..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

lørdag den 30. april 2011

Forsinket PMS

Vi blev færdige med projektopgaven. Det blev ikke perfekt, det blev ikke lort, det var faktisk ganske fint og jeg fik ros af diverse forældre efter vi havde fremlagt. Men dagen har været mærkelig. Jeg kom op sent og mine tanker har kørt på at skulle have skrevet den lorterapport færdig. Det blev den heldigvis. Tiden forsvandt stille efter vi havde fået fri ved 15-tiden. Lige pludseligt strømmede alles forældre ind i huset og det eneste jeg fokuserede på, var at min mor ikke var der. Hun var der ikke lige den dag jeg allermest havde brug for at have hende omkring mig på. Vi havde snakket tidligere på dagen, hvor kvinden fortæller mig at hun ellers havde regnet med at jeg var på vej hjem og jeg ved ikke hvad. Tidligere på ugen havde hun ellers sagt at det var bedst at jeg ikke kom hjem, for de skulle vidst en helt masse og jeg kunne jo bare invitere Jonas over på weekend eller noget. Ja, hvad ved jeg. Jeg tog hende på ordet og skrev på weekend-listen at jeg blev.. med gæst. Kvinden sagde at jeg havde hørt forkert eller misforstået hende eller noget. Nå ja. Ved 17-tiden skrev jeg en besked til hende, da jeg sad inde på værelset. "Jeg er den eneste uden forældre". Så ringede hun. Det var en værre tudesamtale. Jeg græd, fordi at jeg følte mig tilsidesat og hun græd af dårlig samvittighed. Jeg var ked af at hun ikke var der. Jeg ville gerne vise de andre, hvordan min mor er. Hvor fantastisk en kvinde hun er. Jeg ville gerne have kunnet vise hende mit værelse og min fremlæggelse. Men nej. Det er ikke så slemt nu, men i sekundet var hele min verden nærmest ved at bryde sammen.

Da folk tog hjem, gik det også for alvor op for mig at jeg var alene i huset. Sådan helt alene. At værelserne var tomme og gangen var stille. Klokken 23 bankede det på min dør. Jeg forventede at se en lærer, som ville tjekke op på at alle var på værelserne, men om ikke Kristian Morgen fra hus 1 stod der. Fandme jo. Han var også alene i sit hus og vi endte med at gå en times lang tur under en meget klar stjernehimmel, hvor vi snakkede om alt og intet. Den dreng er så godhjertet. Jeg har også snakket med Jonas. I fyrre fantastiske minutter. Og nu ligger jeg her. Jeg overvejer at se "Sleepy Hollow", og falde i søvn. Jeg glæder mig sådan til at se Jonas. At sidde med ham på værelset. Åh dog.

fredag den 29. april 2011

Fint fint

Stressfaktoreren er ved at aftage. Jeg levede på kaffe og latter i går, på trods af at jeg skulle have skrevet den 10-siders rapport. Jeg hang ud med Werner det meste af dagen. Den mand altså.. Jeg har aldrig mødt et sjovere menneske end ham. Jeg fik ikke skrevet rapporten. Langt fra, faktisk. Men lige nu høres cubaner-musik fra gangen, som nu er gået over i "We No Speak Americano". Det er en ganske fin fredag, på trods af at ugen har sneglet sig i sted og min mave slår knuder, når jeg tænker på i morgen og at Jonas kommer her.

Og jeg modtog brevet i går! Et rigtig fint og fantastisk sødt brev fra Anders med to breve i og to søde billeder af ham. Desuden var der også en Toy Story-soldat med faldskærm med! Jeg har bidt hovedet af alle, som har rørt ham. I går kom Benja fra fodbold også over. Han skulle skrive under på vores tegning til årstrøjen og så endte vi med at snakke i en god time. Den mand er fantastisk. Tingene er rigtig fine i dag. Maja og jeg har rykket rundt på værelset og gjort hovedrent. Ja. Det hele er nu meget skønt.

torsdag den 28. april 2011

Goodmorning sunshine

Jeg har været op i en god time nu, og er allerede ved min 2. kop kaffe. Min krop er sløv, bortset fra koffeinfriskheden. Jeg har 10 siders rapport, som skal skrives - til i morgen. Og det skal jeg have gjort i dag og i nat, så det er nok ikke de eneste kopper kaffe, jeg får drukket i dag. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Skulle man lægge sig syg i morgen og tage den nemme udvej? Det kan jeg desværre ikke være bekendt over for Monne og Emma. De fleste skrev projekt i går, fordi at vi vidst havde nogenlunde tidligt fri. Jeg var jo i køkkenet og så tænkte jeg "Jeg skal da lige ned og se musical", så det gjorde jeg. Nul siders projekt blev skrevet. Godt tænkt, Johanne.

Anders har sendt mig et brev, den fantastiske dreng. Jeg frygter at det er et "Alle rejser sig"-brev, men jeg glæder mig til at få det! Han siger at det kommer i dag. Åh, den dreng er virkelig fantastisk.

onsdag den 27. april 2011

Bare ben og snitsår

..jeg drømte i nat. Jeg havde en række af ubehagelige drømme. De første husker jeg ikke. Kun svage glimt. Jeg tror at min far var med i en af dem. Jeg kan bare ikke huske andet. Den sidste husker jeg dog tydeligt. Jeg befandt mig i et hus i København. Vi var åbenbart flyttet til et villakvarter i et stort hvidt hus. Men huset var mørklagt, fordi at det var aftenstund. Vi sad i dette meget store hus, min mor, Henrik, en blanding af min mormor og min papfarmor og jeg. Der var sket en masse ting. Ulykker. Min mor var vred og opgivende. Dette store hus var smukt, men tomt. Og uden sjæl. Mit værelse lå på første salen og trappen var i lokalet vi spiste. En form for spisestue, som ikke indholdt andet end et langt bord og nogle stole.

Lige pludseligt larmede det udenfor. Jeg kiggede ud og på trods af at vores hus var mørkt og tomt, var villavejen vi boede på grøn og frodig med farver og liv. Og alligevel var det uhyggeligt. Jeg kiggede ud igennem vinduet og så op. En kæmpe helikopter fløj rundt over os. "Det må være beredskabsstyrelsen", sagde min mor. Jeg forstod ikke, men jeg vidste alligevel at det betød at der var brænd i vores hus. Jeg løb forvirret rundt, mens min mor og de andre sad forstenede ved bordet. Ligeglade og ligegyldige. "Har du nu sat ild til værelset, eller hvad?", spurgte min mor. Jeg løb op ad trappen og blev mødt af flammer. Ikke på mit værelse, men midt på den lange trappe. Jeg løb ned igen og fortalte dem det. At vi var nødt til at gå ud. Der var en forfærdelig støj. En truende støj, som fortalte at vand nok ikke var det eneste helikopteren ville fyre af på huset. Sådan følte jeg det i hvert fald. De var ligeglade. Med mig. Med dem. Med alt.

Jeg vågnede med hjertet siddende i halsen. Jeg ved ikke hvorfor denne drøm skræmte mig så meget, men det er lang tid siden jeg har haft mareridt - og vågnet af det. Jeg kiggede på mit ur som signalerede at jeg snart skulle op. Meget snart faktisk. Dog lagde jeg mig til at sove igen. "Tænk på noget godt", sagde jeg til mig selv. Mit hjerte blev siddende i halsen. Jeg finder drømme spændende og mareridt. Af ukendte årsager har jeg, så længe jeg kan huske, altid haft mareridt med larm. Der skal altid være en hårdfin grænse med stilheden - tomheden og larmen. En forfærdelig, truende larm. Det er mærkeligt.

Narnia

I went to the woods today
I saw the joys in life
How glad I am 
To enjoy the living



Under kontrol

Jeg snakkede med min mor tidligere i dag, omkring Jonas' besøg. Det lader til at vi ikke kan have ham ovre i weekenden, og ej heller mig. Ved 16-tiden skrev han endelig til mig og jeg forklarede ham hvordan det stod til. Men. Nu har vi en aftale alligevel. På lørdag. Her på skolen. Det bliver underligt at have besøg her. Især af ham. Men det bliver også så magisk, at jeg nok ikke lægger mærke til det alligevel. Jeg spurgte om han var sikker på at han ville besøge mig, nu hvor det vrimler med små unger på 16 år. Det var han. Han ringede for at sige godnat og det var fantastisk at høre ham igen. Årh.

Og dagen har været solrig og fantastisk og jeg har både været på café med Emma og drukket kaffe for 5 kroner og spillet volleyball med Simon, Bork, Werner og Morten. Det var forfærdeligt og jeg bristede af grin. Det er dejligt at det hele er så farverigt og lyst og at solens stråler endeligt er nok til at holde varmen. Det bliver en lang uge med henblik på lørdagen. Den fantastiske lørdag der kommer mig i møde.

tirsdag den 26. april 2011

Lektieluder

Årh lektier. Hvis I bare gad at tage et skib ud af verdenen. Jeg gider ikke. Dagen har ellers været udemærket, jeg fik min terminsprøve i dansk tilbage med karaktererne 12 og 10 med en pil opad. Det var ganske udemærket, men den dér 10-siders rapport til på fredag æder mig op. Jeg har valgt at droppe den litterære artikel. Ja, man må jo prioterere lidt og så røg den altså lige i svinget. Jeg tror godt at Marianne kan forstå det. Håber jeg. Regner jeg med. Suk. Jeg kan heller ikke finde rundt i dagene - at det er tirsdag i dag og ikke mandag. Jeg føler mig frarøvet fra tid, især med hensyn til projektet. Fuck og død, men det går nok.

Ja, jo. Jeg glemte jo min aller elskede læderjakke i toget, da Holme og jeg skulle ned til Ahrens i søndags. Nu har jeg fandme ringet rundt i flere dage til Kort & Godt-butikker og hittegodskontor i store mængder. Jeg er ved at brække mig og min jakke er borte med blæsten. Det er den pakke smøger og mine nøgler som lå i den desuden også. Min mor lod mig ikke efterlyse den på DSB's hjemmeside for hittegods, fordi at hende og Henrik er overbeviste om at vi får indbrud og at DSB kopierer vores nøgle og finder frem til min adresse. Ja, nej.. Der er jo forældre-dag på fredag og jeg regner stærkt med at køre med Holme hjem, ellers ved jeg ikke hvad jeg gør. Om lørdagen satser jeg på at Jonas kommer og bliver og sover. Jeg ved at det er et stort sats, fordi at min mor er vanvittig, men jeg håber i hvert fald. Og krydser fingre. Jeg har ikke hørt fra ham hele dagen, men han skrev som det sidste i går, at han ville skrive så snart han kunne. Så det regner jeg da med. Mit forstyrrede sind brugte tanketid på ham i nat. Jeg vil så gerne se ham.

mandag den 25. april 2011

Hjemme

Mit sengetøj er rent. Det dufter rent og jeg føler mig lidt som et nyt menneske, når jeg ligger i min store seng hernede. Værelset er som sådan opryddet og jeg har lidt savnet den halv klaustrofobiske følelse der er, når væggene nu er så overbombede af kreativitet, som de nu engang er. Jeg er i dilemma med hvad fanden jeg stiller op på fredag. Der er forældre-dag på skolen og min mor og Henrik kommer ikke, fint fint fint! Vi skal fremlægge vores projektopgave, som jeg endnu ikke er begyndt på. Så til på fredag skal:
  • Billed serien være færdig
  • En 10 siders rapport være færdig
  • Rejsereportage være færdig
  • Litterær artikel være færdig
Jeg ved at jeg ikke når det. Jeg ved at rapporten bliver lort, at fremlæggelsen bliver lort og ikke mindst den litterære artikel. Jeg kan måske lige kæmpe mig op på et 7-tal i rejsereportagen hvis jeg nu begyndte i dag eller i morgen, men jeg ved at det ikke sker. Fuck. Desuden er der så lidt tid tilbage. Her på skolen. Jeg ville godt blive nogle weekender, men næste weekend er der jo også 1. maj og sådan. Og desuden ville jeg gerne se ham Jonas. Sådan.. Rigtig meget jo. Jeg tog snakken op med min mor, med hensyn til at Jonas kunne komme og besøge mig. Som jeg regnede med var hendes reaktion: "20?! Fyr du ikke har mødt før?! Fra Jylland?!". Ja. Ak ja. Men jeg tror lidt at jeg fik overtalt hende. Måske endda til at han kan sove hos mig. Det kunne være liv og glade dage. Men det er dejligt at være hjemme nu. På skolen. På trods af at jeg kan høre Werners gennemtrængende stemme snakke om druk og damer, ude fra gangen af. Ham den søde Gren har jeg også fået snakket med. Vi har ikke fået snakket så meget sammen i ferien, på trods af at vi tit ses når vi er hjemme også. Men nu har vi snakket og det er dejligt! Ham og Misha er jo faste kærester nu (endelig!)

Og nu hører jeg igen elendigt musik med sjælen i ro.

lørdag den 23. april 2011

Dig

Du gør mig fjollet på en rigtig piget måde, som jeg finder åndssvag. Men det er nu meget rart alligevel..

fredag den 22. april 2011

Drømmescener

Nå, i onsdags tog jeg hjem fra skolen. Ugen havde været så stille og fredelig. Det var lidt som at have ferie allerede, på trods af at vi stod op klokken lort. Jeg fik sovet mig fra min køkkenvagt den sidste dag, uden nogen kommentarer fra nogle fronter. Det var lidt rart. Terminsprøverne var nemme. Hvis det går, som jeg har på fornemmelsen at det gjorde, til eksamenen også bliver det liv og glade dage. Jatak. Da jeg kom hjem i onsdags mødtes jeg med min mor foran opgangen, efter at have spist is med Holme og hendes fantastiske mor. Min mor ville ud og handle og da vi endeligt var ude ville hun for alt i verdenen gerne købe mig noget. Jeg ved ikke hvorfor, måske fordi at vi har ligget i økonomisk krise i en del tid nu. Hun endte også med at købe både leggins, ny ladyshaver, smøger og noget mere som jeg ikke lige kan huske, til mig. Kvinden er fantastisk. Ikke fordi at hun køber mig ting, men fordi at hun er som hun er.

Da jeg kom hjem kan jeg ikke huske hvordan eller hvorfor, men jeg faldt i snak med en fyr som jeg mødte over nettet for nogle måneder siden. Jonas. Lige pludseligt kom vi ind på emnet om at camme, for satan det lyder fjollet. Men så sad vi lige pludseligt dér i 6 timer. Seks timer! ..og så på hinanden. Og bare var. Det var en fantastisk følelse. Da jeg endelig gik i seng den tidlige morgen vågnede jeg brat med den eneste tanke i hovedet: ham. Det er fandeme mærkeligt, er det. Meget mærkeligt. Nå, men det var så i går! Da jeg vågnede dér klokken 13:30 begyndte jeg så småt at gøre mig i stand. Jeg gik i bad, fik tøj på, skrev med Jonas og så var klokken pludseligt halv otte, jeg skulle mødes med Anders og vi skulle til koncert. Fuck, fuck, fuck. Min mor kørte mig derind, på trods af at hun skulle have gæster, og hvad ved jeg. Og så stod Anders og jeg dér på Stengade 30 og fik at vide at dørene først åbnede klokken 21:00 og nu var klokken jo ikke meget mere end lidt i 20, så vi måtte finde noget at fordrive tiden med. Vi satte os ind på en skøn café ved Folkets Hus og snakkede om alt og intet, drak en cola og røg nogle smøger (for mit vedkommende, i alt fald). Da vi endeligt kom ind på Stengade mødte jeg fandeme Daniel! Daniel som jeg snakkede med meget inden jeg kom på efterskole. Aftenen var fantastisk. Virkelig bare.. Fantastisk. Jeg stod til Alcest-koncerten med Anders på den ene side og Daniel på den anden. Jeg kunne ikke have ønsket mig bedre - kun måske at Jonas ville have været der.. På et tidspunkt fyldte Alcest' musik så meget, at jeg følte at mit hjerte ville springe. Det var ubeskriveligt.

Vi gik ud efter Alcest var slut og snakkede om alt og intet og med alle og ingen. Der kom en fyr hen da vi stod uden for og hilste på Daniel. Han kiggede på mig. Længe. Og så spurgte han om jeg ikke var Johanne og ville give hånd og jeg ved ikke hvad. Jeg kunne slet ikke sætte ansigt på ham, og det var møg pinligt. "Jamen det er da Johanne, ikke? Solgudinde fra Blackmarket? Jeg er Kanzler! Ham med de digitale fotos". Jeg hader sådan noget. Vi gik ikke ind og så det sidste band, men i stedet tog vi på kebabben og drengene fik noget at spise. Jeg tog en taxa hjem da klokken var lidt i 2 og da jeg kom hjem  ringede min telefon. Det var hemmeligt nummer. Jeg tog den og gik væk fra stuen, hvor min ret berusede mor, min fulde papfar og deres fulde gæster havde den vilde fest kørende. "Det er Jonas", sagde stemmen i telefonen. Jonas, Jonas, Jonas, fuck, fuck. Vi snakkede. Længe. Og mange gange, fordi at min telefon var en luder at gå ud. Jeg ved ikke hvad der sker i mit hoved, men jeg drømmer så mange ting når jeg sover, og selv om jeg ikke kan sætte Jonas ansigt på nogle af de der deltager i mine drømme er det alligevel det første der kommer op i mit hoved, når jeg vågner.

tirsdag den 19. april 2011

Intime time

Jeg ville ønske at jeg havde været den der første kæreste for dig, som du kun ville huske som noget godt. Jeg ved ikke om der er nogen som har sådan en første kærlighed, men jeg ville ønske at jeg ville kunne have modbevist det over for dig. Jeg ville ønske at vi havde kørt den ud til det punkt hvor vi ville betragte os selv som een person, fordi at vi var vokset så meget med hinanden. Jeg må indrømme at jeg tror på skæbnen, og at jeg hele tiden finder flere og flere grunde til at det er gået som det er. Vi er jo begyndt at komme meget mere ud. Jeg er i hvert fald. Jeg er kommet i snak med en masse, jeg aldrig ville have snakket med før. Desuden ville det også have endt skidt.. Jeg mener.. Hvis vi var vokset så tæt og blevet til een, ville vi jo heller ikke kunne skilles. Men det ville vi have været nødt til, fordi at vi jo bor så langt fra hinanden, og jeg er ikke sikker på om det ville kunne holde. Vi havde jo lig nul kontakt i juleferien, og du ville sikkert have fundet dig en sød pige på dit nye gymnasium. Jeg tror at skæbnen rev os fra hinanden. For at minde dig om at jeg ikke var en for dig og at du fortjente meget bedre. Jeg er enig med skæbnen. Jeg sagde til mig selv i starten, at jeg ville ende med at ødelægge dig. Og det fik jeg gjort. Måske skal ens første kærlighed bare betyde alt for meget, og så ødelægge en så man er klar til noget rigtigt. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare at jeg satsede på at blive alt andet end dén første kærlighed for dig - eller for nogen andre for den sags skyld.

Som din første kærlighed, eller hvad jeg end var for dig, er det også min pligt at lade dig gå. At give slip, så du kan komme videre også og se hvor smuk verdenen er og hvor gode folk kan være. Jeg kan fortælle dig at din næste gang bliver bedre - meget bedre. Og den næste igen bliver sikkert endnu bedre. Men een ting kan jeg også fortælle. Det bliver kun sværere at give slip. Nu prøver jeg. Jeg tror at det er tid. Det er tid. Dette er mit farvel.

Skønhed

Jeg modtog et brev i dag. Et smukt brev, med smukt skrift og smukke ord. Jeg blev rørt og hængte det op. Ikke på væggen, men i mit skab. Det var så smukt og personligt at det var nødt til at hænge et sted, hvor andre ikke blot kunne se. Så nu skal jeg svare. Svare på de smukke ord, som jeg aldrig selv ville kunne udtrykke ligeså klart og fantastisk. Dagen har ellers i dag været simpel. Simpel og fin. Jeg skulle åbenbart have været i køkkenet i morges, men det sov jeg mig fra. Blev vækket af Michael som ringede og spurgte om der var morgenmad, og kom så i tanke om det. Fedtfedt. Hr. Skalle kom ned og var lettere vred og fortalte mig at jeg skulle have været i køkkenet for godt og vel femten minutter siden. Jatak, jeg stod dér og var på vej i tøjet, hvad så det ud som om? Køkkendamerne var vrede. Meget vrede. De informerede mig om at jeg fandme kunne tage hele opvasken selv og jeg godt kunne forberede mig på at møde ind i morgen tidlig også. No way. I morgen har Marianne nemlig planlagt at vi skal sove længe og derefter spise fyrstelig morgenmad (som dengang resten af huset fik det, da jeg fastede). Jeg håber på at kunne 'sove' mig fra vagten i morgen, om så det må betyde en hel køkkendag i efter påskeferien. Ja. Utroligt hvad man gør for søvn.

Natten var et helved. Jeg gik i seng tidligt i går aftes, men vågnede utallige gange i nat. Jeg hoster - igen. Meget. Maja vågnede også. Jeg kan huske at jeg så på uret da den var 04:53 og så på Maja, som sad og kiggede hen mod vinduet. Hun var irriteret, hvilket jeg forstår. Jeg undskyldte. På min mobil havde jeg modtaget en besked fra Anders med teksten "Sex!", eller noget lignende. Jeg lagde mig til at sove igen.

Desuden har jeg også fået trukket emne i engelsk og fandme om jeg ikke har trukket "Youth culture". Det mest nemme emne. Punkterne er: "Images, style and music of the 50s, 60s, 70s, 80s and today", "My own style", "My favourite music". Ja taaaaak. Og fra i morgen har jeg påskeferie - endelig. Marianne dør sikkert når hun ser værelserne. Det var vidst meningen at der skulle være hovedrent, men Maja og jegs værelse ligner noget langt fra. Her er så rodet at min toilettaske er blevet væk, så jeg kan ikke finde mine p-piller. What the fuck. Men dagen er fin, og himmelen er blå og tøserne og jeg gik en helveds lang tur og endte nede på havnen, hvor vi spiste is og tog en masse grimme billeder. Det var rart.

Jeg savner Høy. Meget. Og dig, som bare er forsvundet. Jeg ved ikke hvor du er, men jeg vil rigtig gerne vide det.

Syreregn

Min hals er død. Som dengang vi lå i hyggekrogen, hvis ikke værre. Min hals er død, men nu er der ikke nogen til at putte om mig. Kun dig.

søndag den 17. april 2011

For mange aftaler

Jeg føler at min kalender er bombet med aftaler. Hvilket den også er.

Mandag d. 18. - Matematik teminsprøve
Tirsdag d. 19. - Engelsk terminsprøve
Onsdag d. 20. - Dansk terminsprøve og tilbage til KBH
Torsdag d. 21. - Alcest koncert
Fredag d. 22. - Bohren & Der Club of Gore koncert
Lørdag d. 23. - Kat! Hvis hun kan!
Søndag d. 24. - Ahrens' fødselsdag
Mandag d. 25. - Tilbage på skolen

Desuden er jeg også blevet inviteret til Påskefrokost-grill med Kvistgård-børnene og en masse fra min gamle klasse. Selvfølgelig ligger den på den søndag jeg er til Ahrens' fødselsdag. Selvfølgelig.. Forresten er jeg blevet piercet igen. Fik desværre kun den ene ud af de to jeg skulle have, men den er ganske fin. Ganske fin.

lørdag den 16. april 2011

Heart it

Forresten:




I tre piger gør hver dag fantastisk for mig. Jeg er så forbandet glad for jer.
 Jeg ville aldrig kunne forestille mig en hverdag uden jeg. Jeg glæder mig
til de næste mange år, som vi forhåbentlig ser i møde sammen <3. MØS

505

I går var jeg til begravelse. Det var lige pludseligt lidt nemmere at indse, hvad det faktisk er der er sket. Begravelsen var såmænd smuk nok. Som dagen hun døde, var dagen i går også solrig og fredelig. Ea græd som pisket, min mor græd, Eas mor, Sanne, græd. Jeg har ikke set hende græde før - i hvert fald ikke af hvad jeg kan huske. Det var forfærdeligt. Jeg sad, som jeg altid gør til begravelser, forstenet. Jeg ved ikke om det er fordi at jeg synes at dét at græde er en 'privat' ting, eller hvad fanden der nu sker i mit forskruede sind. Men tårer kom der kun enkelte af i stilhed, da jeg lagde en rose på hendes kiste. Efter bisættelsen kørte vi til Hellebæk med en grådkvalt Ea og en tom stilhed. Efter lidt tid valgte jeg at spørge Nicolai, min grandfætter, om han ikke ville med ud og ryge. Vi endte med at sidde udenfor i solen med gravøl og smøger i flere timer. På trods af at vi ses så lidt, og at det først var sidste år jeg fandt ud af at vi var related, er der et eller andet over os, som jeg ikke kan beskrive. På trods af at vi næsten aldrig snakker, eller har snakket, er det så fandens nemt at sige alt til ham. Som havde vi kendt hinanden igennem hele livet. Vi kom ind på alt. Det overraskede mig hvor meget han kendte til mit liv, på trods af at vi ingen kontakt har. Han spurgte ind til Rasmus og efterskolen og Cuba-turen. Jeg ville ønske at jeg så noget mere til ham.

Da jeg skulle sove hos Ea, valgte vi ved 21:30-tiden at tage en bus mod Helsingørcity. Jatak. Vi brugte halvanden time på at vente på at alle der skulle med var ankommet og bænkede derfor med en helveds masse øl. Vores plan var ellers at tage på Annexet, men det blev ikke til noget alligevel. Til gengæld var det hyggeligt. Fandens hyggeligt. Jeg bryder mig normalt ikke om at bruge mine drukture på en bænk, men her var det faktisk rart. Selskabet, rusen, stemningen. Jeg mødte en helveds masse mennesker jeg kender, eller kendte, så om sige. Jacob som gik ud af min klasse i 7. eller 8., var den første jeg stødte på. Jeg kunne ikke huske hans navn, selv om det var mig som hilste på ham til at starte med. Jeg mødte Marc, min ekskæreste. Vi snakkede længe, selv om det ikke virkede som om at han var specielt henrykt for at snakke med mig. Jeg påmindede ham om den tidlige morgen han ringede til mig, da vi var kærester, og fortalte mig at han havde været i seng med en anden. Det var måske derfor han ikke gad at snakke. Jeg mødte Wictor, min anden ekskæreste. En meget, meget tidlig ekskæreste. Det var rart at se ham igen, på trods af at jeg ingen tid havde til at snakke, desværre. Mike Schackinger mødte jeg selvfølgelig også lige. Ham fyren jeg kyssede med efter Benjamin og jeg havde slået op til en fest for et år siden, hvor vi aldrig kunne finde ud af at lave ordenlige aftaler derefter. Jeg mødte mange, mange mennesker. Asger fra min efterskole også, som endte med at hænge ud med os hele aftenen. Klokken 03:00 tog vi bussen: Ea, Ea-Emilie, Magnus, Mads, Asger og jeg. Vi havde åbenbart planer om at vi skulle sove hjemme hos Magnus. Den mand er fantastisk. Jeg tror aldrig jeg har mødt en person med så ens smag som mig. I alt! Musik, spil, holdninger. Det er ekstremt. Vi snakkede længe om musik, religion, politik og hvad ved jeg. Natten brugte vi på at høre musik og snakke. På trods af meget lidt søvn, var det nu en god aften og nat. 

torsdag den 14. april 2011

Underligt tomt

Før aftensmaden lagde jeg mig ind på mit værelse. Uden computer, uden musik, uden tv, uden noget. Jeg lå bare og tænkte. Jeg så sekundviseren på mit ur bevæge sig langsomt fremad, for at påminde mig om evigheden - stilheden. En smerte ramte mig, da jeg lå dér og så på uret. "Sådan kommer mine hverdage til at blive", tænkte jeg. Selvfølgelig gør de ikke det, det ved jeg da også godt selv, men jeg kan slet ikke holde tanken ud om at ikke at have en roomie, ikke at lytte til larm på gangen, ikke at kunne vælte rundt mellem mennesker hver dag og nat. Jeg ved slet ikke hvordan jeg kommer til at klare mig uden efterskolen. Det hele virkede så bittert og tomt, da jeg lå dér i min seng på et ellers så rart værelse. Jeg kom til at tænke på Werner, den idiot. En idiot, som jeg kommer til at savne smertefuldt meget i min hverdag, når vi stopper. Jeg kom også til at nævne over for min mor og Henrik, at nu var der jo kun 2 måneder tilbage og så.. Jeg ved sgu ikke. Det er fandme svært at forholde sig til. Selvfølgelig vil jeg også videre. Jeg vil være student og fuld hver weekend og blive en del af det gymnasielle liv mine venner har levet de sidste års tid. Men jeg vil også stadig være et uønsket blomstebarn med en roomie som spiller guitar og med mennesker omkring mig - døgnet rundt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til at det er ved at være slut. Min huslærer påmindede os også om at vi skulle til at tømme ud af vintertøjet i vores skabe, da det ville være nemmere når vi stoppede. Det var ikke en tanke jeg, eller resten af huset, havde lyst til at tænke på. Heldigvis ved jeg at Holme kommer til at præge min hverdag de næste mange år også. Den tanke sætter et smil på mine læber. 

Nå, men jeg har rigtig været 'kreativ' med mit værelse i dag (synes jeg selv). Jeg er begyndt at føle mig mere tilpas herinde, end jeg nogensinde har følt på et værelse. Udover V5, mig og Majas værelse, altså. Her er stadig tomt, fordi at alle mine plakater, billeder mm. er på efterskolen, men det begynder at ligne noget.







Roomielove

Som to dråber vand..
Du er fantastisk, Maja




Hjemrejse

Jeg er kommet hjem efter en meget hektisk tur fra Nyborg til Hovedbanegården. Jeg startede pænt ud med at misse hele to toge, fordi at jeg ikke havde penge nok og i det hele taget bare væltede rundt. Da mit tog endelig var kommet, halvanden time senere, faldt jeg i søvn og vågnede lige før Hovedbanen. Da jeg sad på Nyborg St. tænkte jeg nok at jeg ville få noget enestående ud af rejsen, på trods af dens kaotiske start, og det synes jeg da at jeg fik. Jeg åbnede øjnene for hvor skønt det hele egentlig var. At sidde dér i toget og se ud over havet i solskinsvejr. Og nu er jeg så hjemme. I København. Det er første gang i år at jeg er taget hjem fra efterskolen før tid. Ja, hvis man altså ser bort fra dengang jeg var hjemme fordi at jeg var blevet taget i at ryge.. I morgen skal jeg til Nordsjælland. Til Oldemors begravelse. Jeg ved slet ikke.. Det med kirker og messer og at en eller anden præst skal stå og prise min oldemor højt og helligt, som om at han kendte hende, er slet ikke mig. Men fred være med det, jeg "glæder" mig til at få et farvel med hende. På en eller anden måde. Og så virker en begravelse ikke så åndssvag endda. Efter det har jeg tænkt mig at tage hjem med Ea og sove. Jeg snakkede med hende før i dag, og vi har fundet frem til min fødselsdagsgave fra hende. Jeps, mit øre skal voldtages med en industrial og en conch piercing. Sidste gang jeg fik lavet industrial var jeg på dødens rand, så jeg glæder mig da. Ja for fanden. Og så skal vi også på Elværket, har vi vidst nok aftalt. Lørdag aften. Jeg håber på at møde Schulle og de andre autonome lortepunkere.

Desuden er det i dag et år siden Peter Steele døde. Ja. Den søde forsanger fra Type O Negative. Jeg kan godt huske dagen i dag for et år siden. Jeg kan huske at jeg havde været i sorggruppe og derefter havde jeg købt min første stretch på sølle 2 mm. Ikke at jeg er kommet meget videre. Jeg kan huske at Schulle og jeg sad på en grøn bakketop i Snekkersten med øl, smøger og noget 7-Eleven mad. Benjamin sendte mig en besked om at Peter Steele var død. Årh. Nå ja. Forresten er ham manden stadig idiot. Rasmus altså. Og i dag har vi fået nye pladser ovre i spisesalen, og om han ikke sidder nærmest foran mig? Selvfølgelig. Til gengæld er jeg kommet til at sidde ved siden af Ahrens, hvilket er konge. Det har alt i alt været en ganske rolig start på årets første forlængede weekend.

Er pt. afhængig af:

Foals - Hummer
Lykke Li - Knocked Up
Dead Kennedys - California Über Alles

onsdag den 13. april 2011

Pt.

Jeg er pt. afhængig af Lykke Li's fantastiske fortolkning af "Knocked Up"

Kusinesød

Jeg tager hjem i dag eller i morgen. Jeg er ikke helt sikker på hvornår endnu, da min mor har valgt at ignorere mine beskeder. Begravelsen ligger på fredag klokken 13:00. På fredag er det Ahrens' fødselsdag. Det er noget lort. Jeg har slet ikke opfattet det endnu. At hun er væk. Det hele er så underligt. Grenen tager hjem i dag, og jeg gad godt følges med ham, nu hvor jeg ikke kommer til at se ham i evigheder fordi at han skal ud og rejse. Ja, selvfølgelig skal han da det. Ea ringede sent i går og spurgte om jeg ville sove hos hende og med i byen i dag. Jeg vil gerne. Det er længe siden at jeg har været fuld. Sådan ordenligt fuld. Plus så skulle vi gå i byen oppe i Helsingør: højst sandsynligt på Elværket. Mit hjem. Men jeg glæder mig til at se hende. Også selv om vi sås for to uger siden, så glæder jeg mig.

Magien i mine fingre er stadig væk. 

tirsdag den 12. april 2011

..

mandag den 11. april 2011

Manden er jo idiot

Om manden er idiot? Det er fandme lige hvad han er. Ganske rigtigt om Rasmus ikke konfronterede mig med hensyn til Benjamin. Jeg forklarede ham pænt at hvis manden bare vidste hvad han selv ville, kunne det være at jeg kunne forholde mig til det. Jeg ved ikke hvor samtalen endte ud, men vi skrev sammen løbende over hele dagen. Til frokost snakkede jeg med Benja, hans roomie, som var enig i at manden var idiot - eller i hvert fald rundt på gulvet. Rasmus sagde at hvis jeg kyssede med Benjamin, var jeg i hvert fald mere indstillet på at komme videre end at kæmpe for ham. Efter en vred besked om at jeg har ventet i fire måneder og at jeg er nødt til at komme videre fik jeg svaret: "Du ser godt ud i dag". Om manden forvirrer mig? Slet ikke. Og ja. Jeg besluttede mig for at gå hen og snakke med ham, så efter jeg havde været til musical troppede jeg op i et meget tomt fodboldhus med en alt for ikke-gennemtænkt plan og åbnede døren til D5. Rasmus var der ikke. Ingen var der. De var ovre og skrive Blå Bog, så jeg måtte opgive. Under te fik vi snakket sammen alligevel. Han kom ned på mit værelse og det var lidt underligt. Selv om jeg altid har en million ting jeg gerne vil sige er det eneste jeg kan få ud altid bare "Hvorfor?" og "Hvad vil du?". Jeg får aldrig svar alligevel. Og hvor er vi nu? Manden er jo idiot, og har fortalt at han har følelser for mig, men han vil ikke noget, og så alligevel gerne, men alligevel ikke. Jeg går bare rundt og hader ham lidt. Når vi skriver sammen føler jeg automatisk at jeg får attituden på. At jeg ikke kan give mig hen og skrive at jeg også er vild med ham og jeg ved ikke hvad. Jeg ved ikke hvorfor.. Da vi snakkede sammen var jeg knap så hård. Langt fra..

Amanda Høy skrev til mig til aften om jeg havde lyst til at hænge ud med hende i morgen og sole og hygge nede i byen. Jeg kan ikke rigtigt komme i tanke om noget jeg hellere har lyst til lige nu. Jeg har brug for at sætte mine tanker på pause. Jeg er ikke længere i zombie-mode. I hvert fald ikke helt. Jeg vælter bare rundt i stedet. Det er forbandet. Senere på ugen skal jeg vidst hjem. Til begravelse. Med oldemor. Det er satme mærkeligt. Jeg har slet ikke opfanget det endnu. Jeg ved ikke hvordan jeg reagerer. Jeg.. Jeg ved det ikke.

Desuden har jeg brug for Kat. Jeg ved ikke om hun er forsvundet sporløst, men jeg har ikke hørt fra hende i et godt stykke tid nu. Ak ja. Endnu et random blogindlæg.

Dagen igår

Min oldemor døde på den hidtil mest solrige søndag i år. Hun vil blive evigt savnet. Det kom fandme pludseligt..

søndag den 10. april 2011

Departure

Jeg var hjemme hos Benjamin i går. Det var hyggeligt. Som det plejede. Stemningen, huset, ham. Det var nok det bedste af det. Jeg føler ikke at jeg har kendt Benjamin rigtigt siden vi slog op sidste år, men da jeg var sammen med ham i går og i dag kunne jeg lige pludseligt godt kende ham igen. Kende hans væremåde, hans udtryk, hans kys. For ja, selvfølgelig endte vi med at kysse. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg leder egentlig heller ikke efter grunden. Sådan er vi bare, sådan har det været siden vi slog op. Suk. Nå, jeg smuttede hjem fra ham da klokken var lidt i tre og jeg skulle gerne nå toget, som gik 15:30. Skæbneagtigt som Benjamin og jeg lige var gået ud af døren, kom hans søster kørende og gav mig et lift til stationen. Det var rart. Da jeg kom tilbage på skolen lagde Maja og jeg os ud foran vores værelse på et tæppe. Vi hørte høj musik og Maja faldt i søvn. Imens skrev jeg løbende med Rasmus og blev frustreret. Jeg ved ikke hvad fanden der er at gøre mere. Jeg ved ikke hvad jeg selv vil og jeg har vitterligt ingen idé om hvad fanden der foregår i hovedet på ham. Det er som om at.. Han vil. Men han kan ikke tillade sig selv det og samtidigt prøver han at overbevise sig selv om at han ikke vil alligevel. Jeg tænker tit tanken om at jeg alligevel skal på gymnasiet om snart. Og så vælter det jo rundt med nye mennesker, så selvfølgelig finder jeg én i blandt dem, som jeg bliver interesseret i. Ja, bevares. Selvfølgelig gør jeg det. Men når jeg er her på skolen virker de få måneder som et forbandet ventehelvede. Min naivitet overtager og prøver at overbevise mig om at jeg i hvert fald ikke får noget som er ligeså godt som Rasmus. Jeg ved sgu ikke. Jeg havde det jo også sådan med Benjamin, før jeg kom hen på skolen. Jeg ved at det går over. Det skal det. Det vil det.


Jeg håber at min lyst til at udtrykke mig snart vender tilbage, og zombie-stadiet aftager.


If you love something, set it free; if it comes backs it's yours, if it doesn't, it never was.

torsdag den 7. april 2011

Farvel, Verden

Earplugs i, "Float On" på og glem. Glem dig, glem dem, glem det onde.

Zombie

Jeg forstår ikke noget af det her. Jeg forstår ikke hvordan mine tanker forsvinder som var det skyer på himlen. Mit humør er strålende, og lige nu føles det som om at intet kan slå mig ned. Jeg har hele tiden lyst til at lave noget. Alt andet end at blogge. Jeg kan finde på at sidde flere gange om dagen og se på min blog, mit tankerum - mit tomrum. Jeg ved ikke hvad der foregår for mig og mit indre for tiden. I morgen skal jeg hjem til Benjamin. Ja, fandme så. Det er omkring 4 måneder siden vi sidst sås. Jeg regner med at vores kommende møde bliver langt bedre end det sidste. Jeg kan allerede se det for mig. Jeg ved ikke om det er en eller anden tåbelig forestilling jeg har, men jeg kan lige se det for mig: at det hele bliver ligesom dengang. Dengang med dårligt tv, gamle PS2 spil, høj musik, latter og natmad som bestod af toast - altid. Jeg ved ikke hvorfor jeg pludseligt fik lyst til at se ham. Det er ikke fordi at vi skriver specielt meget, eller snakker sammen meget for den sags skyld. Dagen inden min fødselsdag sad vi på Skype og snakkede og spillede Red Dead Redemption online med hinanden, og det var bare hyggeligt. Jeg tror at jeg blev helt nostalgisk. Jeg har i hvert fald brug for det lige nu. Noget af det gamle. Alt er jo stadig så nyt her på skolen, på trods af at der kun er sølle 3 måneder tilbage af skoleåret. Og så skal vi ligepludseligt på gymnasiet og væk fra hinanden og vænne os tilbage til gamle vaner med forældreregler og alenetid. Det bliver nok det værste af det hele. At være alene. At spise morgenmad alene, at sove alene, at bade alene. Det bliver så underligt.

De seneste par dage er der sket meget. Jeg har snakket med Rasmus. Han skrev til mig tidligt i går morges om at han gerne ville snakke med mig. Jeg vidste godt hvad det handlede om. Vi snakkede kort og har skrevet lidt frem og tilbage siden. Jeg sendte endda beskeden. Den længe behandlede "Husker du?"-besked. "Selvfølgelig kan jeg huske det. Jeg glemmer det aldrig", svarede han tilbage. "Det var rart.", var det eneste jeg kunne komme ud med. "Lad vær med at fortæl mig at du skrev den lange besked, for at konkludere at vores forhold var rart?", skrev han. Jeg blev igen tom for hovedet og skrev det eneste som jeg kunne svare. At jeg ikke vidste hvor fanden jeg ville hen med beskeden, men at jeg bare savnede det. Jeg ved ikke hvordan jeg har det lige nu. Hele dagen har jeg været grinende, larmende og i højt humør og nu sidder jeg inde på mit værelse. Alene. Jeg skal ud i klassen og skrive Blå Bog om ti minutter og af en eller anden grund er jeg på randen til at græde. Jeg kan ikke holde ud at så snart jeg befinder mig i et lokale sammen med Rasmus, uanset størrelsen og menneskemængden, føler jeg at det hele kun handler om os. Jeg føler at hvert menneske kan se at mit hoved eksploderer med tanker omkring ham. Jeg ved ikke. Jeg er ikke vred på ham og alligevel føler jeg.. Jeg ved det sgu ikke.

Jeg gider ikke at skrive Blå Bog, jeg vil bare ligge her og rådne lidt. Ja.. Ja.

onsdag den 6. april 2011

Fredfyldt

Det hele er roligt nu. Det hele er sikkert, på en usikker måde. Som om at det hele kan skride sammen på sekunder, men alligevel ved jeg at det ikke sker. Alligevel ved jeg at det var for det bedste. Jeg føler mig tryg, dog uden at vide hvorfor. Det hele er så skrøbeligt og usikkert. Hvor jeg dog elsker tilværelsen. Hvor jeg dog elsker at være tom og uden tankegang. Lige nu er alt bare lyst.

mandag den 4. april 2011

Husker du..?

Jeg har stadig beskeden på min telefon. En besked med mange spørgsmål, med oplagte svar. Formoder jeg da. Jeg ved ikke hvad det ville gavne, hvis jeg sendte den. Om det overhovedet ville? Igen et spørgsmål med et oplagt svar: det ville det ikke. Alligevel har jeg følelsen af at det er noget jeg er nødt til at gøre. At jeg er nødt til at sende den. En besked fuld af tårer og påmindelser. Og så er spørgsmålet også hvad gavn det ville gøre? Hvad fanden skulle det egentlig også vise? "Hej, jeg tænker stadig på dig", surprising not. Og vil jeg overhovedet lade dig vide at jeg stadig tænker på dig? Jeg har slet ikke gennemtænkt det, men det er heller ikke tit at jeg gennemtænker noget. Slet ikke noget så småt, som at sende en sms. Eller skulle det skrives som brev? Nej vel.. Jeg har gåsehud og mit hoved er tomt. De spurgte ind til dig. I går, på min fødselsdag. Det var en ubehagelig påmindelse at få.

Jordnær

For første gang i lang tid, føler jeg mig tæt på jorden. Jeg føler mig afslappet, tilfreds og fri fra problemer. I dag har vi intet lavet. Godt nok kom jeg ikke op til morgenmad, men jeg var oppe alligevel. Og efter at have råbt mine aggressioner ud til fodbold, føler jeg mig som et nyt menneske. Jatak. Werner har valgt at indgå et væddemål med Michael om at skifte stil til hipster. Så jeg klippede hans hår, og det er blevet forfærdeligt. Jeg elsker det. Lige nu ligger jeg med Grenen og snakker. Han er også blevet klippet - karse. Jeg græd lidt da jeg så det, men jeg er ved at vende mig til det nu. 

Jeg ved ikke hvad der er med mig i dag, hvorfor jeg føler mig så lettet og så fri for bekymringer. I dag er det bare så lettere at se over alt ondt i verdenen og tænke på alle de søde mennesker. Det er lidt rart. Jeg har stadig ingen hverken lyst eller trang til at blogge. Hm.

søndag den 3. april 2011

Fejring

Okay, i går var helt langt ude og skide. Dagen brugte jeg på at stene Red Dead Redemption, da jeg endelig havde fundet min oplader til mine joystick. Jatak. Så lå jeg dér i min seng og spillede online sammen med Benjamin. Det var hyggeligt. Lige pludseligt var klokken mange og jeg skulle ud af døren, gjorde mig klar, spiste noget mad og så tog jeg over til Holme hvor hende, Nathalie og Loui var igang med at bestille pizza. I mellemtiden havde Grenen ringet og sagt at han, Misha, Emma og Maja var på vej mod Vintønden. Stress? Nejnej! Det endte med at pigerne blev afvist på Vintønden, så efter lidt kaos tog vi alle sammen på Hyggestuen. Hvilket faktisk var hyggeligt. Vi sad ved et langt bor og fuldede os lidt. Misha og Maja købte sange på judeboxen og fandme om den første sang ikke var "Only girl in the world", som var Misha og jegs yndlings hadesang da vi boede sammen. Vi spillede underlige drukspil, snakkede og det var faktisk skide hyggeligt. Ea og Kat havde meldt fra. Ea var syg, men kommer så i dag og Kat.. Ja. Klokken tolv sad jeg med en smøg, en øl, min mor i røret og "G6" strømmende ud fra højttalerne, selv om Type O Negative lige havde spillet. De søde folk sang fødselsdagssang og jeg blev varm indeni. Efter det mødtes vi med Julie. Ja. Og så gik vi egentlig bare rundt og prøvede at komme ind på barer og endte med at bænke og drikke øl. Jeg var flov fordi at vi ikke kunne komme ind nogen steder, men det var faktisk hyggeligt. Rigtig hyggeligt. Julie, Holme og jeg tog hjem ved en 3-tiden og Julie og jeg sov sammen. Det var nok egentlig den perfekte start på min fødselsdag.

Nu sidder jeg så her. Julie ligger i min seng, min mor støvsuger, jeg skriver med Kat og jeg får snart gæster. Jeg har fået alt for søde gaver. Især fra Gren og Holme. Årh. Min iPhone blinker hele tiden, for at fortælle mig at der er en som har slået noget op på min væg og Hilda, Henriks mor, har lige sagt at hun vil mødes med mig i aften på Hovedbanen for at give mig min gave. Den kvinde har et alt for godt hjerte.

fredag den 1. april 2011

Kat, kat

..where are you at?

Jeg kan mærke på mig selv at jeg hårdt har brug for at snakke med Kat. Hun gør mig altid ualmindelig fornuftig, synes jeg. Jeg savner hende og jeg glæder mig til at se hende i morgen. Ja.

Jeg tror forresten at jeg har fået helt styr på det dér med i morgen. Årh, hvor jeg glæder mig. Jeg har faktisk haft en god uge. En rigtig god uge, som slet ikke er færdig endnu. Bornholmeren har klippet mit hår, hvilket er lækkert. Desuden gav han mig, ud af den blå luft, en jakke. Den er ret lækker. Slidt med små nitter i rart stof. Jeg ved ikke hvad der er med mig, eller hvad der har skyldtes denne forandring, men jeg er begyndt at kunne kende mig selv på et bestemt punkt igen. Jeg ser glæder i små ting, ting som ikke har nogen væsenlig betydning. Jeg ved ikke hvorfor det pludseligt er kommet tilbage, ligesom min lyst til at træne. To gange i denne uge har jeg præsteret at vise mig nede i styrkerummet, endda for at lave noget. Første dag var jeg der med Werner, Simon og Morten og trænede i næsten to timer og den anden gang med Werner og Morten i næsten tre timer, hvorefter Werner og jeg løb en tur. Det var en mærkelig tur vi løb. Vejret var tåget og det regnede en anelse. Jeg havde lyst til at løbe, men ikke dén rute. Det var præcis samme vej Camilla og jeg bedrog os ud for et par måneder siden, hvor det tog os et par timer. På trods af hvordan jeg har det med hende nu, var det rørende at løbe forbi de steder hvor vi havde grint, snakket om følelser, faret vild og jublet af glæde, da vi endelig fandt vejen hjem igen. Ja..

Hvem er jeg? Jeg er til


Du hedder: Johanne Monir Mooghen. Dansk fornavn, persisk mellemnavn og persisk efternavn.
Kælenavn: Årh, der er et par stykker. De der bliver brugt mest er nok Joe og Monir

Sang, som du sørger til når du er ked: Der er et par stykker. Men som regel er det "La Dryade" med Gris, "Byen Driver" med Under Byen og "Skinny Love" med Bon Iver

Afhængig af: Smøger, selskab, hygiene, musik, internet, TV, kærlighed, Ea

Hvad synes folk om dig? Jeg tror at de fleste, som kender mig bryder sig om mig. Jeg tror at folk synes at jeg er sjov. Men jeg håber da at folk synes om mig, hvilket jeg har indtrykket af at de gør. Hvad folk som ikke kender mig, synes om mig kan ikke være mit problem. Hvis de allerede har fordomme osv. er det alligevel ikke mennesker jeg gad at kende.

Hvad får du oftest komplimenter for? Min humor, min stil, min udadvendthed, mit grin og mine øjne.
Hvad siger du for at imponere folk? Jeg siger ikke noget bestemt. Jeg tror bare at jeg prøver at være sjov og udadvendt. Hvis der skulle være en ting, skulle det nok være at nævne min brystpiercing, hvis altså snakken falder på det. Ellers kan jeg ikke rigtig komme i tanke om noget
Hvordan kan man imponere dig? Ved at være sig selv, have udstråling og en personlighed der skinner igennem. Humor er også en stor faktor, og så skader det aldrig hvis man har samme musiksmag som jeg.
Griner du nogle gange når du er alene? Ja.
Hvad står der i den sidste SMS du fik? Nathalie's nummer tilsendt fra Loui
Hvor bor du? Storkøbenhavn - tilflytter. Nyborg, Fyn - efterskolen
Trives du der? Altså.. Jeg ved ikke med hensyn til StorKBH, da jeg lige er flyttet hertil. Jeg savner alle mine venner oppe fra Nordsjælland af og jeg elskede det sted. Her er.. Anderledes. Jeg kender ikke særlig mange og det er svært at lære nogen at kende, når jeg er på efterskole. Men jeg er sikker på at jeg vil elske det her, når jeg starter på gymnasiet. På efterskolen i Nyborg trives jeg fantastisk. 
Ejer du et par Converse? Ja, et par sorte
Sprut, cider, vin eller øl? Øl, øl, øl! 
Bliver du nogensinde for fuld? For det meste ikke, men det hænder da.
Hvilket mobilabbonement har du? BiBob. Jeg blev tilmeldt sidste år, så Benjamin og jeg kunne snakke gratis sammen. Nu har jeg det bare, fordi at det er billigt og nemt
Er du allergisk overfor noget? Citrus frugter, selv om det vidst nok ikke er så slemt mere.
Har du haft sex i dag? Nope.
Hvordan tager du telefonen? "Hej, det er Johanne", hvis det er nogen jeg ikke kender
Hvem ringede du til sidst? Julie <3
Antal timers søvn i nat: 4 timer eller mindre
Sov du alene? Nope, med Emma
Plejer du at komme til tiden? Det kan man vidst ikke sige. Til aftaler gør jeg, men ikke i skolen osv.
Hvornår har du det bedst? Når det er lyst uden for og når jeg er sammen med mine tætteste venner.
Hvornår blev du sidst fotograferet? Så sent som i dag i toget af Ahrens
Hvordan har du det lige nu? Ganske udemærket. Jeg glæder mig til i morgen og har lige været sammen med Emma, Gren og Misha
Hvilke(n) farve(r) er stærkest repræsenteret i dit klædeskab: Sort
Hvad synes du om dine fødder? Jeg hader mine fødder, som noget af det eneste på min krop
Hvad savner du? Varme, sommer, Nordsjælland, mine venner, Ea, Kat, min far, Red Dead Redemption, at blive piercet, Los R.
Havde du en god aften i går? Den var faktisk ret rar. Musical, Lost med hus 4 og derefter aprilsnar på gangen med Bork og Emma!
Favoritdrik om morgenen: Vand eller mælk
Hvornår plejer du at gå i seng? Næsten altid klokken lort om natten. Ca. ved 2 tiden
Er du genert? Det kan man vidst ikke sige. Jeg har aldrig været det, af en eller anden grund.
Dyrker du sport? Ikke mere. Engang var jeg gymnast på et OK højt plan, som jeg savner meget. Men i denne uge har jeg styrketrænet to gange og løbet een gang, og det tror jeg at jeg fortsætter med.
Tror du på kærlighed ved første blik? Ja, bestemt
Har du nogensinde kastet op offentligt? Det tror jeg faktisk ikke! Hvis så, har jeg været fuld nok til at glemme det igen.
Hvad ville du gøre hvis du var dreng for en dag? Årh, så mange ting! Have sex, stå op og tisse og være "en af drengene".
Er du tilfreds med dit liv? Dét er jeg. Jeg tror på at der kommer noget godt ud af alle dårlige ting, for jeg har ikke oplevet det modsatte endnu. Man vil altid møde forhindringer, og jeg er sikker på at jeg kunne have haft det meget værre. Men jeg har familie og fantastiske venner omkring mig. Mere kunne jeg ikke ønske mig!
Er du forkælet? Ikke mere, men jeg har været.
Hvad skal du i morgen? Fejre min 17-års med mine venner i byen <3
Hvad er det værste du ved? Alt ondt. Bortset fra Slayer, lolo
Hvor mange penge snolder du væk på en uge? Nul kroner pt.
Hvilken kendis synes du er et godt forbillede? Peter Steele, selv om jeg nok aldrig ville være som ham. Men han inspirerer mig.
Hvad længes du efter?  Et liv uden drama, Ea og en kæreste, selv om det lyder ynkeligt
Hvilke hårprodukter bruger du? Ingen idé
Hvad er det fineste du er blevet foræret? Det har nok været min halskæde eller min Macbook 
Er du vild med nogen lige nu? Det kan man roligt sige
Du samler på: CD'er som det eneste vidst
Grønne eller røde æbler: Røde! Helst dem der smager af hjemmepluk
Hvem ringer du til når du er vred/ked? Holme, Ea, Grenen, Amanda Høy eller Kat
Hvornår stod du op i dag? Årh, kvart over 7, tror jeg.
Har du sovet i din egen seng i nat? Ja.
Har du strømper på nu? Ja, jeg har næsten altid strømper på
Er det okay at græde? Det er en selvfølge at græde
Hvornår græd du sidst? Da jeg skrev "Husker du?"-beskeden
Hvad ville du gøre hvis du vandt en million? Købe noget nyt tøj, forkæle mine venner og give min mor en ferie
Bruger du briller eller kontaktlinser? Nopes
Synes du det er vigtigt at gå i mærkevaretøj? Overhovedet ikke.

Hvornår står du op i weekenden? Sover tit den halve dag væk.

Er du piercet nogen steder? Ja, i næsen, i læben, i brystet og i navlen. Har også haft smiley, industrial og en anden navlepiercing
Har du nogen tatoveringer? Hvor? Nej, og regner ikke med at få før om mange år
Vil du giftes? Hvis jeg finder den rette.

Vil du have børn? Jatak!

Solbader du ofte? Hvis der er sol, så hell yeah

Er du god til at lave mad? Tror det ikke.

Har du flyskræk? Nope
Hvor smidig er du? Rimelig smidig.

Er du musikalsk? Årh, det ved jeg nu ikke. Hvis jeg øvede mig nok, ville jeg nok være fin på guitar, men jeg er ikke noget naturtalent.

Hvad drikker du når du er tørstig? Vand eller iste.

Hvad er din favorit-is? Det meste med chokolade. Ben & Jerrys ispind er nice

Tror du på liv efter døden? Ja.
Kan du lide sushi? Nej!
Hvad spiser du helst når du ser film? Chips.
Bor dine forældre sammen? Nej.
Har du tandlægeskræk? Nej.
Er du et morgen- eller aftenmenneske? Natmenneske.
Hvad farve er dine øjne? Brune.
Har du nogensinde grædt dig i søvn? Ja.
Hvor ofte motionerer du? Som det ser ud nu: 2 gange om ugen
Noget du har gjort siden du var lille og stadig gør? Beder en bestemt persisk bøn når jeg er ked af det og skal til at sove, hører musik når jeg skal sove og.. Nok nogle småting også.

Pages