..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

fredag den 22. april 2011

Drømmescener

Nå, i onsdags tog jeg hjem fra skolen. Ugen havde været så stille og fredelig. Det var lidt som at have ferie allerede, på trods af at vi stod op klokken lort. Jeg fik sovet mig fra min køkkenvagt den sidste dag, uden nogen kommentarer fra nogle fronter. Det var lidt rart. Terminsprøverne var nemme. Hvis det går, som jeg har på fornemmelsen at det gjorde, til eksamenen også bliver det liv og glade dage. Jatak. Da jeg kom hjem i onsdags mødtes jeg med min mor foran opgangen, efter at have spist is med Holme og hendes fantastiske mor. Min mor ville ud og handle og da vi endeligt var ude ville hun for alt i verdenen gerne købe mig noget. Jeg ved ikke hvorfor, måske fordi at vi har ligget i økonomisk krise i en del tid nu. Hun endte også med at købe både leggins, ny ladyshaver, smøger og noget mere som jeg ikke lige kan huske, til mig. Kvinden er fantastisk. Ikke fordi at hun køber mig ting, men fordi at hun er som hun er.

Da jeg kom hjem kan jeg ikke huske hvordan eller hvorfor, men jeg faldt i snak med en fyr som jeg mødte over nettet for nogle måneder siden. Jonas. Lige pludseligt kom vi ind på emnet om at camme, for satan det lyder fjollet. Men så sad vi lige pludseligt dér i 6 timer. Seks timer! ..og så på hinanden. Og bare var. Det var en fantastisk følelse. Da jeg endelig gik i seng den tidlige morgen vågnede jeg brat med den eneste tanke i hovedet: ham. Det er fandeme mærkeligt, er det. Meget mærkeligt. Nå, men det var så i går! Da jeg vågnede dér klokken 13:30 begyndte jeg så småt at gøre mig i stand. Jeg gik i bad, fik tøj på, skrev med Jonas og så var klokken pludseligt halv otte, jeg skulle mødes med Anders og vi skulle til koncert. Fuck, fuck, fuck. Min mor kørte mig derind, på trods af at hun skulle have gæster, og hvad ved jeg. Og så stod Anders og jeg dér på Stengade 30 og fik at vide at dørene først åbnede klokken 21:00 og nu var klokken jo ikke meget mere end lidt i 20, så vi måtte finde noget at fordrive tiden med. Vi satte os ind på en skøn café ved Folkets Hus og snakkede om alt og intet, drak en cola og røg nogle smøger (for mit vedkommende, i alt fald). Da vi endeligt kom ind på Stengade mødte jeg fandeme Daniel! Daniel som jeg snakkede med meget inden jeg kom på efterskole. Aftenen var fantastisk. Virkelig bare.. Fantastisk. Jeg stod til Alcest-koncerten med Anders på den ene side og Daniel på den anden. Jeg kunne ikke have ønsket mig bedre - kun måske at Jonas ville have været der.. På et tidspunkt fyldte Alcest' musik så meget, at jeg følte at mit hjerte ville springe. Det var ubeskriveligt.

Vi gik ud efter Alcest var slut og snakkede om alt og intet og med alle og ingen. Der kom en fyr hen da vi stod uden for og hilste på Daniel. Han kiggede på mig. Længe. Og så spurgte han om jeg ikke var Johanne og ville give hånd og jeg ved ikke hvad. Jeg kunne slet ikke sætte ansigt på ham, og det var møg pinligt. "Jamen det er da Johanne, ikke? Solgudinde fra Blackmarket? Jeg er Kanzler! Ham med de digitale fotos". Jeg hader sådan noget. Vi gik ikke ind og så det sidste band, men i stedet tog vi på kebabben og drengene fik noget at spise. Jeg tog en taxa hjem da klokken var lidt i 2 og da jeg kom hjem  ringede min telefon. Det var hemmeligt nummer. Jeg tog den og gik væk fra stuen, hvor min ret berusede mor, min fulde papfar og deres fulde gæster havde den vilde fest kørende. "Det er Jonas", sagde stemmen i telefonen. Jonas, Jonas, Jonas, fuck, fuck. Vi snakkede. Længe. Og mange gange, fordi at min telefon var en luder at gå ud. Jeg ved ikke hvad der sker i mit hoved, men jeg drømmer så mange ting når jeg sover, og selv om jeg ikke kan sætte Jonas ansigt på nogle af de der deltager i mine drømme er det alligevel det første der kommer op i mit hoved, når jeg vågner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages