..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

mandag den 30. maj 2011

Happy new bloggeryear

I dag har jeg haft min blog i ikke mindre end et helt år. 12 måneder som både har haft opture og nedture. Sådan for sure. Jeg kan huske at jeg lavede den her blog, fordi at jeg havde en anden som ikke fungerede. En hvor jeg skrev på engelsk og hvor det kun omhandlede min fars død. Det er ikke den vilde fest i længden overhovedet. Og så oprettede jeg denne. Jeg udgav det mest kogte første indlæg, som ligeså godt kunne have været en dagbogsside skrevet af en 10 årig. Flot. Men nu. Ja. Jeg havde aldrig forventet at det ville blive sådan: en afhængighed, et tankerum, et tomrum af følelser. Jeg kan huske at jeg i starten kun gav den til ganske få. Sådan.. Virkelig få. Et år efter har jeg 33.000 sidevisninger. Det er åndssvagt. Men hvor har jeg nydt at have den. Jeg har nydt at læse mine følelser, som atter er forældede. Og alligevel ikke.

Jeg tænker stadig på at udgive indlægget, som stadig ligger dér og fylder med et stort, rødt "Kladde" ud for det. Men jeg tror at jeg har afklaret det: det skal først udgives efter jeg er gået ud af efterskolen. Hvilket i dag er om 26 sølle dage. Jeg græder min sjæl ud sidste skoledag, for fucking helvede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages