..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

torsdag den 19. maj 2011

Nostalgi

Nå ja. Jeg ledte kynisk efter et tilsendt brev i går på efterskolen. Jeg kiggede alle mine papirer igennem uden held. Bedst som jeg var ved at rive endnu en bunke papirer ud af reolen, faldt noget til gulvet. Et billede. Ikke sådan et grimt selvprintet billede af papir, men et rigtigt billede. Af mig. Og Camilla. Det er et fantastisk billede af os. Fra Paris. I en flot sort/hvid lignende kontrast med et grønt skær. Hun er smuk på billedet. Løst hår og med markerede øjne. Jeg selv har håret opsat. Det var før jeg fik dreads eller klippede mig. Jeg smiler med tænderne. Jeg har smiley-piercing og har lige fået min vertical labret. På bagsiden af billedet var der skrevet med kuglepen. Jeg kan huske da hun gav det til mig. Det var en fødselsdagsgave. Jeg læste ordene. Igen og igen. Jeg læste om vores åndssvage humor og vores ubetingede kærlighed. Det var ment som et gavekort til Staden - all on her. Jeg synes at billedet var en stor gave i sig selv. Hun skrev at jeg altid ville være en del af hendes liv og at hun elskede mig. Hun skrev om vores planer i den sidste skoleuge. Jeg må have stirret på brevet utallige minutter, for Maja kommenterede på det. Hvad det var og om jeg græd. Jeg lagde billedet væk og nu er jeg i tvivl om hvor det er. Jeg vil have det med hjem..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages