..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

mandag den 20. september 2010

Frost

Det er ikke sensommer mere. Nattens luft er igen kølig og dansk, som nogle ville mene. Jeg husker da vi gik en aftentur, som i sjælenhed skete hos mig. Men denne gang gjorde vi. "Stop lige", sagde du og trak mig hen. "Det er længe siden jeg har hørt fuglene", mindede du dig selv om og lyttede mod træerne. Så gik vi ind i skoven, husker du? Bladende var ild og træerne matte. Du tog billeder, du oplevede; farverne, mit jeg i naturen. Vi sprang over de små åer og endte i en fordybning hvor jeg stillede mig på et knækket træ, så jeg undgik mudderet og højdeforskellen.
  Da jeg flyttede herhen i betonklosserne, savnede jeg naturen. Jeg oplevede ikke meget af den, selv om jeg befandt sig i den hele tiden, men jeg oplevede øjeblikke. Øjeblikke af dig og mig, af kærlighed, af smil i regn og ilden.

Nu sidder jeg her, på mit betonkolde værelse, spejder efter naturen og tænder en forbudt smøg. Da Misha hoppede ud af vinduet og gik ud i regnen med bare ben og skjorte, var mine eneste ord: "Hvor er det melankolsk". Melankolsk, men smukt. Da hun vandrede derude, uden at kigge sig tilbage. Hun gik så smukt, og gled sine fingre igennem det løse, våde hår, blot den ene gang. Så drejede hun sig rundt, uden at det var iscenesat. Hun var smuk, øjeblikket var smukt. Så magisk. Og nu sidder jeg blot her, drømmer tilbage til naturen, regnen og følelsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages