..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

tirsdag den 21. september 2010

Når enden er god..

..er alting godt. Men er den også det?
 I går sås jeg med Benjamin, hvilket var fint nok. Og det er det underlige! Det er min eneste tanke om dagen i går. Det var da hyggeligt ja, vi kedede os lidt, men sådan er det jo. Men.. Det var ikke hverken.. magisk, spændende eller noget. Og da det gik op for mig, blev jeg lidt trist. For så følte jeg mig tom. Og hele idéen om at "Vi kan jo altid finde sammen igen", smuldrede og samtidigt tænkte jeg: "Er det virkelig dette han har følt det sidste halve år?". Tanken frastødte mig. Jeg kom i tanke om alt det hjerteløse sex vi har dyrket, alle de kys, som ikke har betydet noget. Og selv om vi havde sex i går, var min indstilling til det anderledes. Jeg var ikke grædefærdig bagefter, jeg tog ikke hjem med en klump i halsen og et hul i maven, fordi at han endnu engang havde fået lov at udnytte mig, fået lov at bruge min krop, som tilhørte den ham. Denne gang var jeg bare tilfreds. Tilfreds med situationen, tilfreds med sexen og tilfreds med min manglende tomhedsfølelse. Det vildeste var at tanken om at fortælle ham at jeg elskede ham, virkede forkert. Elsker jeg ham ikke mere? Er kaoset ovre? Er jeg nu helt drømmeløs eller er jeg bare endelig fri for mareridtet? Jeg holder jo stadig af ham, meget! Bare overhovedet ikke på den måde mere..

I går da vi kom hen på skolen, flyttede jeg alle mine ting ind til Misha. Efter en helveds krig og kaos og påstyr er vores værelse på plads. Der er nu billeder på væggene (mange billeder), topmadrasser på sengene! (endelig!) og tøj i mit skab også. Det hele er faktisk kommer på plads. Jeg er kommet på plads.


PARIS 2010

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages