..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

tirsdag den 17. maj 2011

Mangel på realisme, nikotin og koffein

Jeg synes ikke rigtigt at jeg kan fungere med nogle som helst mennesker i dag. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, om det er hormonerne (muligvis), eller om det bare er på tide at tage hjem til København og få lidt alenetid der trykker. Jeg har råbt af utallige mennesker i dag og været boblende vred på stort set alle. Jeg er bare pissed. Jeg vil hjem, jeg vil ryge og jeg vil drikke kaffe. Meget kaffe.

Min mor sendte mig en lang besked i går over Facebook omkring mødet med Jonas. At han godt måtte komme hjem til mig i weekenden og sove. Jeg blev jublende glad, indtil jeg fandt ud af at Jonas ikke kunne. Men nu ved jeg da at jeg må og at muligheden er der, så jeg håber på at kunne tage den i næste weekend i stedet (selv om vi har blive weekend, sch). Jeg har ikke været hjemme i over en måned. Jeg savner mit værelse, friheden, rygning indendørs, høj 60'er musik og de gamle. *Suk*

De seneste nætter har jeg drømt meget - ufatteligt meget. Jeg har drømt om min far. Dumme drømme, som får min virkelighed blandet med fantasi. Så sent som i går, var jeg ved at ringe til ham fra min telefon. Det er fjollet. Rigtig fjollet. Og det ville ingen nytte have gjort. Jeg savner bare ham. Hans stemme, hans ord. Det er 1 år og 7 måneder siden. Jeg tænker stadig på det som et halvt år. Jeg ved ikke hvorfor. På en måde føler jeg at det er flere år siden jeg sidst har set ham, men alligevel husker jeg alting, som var det i går. Forbandet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages