..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

søndag den 31. oktober 2010

Dag 9

"Noget du er stolt af fra sidste måned"
(Lad os lige tage fra oktober)

Jeg er stolt over at jeg tog mig sammen til at sige til Rasmus, at jeg var forelsket i ham. Punktum. Jeg synes ikke at det er noget at skamme sig over, eller at lægge skjul på. Jeg er glad, tilfreds og skide stolt! Og nu som jeg sidder her og har brugt en halv time på at tænke dette indlæg igennem, kan jeg faktisk ikke rigtig finde mere som skinner så meget igennem, som alt det med Rasmus. Årh..

Ok, ja. Vi er pisse grimme, men for satan hvor jeg savner min pige!
__________________________________________________________________________________
Rasmus og jeg har sovet sammen i to nætter nu. Mishas ven, Blomme har været her. Han er fantastisk. En virkelig humørspreder! Jeg har lyst til at møde ham igen. Jeg har lyst til at tage ham, Misha og Ea med til en verden fuld af ice-skunk og højt humør. Jeg har lyst til at være helt basked, ryge en helveds masse smøger og græde mine ikke-eksisterende sorger væk. Jeg har lyst til at glemme min forelskelse et øjeblik, så Misha kan se at jeg ikke bare er kæreste kedelig, men uanset hvor meget jeg prøver at glemme ham, længes jeg hele tiden efter at nusse, kysse og røre ham. Jeg har savnet nærhed så meget. Ægte nærhed. At kunne være nøgne sammen, uden at føle mig akavet, blottet eller billig. Men at føle mig.. varm. Jeg savner at skrive blog, om hvad som helst og hvem som helst og kunne brokke mig, Jeg savner at sidde med Ea, og bare gøge den, grine, fjolle, snakke og whine. Jeg savner at kunne fortælle hende interne jokes, grine af ingenting og alting og tage alt i stiv arm med hende. Jeg savner Simone, og vores forskellighed. Jeg savner at ligge med hende og nyde vores samtaler om alt og intet og fortiden. Jeg har lyst til at springe op på et fly med alle mine nærmeste, tage ud og rejse og være høj på tjalleballe. 

lørdag den 30. oktober 2010

Dag 8

"Dine mål/gøremål for denne måned og hvorfor"

Mine mål for november..? Årh, lad mig tænke.. Jeg håber på at få mere selvdiciplin, i forhold til lektier, for det går altså ret skidt.. Jo, jeg laver da de store opgaver og sådan, men jeg må lige hive mig selv op af det lille, sorte efterskolehul jeg har gravet mig selv. Et andet mål er nok at hive Rasmus med hjem eller omvendt. Det kunne være rart. I går sov vi for første gang sammen, og det var s å hyggeligt og rart. Jeg føler mig forfærdelig tilpas med ham. Det er uhyggeligt. Men jeg ville i hvert fald gerne med ham hjem, hvis ellers hans forældre og søster ikke hader mig på forhånd. Fuck. Endnu et mål vil nok være at mig og Misha får et OVERDREVET stort billede printet ud af os og hængt op på hele vores halvvæg. Vi har snakket rigtig meget om det, men skal lige ha' fundet ud af hvordan vi gør det. Jeg ved ikke om jeg ellers har så mange gøremål for november.. At tage det som det kommer!

Dag 7

"Et billede af dig selv og din nærmeste ven"

Dette er mig og Misha i matchende trøjer. Dette er mig og Misha i en nøddeskal.
Dette billede føler jeg, udstråler vores unikke venskab, vores energi og os. Misha er ikke alene den meste fantastiske pige jeg nogensinde har mødt, men dét bånd vi har, har jeg heller aldrig oplevet før.

*Indsæt et billede af Grenen og Johanne*
(Tekst kommer når overstående billede er blevet sat ind)

torsdag den 28. oktober 2010

Dag 6

"Et billede af dig fra 2007"


Det eneste jeg husker fra denne periode var at jeg gerne ville være anarkisk, men jeg gav op grundet min uopfindsomhed. Jeg husker at jeg lige var begyndt at gå til haldisk, at jeg ville vokse mit hår langt og jeg havde en køjeseng. Mine forældre var stadig sammen, opførte sig som idioter og gjorde mig sindssyg. Men jeg husker også mit fantastiske venskab med Simone, aftenerne med Kati og Møhl og da kelleris bitches <3

onsdag den 27. oktober 2010

Dag 5

"En hjemmeside du bruger jævnligt"

Blackmarket! Jeg elsker BM og alt dets indhold. Jeg elsker de spændende, anderledes og sjove typer der findes på BM. Det er som om at det er en verden for sig selv, hvor vi stadig lever i de glade 60'ere, hvor nøgenhed er et tegn på frihed og natur, hvor gensiddig respekt er livsnødvendigt og hvor der er plads til alle. Mildest talt - jeg elsker Blackmarket! Og så vil jeg lige takke BM, for at have ladet mig kommet i kontakt med fantastiske mennesker som Jesse, Pierre, Kat, Daniel, Mira osv. *Elsk*
____________________________________________________________________________________

tirsdag den 26. oktober 2010

Dag 4

"Et billede taget af dig"


Selv om dette billede efterhånden er halvgammelt, kan jeg stadig rigtig godt lide det. Det blev taget med mit Canon EOS 450D (som er savnet.. piv). Jeg ved ikke hvad der gør dette billede så specielt for mig. Øjets struktur og farve, huden, sandheden. Jeg forestiller mig billedet vise frygt, fortvivlelse og anger. Jeg kan huske, ved beskæringen af billedet, at jeg valgte at beholde det hele, selv om huden fylder det meste af billedet. 
__________________________________________________________________________________
Det var overdrevet hyggeligt at sove med Simon og Misha i går (Michael bailede). Lass-Emil er stadig ikke kommet tilbage, god knows why. Jeg ville egentlig gerne have snakket med ham. Og så er der lang tid til at Rasmus kommer hjem igen, fordi at han er i København med hans hus. *Suk*


Forresten.. Jeg er ked af at du pludselig blev så utilfreds med dit liv, at du lod skylden vælte over på mig. Jeg er ked af at du ikke kunne sige det lige ud, selv om jeg godt vidste at du blev mere og mere irriteret på dig. Men jeg håber da at du vil kigge tilbage, og forstå at jeg intet ondt ville dig. Jeg håber at du vil kigge tilbage og fortryde at du ikke bare sagde det lige ud. For Kat.. Jeg vil ikke irritere dig længere. 

mandag den 25. oktober 2010

Dag 3

"Hvad lavede du i dag?" 
This is a true fuck-blog.

I morges stod jeg op klokken 06:40, hvorefter jeg gik i bad og vaskede mine dreads (mmh <3). Så tørrede jeg dem i noget som syntes som hundrede år. Jeg gik min sædvagenlige morgen-runde, og vækkede dem som endnu ikke var oppe. Til morgenmaden så jeg Rasmus, døde lidt inden i og gik tilbage i huset igen. Efter en helveds omgang matematik blev det endelig frokost, hvor jeg igen så Rasmus, døde endnu mere og gik tilbage i huset, hvor han kom ned. I spansk lå vi bare i hyggekrogen og så "Pans Labyrint" (jeg skrev nu mere med Rasmus, end jeg så filmen, suk). Efter vores timer, var Rasmus og jeg sammen på mig og Mishas værelse. Jeg tror lidt at Misha er begyndt at hate så småt på at vi hele tiden hænger ud hernede. Fuck. Vi lå sammen i.. Rigtig lang tid, selv om tiden gik så stærkt. Jeg kan slet ikke fungere normalt omkring ham, jeg bliver sindssyg. Fuck. Pludselig var det aften, han gik til aftensmad, jeg gik op og så "Remember me", med Sussi, David, Misha, Amanda og delvist også Marco. Efter dét gik jeg ned, hvor Rasmus igen kom (jeg ved godt at jeg er ulækker at høre på). Igen lå vi sammen, og bare.. Lå.. Og nød det. Og snakkede. Det er ubeskriveligt hvor hurtigt tiden går, når vi bare sådan ligger sammen.Ubeskriveligt og røvirriterende. Da vi sagde godnat, kyssede vi. (FUCK FUCK FUCK FUCK). Fuck. Jeg fungerer slet ikke normalt nu. Btw, drengene (Michael og Simon) skal sove inde hos os i nat. Jeg skal og vil ynke om Misha. Hvad der foregår i dette forskruede sind dog.. Fuck.

søndag den 24. oktober 2010

Dag 2

"Meningen med dit blognavn"

Det kan meget muligt være at mit blognavn er lidt kliché, men jeg kan godt lide det, fordi at jeg synes at min blog lever op til navnet. Det blev kaldt "Et liv på skrift", fordi at det netop skulle være et liv på skrift, det skulle ikke skjule noget, det skulle vise hvordan mit liv er, hvilket jeg synes at det gør.


Nå, i dag er det min fars dødsdag. Vi skal ud til graven senere. Jeg har det underligt. Jeg føler at denne dag sætter en masse grænser, en masse regler. Lige som for et år siden, hvor jeg satte en helt masse principper: "Jeg vil ikke have sex, på dagen min far døde", "Jeg vil ikke være fuld, på dagen min far døde". Jeg ville egentlig bare ikke se tilbage på den dag, og skamme mig over noget jeg gjorde. 

lørdag den 23. oktober 2010

Året der gik

I dag, for et år siden, havde jeg ikke sovet hele natten. I dag, for et år siden, var jeg også hjemme hos Ea. I dag er det et år og en dag siden at jeg så min far sidst, at jeg sidst snakkede med ham. I dag, for et år siden, blev min far opereret og i morgen vil det være et år siden at han døde. I dette år, som er gået har jeg mistet en kæreste, mistet venner, mistet mit hjem i Espergærde, mistet mit hjem i Kvistgård, fået et nyt hjem i Nyborg, blevet forelsket, haft en depression, fået nye venner, fundet mig selv, men jeg har stadig ikke fundet helt ud af at jeg har mistet min far. Rasmus har lovet mig et kram i morgen, og sagt at jeg kan ringe hvis jeg bliver ked af det. I morgen skal jeg ud til min fars grav, men jeg skal også hen på skolen. Og jeg skal se Misha, Rasmus og alle de andre. Og så bliver dagen nok ikke helt så skidt.. alligevel.

Dag 1

"Et billede af dig selv, taget for nyligt og 5 tilfældige facts om dig selv"

1. Jeg flytter til København inden for den næste måned
2. Jeg skamlytter pt. til sangen "Flume" fra Bon Iver
3. Jeg tror aldrig jeg har haft en veninde som Misha
4. Jeg vil gerne være mediegrafiker
5. En af mine største passioner er at skrive og tage billeder

fredag den 22. oktober 2010

Ham den søde

"Søde, det er ham den søde, fra fodboldhuset der låner en sms. 
Du kan ringe når du vil, jeg savner dig overdrevet. 
Det har jeg gjort hele dagen, hele ugen. 
Hilsen Rasmus <3. Du får lige en vaffel."


Only love is all maroon



Dette har jeg tænkt mig at deltage i. Det bliver nok meget sjovt - starting from tomorrow. 

Tilføjelse: Jeg kan altså ikke holde det inde mere. Han gør mig helt lyserød, han får mit humør helt op, selvom jeg er trist. Han gør timer både ligegyldige og ulidelige. Ligegyldige når vi snakker, men ulidelige når vi ikke gør. Rasmus, jeg glæder mig til at kramme dig!

torsdag den 21. oktober 2010

Vrede!

Jeg er vred, ked af det og føler mig fortabt. Jeg var ude og se den nye lejlighed i dag, eller rettere sagt: jeg tog til København H., sad i en bus i 33 minutter og vaklede fortvivlet rundt i regnen indtil jeg fandt lejligheden. Og så kom jeg derop og begyndte at græde. Jeg ved ikke hvorfor - eller jo det ved jeg, der er så mange ting.

1. Jeg mister alle mine gamle venner.
2. Jeg kender I N G E N i Brønshøj, udover mine søskende.
3. Jeg har en grim udsigt på mit nye værelse..
4. Jeg aner ikke hvor jeg skal gå på gym? EG med mine gamle, eller i KBH, så jeg faktisk lærer nogle at kende..
5. Misha, Grenen og Michael bor ikke lige omkring mig mere..

Okay, jeg prøver lige at finde de gode ting:

1. Jeg kommer til at bo meget tættere på Kat
2. Jeg kommer til at bo meget tættere på efterskolen
3. Jeg kommer til at bo i KBH, hvor.. alt sker.
4. Det bliver meget billigere at rejse til efterskolen
5. Han kommer til at bo tættere på
6. Mit værelse bliver MEGET større

Okay, flere gode ting end dårlige. Men de dårlige betyder mere end de gode, desværre. Pis.

Hej Misha

Hej Misha.

Ugen har været fin, men tom. Tom uden dig, tom når jeg har ligget alene på mit værelse. Det er ligesom om at alt min energi bliver drænet, når du ikke er her. At jeg ikke har energien til at stå op og råbe og skrige. Jeg savner dig, men jeg føler at jeg har gjort noget galt. Jeg føler at du, når vi ses igen, ikke gider mig mere. Jeg skal ikke kunne svare dig på hvorfor. Som du skrev at du havde det med mig, har jeg det også sådan med dig: Du er EVN. Jeg ville ikke kunne overleve uden dig. Faktisk har jeg snakket ret meget med Svanen og Ahrens. Det har været rart, og de er slet ikke så blondiner, som jeg havde troet. Jeg var endelig social i går - ja, du ved det jo godt. Jeg havde ligget på vores tomme værelse, og fyldt det op med glæde og latter, fordi at jeg havde snakket med ham. Jeg er faktisk ret glad for at du ikke har været der - jeg har været ulidelig at være sammen med, fordi at jeg er blevet så klam og tøseforelsket. Men jeg savner dig virkelig - og had mig ikke, hvis jeg også er ulidelig på søndag, for det ved jeg at jeg er. Men virkelig Misha.. Jeg savner dig - kom lige tilbage for fanden.

Billeder fra i går

 
 



more to come..

onsdag den 20. oktober 2010

Jeg vil blogge!

..men jeg kan simpelthen ikke finde noget at blogge om. For selv om alt er nyt, er intet nyt i realiteten. Der er så meget jeg vil fortælle, men min hals er kvalm og spærret af en stor klump ulækker forelskelse. Og selv om jeg ville skrive, og selv om jeg prøvede, ville jeg bare fylde hele indlægget op med bræk, søde ord og kvalme kommentarer om ham.

Men i det mindste kan jeg sige: Tak for at hive mig ind i dine bølger og væk fra de onde drømme i morges. Tak for igen at lade mig glemme alt om det dumme, og lade mig boble af glæde og lummerhed.


Billeder fra i dag.. kommer i morgen!


P.s. Mine tanker sværmer om dig hele tiden. 4 dage.. 4 fucking, dumme dage.. 


tirsdag den 19. oktober 2010

Lyserødt!

Jeg er kvalm, klam.. og jeg er forelsket. Jeg har lyst til at råbe det ud til hele verdenen, så de kan se glæden strømme ud af mig, men jeg undlader og skriver det her. Selv om jeg ikke har været ulykkelig forelsket på noget tidspunkt, er det først nu gået op for mig hvor lykkelig forelsket jeg er. Jeg oplever ikke dét, som hun oplever, men selv om hun oplever at blive omfavnet af dine bølger, blive kærtegnet og kysset, føler jeg at jeg oplever mere. Jeg oplever dig. Og ja, jeg er rigtig lummer, men jeg synes ikke det gør noget. Ikke når det er SÅ sjælendt jeg føler sådan her.


Misha er stadig hjemme. Jeg er ved at blive sindssyg. Jeg er ved at blive sindssyg over ikke at have nogen at grine med om aftenen, eller nogen at skændes med om musikken vi skal høre. Jeg har ikke rigtig lyst til at skrive til hende, eller whine på nogen måde, da hun lader til at have det perfekt derhjemme. Hvad er der så at savne? Jeg savner hende.. Og fuck og død om jeg ikke blev hevet i køkkenet. + Grenen var i køkkenet i går = 2 dage uden ham! #@!?$. Magter det non. Og så har jeg lagt mig syg (ej, pjækker faktisk ikke denne gang). Jeg har det skidt.. Plus, jeg gider ikke at rende rundt omkring Lass en hel dag. Svin..


Hej, jeg har kedet mig.

søndag den 17. oktober 2010

Hvor er du..?

Den genforenende følelse, der altid ligger begravet dybt i mig, når jeg igen træder ud af toget på Nyborg St. fandtes ikke i dag. Her er tomt og dagen har været mørk, på trods af alt den gode karma. Og desværre er der også tomt i den forstand at Misha, af en eller anden grund, ikke gad at komme tilbage på skolen i dag. Hun kommer først tirsdag og værelset er koldt og dødt uden hende.. I Davids øjne var også dødt. På trods af at vi ikke har set hinanden i 4-5 dage, fik jeg ikke andet end et kort kram og et "Jeg har ikke tænkt mig at stoppe", ud af ham. Hvilket jo var godt !!, men det virkede ikke overbevisende. Nå ja, forresten er der tidevand, og hvor havde jeg dog en forfærdelig trang til at kigge ud over vandet. Det vender først tilbage om en helt uge, hvordan skal jeg klare dén..?

Forresten: Lass-Emil, dit svin

God karma

I dag har jeg været beæret. Mit sind har boblet af overvældethed og overraskelse. På en tilfældig dag som i dag, har oplevet situationer, som har åbnet mine øjne på en kedelig søndag, op for at der stadig findes retfærdighed og mennesker med godt hjerte. I morges startede Sussi med at give mig hendes sidste smøg, derefter lånte Grenen mig penge til at komme til Hovedbanen, en fremmed dame kan jeg takke for at jeg nåede at komme ud af toget på Slagelse St. (jeg havde sovet i toget, suk) og en buschauffør reddede min dag, ved at bære over med mit pengemangel til at købe billeten. Jeg var helt overvældet og det hele boblede af glæde. "Det er satme god karma!", gentog jeg i mit hoved da jeg sad i bussen. 

Aftenen i går var fantastisk. Det var rigtig sprødt at være helt basket på det ene og det andet, med alle fra mit hus (næsten alle i hvert fald). Dog er mit hus utrolig dårlig til at holde deres alkohol indenbords, fy for fanden. Aldrig har jeg set så meget opkast i hele mit liv. Jeg snakkede med ham i går. I lang tid, overdrevet lang tid. Selv om det føltes som ingen tid. Det var den ubemærkede tid værd. 

+ Jeg fik den sødeste henvendelse på min formspring:

Hej. Du kender mig ikke, men jeg fandt engang din blog og begyndte at følge den. Jeg syntes at det er rigtig flot at du er så åben omkring så mange ting. Jeg tror du er en stærk pige, Johanne! Det skal du vide. -Du behøver ikke gøre dette offentligt ...


God karma, for satan da. Det varmede.

lørdag den 16. oktober 2010

Mundlam

I går skete det. I går fandt han ud af det. I går følte jeg mig dum, forvirret og fnidret på én gang. Men det gik godt. Da jeg forventede tidevandet igen ville komme, blev jeg glædeligt overrasket. Intet skete, mens masser skete. Jeg er simpelthen løbet ud af ord. Vi sad og skrev til klokken 05:18. Vanvid. Og selv om jeg så gerne ville skrive alt muligt.. så er jeg mundlam.

Misha kommer i aften ved 18 tiden, og så skal vi tre tøser (Anna er også med, yay!), gøre os klar til i aften. Jeg har ingen idé om hvad jeg tager på, men det bliver sikkert et eller andet vanvittigt som passer til mig.

Åh, jeg er druknet.. Den blå død ville ikke være gal.

torsdag den 14. oktober 2010

Rastløshed

Hver dag ser jeg en kat, som sidder uden for mig og Mishas vindue. Den kigger fastfrosset ned på togskinnerne, som ligger bag krattet og træerne. Jeg afskyer katten, den sorte satan. Den ser så forbandet interesseret ud, hver gang toget kører forbi eller vinden får det høje græs til at rykke sig. Og dér sidder den hver dag, indtil den endelig vælger at vade rundt i store cirkler. Hvor har jeg dog uhyggelig meget tilfælles med den dumme kat..


Jeg har hørt voldsom meget Boyce Avenue i dag, som er et band som laver akustiske covernumre af alle mulige populære sange (han introducerede dem til mig..). Resten af dagen har egentlig været stille og rolig. Jeg bliver påvirket af Misha, og Mishas humør er så svingende for tiden. I går var hun ked af det og i forgårs var hun irriteret. Jeg har lyst til at sætte mig ned og græde. Græde fordi at jeg er så ynkelig! Men jeg lovede hende en McD' tur, som vi skal på i aften. Jeg glæder mig, det bliver rart. Årh, jeg har brug for at høre min egen musik nu. Jeg har brug for at sidde og fyre den af til hvad end jeg har lyst til at høre, uden at høre brok og kommentarer. Jeg har brug for at udtrykke mit sind! Jeg har brug for mit skab, hvor der med store bogstaver står: 
The sun don't shine
The wind won't blow
When you go hide
Without your love
I'm lonely deep inside



Jeg har brug for dette..
                   Khosgele baba.

onsdag den 13. oktober 2010

Slutning

Dette må stoppe. Jeg kan ikke blive ved med at fylde min blog op med nyheder om ham. Jeg er ikke sikker på om temperaturen i havet nogensinde vil stige. Vil den? Jeg er sikker på at hvis den stiger, vil det brændende blik fordampe havet, hurtigere end jeg når at nyde det. Jeg forstår det alligevel ikke, jeg kan ikke forstå signalerne. Jeg kan ikke holde ud at hele tiden finde nye undskyldninger for at være omkring ham. Og noget jeg slet ikke kan holde ud, er at se hende danse i dit ocean. At jeg i går så dine bølger omfavne hendes krop. Den måde du stoppede brat, da du så mig. Den måde du udtrykte at du havde gjort noget forkert på. Men det har du jo ikke. Du gør alle de rigtige ting - og jeg vil følge dine agerationer. Jeg vil ikke ødelægge noget, jeg alligevel ikke er indeblandet i. Og se nu der.. Nu kom det hele til at handle om dig alligevel.

Grenen (Frede) tog et billede af mig i dag. Det blev faktisk ret godt

But don't let 'em say you ain't beautiful
They can all get fucked, just stay true to you

Blomsterbarn

Jeg er et uønsket blomsterbarn og jeg har intet imod det. Jeg har fået det hår jeg længe har ønsket mig, den stil jeg har kæmpet for og de piercinger jeg har villet have.

Samtale mellem mig og Lass-Emil:


*Lass-Emil kigger på et babybillede af mig*
Lass-Emil: Er det ikke underligt at du er endt ud sådan som du er?
Johanne: Kroppen er jo bare et hylster. Det er jo op til en selv at dekorere den.
Lass-Emil: Er du tilfreds med dig selv, Monir?
Johanne: Jeg føler at jeg har kæmpet for at blive mig selv, så ja
Lass-Emil: Det skal du være glad for.. Det er der ikke mange der er.


Desuden er det blå ocean kommet tilbage. Der gik lang tid før jeg fik nosser nok til at bade igen, selv om jeg ville ønske at jeg havde druknet mig i det. Han skrev forresten også i går at citat: "Du ser altid lidt sød ud". Jeg døde kort.

tirsdag den 12. oktober 2010

Black no. 100

Det her er så mit indlæg nummer 100. Siden det første indlæg har jeg fået 4 piercinger mere, jeg har fået dreadlocks, jeg er blevet forelsket igen, jeg har fået et shitload af nye venner. Siden det første indlæg har jeg mistet mine følelser til Benjamin, jeg har mistet en masse af mine venner og jeg har mistet min mor i helheden. Men siden det første indlæg har jeg fundet lykken. Den er her..

Billeder fra i dag:


 Dette er et dejligt billede af mine søde dreads.
 We are the world

 Citat Lass-Emil: "Du gløder på dette billede"
Fjollebillede fra i morges

mandag den 11. oktober 2010

Fjollehår

Det er dejligt at have alle tilbage (Camilla og Michael kommer dog senere i dag, heldigvis). Det er dejligt at have Misha tilbage, dejligt at ligge og fjolle, snakke og hygge til klokken 01:30. Misha og jeg begyndte at lave mine dreadlocks i går aftes. Vi besluttede os at være røvsleske og lægge os "syge" i dag, for at lave dreads *gnækgnæk*. De er blevet rigtig flotte allerede, jeg elsker dem! Vi kæmmede mig også i går, og fandt heldigvis ingen lus, hvilket gør mig rigtig glad. Han skrev til mig i går aftes: ud af det blå! "Godnat Johanne :)". Jeg blev varm indeni. Jeg sætter et billede ind af dreadsne senere. Mums!

søndag den 10. oktober 2010

Spild

Jeg har sovet hele dagen væk, for det er ikke nogen dag uden alle de bedste fra evn og uden oceanet, som tidevandet åd for over 14 timer siden. Søvnen stoppede dog brat, da David kom ind. Så var der alligevel noget ved at være vågen. Desuden er Emil kommet tilbage også, så nu er 3/5 af vores "gruppe" tilbage.. Vi mangler bare lige Misha og Marco (som er et svin og først kommer tilbage på mandag!).

Søde..? Du har druknet mig og min stemme. Når du ikke er her, føler jeg ikke at jeg har noget at fortælle..

lørdag den 9. oktober 2010

Forbandet!

Der må være tidevand, for mit blå ocean kommer ikke tilbage før om 25 timer.. Og jeg som var så dum at tro vi kunne få dagen sammen.



..jeg søgte på 1x.com efter "Ocean".
Dette var billedet som mindede mig mest om dig.
Billedet titel var uhyggelig passende:
"Infinite Possibilities"

Stjerneklar

Når jeg hyler op mod månen, råber himlen tilbage.
Du skal bære dine dumheder alle dine dage.

Jeg er et dumt, forvirret tøsebarn. Benjamin ringede sent i går og sagde at han ville over og sove hos mig. Havde han sagt det noget før, ville det måske kunne lade sig gøre. Hvis han havde sagt det noget før, havde jeg nok ikke ligget og nydt oceanets bløde bølger. Så havde jeg ikke ligget med ham den halve nat og forbandet at jeg ikke kunne røre ham. Hvis Benjamin var kommet, havde jeg ligget i min seng, og jo vi havde sgu sikkert nok haft sex, og så havde jeg fortrudt det, fordi jeg er blevet så forbandet vild med tanken om at bade i det blå hav. Men da jeg lå med ham i går, var det som om at tiden aldrig behøvede at gå videre. Jeg sagde faktisk til ham at han var en blå person; farven blå. Da jeg sagde godnat, langt om længe, fulgte han mig ud, og så krammede vi under stjernerne. Hold nu OP, Johanne!


Tilføjelse: Hvor er du, min Kat? Hvor er dine tanker blevet af? Hvor er din tilstedeværelse? Jeg savner dig.

Dumme blik..

Berøring

Jeg har haft den mest rolige dag længe. Faktisk havde jeg glædet mig lidt til dette øjeblik: at sidde alene på mit værelse. Ikke at jeg siger at det ikke er Mishas, men mit i den forstand at jeg ikke føler at mit værelse back home er mit mere. Dét er bare blevet til et tomt værelse med en seng, et tv, et skab og nogle småting. Alt er jo herovre. Og faktisk er det rart at være herinde alene, at være i fred. At føle sig hjemme, uden at være "hjemme". Jeg savner Misha. EVN er ikke rigtigt det samme uden hende. Uden hende at rende over til Marco, David og Emil med, uden Misha at grine højt over ingenting og alting med og uden Misha liggende ved siden af mig. Det er lidt tomt, men jeg håber at hun får en dejlig weekend.

Da jeg havde fri, fulgte jeg Marco, Frede og Mads ned til byen, hvor de derefter gik til stationen. De valgte også at tænde en gøg (smøg) lige i hovedet på mig, hvilket jeg modstod. I går aftes snakkede jeg med Mads og brød sammen, da ja.. Det er gået op for mig hvor skidt en ven jeg var for ham. Lige den ene situation, fuckede det hele op for os. Mads sagde at han overreagerede, jeg følte mig som et røvhul, vi krammede og blev gode igen. Jeg er lykkelig!

Forresten har jeg tilbragt hele aftenen i det blå ocean. Tilbragt aftenen i glæde, spænding, kvalme, akavethed og lykke. Hvad er der med mig? Fuck, fuck, fuck! Misha, kom og snak med mig!


Kærlighed

torsdag den 7. oktober 2010

Åndedrætsbesvær

Vil du da ikke bare lade mig drukne i dine oceanblå øjne? Drukne og aldrig se dagslyset igen, ja egentlig bare lade mig kaste op i mit eget blod, til jeg intet ilt havde tilbage og derfor kunne se min egen ulykke i øjnene. Og det der egentlig er galt, er at jeg intet svar har. Jeg har ikke svar på mine spørgsmål (eller mit spørgsmål). Faktisk prøver jeg glædeligt at undgå dig, og alligevel kommer du tæt på, at jeg bare har lyst til at stryge dig på armen, bare for at kunne sige "I dag har vi endda rørt hinanden". Men jeg er bange for at det brændende blik vil erstatte dit bløde ocean. Brænde det op og få det hele til at fordampe. Det vil jeg ikke udsætte dig for.

Jeg føler virkelig at Grenen (Frede) har haft alt for lidt skriftsættelse i denne blog. Han er virkelig begyndt at betyde meget for mig. Jeg er bange for at han bruger mig for en erstatning, fordi at ham og Misha har en intern krig, men jeg tror ikke at det er sådan mere. Den måde vi bare kan kramme hinanden godnat og goddag på, betyder virkelig meget. Jeg føler mig.. værdsat af ham, hvilket jeg i bund og grund aldrig troede at jeg ville. Han er den person jeg har lyst til at snakke med om alt! Alt og intet og sjov og alvor. Jeg holder virkelig af ham. Og vi har ikke et godt billede sammen! ØV

onsdag den 6. oktober 2010

Dreadlocks og humørsving

Mit humør er langt ude og skide. Jeg græder, jeg griner, jeg fjoller og jeg råber. Alt sker inden for minutter, sekunder og korte øjeblikke. Jeg glæder mig til at få dreadlocks på mandag, men jeg frygter at min mor flipper helt skråt. Jeg frygter også at mit hår bliver grimt og at jeg får lus. Men jeg glæder mig og det er Misha der skal lave det på mig. Jeg tror at jeg er forelsket (mener jeg det?), men det går slet ikke. Jeg ændrer meninger, holdninger og principper. For tiden har jeg svært ved at finde mig selv. Lytter konstant til Mishas musik, er blevet rengøringsfreak og er stoppet med at pisse andre af. Hvem fanden er jeg? Det er virkelig svært herovre, for man er jo stadig igang med at finde sin "plads" på skolen. Misha siger at jeg er, citat: "den alle kender".. Jeg ved ikke om jeg skal stole på hende, eller ej. Folk har endnu ikke sagt dårlige ting om mig, hvilket jeg slet ikke forstår. I min gamle klasse kunne folk, til tider, slet ikke holde mig ud, fordi at jeg var så irriterende. Jeg var larmende, grinende og højtråbende. Men det lader til at folk herovre holder af det. Det er jo egentlig en del af mig også. 


PS: Kan man være forelsket i én man ikke har kendt i synderlig langt tid, som man ved ikke passer sammen med en og man næsten med sikkerhed ved aldrig vil finde sammen med en? Jeg har helst lyst til at sige nej, men er man ikke forelsket når man tænker på personen hele tiden, får hjertebanken, irriterende blussen i kinderne og bliver svimmel når personen er i nærheden? Og er man ikke forelsket når man hele tiden ønsker personen tæt på, ja endda drømmer om ham?


PPS: Og hvad fanden gør man når der er en anden som kan lide en? Når man selv har det som det overstående.. Og hvordan helved siger man fra, når man uventet bliver kysset efter erklæringen om forelskelse? 



Falder du i staver, søde Johanne?

tirsdag den 5. oktober 2010

Farveløst ocean

Jeg kørte forbi Helsingør og så i min stadigværende rus ud over Øresund. Jeg finder egentlig havet skræmmende, når den har den der passionerede dødsfarve og bølgerne æder stenene. Men i min rus, fandt jeg det tryllende, bindende og fascinerende. Jeg havde lyst til at hoppe ud i vandet, og samtidigt frygte faldet. Men det gjorde jeg ikke, og det ville jeg ikke. Jeg ville tilbage på efterskolen, efter en helvedsuge med fjol, ensomhed og rygetrang, er jeg endelig tilbage. Tilbage til rutinen og til mine venner. Selvom jeg så mange af mine "venner" (venner er så meget at sige), i lørdags. Og hvor er det godt at være tilbage! Jeg har savnet dem alle sammen vanvittigt meget. Jeg fik en fantastisk velkomst. Drengene havde ventet en halv time på mig på stationen. Jeg var rørt.

For første gang i flere måneder, spillede jeg RED DEAD REDEMPTION i går! FML, hvor har jeg savnet dig, mit søde spil.

søndag den 3. oktober 2010

Hvad fortryder du dog?

I går var fedt. At se alle de andre; Kati, Kamilla, Schulle, Laura, Amalie og så videre. Det var fedt at gense alle Eas venner og veninder fra 10. og det var fedt at blive kysset og holdt om, også selv om det nok var med den forkerte. Det var fedt at snakke med Benjamin og fortælle ham alting ligeud. Det er fedt at være fri for følelser, der alligevel aldrig kommer videre. Hvad har du fortrudt, søde? Og forresten er jeg glad for at få snakket med Isbjørn. Fuck, han er en god fyr.

Senere skal jeg ned på skolen, og jeg kan slet ikke udtrykke mig om hvor fedt det bliver. Jeg glæder mig så meget! Jeg har røvtravlt, og skal til at pakke og jeg ved ikke hvad. Jeg takker for en fantastisk weekend.

lørdag den 2. oktober 2010

Eksistens

Hvor er det dog surrealistisk ikke at eksistere. Dét ikke at være til. Dét ikke at veje et enkelt gram, og flyve med lysets hast igennem universene. Og hvor er det dog en fantastisk følelse, aldrig at være mættet, altid at hungre efter mere. Hvor er det dog underligt kun at skide på alle folks meninger og handlinger i dette øjeblik. Jeg savner følelsen af åbenhed, af nøgenhed. Af at være nøgen og skrøbelig. Åh, jeg savner den følelse.

Mig og Misha har haft to fantastiske dage. Dage uden jordens tyngdekraft, så om sige. I aften kommer Schulle (om en time faktisk) og så skal vi drikke bajere og høre støj og senere vade hen til Buen hvor Ea og Pernille holder deres Sweet Sixteen (hvornår helved bliver mine venner 18?!). Jeg glæder mig faktisk meget.. Især til at se mine gamle venner.. De vil hade mig for mine piercinger. Føj. Schulle skal sove hjemme hos mig, hvor bliver det dejligt. Jeg har ikke været sammen med ham i al evigheder.

Til ære for dig.. 

Om jeg har det godt?

Forsatan, om jeg har det godt. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor fedt jeg har det. Mig og Misha er hjemme hos hende nu. Jeg undskylder på forhånd, at jeg laver dette indlæg. da jeg ikke er i mit normale "jeg".

Men Misha for fanden. Jeg elsker dig sgu.
Tak for at have lukket mig ind. MØS

Pages