..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

tirsdag den 31. maj 2011

Jeg burde virkelig

Det har været en ganske rolig dag. Jeg tror inderst inde at alle på efterskolen venter på det samme: at komme hjem. Ikke bare i weekenderne eller i de små ferier, men vi venter alle sammen på at komme hjem. Til sommerferie, til det vandte og til noget nyt. Jeg sov den første halvdel af dagen væk, hvor jeg ellers burde have skrevet dansk synopse. Det fik jeg ikke gjort, men jeg har dog skrevet lidt på den her i eftermiddags. Maja sagde at jeg ikke skulle sove, men jeg havde været vågen (endnu engang) den halve nat. Men det var rart. Jonas og jeg snakkede i årtier. Og i morgen ser jeg ham. I morgen er han i toget, når jeg stiger på og så kan jeg kysse og blive overvældet af lykke.

Ahrens og jeg var også ude og tage billeder i skoven. Jeg havde hevet Kim Ommes motherfucker store objektiv med mig, så jeg tog nogle (efter min mening) ret sprøde billeder. Årh.

Dette tog jeg i dag

 Lass, Werner og Michael - all gayed up. Jeg elsker jer
Ja jaa...

mandag den 30. maj 2011

Happy new bloggeryear

I dag har jeg haft min blog i ikke mindre end et helt år. 12 måneder som både har haft opture og nedture. Sådan for sure. Jeg kan huske at jeg lavede den her blog, fordi at jeg havde en anden som ikke fungerede. En hvor jeg skrev på engelsk og hvor det kun omhandlede min fars død. Det er ikke den vilde fest i længden overhovedet. Og så oprettede jeg denne. Jeg udgav det mest kogte første indlæg, som ligeså godt kunne have været en dagbogsside skrevet af en 10 årig. Flot. Men nu. Ja. Jeg havde aldrig forventet at det ville blive sådan: en afhængighed, et tankerum, et tomrum af følelser. Jeg kan huske at jeg i starten kun gav den til ganske få. Sådan.. Virkelig få. Et år efter har jeg 33.000 sidevisninger. Det er åndssvagt. Men hvor har jeg nydt at have den. Jeg har nydt at læse mine følelser, som atter er forældede. Og alligevel ikke.

Jeg tænker stadig på at udgive indlægget, som stadig ligger dér og fylder med et stort, rødt "Kladde" ud for det. Men jeg tror at jeg har afklaret det: det skal først udgives efter jeg er gået ud af efterskolen. Hvilket i dag er om 26 sølle dage. Jeg græder min sjæl ud sidste skoledag, for fucking helvede.

søndag den 29. maj 2011

Ak ja

Holme og jeg tog ned og åd os fede i pizza på Pappas. Inden det fik jeg fat på Jonas igen, og nu er det hele vidst okay. Eller det er det. For at være ærlig tror jeg igen at den kvindelige og den mandelige hjernes forskel har slået igennem. Jeg tror slet ikke at knægten har tænkt på det, på samme måde som jeg. Måske har han slet ikke tænkt på det. Men han kommer på onsdag og møder mig i toget, og det er jeg rigtig glad for. Jeg savner ham ulideligt meget.

Nå, men nu sidder jeg og ser Harry Potter 7 i hyggekrogen med hus 4. Det er ret hyggeligt. Det har faktisk været en ganske OK weekend, i forhold til at vi har haft undervisning og 'aktiviteter'. Men ja.. Det hele er ganske dejligt. Længe leve PMS og vrede øjeblikke.

Luderluderluder

Jeg valgte at ringe til Jonas, med forventninger om at han ikke tog den. Mit hjerte bankede hårdt. Han tog den med et "What up?", som om at intet var hændt. Han spurgte om jeg ikke kunne ringe når han var kommet hjem til sin far og så lagde vi ellers på. Af en eller anden grund, sidder jeg nu med tårer i øjnene. Jeg har slet ikke lyst til at snakke med ham, hvis det han prøver på er at ignorere alt der skete i går. Og jeg har heller ikke lyst til at snakke med ham, når han taler til mig på den måde; som var jeg hvem som helst. Jeg har ikke lyst til at jeg i går modtog beskeder om at jeg var det smukkeste han vidste, og at jeg så i dag kan ringe senere med et irriteret toneleje.

Årh jeg ved ikke. Det er fandme en grim dag i dag. Og du er fandme også grim. Og du har sikkert PMS og kan tage et skib ud af Nyborg, indtil du igen er glad og til at høre på. Tak.

Kbye

Jeg orker ikke rigtigt mere. Mit dårlige humør og dine manglende forklaringer. Fuck dig Verden, jeg går i seng. (Ellers spiller jeg bare min dag væk med Sims 3).

Fuck shit up

Jeg ringede pænt til Jonas for at spørge om han gad at tage det tog som ankom på Nyborg St. klokken 15:00 på onsdag. Vi havde snakket sammen før om dagen, hvor han var glad og nævnte at han ville ønske at vi havde set hinanden i weekenden. Men da jeg ringede var han ikke glad. Hans tone var irritabel og kort efter vi havde lagt på, fik jeg en besked på Facebook: om jeg ikke kunne lade vær med at ringe når jeg alligevel ikke havde tid til at snakke. Jo, det er også irriterende selvfølgelig. Men jeg ville jo bare lige høre.. Jeg spurgte hvorfor at han var mut, og så udviklede det sig ellers til en lang diskussion om afstand og penge. Det var ikke en rar samtale. Pludseligt loggede han af. Jeg spurgte om jeg måtte ringe til ham, fik et "Nej." og siden har vi så ikke snakket. Jeg er henrykt. Så nu savner jeg ham og jeg frygter. Hold kæft, hvor jeg frygter.

Nå, Anders har været her fra i går til i dag. Det har været rigtig hyggeligt at have ham på besøg og give ham indsigt i mit efterskoleliv. Jeg føler at jeg er en elendig vært dog. Jeg kan ikke rigtigt forklare det, jeg tror bare at jeg bekymrer mig i vilde mængder, over hvad min gæst vil lave, og hvad min gæst har forventet. Men jeg tror (håber) at han har fundet weekenden hyggelig. Jeg er ked af at min samtale med Jonas har ødelagt mit humør i dag, for jeg ønskede det bedste for Anders. For helvede også. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg skal til at se "P.S. I love you" med Holme, og forventer at græde en helveds masse. Det bliver fantatisk. Verden står mig til halsen i dag.

fredag den 27. maj 2011

"Du' grim"

Fik her til aftenen snakket med en halvfuld Jonas, som var rigtig glad og rigtig kærlig. Det var rart at høre hans stemme igen, og efter at jeg fortalte ham om mine tanker omkring samtalen i fredags, gik denne samtale rigtig godt. Faktisk bedre end før, efter min mening. Vi var rigtig vamle og snakkede om hvor meget vi glædede os til at se hinanden igen og jeg ved ikke hvad. Lækkert. Vi havde vidst en halv samtale om at ringes igen senere, men jeg ved ikke hvor meget den bliver til, nu hvor klokken er tyve i to. Men ak jo, natten er jo ung endnu. Jeg har siddet og gamet den halve nat væk med Holme. Sims 3 is on again! Vi har lavet Ahrens, Holme og jeg i spillet samt vores tre fyre - Chad-Michael Murray, Enrique Iglesias og Hr. Jonas. Og selv om det er et åndssvagt spil (jeg elsker det), synes jeg nu at det var lidt sødt at Jonas og jeg klingede sammen fra starten, hæhæ.

Well, well. Her er nogle billeder fra i dag:

 Det her er fra i går.. Og jeg ser real shiny ud - not
Taget af Mathilde Ahrens <3
 Så det..
 This is so charming <3

 Det er så mig når jeg griner
..og mig når jeg bliver fucking SVITSET på en brændenælde. Ekstremt
Fjernet af Mathilde Ahrens!

torsdag den 26. maj 2011

Tidlig weekend

Det er anden gang inden for en uge at det har regnet og tordnet. Det er slet ikke gået op for mig hvor meget jeg har savnet det. Torden. Jeg har nu vendt computeren mod vinduet, så jeg kan kigge ud imens. Jeg tror at jeg vil flytte til et land hvor det tordner langt mere.

Efter mit vredesudbrud i går, græd jeg efter jeg havde skrevet blog. Ikke meget, ikke voldsomt, men jeg græd. Fordi at jeg savnede det hele. Ikke lang tid efter mit indlæg, skrev Nichlas til mig. "Hvorfor bor du ikke i Kvistgård mere? Nu er jeg jo nødt til at gå ud og ryge alene" Det gjorde mig lidt glad. Jeg brugte heller ikke årtier på at falde i søvn og så fik jeg endda sovet til kvart i tolv. Det har været en ganske lækker dag. Høy og jeg havde en aftale, så vi har hængt ud hele dagen. Og vi (Holme var fotograf..) har taget noget som rundt regnet er 2000 billeder. Hold kæft.. Dem skal jeg sidde og rette i. Jonas skrev til mig klokken røv i morges. En lang besked om at han glædede sig til at se mig i næste uge, at han havde drømt om mig og jeg ved ikke hvad. Den gjorde mig rigtig glad, og så forklarede jeg ham om hvordan jeg har haft det siden beskeden han sendte fredag. "Vi skal bare ses, så går det jo over", skrev han. Det gjorde mig beroliget. Vi har skrevet sammen hele dagen - det er muligvis også det der har forbedret mit humør. Og Anders kommer i morgen! Og bliver til lørdag aften, det er mega luksus. Jeg glæder mig!

onsdag den 25. maj 2011

Tomme lunger

Lige om lidt skriger jeg. Jeg skriger, fordi at jeg ikke er alene. Fordi at der er mennesker omkring mig og jeg ikke kan te mig som jeg har lyst til. Jeg skriger, fordi at jeg ikke kan græde og få det hele ud. Irritationen og vreden. Jeg har nu taget mine earplugs i og hører Devendra Banhart på volume 200. Jonas skrev for lidt siden en lang besked om hvordan hans dag havde været og hvad med min og at han savnede mig og kys kys. Jeg svarede meget kortfattet igen. Jeg havde ikke engang lyst til at skrive. Jeg har ikke lyst til at være i nærheden af nogen nu. Jeg føler mig ret uønsket. Jeg ved ikke om det er fordi at jeg har PMS eller bare fordi at det.. Er på tide, på en eller anden måde. På tide at reagere. Jeg bed hovedet af Holme tidligere i dag, fordi at hun kommenterede på min måde at snakke på (hun mener at jeg har fået jysk dialekt, God forbid!). Vi var uvenner og fik snakket det igennem med tårer og vrede. Fantastisk start på dagen. Da Svane, Holme og jeg skulle i byen blev Ahrens vred på mig og vi begyndte at skændes. Over et noget så latterligt emne. Da vi nede i byen mødte Ahrens var der ikke noget synderligt problem, og alligevel var hun deadly serious vred til te, da jeg tog hendes plads. My - fucking - God. Jeg har lige sendt Werner ud af mit værelse, selv om jeg har savnet ham hele dagen. Emma og Maja er stadig herinde, selv om jeg (på trods af min store kærlighed til dem) ønsker dem langt væk. Det er ikke noget personligt, jeg har bare PMS og dårligt humør op til halsen i dag.

Jeg ville ønske at jeg i nat kunne gå en lang tur. Nej. Jeg ville ønske at jeg var hjemme. Og at jeg havde Jonas med mig. Og jeg ville ønske at han ville nusse om mig på den der gode måde. Og nusse min numse (for det har jeg haft lyst til hele dagen. Ikke på en seksuel måde, det er bare hyggeligt). Jeg har aldrig kendt en person, som har kunnet nusse mig, uden at jeg har bedt dem om at lade vær. Enkelte gange har jeg lige kunnet holde det ud - men i længere tid af gangen bliver det bare for irriterende og det kilder. Men Jonas kan gøre det på en rigtig rar måde, så jeg bare kunne ligge og nyde det i århundreder. Jo, jeg savner ham. Jeg savner ham faktisk rigtigt meget. Jeg synes at de seneste dage har været svære at finde rundt i. I fredags da jeg var på Rocken, skrev han nogle underlige beskeder. Hans humør havde jo været dårligt og vi var stoppet med at skrive ved 21:30 tiden, men en time efter modtog jeg en lang besked om at han holdte af mig og at han ikke glemte mig, uanset hvad der skete. Og at han kunne mærke at vi havde et bånd. Jeg svarede selvfølgelig igen med en lang besked om os og hvordan jeg havde det og at vi nok skulle klare det. "Tror du? Jeg har i hvert fald brug for at høre det", fik jeg tilbage. Siden den besked har jeg bare haft det underligt. Vi snakkede jo videre efterfølgende og det var jo langt fra fordi at han mente at det skulle stoppe nu. Men jeg har bare haft svært ved at snakke normalt med ham. Jeg overvejer at fortælle ham det. Det ville sikkert gavne os begge. Vi har også fået snakket om i næste uge, og det lød vidst som om at han kommer til KBH og besøger mig. Lækkert.

Her på det sidste er jeg begyndt at savne Kvistgård - meget. Bare at skrive den sætning ned, har givet mig tårer i øjnene. Jeg savner Kvistgård. Jeg savner at komme tidligt hjem fra efterskolen og kunne ringe op til en af mine venner og fortælle at jeg kan mødes inden for en halv time. Jeg savner at have nogle at rende rundt med i Brønshøj, selv om jeg elsker at have Holme i nærheden! Men.. Jeg savner sgu de drenge og det fællesskab vi havde. Jeg savner at det hele var så spontant. Men at jeg altid kunne forvente på det samme åndssvage tidspunkt om natten, at få sten kastet på min rude. Jeg savner de der "Hey, vil du mødes ved broen og ryge en smøg?"-opkald, som var så ligegyldige, men alligevel gjorde mine dage spændende og fyldt med sødme. Nichlas skrev til mig i dag og spurgte hvad jeg skulle på fredag. Jeg har jo bliveweekend, så selv om jeg er blevet inviteret til 18-års og jeg ved ikke hvad, måtte jeg jo desværre takke nej. Han ville have mig med på Bakken til sidste skoledag for alle de elever, som jeg stadig betragter som 8. klasserne. "Du misser det..", skrev han. Og så indså jeg at jeg misser alt. Jeg misser hele min Nordsjællandsopvækst, fordi at jeg er flyttet til Brønshøj. For et år siden, på dette tidspunkt ønskede jeg ikke noget højere end at komme væk fra det hele og få et nyt liv. Nu vil jeg have det gamle tilbage. Det er også rigtig nemt at finde ud af, Johanne. Super.

Så nu kan jeg skrige videre. Med tårer i øjnene og fred.

Optaget!

Jeg blev optaget på Nørre G. Det var lidt lækkert at få at vide på en ellers kedelig køkkendag. Jeg har ellers ikke bestilt noget de sidste par dage. Jeg har snakket med Jonas, været i køkkenet og stenet umådeligt meget. Jeg kan godt mærke på det hele, at jeg har brug for at komme væk snart. Vi har snakket om sidste skoledag i dag og den sidste uge vi har sammen. Det er uhyggeligt at tænke på. Men Anders kommer på fredag og det bliver møghyggeligt! Men ellers er jeg tom for hovedet. Og nu vil jeg se How I Met Your Mother!

mandag den 23. maj 2011

Klassisk

Jeg kørte en solskinstur med Høy og Holme. Vi tog sol og jeg smed for anden gang i dag tøjet i den offentlige sektor. Fantastisk. Jeg har forresten også søgt arbejde. 60 ansøgninger har jeg kastet rundt på internettet siden i nat. Mit hoved er ørt og alligevel bliver jeg ved.

At gøre sig tanker

Var for en gangs skyld oppe til morgenmaden i morges, både ordenligt klædt på og frisk. Jeg fik endda 'rengjort' mit område (Som jeg overraskende nok har med Bornholmeren, igen, igen, igen). Jeg synes egentlig at det var en ganske fin morgen. Jeg tog til lægen, til gynækolog for at få en ny recept til p-piller. Oh, what a joy. I stedet for mine gamle Yasminelle har jeg så fået nogle nye, som er 200 kroner billigere. Det synes jeg er en ganske sweet deal. Men vi har ikke rigtig lavet noget i dag. Jeg har lige været ude og spille fodbold med Werner, Daniel, Lass, Monne og Simon. Det var fandme sjovt.

Jonas og jeg har ikke skrevet hverken i dag eller i går. Jeg overvejer lidt at ringe til ham, men jeg har ingen idé om hvad han laver - om han har tid eller om han har lyst. Sidst vi snakkede var han ikke i særlig godt humør, og det er skide svært. Svært når det er en side af ham, som jeg slet ikke kender. For, som han selv siger det, er han virkelig positiv og næsten altid glad. Jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle det. Om jeg skal give ham tid og lade ham komme til mig, eller om jeg bare skal prøve mig frem. Åh dog. En anden tanke jeg også har gjort mig, er at jeg virkelig holder af at bo sammen med Maja. Sådan virkelig. Det slog mig at jeg om små 32 dage ikke skal bo sammen med hende mere. Derfor overvejer jeg at bo sammen med hende fremover også. Altså måske når jeg er færdig med gymnasiet eller noget lignende. Måske før det. Problemet ved det er jo så bare at hun bor i Jylland. Hm!

At tie

Jeg har lige skrevet et kilometer langt indlæg. Et indlæg som måske aldrig bliver udgivet, og hvis det gør går der måske flere måneder. Et indlæg om hemmeligheden. Om det som var - som ingen kender. Jeg må bruge tid på at indse og tid på at styrke mig til at få det frem. Ak ja

søndag den 22. maj 2011

Pludselig torden

..og det stormede og regnede


Synes forresten at det her billede er lidt sødt - især på grund af min nye tee!


Tankeløs

Efter jeg i lang tid i går havde siddet og overvejet at ringe til Mads, for at fortælle ham at jeg ikke kom til Maribo, valgte jeg i stedet at ringe til Holme. Hun var alene hjemme, så jeg hoppede i noget tøj og gik ned til hende. Jeg forklarede hende om min latterlige weekend og hun fortalte om sin. Men dagen var fantastisk og det samme var natten. Vi brugte det meste af aftenen oppe hos mig, fordi at vi havde gæster. Vi fik tilbudt øl og piña colada og takkede pænt ja til det hele. Klokken lort gik vi ned til Holme for at hente Singstar og for at købe fire six-packs og guf. Det var en ret hyggelig aften.


Sent besluttede vi os for at gå ned til hende og satte Titanic på. Den forbandede film. Jeg græd overraskende nok ikke, selv om jeg godt kunne mærke at jeg var lige på nippet. Jeg er nok blevet hærdet efter at have set den så mange gange. Da vi endelig gik i seng tog det hundrede år for mig, for at falde i søvn. Jeg lå og vendte og drejede mig. Jeg tænkte på Jonas. Jeg forestillede mig hans arme omkring mig. Jeg savner ham. At jeg ikke har set ham i denne weekend, har givet mig endnu større lyst til at baile fra bliveweekenden i denne uge. Jeg vil så gerne se ham. Åh. Jeg er tom for hovedet.  

lørdag den 21. maj 2011

Chaos reigns

Denne weekend har virkelig stået i Karma luderens tegn.

I går modtog jeg en besked fra Anders, hvor han spurgte om jeg havde tænkt på at hele Strøget havde lukket, fordi at det var helligdag. Det havde jeg selvfølgelig ikke. Mange timer gik og det endte så med at Anders alligevel kom - bare hjem til mig i stedet. Vi hyggede os i lang tid og besluttede derefter spontant at tage i byen. Vi blev enige om at tage til koncert på The Rock, hvor Scarred By Beauty og nogle andre bands spillede. Lækkert lækkert. Klokken 1800 sad vi i bussen på vej mod Nørreport, hvor vi gik på Mac D. Anders betalte, den fantastiske mand. Inde på The Rock købte han sågar også en pakke Marlboro til mig, fordi at de ikke havde Prince Light og fordi at jeg havde opdaget at min konto var på ikke mindre end 250,-. Hvor fanden er de 1500,- blevet af, som jeg skulle købe Roskilde Billet med!? Nå. Vi sad i lang tid på Tex bar på The Rock og hørte musik og jeg røg en masse smøger. Da dørene endelig åbnede opdagede vi at Anders havde tabt sin 500-kronseddel. Fucked? Oh yeah. Vi ledte uden held i lang tid, før vi besluttede os at gå ind. Men ja. Koncerten var fin, en masse undergrunds bands spillede og Anders og jeg ventede på Happy Hour, fordi at vi nu begge var fattige og tørstende efter alkohol. Jeg mødte Julie's ekskæreste Tue derinde og to andre fyre, som jeg mødte til nytår. Det var ret underligt. Jeg mødte også Tenna fra det sorte marked, som sagde som noget af det første: "Hold kæft hvor er du lækker i virkeligheden" Jeg blev glad.

Da det endelig blev midnat var Scarred By Beauty endnu ikke gået på, men Happy Hour var begyndt, så Anders og jeg trippede lidt rundt og overvejede om vi skulle købe øl først eller gå ud og ryge. Bedst som vi hyggede os, kom der en vagt og spurgte om ID. Anders hev sit frem og viste at han var 18, og jeg blev, som alle andre under 18, smidt ud. Under koncerten. Inden Scarred By Beauty var gået på. Vi gik rasende fra The Rock og Anders, den autonome tosse, var vred og skældte ud, selv om det var mig der var blevet smidt ud. Jeg elsker den dreng. Jeg fulgte ham ned til S-toget og gik op for at tage 5A hjem. Jeg missede den første, selv om jeg og en anden pige, stod og bankede på døren til bussen. Luderchauffør. Pigen og jeg satte os ned og begyndte at snakke. Pludseligt kendte jeg til hende og hun til jeg. Efter endnu en misset bus og et par smøger, satte vi os, efter meget besvær, ned ved siden af hinanden. Da jeg endelig stod af stod uret i bussen til 25:20, hvem fanden der end har stillet det ur.. Jeg skrev et langt og vredt indlæg på Black Market om situationen på The Rock, og jeg er vidst ikke den eneste som synes at det er noget lort. Dejligt.

Min mor vækkede mig så i "morges" klokken 12:30. "Hvornår skal du ned til Maribo?", spurgte hun. Jeg kiggede på min mobil, og så en besked fra et ukendt nummer: "Hvor mange billetter købte du til Bon Iver?", stod der. "Fuck, fuck, fuck", udbrød jeg. Min mor begyndte at skælde ud, fordi at hun troede at jeg skulle have været i Maribo allerede eller noget lignende. Da hun gik brød jeg grædende sammen, fordi at jeg opdagede at Bon Iver var udsolgt. For helvede også. Mads ringede og spurgte om jeg kunne komme være der 16:30. "Jeg kan ikke få fat på Gren", sagde jeg. "Han kommer heller ikke" Selvfølgelig gør han ikke det. Det vidste jeg jo godt fra starten af.. Mads snakkede stadig i telefonen, mens jeg bare tiede. Jeg orkede ikke at forklare, jeg orkede ikke at fortælle om min mangel af penge, mit uendelige dårlig humør og min manglende lyst til at tage til Maribo uden Grenen. Hans spørgende stemme lød et par gange i telefonen, før han valgte at lægge på. Jeg skrev at jeg virkelig ikke var i humør til noget, efterfølgende og har endnu ikke svaret på hans besked: om jeg så ikke kom alligevel?

Min mor kom ind før, og forklarede mig at hun ville gøre sit bedste for at skaffe en billet. Der er selvfølgelig en mulighed for det, som hun siger. Det er først til november jo. Henrik, den fantastiske mand, kom endda ind med "For Emma, forever ago" og "Blood Bank" til mig. Så nu sidder jeg og hører Bon Iver på mit anlæg, som langt om længe er blevet lavet. Ja..

fredag den 20. maj 2011

Det at være søvnløs

Jeg vidste at min 5 timers middagslur ville give bagslag. Så her sidder jeg. Klokken har passeret 03:30 og jeg har gåsehud på hele kroppen, grundet mit vindue som har stået åbent. Forsøget på at fjerne bare lidt af røgen, som ellers hænger fint under loftet mislykkedes. Jeg brugte en lille time på at ligge og vende og dreje mig, før jeg besluttede at ryge endnu en godnatsmøg og tænde computeren igen. Anders skrev til mig sent og vi lavede en hurtig aftale om at mødes på Strøget i morgen. Det bliver lækkert, på trods af at han ikke har svaret på min "Skal vi bare mødes klokken 13:00?"-besked. Så nu er mobilen sat til at vække mig, selv om jeg ikke på nuværende tidspunkt kan forestille mig søvn. Jeg har også fået snakket med Jonas. Ganske kort, men jeg fik da hørt hans stemme. Han er i Aalborg lufthavn, fordi at han skal springe i faldskærm i morgen. "Men nu har jeg da set byen! Her er lækkert", sagde han. Det gav mig et stik i brystkassen. Jeg gider ikke at tænke på at han flytter til Aalborg. Forbandede Aalborg som ligger stupide 414 km. fra Brønshøj. På en måde ville jeg ønske at han ombestemte sig. At han ikke ville bryde sig om sine studier og at han ville savne Kolding. Men det ville være egoistisk af mig. Og selvfølgelig vil jeg have at han har det godt, om så det betyder små 5 timers rejse. 5 timer.. Men det er også 5 år af hans liv det drejer sig om. Og vi har formodentlig en del af sommerferien sammen, og det kunne være lidt lækkert at tilbringe den i hans kommende lejlighed. Ja. Og jeg har jo heller aldrig været i Aalborg før.

Jeg har skoddet min sidste smøg for i nat og sat Type O Negative på. Og nu vil jeg prøve at sove og glemme tankerne som stikker mig i brystet.

torsdag den 19. maj 2011

Nostalgi

Nå ja. Jeg ledte kynisk efter et tilsendt brev i går på efterskolen. Jeg kiggede alle mine papirer igennem uden held. Bedst som jeg var ved at rive endnu en bunke papirer ud af reolen, faldt noget til gulvet. Et billede. Ikke sådan et grimt selvprintet billede af papir, men et rigtigt billede. Af mig. Og Camilla. Det er et fantastisk billede af os. Fra Paris. I en flot sort/hvid lignende kontrast med et grønt skær. Hun er smuk på billedet. Løst hår og med markerede øjne. Jeg selv har håret opsat. Det var før jeg fik dreads eller klippede mig. Jeg smiler med tænderne. Jeg har smiley-piercing og har lige fået min vertical labret. På bagsiden af billedet var der skrevet med kuglepen. Jeg kan huske da hun gav det til mig. Det var en fødselsdagsgave. Jeg læste ordene. Igen og igen. Jeg læste om vores åndssvage humor og vores ubetingede kærlighed. Det var ment som et gavekort til Staden - all on her. Jeg synes at billedet var en stor gave i sig selv. Hun skrev at jeg altid ville være en del af hendes liv og at hun elskede mig. Hun skrev om vores planer i den sidste skoleuge. Jeg må have stirret på brevet utallige minutter, for Maja kommenterede på det. Hvad det var og om jeg græd. Jeg lagde billedet væk og nu er jeg i tvivl om hvor det er. Jeg vil have det med hjem..

This house is a circus

Det er længe siden jeg har haft det, som jeg har det lige nu. Med sommerfugle i maven bare på grund af en uskyldig sms. Jeg ringede til Jonas ved et tilfælde. Bare fordi jeg havde lyst til at snakke med ham. Jeg snakkede med min mor om det i går og hun er virkelig helt OK med det. Det er ret lækkert. Hun er i sandhed en skøn kvinde.

Jeg har absolut intet lavet i dag. Jeg stod op klokken 12:30 og satte mig til at se Futurama. Jeg lavede noget rigtig ulækkert morgenmad og lagde mig i sengen igen. De gamle kom hjem og vi tog alle middagslure. Jeg stod op inden aftensmaden. Udhvilet og rundt på gulvet. Det er længe siden jeg har sovet en hel dag væk, bare sådan. Når jeg prøver henne på skolen kan mit sind stadig ikke slappe af. Jeg er nødt til at tage hensyn til madtider og mødetider og jeg ved ikke hvad. Men så stod jeg op og satte mig ind og spiste pitabrød med de andre. Alle iført morgenkåbe. Det var sikkert et smukt syn. Så nu sidder jeg igen her: i min seng. Jeg lytter til Arctic Monkeys nye plade og overveje at tænde endnu en smøg. Jeg har lyst til at drikke mig fuld. Jeg har ikke været fuld i evigheder. Jeg kan ikke engang huske hvornår sidste gang var. Skræmmende. Jeg glæder mig til på lørdag, når jeg tager til Maribo med Grenen. Vi skal ned til Mads og drikke os fulde. Sådan virkelig, virkelig fulde. Det bliver fantastisk. Og så skal den næste uge bare gå. Ja, dagene skal bare gå, indtil jeg kan kysse med ham Jonas igen. Åh.

"Du er sød. Jeg kan ikke vente 
med at kysse dig. Meget!"

Glædesdag

I dag har været en fantastisk dag, bortset fra at vi ikke fik lov at sove længe, som jeg ellers havde troet. I stedet fik jeg skrevet min dansk synopse og brændt de DVD'er censor og Marianne skulle bruge. Ja. Og så tog jeg hjem. For anden gang i år, tog jeg hjem før tid. (Tredje hvis man tæller min rygeadvarsel med, schh..). Holme, Ahrens og Sussi tog også hjem, og togturen gik med skænderier, How I Met Your Mother og dybe samtaler. Det var faktisk hyggeligt. Og nu er jeg i København. For første gang i en måned. Da jeg kom hjem, var alt ligesom det plejer at være: mit værelse var skinnende rent grundet min mor, The Cure stormede ud af surround sounds-anlægget og lejligheden var tilrøget. Min mor indgik en deal om at gå med ned i Candy Kiosken med mig, hvor vi købte smøger og slik på min regning. Det var en skøn velkomst. Kaffe, smøger, musik og de gamle. Amanda Høy ringede også og vi snakkede i små 32 minutter om hvor glædefuldt livet er. Det var bekræftende. Jeg har savnet hende. Jeg ringede også til Bille. Vi har ikke snakket sammen i årtier. Sådan føles det i hvert fald. Hele sidste år så jeg ham dagligt. I weekenderne hang vi ud og hele min forfærdelige sommerferie, var han der for mig. Han tog den ikke. Jeg kiggede længe på min telefon, og overvejede at ringe til ham igen. Det gjorde jeg ikke. Uanset hvad der er gået af ham eller det venskab vi havde, er det ikke noget jeg gider at bruge min energi på mere. Jeg savner ham og jeg husker ingen årsag til at vi kan have blevet uvenner. Det er vi heller ikke, sagde han sidst vi snakkede, han har bare travlt. Ja ja, gymnasielivet og nu er jeg jo også flyttet. Alt bliver ligepludseligt uoverskueligt, vel. For helvede.

Endnu engang har jeg fået set mig en hel sæsons "How I Met Your Mother" indenfor een uge. Så nu sidder jeg og hører Under Byen. Jeg fik en pludseligt lyst. I dag har jeg også fundet ud af at Bon Iver kommer til Danmark (!). Så nu går den næste tids økonomi på:


  • Bon Iver billet - 300,-
  • P-piller til de næste 3 måneder - 240,-
  • Roskilde billet - 1750,- (?)
  • Smøger
  • Togbillet til Maribo - 400,-
  • Øl
  • Red Dead Redemption (Undead Nightmares) - 100,
For helvede, jeg kommer i pengenød. Jeg glæder mig til at kunne arbejde. Suk.  

tirsdag den 17. maj 2011

Målløs

Jeg har den mest fantastiske, mest smukke og helt igennem ubeskrivelige bedste ven, jeg kunne ønske mig. Jeg elsker dig, Gren.

Mangel på realisme, nikotin og koffein

Jeg synes ikke rigtigt at jeg kan fungere med nogle som helst mennesker i dag. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, om det er hormonerne (muligvis), eller om det bare er på tide at tage hjem til København og få lidt alenetid der trykker. Jeg har råbt af utallige mennesker i dag og været boblende vred på stort set alle. Jeg er bare pissed. Jeg vil hjem, jeg vil ryge og jeg vil drikke kaffe. Meget kaffe.

Min mor sendte mig en lang besked i går over Facebook omkring mødet med Jonas. At han godt måtte komme hjem til mig i weekenden og sove. Jeg blev jublende glad, indtil jeg fandt ud af at Jonas ikke kunne. Men nu ved jeg da at jeg må og at muligheden er der, så jeg håber på at kunne tage den i næste weekend i stedet (selv om vi har blive weekend, sch). Jeg har ikke været hjemme i over en måned. Jeg savner mit værelse, friheden, rygning indendørs, høj 60'er musik og de gamle. *Suk*

De seneste nætter har jeg drømt meget - ufatteligt meget. Jeg har drømt om min far. Dumme drømme, som får min virkelighed blandet med fantasi. Så sent som i går, var jeg ved at ringe til ham fra min telefon. Det er fjollet. Rigtig fjollet. Og det ville ingen nytte have gjort. Jeg savner bare ham. Hans stemme, hans ord. Det er 1 år og 7 måneder siden. Jeg tænker stadig på det som et halvt år. Jeg ved ikke hvorfor. På en måde føler jeg at det er flere år siden jeg sidst har set ham, men alligevel husker jeg alting, som var det i går. Forbandet.

mandag den 16. maj 2011

Bræksmag

Jeg har en underlig klump i halsen. Jeg var inde på Roskilde Festivals hjemmeside. Tælleren er der stadig. 40 dage, fortæller den mig. Det betyder at der er 39 dage til at jeg går ud af efterskolen. Jeg har nu en underlig klump i halsen, som fortæller mig at jeg ikke burde høre L.O.C's toner, med mindre at jeg vil græde om lidt. For fanden.

Gråt vejr

I morges vågnede jeg få minutter før vi havde husmøde. Som altid var jeg overmodig og iførte mig en t-shirt og et par meget korte shorts. Da jeg skulle over til medielokalet, opdagede jeg hurtigt at det ikke var det rette outfit til en dag som denne. En grå og kedelig regnvejrsdag. Vi havde ikke timer efter matematik så jeg sov til klokken halv et. V5 har set uhyggeligt tomt ud i dag. Jeg føler ellers altid at Majas og mit værelse er farvestrålende og varmt, men det har haft et underligt gråt skær hele dagen. Jeg ved at det skyldes himlens kontrast, men det har sat et præg på mit humør. Men det har nu været en meget rar dag alligevel. Holme og jeg gik i Aldi og købte is og guf og satte os til at se "How I Met Your Mother".

Jeg har frosset hele dagen, trods at jeg skiftede tøj til lange bukser og hættetrøje. Det er mærkeligt. Jeg tog et langt bad, men end ikke vandets varme stråler kunne få mig varm. Jeg stod længe og justerede på temperaturen. 39 grader fungerede ikke. Det gjorde 50 grader heller ikke. Min hud blev bare rød og irriteret  og badeværelset blev dugget til, fordi at jeg nægtede at åbne vinduet. Jeg ved ikke hvorfor. Måske er jeg ved at blive syg. Måske har jeg bare vænnet mig for meget til at have varme arme omkring mig. Måske. Jeg har ikke flere penge på min telefon, hvilket er noget lort da vi kun er halvvejs igennem måneden. Jeg skal have snakket med min mor for at spørge om Jonas må komme i 'ferien'. Jeg håber at hun siger ja. Og så skal jeg spørge om jeg må komme med Mads og Gren til Maribo og fulde mig i øl med sang. Det bliver lækkert, selv om jeg er skeptisk omkring tanken. Nå ja, og så er jeg selvfølgelig nødt til at bede om penge på telefonen, så jeg måske kan komme igennem ugens løb uden at savne Jonas alt for meget. Han har sendt mig en sms, som jeg endnu ikke har svaret på - fordi at jeg ikke kan. Jeg hader det.

Det er også Majas fødselsdag i dag. Jeg har næsten ikke set hende hele dagen. Det er måske også derfor at vores værelse har set umenneskeligt tomt ud. Jeg havde besluttet mig for at købe mango til hende i Aldi, men de så hverken modne eller indbydende ud, så jeg prøver at gå derned i morgen igen. Hun er den bedste roomie man kunne tænke sig.

søndag den 15. maj 2011

En eventyrlig regnvejrsdag

Nu har blogger så besluttet sig for at være en luder i et par dage, så jeg har først kunne skrive nu. Dejligt.

Jeg sidder i toget. Middelfart. Vejret er gråt og trist, men det giver mig en mærkelig ro i kroppen. Jeg føler at dage som denne, får ens tanker igang. Det er tit at jeg finder mig selv helt boblende af lykke, så snart himlen er blå og graderne har nået over de 12. Det er en tosset følelse. Så jeg kan godt lide dage som denne. Hvor man kan vågne op til lyden af regnen uden for, fordi at vinduet er åbnet. Og hvor man bliver kysset på og kærtegnet. Hvor man vågner op til øjne som betragter en. Den følelse elsker jeg.

Vi fik afsluttet vores musicalforestillinger. Det var nogenlunde, men det kunne godt havde gået bedre. Efter den sidste forestilling tog Maja, Emma og jeg vores cykler og kørte ned til stationen. Jeg købte en enkelt pakke smøger, som har holdt hele weekenden med nød og næppe. Jeg vidste at jeg skulle have købt to.. Da vi kom til Kolding tog vi ind på Pitstop, hvor der var umenneskeligt dødt. Vi havde alle fået kæmpe krydser på vores hænder, tegnet med sprit-tus, om indikerede at vi var under atten og derfor ikke kunne købe alkohol. Fedt. Vi besluttede os, efter et umenneskeligt kort besøg, at tage ud og købe nogle øl. Hvilket vi gjorde. Den ene kiosk var lukket, den anden kunne man ikke betale med kort og den tredje havde ikke øl. Igen endte vi ude foran Pitstop, hvor Jonas var. Han kom ud og hilste på os, hvilket var fantastisk. Vi sad nede på stationen i lidt tid, mens Emma og Maja var ude og købe øl. Det føltes naturligt at se ham igen. At stå og kysse på ham og kramme ham.

Emma, Maja og jeg tog med den sidste bus hjem. Vi fulgtes med ingen andre end selveste Majas ekskæreste. Det var super mærkeligt. Men vi drak øl, humøret var strålende og da vi kom hjem faldt vi i søvn til "American History X". Lørdag vågnede jeg tidligt, grundet et telefonopkald fra en meget vred kvinde. Min farmor ville informere mig om at det var et yderst upassende billede jeg havde på min Facebook. Vor herre bevares. Hun begyndte at snakke om tro, familienavn og pornografi. Hun endte med at smække røret på med tårer og råb og efterlod mig ganske forvirret. De andre tøser vågnede og vi smuttede ned i Fakta for at købe ind. Det var en fantastisk lørdag. Emma og Maja gik i gang med at lave smoothie, kaffe og morgenmad da vi var kommet hjem. Jeg selv lavede jordbær dyppet i chokolade. Vi havde et fyrsteligt morgenmadsbord med Monopolen kørende i baggrunden med radioværter, som læste læserbreve med surrealistisk indhold op. I dét øjeblik kunne jeg se en hverdag for mig. Et nyt liv. Jeg kan ikke forestille mig at komme tilbage til min mor og Henrik, for at bo der. Det kan jeg ikke. Hm. Hele resten af lørdagen var et eventyr - på godt og på ondt. Et hemmeligt eventyr. Og nu sidder jeg så her - i toget. Jeg er sulten og har lyst til guf. Jeg kan stadig smage Jonas' kys. Tanken om at han flytter til Aalborg, var lige ved at få mig til at græde i dag. Jeg prøver at se på det, uden at tænke på problemer, men jeg ved at de vil dukke op. Hvad med gymnasiefesterne, når vi skal ses i weekenderne? Hvad så når jeg får fri klokken 15? Så kan jeg først være hjemme ved ham ved 20:30 tiden. Hvad med økonomien? Jeg har tænkt mig at få et arbejde. Enten i den Døgn Netto eller den Aldi, som er lige neden for min opgang. Så er økonomien nogenlunde klaret. Så håber jeg bare at alt andet flasker sig.

torsdag den 12. maj 2011

En ny tid

Jeg er ubeskrivelig glad. Virkelig lykkelig. For det første havde vi præmiere på musicalen i går. Et projekt, som har været igang siden starten af året. Det er mærkeligt at vi endelig er her: færdig. Min mor, Ea, Anna og Henrik kom i går og så os spille. Det var så fedt at de kom. Stykket gik rigtig godt og jeg var outlaw med min familie. I aften skal vi også spille. Det bliver OK. Efterskolen skal se det, og jeg ved ikke helt med mig selv, om det gør mig mere rolig eller mere nervøs.

____________________________________________________________________________________

Jeg har nu været flere timer om at skrive et indlæg. I mellemtiden har jeg sovet, optrådt til musical igen og råbt en hel del. I går fik jeg en fantastisk henvendelse. En efterskolelærer fra en anden skole, fortalte at han bruger min blog i hans klasse og den har spredt sig ud på hele skolen. Jeg er evigt beæret. Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig det. Jeg ville sætte flere ord på min glæde, hvis jeg kunne.

I morgen skal jeg hjem til Maja. Vi skal på Pitstop, hvor Jonas også kommer vidst. Det bliver for vildt at se ham igen. Jeg har ventet på den dag hele ugen. Vi snakkede også sammen i går, efter noget som har føltes som evigheder.


"Jeg er efterskolelærer på en helt anden ø. Jeg har i længere tid fulgt din blog, som jeg faldt over i min evige søgen efter fedt læsestof til mine skoleunger. Jeg ved godt at jeg kun får en side af historien på din blog, men kan ikke lade være med at skrive dig en hilsen. Du indeholder alle de ting som jeg prøver at få frem hos mine elever: Kreativitet, fordybelse, kunsten at blive rørt over musik og en masse tanker. Jeg har nu spredt din blog i min klasse og har set at det har spredt sig videre på skolen. Eleverne kan se sig selv direkte i din hverdag.

Fortsæt med at inspirere dem og bliv for guds skyld ved med fordybe dig... Og undskyld at jeg skriver, men havde brug for at give det videre til dig.

... Du bander over hjemsendelser og møglektier, men kan stadig skrive om det første kys så vi alle er teenagere for et øjeblik. En af min knægte mistede hans far for tre måneder siden, og han kan i en grad jeg slet ikke forstår, sætte sig i dit sted.


Livet er smukt og dyrebart også når det kan være dystert. Jeg er edderspændt på hvad du driver dit liv til- og så kan jeg enda følge med på bloggen
"

tirsdag den 10. maj 2011

Gang til skyerne

Hvad holder mig vågen? Jeg kan ikke svare på spørgsmålet - som altid. Hvorfor er jeg vågen om natten? Hvorfor kan jeg ikke, som alle andre, lægge mig til at sove og glemme tankerne. Jeg gik i seng sent i går. Jeg kunne ikke sove. Agnes Obels stemme strømmede ud af mine højttalere, mens Maja lå med hørebøffer på og sov. Jeg havde besluttet mig for at stå op til morgenmad, for en gangs skyld, og lagde derfor noget tøj klar, da jeg altid finder det uoverskueligt om morgenen. Da jeg endelig sov, var min nat travl. Jeg drømte en masse drømme. Jeg så personer, jeg ikke ønskede at se. Jeg tror at jeg gik rundt med Camilla i min drøm. Hun sagde at hun ville være kærester med Daniel fra vores hus. Vi gik forbi ham. Han stod på en vanvittig høj spiraltrappe. For enden af trappen var der en pool. En pool som nok var 20 meter over jorden, eller mere. "Se på ham", sagde jeg og pegede. "Han er jo lige glad med os. Han skammer sig". Vi kiggede hen på ham og den orange, høje pool. Daniel løftede hånden svagt og vinkede, som var han i skam. Vi gik videre. Jeg tror at vi fortalte en historie. Ikke med stemmerne, men med vores gang, vores rute. Jeg kan ikke huske hvad den handlede om. Jeg løb ind af en stor port og kom til endnu en pool. Den var stor og strakte sig i flere niveauer. Gren svømmede rundt i vandet og bød mig velkommen. Jeg hoppede i vandet: her måtte jeg gerne. Jeg havde snabelsko på, nogle som tilhørte Grenen. De var umulige at svømme med, og da jeg tog dem af, følte jeg at jeg fik umenneskelige krafter. Men i alt dette kaos, drømte jeg også om en fest. Jeg drømte om en ung dansk pige, som kom sammen med en pakistaner. Pakistanerens familie holdt fest og lige pludseligt blev pigen slået, på dansegulvet. Det var en af pakistanerne. "Jeg har besluttet mig for at man gerne må slå alligevel, så længe man elsker personen". Det er så malplaceret. Og pludseligt.

Nå, men jeg kom op i morges. Og jeg tog det tøj på, som jeg havde planlagt. Vi skal skrive synopse i dansk og engelsk, og jeg orker det ikke. Jeg skal til musical senere og jeg glæder mig faktisk. I går var det ret fedt, så jeg kan kun forestille mig hvor lækkert det bliver i dag. Jeg startede morgenen med at skrive en sms til Jonas og nu vil jeg gerne have kaffe og nyde The Doors søde toner.

Ustillet sult af følelser

Jeg har i de seneste par dage haft en umættelig lyst og trang til at græde. Jeg kan ikke forklare denne følelse, men den har ligget på lur som en sult, en tørst der ikke kunne blive stillet. Holme og jeg har haft noget knas i venskabet. Vi har skændtes meget de sidste par dage og været stride mod hinanden, på trods af fantastiske latteranfald. Vi tog en lang snak om det og så kom det hele ud. Jeg græd og vi snakkede i lang tid. Vi har ingen rigtige problemer haft før, og jeg tror at min frygt for at skulle miste hende overtog fornuften. Jeg ved ikke hvorfor jeg har haft lyst til at græde. Jeg er forelsket. Rigtig forelsket. Jeg er lykkelig. Helt igennem lykkelig. Det er mange gange når jeg har det sådan, at jeg får allermest lyst til at græde. Selv om de sidste par måneder har været hårde at komme igennem, har jeg ikke fået grædt igennem. Jeg tror at jeg har lært mig selv at gå i en form for følelsesblokade, når jeg har det allerværst.

Så nu sidder jeg her. I min seng. Her er næsten helt mørkt og Maja sover. Mine earplugs er i og udsender lyden af Agnes Obel's fantastiske stemme. Noget musik jeg har opdaget i dag. Jeg er helt forelsket i det. Jonas skrev en fantastisk sød besked til mig i eftermiddags om at han håbede at jeg havde haft en god dag og hans dag havde været lækker. Og at han savnede mig. Jeg kunne tilbringe evige timer med den dreng. Det er stadig så uvirkeligt at vi er sammen. At jeg pludseligt har et nyt menneske i mit liv, med sådan en stor betydning. For på trods af at vi har kendt hinanden siden januar, har jeg jo aldrig troet at han skulle komme så tæt på mig. Og slet ikke på så kort tid.

Forresten: Uanset hvem du er, takker jeg evigt for dette:



søndag den 8. maj 2011

Hæderlige koreaner

Kim Omme er nu endda en af de mest hæderlige mænd jeg nogensinde har mødt. Jeg stødte på manden på gangen, hvor jeg var iført et håndklæde efter mit bad. Meget professionelt, I know. Fik iført mig noget tøj, da han sagde at han ville snakke med mig og så sad vi derefter og snakkede på mit værelse. Jeg har ikke set manden i 3 uger eller lignende. Og så spurgte han mig fandme om jeg ikke havde lyst til at komme ud til Søren Madsens bryllup og tage billeder med ham engang i august! Jeg er målløs. Jeg takkede mange gange ja. Det er så sødt af ham, at han tænker på mig i situationer, som den. Åh den mand. Vi snakkede kort om hans rejse til Kina og Korea og hvordan jeg havde haft det. Han er virkelig fantastisk.

Men nu har jeg været i bad. Jeg fik et af mine "JEG KAN IKKE KLARE DET MERE"-flip, fordi at værelset ligner noget der er løgn. Der er vasketøj overalt på gulvet og sengene er bombet med guitarer, computere, puder, papirer og andet gøgl. Jeg kan simpelthen ikke klare det. Her må gerne være lidt beskidt og sådan, men lige frem ligne et bombet lokum, det gider jeg altså ikke.

Jeg savner København..

Tilfældigheder

I nat sov jeg alene. Det var en befriende følelse. Noget jeg ikke har gjort i lang tid. Det er to uger siden at jeg sidst var hjemme og der kommer til at gå endnu to uger. I næste weekend skal jeg hjem til Maja og feste, fordi at hun har fødselsdag. Det er rigtig rart, og dét der er endnu mere rart er at Maja bor små 15 km. fra Kolding, hvor Jonas bor. Jeg regner derfor med at crashe hos ham en af dagene, da han sandsynligvis også går i byen dér hvor vi skal hen. Det bliver fyrsteligt!

Hele weekend har jeg øvet musical. I dag øvede vi i små 9 timer, som blev efterfulgt af en køkkentjans. Spørg mig om jeg er smadret.. Jeg forstår ikke min mor. Virkelig. Jeg ringede til hende for en lille time siden, for at sige at jeg tog til Jylland i weekenden, for at fejre Maja. Intet dér, det var helt fint. Så nævnte jeg at Jonas og jeg havde snakket om at han kunne komme hjem til mig næste weekend igen, hvorefter hun flipper helt skråt og siger at hun ikke kan overskue at skulle diskutere det nu. Jeg forstår ikke hvorfor min mor har et problem med det. Jeg kan godt se at alderen 20 kan virke som meget, men når jeg selv er 17.. Og når han nu er, som han er. Jonas er så god. Jeg har aldrig haft sådanne følelser, som jeg har for Jonas. Det er som om at.. Fordi at han er så god, som han nu engang er, ville jeg hade mig selv: ikke bare afskye eller være vred på mig selv, men ligefrem hade hvis jeg gjorde ham ondt. Jeg er så glad for ham allerede. Det er helt fjollet at tænke på, at vi har kendt hinanden i så lang tid, uden at det er gået op for os hvor godt vi passer sammen. For vi klinger virkelig sammen på alle punkter. Og jeg smiler lidt at tanken om mit evige motto om at "der altid kommer noget godt, ud af noget dårligt". For havde jeg ikke haft dummet mit til nytår, så Rasmus og jeg havde slået op, var jeg aldrig begyndt at skrive med Jonas. Og så havde vi aldrig, fire måneder senere, fundet ud af at det kunne blive til noget seriøst. Det får mig til at tro på skæbnen, selv om det virker som noget opdigtet røv.

lørdag den 7. maj 2011

Jeg ville ønske..

at jeg kunne lave et indlæg, som kunne være hemmeligt for folk der ikke burde læse med (min mor i dette tilfælde). Gid jeg kunne. Bare lige eet indlæg.

torsdag den 5. maj 2011

Så det..

Ja, det var selvfølgelig ikke min jakke. Jeg havde ellers haft mine forhåbninger skyhigh og havde ellers lige forberedt mig på at se den igen. Men nej. Engelsk eksamenen i dag gik fint og jeg tror (og håber) på at jeg klarede mig lige så godt, som i terminsprøven, hvor jeg fik 10 med en pil op.

Nå. Og jeg har planer i morgen. Skumle planer. Det bliver lækkert..

Krydser fingre

Jeg valgte at ringe til Nykøbing Falsters hittegodskontor igen - bare for at se om jeg var heldig. Ekspedienten lød irriteret og sendte mig over til DSB's hittegodskontor. Jeg snakkede længe med en rar dame, som fortalte at Næstveds politi havde fået indleveret en sort læderjakke fra DSB. Så deeeet! Jeg fandt nummeret og ringede til politiet, som måtte forklare mig pænt at jeg havde ringet forkert. De videresendte mig endelig til det rigtige nummer, hvor jeg snakkede med endnu en rar dame. Hun spurgte om jeg havde noget i lommerne: "En pakke smøger, nogle lightere og et nøglebundt", sagde jeg. "Jo, det mener jeg at en af mine kolleger sagde noget om". Så nu venter jeg spændt på at hun ringer tilbage om nogle timer (forhåbentligt ikke midt i min engelsk eksamen). Jeg ville græde af glæde, hvis jeg fik min læderjakke igen. Suk. Jeg har også fået bestilt tid hos lægen. Fordi at jeg skal have fornyet min recept på p-piller. Til gynækolog, here I come. Fedt..

Men dagen tegner godt og himlen er blå. Jeg har undersøgt mulighederne for at ses med Jonas i ugens løb, da han er hjemsendt fra militæret i denne uge. Problemet er bare at jeg skal øve musical hele weekenden og at jeg har eksamener i dag. Ih. Det koster ellers kun 144,- tur/retur, og det synes jeg ikke er galt. Slet ikke når det handler om at se ham. What to do..

tirsdag den 3. maj 2011

Hjemve

Jeg gider ikke skole. Jeg gider ikke en lang uge med eksamener og musicalsforberedelse. Det er egentlig ikke fordi at jeg ikke bryder mig om det. Jeg elsker skolen - jeg elsker musicalen. Men jeg vil hjem. Jeg vil hjem til mit København og vores lejlighed, hvor mit værelse er indsmurt i lyskæder og billeder af fornemme tøsebørn. Lige nu giver V5 mig en underlig kvælende fornemmelse, på trods af at jeg også elsker dette værelse. Jeg tror at weekenden har givet mig et wake-up call. For at jeg har brug for noget nyt og at jeg ikke længere gider at sidde fast i dette. Jeg kan mærke at jeg har brug for luft. Jeg har brug for at komme hjem og vælte mig i nikotin og frihed. Jeg har brug for at komme lidt væk fra Holme og Ahrens, før noget går helt galt. Jeg ved ikke hvorfor, men vi går og bliver vrede over det mindste, lige for tiden. Ak ja. I nat sov jeg dog på deres værelse med Ahrens, Holme og Werner. Vi så filmen "Scott Pilgrim VS. The World", selv om jeg har set den før. De andre kunne ikke lide den og jeg endte med at falde i søvn på en madras, fuldstændigt sammenklemt og ved siden af Werner. Det var en forfærdelig lang nat, som desuden også blev afbrudt af en meget fuld Ea, som ringede klokken halv tre. Jonas skulle sidde oppe hele natten i hovedvagten på hans kasserne i militæret, så halvsovende skrev jeg med ham til den tidlige morgen.

I morgen har jeg eksamen i matematik. Jeg orker det ikke. Jeg gider ikke. Og jeg tager fandme earplugs med til den, så jeg kan høre musik. Bum basta. Jeg vil snart se Kat igen og jeg vil snart snakke med Gren. Han er mig så fjern, lige for tiden. For ikke at snakke om dig. Jeg har givet helt op på dig. Hvorfor skal det være så besværgeligt?


mandag den 2. maj 2011

Unavngivet

Jeg sov lykkeligt til klokken 11:30 i dag. Jeg missede morgenmaden og fik Rasmus til at skrive mig på. Eller, han sagde i hvert fald at han nok skulle, så jeg håber at han gjorde det. Jeg gider ikke den kolde krig mere, så derfor prøvede jeg at lette stemningen. Det gik egentlig OK indtil han skrev at jeg enten måtte være forelsket eller have fået noget på den dumme, for at kunne skrive sådan. Det var så unødvendigt sagt. Men ja, så var vi til eksamen i skriftlig dansk. Det var fint og kedeligt og jeg håber at det gik ligeså godt som i terminsprøven.

Jonas har lige skrevet til mig. Jeg har haft ham i tankerne hele dagen og jeg kan slet ikke overskue en uge, hvor alt bare er almindeligt og kedeligt efter sådan en weekend. Jeg kunne end ikke finde hans duft i min dyne i nat, hvilket efterlod mig lettere søvnløs. Og hvor ville jeg ønske at det smukke øjeblik var fastfrosset - gemt ned, så jeg kunne kigge på det. Det må jeg gøre næste gang.

Pjatteri

Ja. Jeg har været sammen med Jonas. Jeg kan ikke beskrive mit humør. Det har virkelig været en fantastisk weekend! Det føles som om at vi har været sammen i flere uger, og nu ligger jeg her og føler mig helt nøgen uden hans nærvær. Vores første kys var eksploderende og magisk og det samme var alle de andre også. Det er underligt hvordan man kan tilvænne sig et andet menneske, så hurtigt. Jeg er helt pjattet med ham, og jeg vil se ham igen - snart!

Pages