..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

torsdag den 26. maj 2011

Tidlig weekend

Det er anden gang inden for en uge at det har regnet og tordnet. Det er slet ikke gået op for mig hvor meget jeg har savnet det. Torden. Jeg har nu vendt computeren mod vinduet, så jeg kan kigge ud imens. Jeg tror at jeg vil flytte til et land hvor det tordner langt mere.

Efter mit vredesudbrud i går, græd jeg efter jeg havde skrevet blog. Ikke meget, ikke voldsomt, men jeg græd. Fordi at jeg savnede det hele. Ikke lang tid efter mit indlæg, skrev Nichlas til mig. "Hvorfor bor du ikke i Kvistgård mere? Nu er jeg jo nødt til at gå ud og ryge alene" Det gjorde mig lidt glad. Jeg brugte heller ikke årtier på at falde i søvn og så fik jeg endda sovet til kvart i tolv. Det har været en ganske lækker dag. Høy og jeg havde en aftale, så vi har hængt ud hele dagen. Og vi (Holme var fotograf..) har taget noget som rundt regnet er 2000 billeder. Hold kæft.. Dem skal jeg sidde og rette i. Jonas skrev til mig klokken røv i morges. En lang besked om at han glædede sig til at se mig i næste uge, at han havde drømt om mig og jeg ved ikke hvad. Den gjorde mig rigtig glad, og så forklarede jeg ham om hvordan jeg har haft det siden beskeden han sendte fredag. "Vi skal bare ses, så går det jo over", skrev han. Det gjorde mig beroliget. Vi har skrevet sammen hele dagen - det er muligvis også det der har forbedret mit humør. Og Anders kommer i morgen! Og bliver til lørdag aften, det er mega luksus. Jeg glæder mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages