..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

lørdag den 16. april 2011

505

I går var jeg til begravelse. Det var lige pludseligt lidt nemmere at indse, hvad det faktisk er der er sket. Begravelsen var såmænd smuk nok. Som dagen hun døde, var dagen i går også solrig og fredelig. Ea græd som pisket, min mor græd, Eas mor, Sanne, græd. Jeg har ikke set hende græde før - i hvert fald ikke af hvad jeg kan huske. Det var forfærdeligt. Jeg sad, som jeg altid gør til begravelser, forstenet. Jeg ved ikke om det er fordi at jeg synes at dét at græde er en 'privat' ting, eller hvad fanden der nu sker i mit forskruede sind. Men tårer kom der kun enkelte af i stilhed, da jeg lagde en rose på hendes kiste. Efter bisættelsen kørte vi til Hellebæk med en grådkvalt Ea og en tom stilhed. Efter lidt tid valgte jeg at spørge Nicolai, min grandfætter, om han ikke ville med ud og ryge. Vi endte med at sidde udenfor i solen med gravøl og smøger i flere timer. På trods af at vi ses så lidt, og at det først var sidste år jeg fandt ud af at vi var related, er der et eller andet over os, som jeg ikke kan beskrive. På trods af at vi næsten aldrig snakker, eller har snakket, er det så fandens nemt at sige alt til ham. Som havde vi kendt hinanden igennem hele livet. Vi kom ind på alt. Det overraskede mig hvor meget han kendte til mit liv, på trods af at vi ingen kontakt har. Han spurgte ind til Rasmus og efterskolen og Cuba-turen. Jeg ville ønske at jeg så noget mere til ham.

Da jeg skulle sove hos Ea, valgte vi ved 21:30-tiden at tage en bus mod Helsingørcity. Jatak. Vi brugte halvanden time på at vente på at alle der skulle med var ankommet og bænkede derfor med en helveds masse øl. Vores plan var ellers at tage på Annexet, men det blev ikke til noget alligevel. Til gengæld var det hyggeligt. Fandens hyggeligt. Jeg bryder mig normalt ikke om at bruge mine drukture på en bænk, men her var det faktisk rart. Selskabet, rusen, stemningen. Jeg mødte en helveds masse mennesker jeg kender, eller kendte, så om sige. Jacob som gik ud af min klasse i 7. eller 8., var den første jeg stødte på. Jeg kunne ikke huske hans navn, selv om det var mig som hilste på ham til at starte med. Jeg mødte Marc, min ekskæreste. Vi snakkede længe, selv om det ikke virkede som om at han var specielt henrykt for at snakke med mig. Jeg påmindede ham om den tidlige morgen han ringede til mig, da vi var kærester, og fortalte mig at han havde været i seng med en anden. Det var måske derfor han ikke gad at snakke. Jeg mødte Wictor, min anden ekskæreste. En meget, meget tidlig ekskæreste. Det var rart at se ham igen, på trods af at jeg ingen tid havde til at snakke, desværre. Mike Schackinger mødte jeg selvfølgelig også lige. Ham fyren jeg kyssede med efter Benjamin og jeg havde slået op til en fest for et år siden, hvor vi aldrig kunne finde ud af at lave ordenlige aftaler derefter. Jeg mødte mange, mange mennesker. Asger fra min efterskole også, som endte med at hænge ud med os hele aftenen. Klokken 03:00 tog vi bussen: Ea, Ea-Emilie, Magnus, Mads, Asger og jeg. Vi havde åbenbart planer om at vi skulle sove hjemme hos Magnus. Den mand er fantastisk. Jeg tror aldrig jeg har mødt en person med så ens smag som mig. I alt! Musik, spil, holdninger. Det er ekstremt. Vi snakkede længe om musik, religion, politik og hvad ved jeg. Natten brugte vi på at høre musik og snakke. På trods af meget lidt søvn, var det nu en god aften og nat. 

1 kommentar:

  1. "Den mand er fantastisk."
    Jeg kunne ikke være mere enig!

    SvarSlet

Pages