..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

søndag den 19. september 2010

Blank

Her sidder jeg endnu engang. Med procenter i blodet og smil på læben fordi at de er blevet berørt, blevet kysset og blevet nusset om (på trods af piercingen). Alt sket i kys med lukkede øjne og en fantasi om dig, om ham og om os.. Om alt der opstår når vi rører hinanden, kysser hinanden og ser hinanden. Jeg savner dig, men smiler af tanken (håbet?) om at jeg er kommet videre. Om at det ikke er dig mere. Griner af tanken om uforpligtet sex, nærhed og omsorg med dig. Græder til dine tanker om os og om vores manglende goder og vores intense kærlighed. Jeg savner dig, jeg elsker dig, men jeg kan ikke med dig. Eller kan vi? Tankerne begynder altid at vandre rundt når jeg er fuld, ensom, ked af det eller forladt. Men hvorfor dér? De kommer der aldrig når jeg er glad, selv om jeg forbinder dig med glæden?

Benjamin, jeg savner dig. Jeg savner at kunne håbe om et forhold med en anden dreng, uden fucking at forbinde dig i det hele. Jeg tvivler altid, ser hånende på folk, som er i forhold og tænker "De kender ikke til det halve af den kærlighed jeg har følt". Du er som en stand-by person for mig, men alligevel betyder du forbandet meget. Du siger at jeg dukker op i dine drømme. Tro mig, jeg har følt det samme. Jeg trækker masken på, når du bliver sentimental og så bliver jeg hård, får en skal som er umulig at knække, som du gjorde, dengang vi var sammen. Men problemet med mig er at jeg aldrig holder den skal, den knækker, den brister og så bløder den igen. Jeg tror aldrig at min kærlighed til dig stopper, selv om jeg ikke vil lade den fortsætte. Jeg er kommet over dig, jeg lader bare ikke mig selv komme videre. Eller gør jeg? Og hvad med ham? Ham som jeg sukker efter hver dag og undrer mig over. Er det ikke ham jeg vil have? Benjamin.. Hvorfor forguder jeg dig? Hvorfor vil jeg ofre alt for dig, binde mig til dig og lade dig slå mig til jorden, når jeg lige har rejst mig igen? Hvad er det der gør dig speciel? Benjamin.. Dit navn er henrivende, som et stof, som en betydning. Det vil aldrig blive et navn igen, men mere et begreb af glæde, lykke, guddommelighed, sorg, smerte og vrede.

Forbandede Benjamin.. Ses vi på mandag?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages