har haft lyst til at skrige og bide hovederne af folk, som for syttende gang ikke kunne finde ud af at lukke døren efter sig. Idioter. Men jeg har også haft det skide godt, trods det kedelige vejr. Jeg havde håbet på endnu en dag med solskin og varme, hvor jeg måske kunne få lidt sol på kroppen, men nej. Det har været skyet og graderne har ikke været til at råbe hurra over. Men Holme, Svane og jeg gik ned mod Føtex, efter at Holme og jeg havde sovet halvdelen af vores dag væk sammen. Jeg var ufattelig ynkelig, da der for tyvende gang kom en ind på værelset, mens vi sov. Men så endte det med at vi gik ned mod Føtex, hvor vi brugte noget, som jeg faktisk uden at overdrive, sneg sig op på en times tid. Jeg havde ellers besluttet mig for at jeg ikke gad at spise slik mere. At jeg ville se hvor meget jeg kunne tabe mig ved blot at droppe sukker og kalorier i massemængder. Jeg endte dog med at bruge små 16,- på en Hindbærbrus og nogle cookies. Fuck altså. Holme og Svane havde vidst planlagt den store picnic med både kartoffelsalat, frikadeller, Risifrutti og andet pjat. Vi fandt et spot i det svage solskin i parken og lagde os på et tæppe.

Det var nu meget lækkert. At sidde dér og bare nyde at være væk fra alle. At bare være os tre. Jeg elsker sgu de tøser. Det gør jeg. Da klokken var 18.30 tog vi hjemad sammen med Sidsel og Caroline, som stødte på os i parken. Men siden jeg er kommet hjem er mit humør dalet. Da vi sad ude ved bålet med skumfiduser virkede det hele så forbandet opsat at jeg ikke kunne holde det ud. Jeg kunne ikke holde ud at Holme, Svane og Ahrens var inde på V7 og at jeg ikke kunne gå derind, fordi at Ahrens og jeg er uvenner. Eller.. Jeg ved ikke om vi er uvenner eller om vi bare er sure på hinanden. Nogle ting havde gået mig på ved hende og jeg valgte at fortælle det til hende i fredags. Grundet mit humør kom det vidst bare ikke ud på en skide fed måde. Eller nærmere: jeg har lydt som en seriøs luder og det var jo selvfølgelig ikke meningen. Jeg vil gerne holde fast i de ting jeg sagde, jeg vil bare gerne omformulere dem. Holme og Svane aner ikke hvad de skal gøre, hvilket jo er forståeligt nok. Vi kan jo ikke bare 'skifte' lokalition blot fordi at Ahrens og jeg ter os fjollet. Det er jo trods alt Holmes værelse også. Jeg aner ikke hvordan jeg skal få det løst med hende, men det er vel bare at prøve ad.

Nu har jeg endnu engang sat Under Byen på. Endnu engang er det den sang der. "Den Her Sang Handler Om At Få Det Bedste Ud Af Det". Titlen er underlig, for jeg kan ikke finde ud af om sangen mest er melankolsk eller bare minder om et vanvidssyretrip. Jeg kan godt lide den. Rettere sagt: jeg er helt pjattet med den, når jeg er i det her humør. Det kedelige, irritable humør hvor jeg halvt er på randen til at græde, men mest har lyst til at bide hovedet af bestemte personer, som jeg i dette øjeblik ikke kan identificere. I sangen lyder det som om at det på et tidspunkt knækker over. At stemningen ændrer sig. Jeg har lige læst teksten igennem to gange. Jeg kan ikke finde det punkt hvor det skifter, for hele teksten er syret. Klam faktisk. Jeg kan ikke helt gennemskue om den omhandler incest eller ej. Forsangeren i Under Byen (hende som også skriver teksterne) er jo psykisk syg. Det er vanvidssange, som kan påvirke mit humør mere end noget andet musik. Har i mellemtiden også opdaget at jeg (endnu engang) har tabt min kugle til min næsepiercing. For helvede. Jeg overvejer at tage den ud. Den er alligevel ikke god til noget nytte. Overvejer at få mit en septum i stedet, men det er jo en lang overvejelse, som jeg har haft siden vi var i Paris. Ej, hvor kan jeg ikke overskue at den er væk.

Een god ting er der dog sket i dag, udover selskabet med Holme og Svane selvfølgelig. Jeg har skrevet med ham den søde Jonas, og har fundet ud af at vi godt kan ses på torsdag. Hvilket er lækkert. Jeg ville slet ikke kunne overskue, at jeg ikke fik set ham i den her uge. Ikke at jeg ikke ville kunne vente en uge mere eller to for den sags skyld. Jeg har bare ikke lyst. For jeg savner ham og jeg glæder mig umådeligt til at se ham igen. Jeg regner stærkt med at min mor ringer mig fri om fredagen, for så kan jeg nå at være hos ham i tre dage og samtidigt komme og være her lidt af den sidste weekend. Jeg kan dog ikke lige overskue hvordan jeg for 250,- får råd til smøger, togbilletter tur/retur og biografbilletter. Skulle man begynde at sælge dele af sin sjæl for penge, eller er jeg godt i gang?


På besøg hos onkel
Læderstol i det private bibliotek
Skal hun lære at dy sig?
Skal hun lære at te sig?
Ja hun skal, ja hun skal
Onkel "Bøj-dig-ind-over-her"
Åh hjerte, åh mund
Svulmende blussende
Belysning Hitchcock
En lille bokser
Der danser graciøst bum bum bum
Håndsæbe
Og flossede fingre
Angorasweater
Og der er kun den hårde måde
Snavs til ynde
Træthed til disciplin
Tranformation af
Et landskab der krakelerer
Byer der styrter i grus
Børn der ikke vågner igen

tirsdag den 14. juni 2011

**

Har taget nogle billeder, som jeg finder varme. Det er rart, selv om det sidste ikke vil ind.
Jeg vil skrive senere, men jeg skal i Føtex nu med Holme og Svane!


mandag den 13. juni 2011

2 in the afternoon

Nu er jeg hjemme igen. Det endte med at blive en ganske udemærket pinseferie. På anden dagen begyndte Ea og jeg at snakke nogenlunde sammen. Hun har fået en tatovering designet til hendes håndled. Med et "J" og to stjerner. Den er sød. Og tanken er sød. Så nu skal jeg bare gå og fikse rundt med idéen om hvordan min så skal se ud, selv om det ikke er noget jeg regner med at få lavet før jeg bliver 18. Da solen stod højt på himlen tog vi hen til stranden. Selv om vandet ikke lige var så lækkert som man havde regnet med, da det føles som minusgrader, var det faktisk meget lækkert alligevel. Min første strandtur i Danmark i år. Det fik mig til at savne Cuba endnu mere og det 30 graders varme vand. Ak ja. På vej hjem fra stranden, gik jeg og holdte i hånd med min søde 4 årige grandfætter, som elsker mig højt og helligt. Ja, vi er åbenbart kærester i følge ham. Jeg er ellers imod incest, men han er nu ret sød. Han begyndte at tale om kræft. Kræftceller, kemo, leukæmi. Ord jeg aldrig havde troet skulle komme ud af en 4 åriges mund. Det var skræmmende. Han spurgte også hvor min far var. Om han var hjemme eller hvor han var. "Er han død?", spørger han så. Så måtte jeg jo til at forklare ham med kræftceller i hjernen og jeg ved ikke hvad. Det er ikke rigtig noget jeg har skullet forklare sådan et lille menneske før. Det var meget mærkeligt.

Om aftenen satte vi os pænt til at drikke og af en eller anden grund blev emnet om min far taget op igen. Denne gang var det bare min mor og hendes kusine, som sad og snakkede om det. Det er meget sjælendt at min mor snakker om min far. Altså.. Hun kan da godt til tider nævne ting, som han har sagt, gjort eller lignende, men vi snakker aldrig om hans sygdom, deres skilsmisse og så videre. Overhovedet. Det var meget underligt. Da vi gik ud for at ryge havde jeg det ellers godt. Altså ikke på den måde at jeg havde drukket for meget eller lignende, men jeg var hverken ked af det eller i dårligt humør. Men samtalen fortsatte og så blev det pludseligt for meget for mig. Og jeg begyndte at græde. Jeg har ikke grædt over min far i flere måneder. Ikke at jeg prøver at fortrænge det eller at jeg holder det inde, jeg har bare accepteret det. Og jeg ved jo inderst inde at det var det bedste for ham. Men jeg græd og min mor trøstede mig. Det var lidt rart alligevel. Ak ja. De sidste dage var rare. Jeg har været meget fuld og jeg har snakket med Jonas og jeg har nydt det hele. Det er nu lidt rart at være hjemme igen!

Forresten er jeg blevet hyret som fotograf! Det bliver rigtig spændende. Jeg har også taget nogle søde billeder af min ene grandfætter:



lørdag den 11. juni 2011

Det kaldes at flygte fra virkeligheden.. so

Min familie har i 50 år haft en tradition - hver pinseferie tager vi et sted hen og ligger i telt/campingvogn/camplet/autocamper sammen. Siden min mormor har 10 søskende, og de i gennemsnit har 3 børn og at de børn også har børn, er vi ret mange. 83 for at være helt præcist. Igennem de 17 år jeg har levet har det altid været i Knapstrup på en stor fodboldbane vi har campet. Gamle som unge. Men i år er det anderledes. Og selv om man siger at forandring fryder, bryder jeg mig ikke om det, for at være ærlig. Sidste år var der ballade mellem de gamle og de unge, og derfor valgte vi unge at finde vores eget sted - hvilket vi i år har gjort. Så nu sidder vi her. Små tyve mennesker i en feriekoloni af en art i Vig. Det er bare ikke det samme. Ea har endda taget sin veninde Anne med. Hende jeg har været sammen med til et par fester. Her kommer jeg også til at tænke: hvorfor? Hvorfor er det nødvendigt at tage Anne med til vores familiekomsammen? Siden jeg går på efterskole, ses Ea og jeg ikke tit. Vi plejede at ses dagligt, ja vi boede jo nærmest hos hinanden. Nu ses vi een gang om måneden, måske endda mindre. Og så vælger hun at tage Anne med. Anne, som jeg ikke snakker med. Ikke at jeg har noget imod hende, men jeg har intet til fælles med hende. Jeg har ikke lyst til at presse en eller anden akavet samtale ud af mig selv, bare for at socialisere med hende. Jeg har ikke lyst til at tage hensyn til hende, af den grund at dette er en familiekomsammen. Det skulle være fire dage, som jeg endelig kunne tilbringe med Ea, eftersom vi ikke har set hinanden siden at vi opførte musical på efterskolen. Men ak nej. Anne skal da med. Jeg sukker.

I går aftes lagde jeg mig ind på værelset (for i år ligger vi heller ikke i telt, vi bor på værelser på kolonien..). Klokken var ikke mange, men jeg var træt efter at have været tidligt oppe og rejst med tog og jeg ved ikke hvad. Jeg faldt først i søvn ved to-tiden, da Anne og Ea lå og snakkede som vanvittige. Så nu har jeg flyttet værelse. Fandme så. Og jeg ville ønske at jeg havde taget Jonas med. Eller at han var her. Og jeg ville ønske at vi var i Knapstrup. Med Bedste og alle de andre gamle mostre. Og jeg ville ønske at jeg kunne vise Jonas det hele. Stedet. Markerne hvor man kan se solnedgangen. Legepladsen, som så malplaceret ligger i intetsteds. Med ro. Men sådan skulle det vel ikke være. Jeg krydser fingre for at vi næste år sidder i Knapstrup igen.

fredag den 10. juni 2011

Nedtælling

Dagen har faktisk været umådelig lækker. Vi tog tidligt hjem fra efterskolen, fordi at der intet var at lave. Jeg fik endda sovet længe med god samvittighed. Efter en helveds togtur med knap en million mennesker, som væltede rundt endte Holme og jeg sikkert på Hovedbanegården hvor Holmes mor skulle hente os. Da vi stod derude og ventede var der en pige. Endda en flot en af slagsen. Man kan roligt sige at hun flirtede med mig. Hun var ret sød. Da hendes lift kom gik hun hen mod bilen. Og hvem kommer ud? Selveste Sarah fra X-faktor. Selvfølgelig. Hun går vender Sarah om og krammer hende, så hun stadig har ansigtet mod mig. Derefter kysser de. What the fuck.. Ak ja, selvtillidsboost.

Senere skal jeg mod Vig. Det bliver nu meget lækkert, fire dage med familie og druk og høj musik og camping. Jeg glæder mig. Det begynder også så småt at gå op for mig hvor lidt tid vi har tilbage på efterskolen. Det skræmmer mig. 14 dage. To små uger og så sidder jeg her. I Brønshøj. Eller det gør jeg så ikke, for dagen efter skal jeg på Roskilde! Og billetten er ovenikøbet i hus! Super lækkert.


Flammehav

Dagene flyder sammen i eet. Et stort mylder. Jeg vælger at sove det væk. At ignorere det hele og bare sove. En, til dels, fjollet beslutning af mig. Der er femten dage tilbage. Små femten dage, ud af de ti måneder vi har været hernede. Det bliver så underligt at stoppe. Hm. Min krop er smadret. Fysisk altså. Jeg har haft hold i nakken de sidste to dage og min ryg er ude og skide. Jeg ved ikke hvad det skyldes. Jeg mistænker lidt at det er fordi at alle aer mig på hovedet og river mit hoved rundt, fordi at "ÅRH DU HAR SÅDAN ET LILLE HOVED" - det kan man åbenbart ikke konstatere på afstand.. med øjnene. Ak ja. Jeg var også oppe til eksamen i dag i engelsk. Det gik ganske fint og jeg kom ud med et 10-tal, hvilket nu egentlig var lækkert nok, siden jeg nærmest ikke forberedte mig.

Siden vi kun har een weekend tilbage på skolen (udover pinseferien, hvor vi selvfølgelig ikke er her) overvejer jeg lidt at planlægge det sådan, at jeg måske kunne tigge min mor til at ringe mig fri om fredagen, så jeg torsdag i næste uge kunne besøge Jonas til om lørdagen, hvor jeg kunne komme tilbage og nyde den sidste weekend på EVN. Hvis Jonas selvfølgelig kan. Det håber jeg! For jeg savner ham meget og jeg glæder mig sådan til at se ham igen.

I dag fik jeg også noget at vide. Noget som omhandlede en person jeg ikke har lyst til at snakke om. Og noget som skuffede mig vanvittigt. Åh for helvede, hvor bliver det lækkert at komme væk fra det hele i morgen og se mor, Henrik, Ea, Lotte, Michael og de andre lækre personer fra min familie. Fuck.

Forresten:

Nu hvor jeg bruger så vanvittig meget tid på min tumblr, 
synes jeg godt at jeg kan tillade mig at linke til den:

torsdag den 9. juni 2011

Et landskab der krakelerer

Nu ligger jeg her igen. Med Majas høretelefoner på, hvor Under Byen strømmer ud af i blide og melankolske toner. Jeg har lyst til.. noget. Men det virker som en umulig opgave at skulle sætte finger på det. Vinduet er åbent og natten er kold. Meget koldere end i går. Har alt dette noget med mine tanker at gøre? Eller min underbevidsthed, som jeg kunne sværge spiller mig et puds. Jeg ved det ikke. Mine nætter, når jeg endelig er faldet i søvn, er præget af uro og drømme som vækker mig og får min hjerterytme op. Jeg forstår det ikke. Jeg forstår intet af det her. Jeg er stresset over min kalender. Min så tomme kalender, som kun fortæller mig at jeg skal på festival og på camping. Men jeg længes. Jeg længes efter rolige nætter i selskab med ham. Med arme omkring mig og med kys på min skulder. Jeg savner den fjollede følelse som stiger mig til hovedet, når jeg lukker øjnene op og ser ham foran mig. Tæt på. Så tæt at jeg kan kysse.

onsdag den 8. juni 2011

Black No. 400

Ak ja, så kom vi til indlæg nummer 400. Jeg har endnu en eksamen i morgen. Engelsk mundtligt. Og jeg har ikke forberedt mig det mindste. Jeg har ikke så meget som tænkt på mit engelsk, siden jeg for en måned siden skrev min synopse. For helvede. Jeg burde virkelig lave engelsk. I stedet spilder jeg min tid på tumblr og blogspot. Jeg sidder og lytter til Under Byen mens jeg gennemgår tusinder af meningsløse billeder på tumblr. Hvor er nettet fantastisk. Af en eller anden grund føler jeg mig kvalm. Som havde jeg tømmermænd eller noget der lignede. Jeg har heller ikke fået specielt meget søvn i nat: måske har det noget med sagen at gøre. Men jeg modtog et opkald fra Jonas i nat. Et opkald som gjorde mig rigtig glad. Virkelig glad. Så mit humør er højt, trods min lyst til at kaste op og falde i søvn. I går aftes besluttede Ahrens, Holme og jeg os for at tage på Burger King. Det endte dog med at blive McD', men hvad fanden er forskellen også? Vi spiste os tykke og vi snakkede. Om alt og intet og sladder. Tøsen der stod bag kassen kiggede bekymret på mig begge gange jeg var oppe for at købe noget. Hver gang jeg gik derfra igen holdte hun nærmest min hånd og sagde "Velbekomme" som om at jeg ikke havde tænkt mig at spise noget. Det er sjovt hvordan folk reagerer.

Jeg kan virkelig ikke overskue at skulle op i engelsk i morgen. Jeg overvejer at gå derop uden at forberede mig overhovedet - jeg skal jo alligevel ikke bruge min engelsk eksamen til noget. Eller de andre for den sags skyld. Matematik har jeg tænkt mig at voldtage fuldstændig. Jeg vil nærmest træde ind i rummet uden den fjerneste idé om hvad jeg skal til at lave. Ja. Det er fandme planen. På fredag skal vi på vores årlige pinse-tur. Hele familien. Altså ikke bare min mor, Henrik og jeg, men hele familien som i min mormors søskende, deres børn og deres børn. Små 90 mennesker rundt regnet. Det bliver da meget hyggeligt. Ea tager Anne med. Hendes veninde som jeg har kysset på. Det bliver mærkeligt. Ikke at jeg har noget imod Anne overhovedet, men jeg tror at det kommer til at 'bryde' det der familiehalløj, som hele pinsen jo egentlig handler om. Desuden har jeg ikke set Ea i to år og en sommer og jeg gad nu godt at det bare var os. Men sådan har jeg det jo altid. Jeg spurgte min mor om jeg ikke måtte få Jonas med, trods at jeg ikke har spurgt ham og at jeg ved at det ville blive et alt for tidligt helved for ham. Men jeg savner ham og jeg gad godt at have fire dage med ham. Suk.

tirsdag den 7. juni 2011

**

Det har været en ret underlig dag. Men jeg har klippet mit hår. Og det er lækkert.



Ja heeeeeeeeeeej

mandag den 6. juni 2011

Den sjette sans

Natten var mærkelig. Det første advarselssignal jeg fik. Jeg vågnede utallige gange. Ikke bare sådan "Ih, jeg vågnede et par gange i nat" Nej. Det var hele tiden. Hver halve time vågnede jeg. Mit hoved var fuld af drømme. Ubehagelige drømme, uforståelige drømme. Det var en evigt udmattet nat. Klokken 07:14 lå jeg og stirrede i loftet. Jeg vidste at uret ville ringe og jeg forstod ikke hvor jeg var vågen. Trods min søvnløshed fik jeg slæbt mig selv til morgenmad sammen med Maja. Kim Omme sagde godmorgen til mig. Intet unormalt i det. "Den har været helt galt med Camilla i nat". Den sætning forstod jeg ikke. "Hvem Camilla?", spurgte jeg ham midt i alt morgenmylderet. "Camilla fra jeres hus". Ak ja, Ramona altså. Han fortalte mig hvad der var sket i løbet af natten og jeg var efterladt i chok. Jeg ringede endda til hende. Hendes mobil var slukket og jeg gad ikke at ligge en besked. Jeg gad ikke rodde mig ud i et eller andet vanvittigt, fordi at jeg i det øjeblik havde følt medfølelse, bekymring og sorg. Jeg gad ikke når jeg vidste at jeg muligvis igen om få dage ville blive kaldt "Møgsæk" eller lignende på hendes formspring. Suk. 

Resten af dagen valgte jeg at indhente, den søvn jeg ikke fik i nat. Denne gang lykkedes det. Lige pludseligt skulle jeg op til eksamen, hvilket gik fint. Ikke godt, ikke dårligt - fint. Et 7-tal. Ikke just noget jeg jublede over - tværtimod. Men jeg har fundet ud af hvem jeg skal gå i klasse med næste år. Det bliver da lækkert nok, bortset fra at jeg kun kender Holme. Ja ja.


Lummert

Jeg savner dig. Jeg savner at have dine arme rundt om mig og at kunne kysse på dig. Jeg savner at have dig i nærheden og at være det jeg, som jeg holder meget af: afslappet og lykkelig. Det er forfærdeligt at du er så langt væk som du er. Jeg føler mig så irriterende skrøbelig. Jeg vil kramme dig igen - snart.

søndag den 5. juni 2011

Eksamensfis for anden gang.

Jeg sidder afklædt i vindueskarmen. Hele huset bobler af varme, så nu sidder jeg her. Der er ingen stjerner på himmelen, hvilket måske er meget logisk; det er næsten ikke mørkt udenfor heller. Jeg gad godt at lyset på værelset var afdæmpet og at der ingen larm var at høre, men sådan er det nok ikke og bliver nok heller ikke til noget før om mange timer. Holme og jeg tog toget klokken 1800 fra Hovedbanen, efter en dag hvor jeg absolut ikke har lavet noget. Det har været ret lækkert, men til dels også kedeligt og frustrerende, da jeg løb tør for smøger omkring klokken 14:00. Jeg har da ellers lige fået røget 5 pakker siden onsdag aften. Det er faktisk ikke så slemt. Da vi ankom på Nyborg St. valgte vi at ringe til søde Marianne for at spørge om hun ikke ville komme og hente os. Det gad hun godt, og det var fantastisk ikke at skulle vandre med flere kilo på skulderen helt til efterskolen. Mhm. Jeg skal også op til eksamen i morgen. Mundtlig dansk. Jeg tror at det kommer til at gå udemærket: jeg håber i hvert fald. Håber på at det kommer til at gå lige så godt som sidste år, hvilket nok bliver et svært mål, siden jeg fik tre eller fire 12-taller. Ak ja.

Jeg tror også at jeg har fundet ud af det med håret. At jeg klipper mig og bliver skide glad for det. Ja. Men jeg tror at jeg lader det vokse lidt ud i siden inden, for lige nu er det nok 4-5 mm. langt, og så bliver jeg meget korthåret. Jeg prøvede at lave et kompromis med Jonas om at klippe mig korthåret, uden at det kom til at se skaldet ud, men jeg tror ikke at den faldt i godt vand. Ja ja da.

Nå jo



Stem forresten i afstemningen -->

lørdag den 4. juni 2011

Øv-dag

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg ellers skal beskrive denne dag. Øv-dag. Lorte dag. Kedelig, kedelig dag. Jeg vågnede klokken 14:00 fordi at jeg kom til at røre min telefon, som valgte at sætte ild til min hånd, fordi at den havde ligget i solen, siden den tidlige morgen. Jeg tændte min computer for at bekræfte at der ikke skete en skid. Jeg tjekkede min stakkels telefon igennem og gik igennem mine opkald. 20 opkald til Jonas. Opkald til Rasmus, Benjamin, Amalie Månsson, Pernille, Daniel Diköv og Chris Leach. Forbruget må allerede være sky-high. Hvad fanden har jeg lavet i går aftes? Da jeg rejste mig op kunne jeg hurtigt mærke det: tømmermænd. Min mave brokkede sig og flere gange overvejede jeg at gå ud på toilettet og brække det hele op, selv om det nok ikke ville hjælpe det mindste. Jeg blev enig med mig selv om at jeg ikke kunne tillade mig at ringe til Jonas. I hvert fald ikke for den næste måned, med alle de opkald jeg har plaget ham med i går. Hvad fanden er der gået af mig? Jeg valgte at bruge min dag derfra på at skype med Benjamin i næsten 3 timer, se "The Pursuit of Happiness" og hænge vasketøj op. Jeg skulle vidst have været ovre hos Holme. Eller skal jeg det stadig? Mor og Henrik er kørt til Nordsjælland for at besøge deres drukvenner. Jeg vidste ikke helt om jeg skulle tage med eller ej, men med de værende tømmermænd, kunne jeg ikke overskue tanken om mere alkohol.

Jeg har også fået snakket med Jonas. Jeg ved stadig ikke hvor jeg står med hensyn til beslutningen om mit hår, som jeg ellers havde taget. Jeg kan godt forstå ham og alligevel ikke. Jeg hader at skulle rette mig efter andre på sådanne punkter, men på den anden side gider jeg heller ikke at være egoistisk, for jeg kan jo godt se mandens pointe. At være sammen med mig, specielt seksuelt, hvis det er hans største turn-off, ville være af høflighed. Og det er jo ikke en altafgørende beslutning der skal tages. Jeg kunne jo gøre det, hvis jeg fik overtalt ham, selv om han allerede har sagt at han ikke vil forbyde mig det. Men jeg gider heller ikke at provokere ham. Man er vel nødt til at prioritere og hvis dette virkelig er vores største bekymring, går det sgu nok.

Den nye tid

Jeg føler en trang til at brække mig. Jeg kan ikke længere mærke alkoholen i mit blod, men det ligger stadig begravet i mavesækken sammen med fudemands McD' mad. Fy for helvede, hvor er man dog ulækker. Og svagdrikker, for at sige det mildt. Nu var det jo også noget tid siden jeg sidst havde drukket, men ligefrem at blive beruset efter to øl. Seriøst? Åbenbart. Tak krop. Tak for at være svækket af helveds til. Men ja, sådan kan det jo gå til.

Jeg havde jo besluttet mig for at klippe mig karse, og jeg havde besluttet mig så bestemt, at det skulle være lige nu og her. Gerne inden jeg tog ind til Vesterport og drak mig fuld og mødtes med de andre. Sådan gik det ikke til. Primært fordi at der åbenbart ikke findes nogen i Brønshøj, som ejer en trimmer (WHY!?). Da vi sad i taxaen på vej mod Dybbelsbro skrev jeg en sms til Jonas. Om han ville blive meget ked af hvis jeg klippede mig karse. Jeg vidste godt at tanken gik ham på. At han hader tøser uden hår og at han slet ikke vil se mig korthåret. Samtalen endte derfor ud i en længere diskussion, hvor han sagde at han ikke kunne ses med mig, hvis jeg var korthåret. Jeg forstod det som om at han ikke ville være sammen med mig, hvis det var - hvilket jeg lidt stadig tror. Jeg ved det ikke. For helvede. Jeg var så fuld da vi skrev sammen. Jeg kan ikke engang huske hvad jeg skrev. Men jeg kan huske at jeg klynkede og sagde at jeg priotererede ham højest. Hvilket jeg selvfølgelig gør. Jeg synes bare ikke at det kan være rigtigt at det er ham der bestemmer over hvordan jeg skal se ud. For selvfølgelig er det ikke det. Selvom jeg ikke bryder mig om snakebite - hvilket han godt ved - ville jeg aldrig bede ham om at lade vær med at få det. Og jeg ville bestemt ikke lade det påvirke noget, hvis han så valgte at gøre det. Men manden mener åbenbart at dét om jeg har hår på den ene side af hovedet eller ej, skal vælge skæbnen for os - sådan forstår jeg det i hvert fald. Så i min fuldhed har jeg ringet til ham en million gange. Jeg har endda lagt en besked, som jeg ikke tør blive mindet om. Jeg husker den som rigtig klynkende og noget med "JEG HOLDER SÅ MEGET AF DIG". Det kan kun blive godt.

Men nu er jeg hjemme igen. Klokken er næsten halv fire og det er ved at blive lidt lyst udenfor. Ellers er jeg bare galt på den.. Jeg satte Erykah Badu på så snart jeg åbnede computeren. Jeg har haft lyst til den hele aftenen, selv om det var udemærket musik der blev spillet til Distortion. Men fandme også kun OK musik. Nu ligger jeg og hører Wanda Jackson, som Jonas har lagt ind i mit iTunes. Jeg ville ønske at jeg kunne få fat på ham. Jeg ville ønske at han var ligeglad med mit hår. Mit hår!? Det ligner jo lort i forvejen, for fanden.

fredag den 3. juni 2011

En bølge og flod af glæde

Ganske som planlagt fandt jeg ham den søde i toget på vej hjem fra Nyborg. Der er nu noget ved den følelse man får, når man har glædet sig til at se en person helt vildt. Sådan har jeg haft det de tre sidste dage. Da vi kom hjem til mig, fandt jeg hurtigt ud af at min mor var lykkelig as fuck. Henrik var ude og fulde sig. But yeah. Han kom fuld hjem senere på aftenen, krammede Jonas hej og var virkelig fjollet. Men det har virkelig været tre lækre dage. Planen var godt nok at han skulle have været taget hjem i går, men af en meget forståelig grund (han er jo sød!), elsker min mor og Henrik ham, så de ville gerne at han blev en dag ekstra, hvilket jo også passede mig perfekt. Så i stedet for 24 små timer, fik vi tre dage. Åh. Og hvor er lykken høj. Der er så meget at beskrive. Så meget der er sket. Jeg føler, og ved, at jeg er kommet meget tættere på ham. Jeg har lært ham bedre at kende, blot efter denne korte tid sammen. Vi lå og så en fantastisk film sammen - Fight Club. Af en eller anden grund indså jeg under filmen at mine tidligere.. hvad end man skal kalde dem.. ikke kan måle sig med Jonas. At han har gjort et sindssyg stort indtryk på mig, på så kort tid. Alle de ting han ved, alle de ting han tænker. Det er så forskelligt fra alle andre. Jeg vil så gerne ind under huden på ham. Jeg vil vide alt, jeg vil være en del af ham. Jeg savner ham allerede.

Min mor fandt så også ud af at jeg har besøgt ham i Kolding før. For det har jeg, men jeg har ikke kunnet skrive det her jo. Men fordi at hun er så pjattet med ham, som hun er, blev hun ikke engang vred. Hun rystede på hovedet, grinte og så gik jeg ellers igang med at fortælle om hans familie, som hun var meget interesseret i at høre om. Kvinden er tosset for tiden, og jeg elsker hende. Hun sagde endda så sent som i dag at jeg burde klippe mig karse, for det ville hun synes bedre om til mig. Wait.. What? Så det regner jeg med at gøre, selv om det på ingen måde forbedrer mine muligheder for at få arbejde. Og Jonas hader det - som i h a d e r. Men det er OK.

Om lidt skal jeg ned til Holme. Vi skal ind til Vesterport og mødes med de andre til Distortion. Og jeg skal være fuld for første gang i evigheder. Fuck. Desuden har jeg fundet ud af at jeg hverken kan deltage til vores elevfest eller til Musical-festen, så jeg regner med at drikke mig fuld for begge gangene! København er et solparadis og Erykah Badu strømmer ud af mine højttalere. Livet er lækkert.

Pages