..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

mandag den 11. april 2011

Manden er jo idiot

Om manden er idiot? Det er fandme lige hvad han er. Ganske rigtigt om Rasmus ikke konfronterede mig med hensyn til Benjamin. Jeg forklarede ham pænt at hvis manden bare vidste hvad han selv ville, kunne det være at jeg kunne forholde mig til det. Jeg ved ikke hvor samtalen endte ud, men vi skrev sammen løbende over hele dagen. Til frokost snakkede jeg med Benja, hans roomie, som var enig i at manden var idiot - eller i hvert fald rundt på gulvet. Rasmus sagde at hvis jeg kyssede med Benjamin, var jeg i hvert fald mere indstillet på at komme videre end at kæmpe for ham. Efter en vred besked om at jeg har ventet i fire måneder og at jeg er nødt til at komme videre fik jeg svaret: "Du ser godt ud i dag". Om manden forvirrer mig? Slet ikke. Og ja. Jeg besluttede mig for at gå hen og snakke med ham, så efter jeg havde været til musical troppede jeg op i et meget tomt fodboldhus med en alt for ikke-gennemtænkt plan og åbnede døren til D5. Rasmus var der ikke. Ingen var der. De var ovre og skrive Blå Bog, så jeg måtte opgive. Under te fik vi snakket sammen alligevel. Han kom ned på mit værelse og det var lidt underligt. Selv om jeg altid har en million ting jeg gerne vil sige er det eneste jeg kan få ud altid bare "Hvorfor?" og "Hvad vil du?". Jeg får aldrig svar alligevel. Og hvor er vi nu? Manden er jo idiot, og har fortalt at han har følelser for mig, men han vil ikke noget, og så alligevel gerne, men alligevel ikke. Jeg går bare rundt og hader ham lidt. Når vi skriver sammen føler jeg automatisk at jeg får attituden på. At jeg ikke kan give mig hen og skrive at jeg også er vild med ham og jeg ved ikke hvad. Jeg ved ikke hvorfor.. Da vi snakkede sammen var jeg knap så hård. Langt fra..

Amanda Høy skrev til mig til aften om jeg havde lyst til at hænge ud med hende i morgen og sole og hygge nede i byen. Jeg kan ikke rigtigt komme i tanke om noget jeg hellere har lyst til lige nu. Jeg har brug for at sætte mine tanker på pause. Jeg er ikke længere i zombie-mode. I hvert fald ikke helt. Jeg vælter bare rundt i stedet. Det er forbandet. Senere på ugen skal jeg vidst hjem. Til begravelse. Med oldemor. Det er satme mærkeligt. Jeg har slet ikke opfanget det endnu. Jeg ved ikke hvordan jeg reagerer. Jeg.. Jeg ved det ikke.

Desuden har jeg brug for Kat. Jeg ved ikke om hun er forsvundet sporløst, men jeg har ikke hørt fra hende i et godt stykke tid nu. Ak ja. Endnu et random blogindlæg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages