..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

fredag den 31. december 2010

Skål og skrål

Nytår. Nyt år. Ordet smager underligt i min mund. 2011. Jeg har været igennem meget i år 2010, og jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om året. 

I dag for et år siden, var jeg hos Benjamin. Jeg kan ikke ligefrem hævde at aftenen var fantastisk. Jeg endte med at ligge og græde over alt og intet. Over at min far var død og nytårsaften plejede at være vores dag. Over at han ikke gad at have sex med mig, selv om det var nytårsaften. I februar måned slog vi op. Dagen før Valentines faktisk. Jeg mistede ham, selv om han havde været alt min verden kredsede om i halvandet år. Jeg startede i sorggruppe i marts måned, tror jeg. Det var fantastisk og smertefuldt på en gang. At sidde med andre som havde mistet, at tale om det hele. Det var forfærdeligt, men jeg lærte så meget. I maj måned mistede jeg mine to bedste veninder. Pernille og Amalie. Hele sommerferien var mit liv en ruin. Jeg havde em depression og levede på forfærdelige sovepiller, som gjorde mig ør og sindssyg. Jeg har svært ved at forestille mig hvordan jeg følte dengang. Det synes så længe siden. Det var vanvittigt. Jeg havde aldrig i mit liv, regnet med at jeg ville ende som jeg gjorde dér i sommers - på nogen måde. Jeg tænkte ikke på andet end selvmord og sorg, og jeg var ulykkelig. Et sørgeligt menneske. Hele min sommer, så jeg frem til én ting og det var efterskolen. Den 10. juli skrev jeg: "I de sidste syv måneder er der faktisk én ting, som har hjulpet mig fremad hele tiden. Lige fra at skulle vende tilbage til Danmark, men også i den aller sværeste tid, hvor min far lige var død og mig og Benjamin slog op, hvor jeg mest af alt havde lyst til at tage mit eget liv; den ene ting har fået mig til at blive ved med at leve, smile, grine, skrive, lytte og tænke: jeg skal på efterskole.". Det er faktisk vildt at tænke på. Men det hele blev anderledes; vennerne, humøret, lysten til igen at leve. Jeg kom på efterskole og det har faktisk været fantastisk lige siden. Selvfølgelig har der været episoder, som måske har gjort mig ked af det i øjeblikket, men aldrig noget større. Aldrig noget som har bragt dem tilbage. Skide helvedsfugle. Jeg har fået de bedste venner man kunne ønske sig. Misha, Camilla, Grenen, Thomas, Lass-Emil, Fru Holmegaard. Og jeg har fået Rasmus. Min Rasmus. Vi snakkede faktisk i går i to timer. Det var vanvittigt at snakke med ham igen. Jeg kunne ikke engang være sur på ham, det lille pus. I år har jeg også mistet mit Nordsjælland. Mit sted. Dér hvor mit liv engang var. Ja, var.. Det er der ikke mere. Ea er der stadig selvfølgelig, min søster; mit et. År 2010 har været et blandet år. Det har gjort mig stærk. Det har gjort mig til.. Johanne

I aften skal jeg holde nytår sammen med Ramona i Vanløse. Det bliver fantastisk. Jeg har lyst til at give hende den bedste start på året, nu når jeg ved at hun giver mig den bedste start! År 2011 bliver et fantastisk år. Jeg kan mærke det.

For et år siden i dag havde jeg rødt, krøllet hår, foundation i hele skærmen, én piercing, Benjamin som kæreste, mit første spejlreflekskamera og et liv i Korsør.

Dear God, jeg har ændret mig. 
Godt nytår til alle derude!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages