..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

tirsdag den 19. april 2011

Skønhed

Jeg modtog et brev i dag. Et smukt brev, med smukt skrift og smukke ord. Jeg blev rørt og hængte det op. Ikke på væggen, men i mit skab. Det var så smukt og personligt at det var nødt til at hænge et sted, hvor andre ikke blot kunne se. Så nu skal jeg svare. Svare på de smukke ord, som jeg aldrig selv ville kunne udtrykke ligeså klart og fantastisk. Dagen har ellers i dag været simpel. Simpel og fin. Jeg skulle åbenbart have været i køkkenet i morges, men det sov jeg mig fra. Blev vækket af Michael som ringede og spurgte om der var morgenmad, og kom så i tanke om det. Fedtfedt. Hr. Skalle kom ned og var lettere vred og fortalte mig at jeg skulle have været i køkkenet for godt og vel femten minutter siden. Jatak, jeg stod dér og var på vej i tøjet, hvad så det ud som om? Køkkendamerne var vrede. Meget vrede. De informerede mig om at jeg fandme kunne tage hele opvasken selv og jeg godt kunne forberede mig på at møde ind i morgen tidlig også. No way. I morgen har Marianne nemlig planlagt at vi skal sove længe og derefter spise fyrstelig morgenmad (som dengang resten af huset fik det, da jeg fastede). Jeg håber på at kunne 'sove' mig fra vagten i morgen, om så det må betyde en hel køkkendag i efter påskeferien. Ja. Utroligt hvad man gør for søvn.

Natten var et helved. Jeg gik i seng tidligt i går aftes, men vågnede utallige gange i nat. Jeg hoster - igen. Meget. Maja vågnede også. Jeg kan huske at jeg så på uret da den var 04:53 og så på Maja, som sad og kiggede hen mod vinduet. Hun var irriteret, hvilket jeg forstår. Jeg undskyldte. På min mobil havde jeg modtaget en besked fra Anders med teksten "Sex!", eller noget lignende. Jeg lagde mig til at sove igen.

Desuden har jeg også fået trukket emne i engelsk og fandme om jeg ikke har trukket "Youth culture". Det mest nemme emne. Punkterne er: "Images, style and music of the 50s, 60s, 70s, 80s and today", "My own style", "My favourite music". Ja taaaaak. Og fra i morgen har jeg påskeferie - endelig. Marianne dør sikkert når hun ser værelserne. Det var vidst meningen at der skulle være hovedrent, men Maja og jegs værelse ligner noget langt fra. Her er så rodet at min toilettaske er blevet væk, så jeg kan ikke finde mine p-piller. What the fuck. Men dagen er fin, og himmelen er blå og tøserne og jeg gik en helveds lang tur og endte nede på havnen, hvor vi spiste is og tog en masse grimme billeder. Det var rart.

Jeg savner Høy. Meget. Og dig, som bare er forsvundet. Jeg ved ikke hvor du er, men jeg vil rigtig gerne vide det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages