..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

lørdag den 21. maj 2011

Chaos reigns

Denne weekend har virkelig stået i Karma luderens tegn.

I går modtog jeg en besked fra Anders, hvor han spurgte om jeg havde tænkt på at hele Strøget havde lukket, fordi at det var helligdag. Det havde jeg selvfølgelig ikke. Mange timer gik og det endte så med at Anders alligevel kom - bare hjem til mig i stedet. Vi hyggede os i lang tid og besluttede derefter spontant at tage i byen. Vi blev enige om at tage til koncert på The Rock, hvor Scarred By Beauty og nogle andre bands spillede. Lækkert lækkert. Klokken 1800 sad vi i bussen på vej mod Nørreport, hvor vi gik på Mac D. Anders betalte, den fantastiske mand. Inde på The Rock købte han sågar også en pakke Marlboro til mig, fordi at de ikke havde Prince Light og fordi at jeg havde opdaget at min konto var på ikke mindre end 250,-. Hvor fanden er de 1500,- blevet af, som jeg skulle købe Roskilde Billet med!? Nå. Vi sad i lang tid på Tex bar på The Rock og hørte musik og jeg røg en masse smøger. Da dørene endelig åbnede opdagede vi at Anders havde tabt sin 500-kronseddel. Fucked? Oh yeah. Vi ledte uden held i lang tid, før vi besluttede os at gå ind. Men ja. Koncerten var fin, en masse undergrunds bands spillede og Anders og jeg ventede på Happy Hour, fordi at vi nu begge var fattige og tørstende efter alkohol. Jeg mødte Julie's ekskæreste Tue derinde og to andre fyre, som jeg mødte til nytår. Det var ret underligt. Jeg mødte også Tenna fra det sorte marked, som sagde som noget af det første: "Hold kæft hvor er du lækker i virkeligheden" Jeg blev glad.

Da det endelig blev midnat var Scarred By Beauty endnu ikke gået på, men Happy Hour var begyndt, så Anders og jeg trippede lidt rundt og overvejede om vi skulle købe øl først eller gå ud og ryge. Bedst som vi hyggede os, kom der en vagt og spurgte om ID. Anders hev sit frem og viste at han var 18, og jeg blev, som alle andre under 18, smidt ud. Under koncerten. Inden Scarred By Beauty var gået på. Vi gik rasende fra The Rock og Anders, den autonome tosse, var vred og skældte ud, selv om det var mig der var blevet smidt ud. Jeg elsker den dreng. Jeg fulgte ham ned til S-toget og gik op for at tage 5A hjem. Jeg missede den første, selv om jeg og en anden pige, stod og bankede på døren til bussen. Luderchauffør. Pigen og jeg satte os ned og begyndte at snakke. Pludseligt kendte jeg til hende og hun til jeg. Efter endnu en misset bus og et par smøger, satte vi os, efter meget besvær, ned ved siden af hinanden. Da jeg endelig stod af stod uret i bussen til 25:20, hvem fanden der end har stillet det ur.. Jeg skrev et langt og vredt indlæg på Black Market om situationen på The Rock, og jeg er vidst ikke den eneste som synes at det er noget lort. Dejligt.

Min mor vækkede mig så i "morges" klokken 12:30. "Hvornår skal du ned til Maribo?", spurgte hun. Jeg kiggede på min mobil, og så en besked fra et ukendt nummer: "Hvor mange billetter købte du til Bon Iver?", stod der. "Fuck, fuck, fuck", udbrød jeg. Min mor begyndte at skælde ud, fordi at hun troede at jeg skulle have været i Maribo allerede eller noget lignende. Da hun gik brød jeg grædende sammen, fordi at jeg opdagede at Bon Iver var udsolgt. For helvede også. Mads ringede og spurgte om jeg kunne komme være der 16:30. "Jeg kan ikke få fat på Gren", sagde jeg. "Han kommer heller ikke" Selvfølgelig gør han ikke det. Det vidste jeg jo godt fra starten af.. Mads snakkede stadig i telefonen, mens jeg bare tiede. Jeg orkede ikke at forklare, jeg orkede ikke at fortælle om min mangel af penge, mit uendelige dårlig humør og min manglende lyst til at tage til Maribo uden Grenen. Hans spørgende stemme lød et par gange i telefonen, før han valgte at lægge på. Jeg skrev at jeg virkelig ikke var i humør til noget, efterfølgende og har endnu ikke svaret på hans besked: om jeg så ikke kom alligevel?

Min mor kom ind før, og forklarede mig at hun ville gøre sit bedste for at skaffe en billet. Der er selvfølgelig en mulighed for det, som hun siger. Det er først til november jo. Henrik, den fantastiske mand, kom endda ind med "For Emma, forever ago" og "Blood Bank" til mig. Så nu sidder jeg og hører Bon Iver på mit anlæg, som langt om længe er blevet lavet. Ja..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages