..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

lørdag den 30. april 2011

Forsinket PMS

Vi blev færdige med projektopgaven. Det blev ikke perfekt, det blev ikke lort, det var faktisk ganske fint og jeg fik ros af diverse forældre efter vi havde fremlagt. Men dagen har været mærkelig. Jeg kom op sent og mine tanker har kørt på at skulle have skrevet den lorterapport færdig. Det blev den heldigvis. Tiden forsvandt stille efter vi havde fået fri ved 15-tiden. Lige pludseligt strømmede alles forældre ind i huset og det eneste jeg fokuserede på, var at min mor ikke var der. Hun var der ikke lige den dag jeg allermest havde brug for at have hende omkring mig på. Vi havde snakket tidligere på dagen, hvor kvinden fortæller mig at hun ellers havde regnet med at jeg var på vej hjem og jeg ved ikke hvad. Tidligere på ugen havde hun ellers sagt at det var bedst at jeg ikke kom hjem, for de skulle vidst en helt masse og jeg kunne jo bare invitere Jonas over på weekend eller noget. Ja, hvad ved jeg. Jeg tog hende på ordet og skrev på weekend-listen at jeg blev.. med gæst. Kvinden sagde at jeg havde hørt forkert eller misforstået hende eller noget. Nå ja. Ved 17-tiden skrev jeg en besked til hende, da jeg sad inde på værelset. "Jeg er den eneste uden forældre". Så ringede hun. Det var en værre tudesamtale. Jeg græd, fordi at jeg følte mig tilsidesat og hun græd af dårlig samvittighed. Jeg var ked af at hun ikke var der. Jeg ville gerne vise de andre, hvordan min mor er. Hvor fantastisk en kvinde hun er. Jeg ville gerne have kunnet vise hende mit værelse og min fremlæggelse. Men nej. Det er ikke så slemt nu, men i sekundet var hele min verden nærmest ved at bryde sammen.

Da folk tog hjem, gik det også for alvor op for mig at jeg var alene i huset. Sådan helt alene. At værelserne var tomme og gangen var stille. Klokken 23 bankede det på min dør. Jeg forventede at se en lærer, som ville tjekke op på at alle var på værelserne, men om ikke Kristian Morgen fra hus 1 stod der. Fandme jo. Han var også alene i sit hus og vi endte med at gå en times lang tur under en meget klar stjernehimmel, hvor vi snakkede om alt og intet. Den dreng er så godhjertet. Jeg har også snakket med Jonas. I fyrre fantastiske minutter. Og nu ligger jeg her. Jeg overvejer at se "Sleepy Hollow", og falde i søvn. Jeg glæder mig sådan til at se Jonas. At sidde med ham på værelset. Åh dog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages