..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

torsdag den 30. september 2010

Jalousi

Dagene går - langsomt, men de går da. Det eneste der kører rundt i mit hoved er søndag, søndag, søndag! Ej, det passer faktisk ikke. Hele weekenden (fra i morgen af), bliver fantastisk! I morgen skal jeg til KBH med Misha og to af hendes veninder, hvoraf jeg har mødt den ene, som jeg synes er skide sød. Men hvad fanden.. Jeg kan sgu ikke have fordomme om Mishs veninder. Hun er så fantastisk selv, at de ikke kan være en lille del fantastiske selv. , og på lørdag skal jeg til Pernille og Ea's Sweet 16, hvilket bliver.. Festligt..? Jeg glæder mig  meget til at se alle mine gamle venner igen (hvis der da er nogle tilbage.. hm..).
+ Den altid sødeste Frederik Schulle (ham min punk-ven), skal sove hos mig efter festen. Det er så længe siden, jeg har set ham at det er ondt! Føj hvor jeg glæder mig. Og til at se Amalie (fuck, fuck, yeah!). På søndag skal jeg ned på skolen igen, og håber voldsomt meget på lige at crashe Simones hus inden eller noget. Jeg savner det tøsebarn alt for meget..


Min mor og jeg sad og snakkede i dag da vi var på vej hjem fra Jyllinge. Det var mørkt udenfor, og sent og vi snakkede som dengang. Dengang vi faktisk snakkede. Vi snakkede om Benjamin, så jeg fik stik i maven af jalousi over den person jeg var engang med kæreste og kys og kram og sex og følelser og venskab. Og vi snakkede om Baba (far) og hendes tidligere kærester. Og så snakkede vi om Pernille og hendes opførsel og jeg ved ikke hvad. Virkelig tøse-veninde snak. Det er længe siden jeg har snakket med hende sådan. 
¨
Jeg har egentlig lyst til at være melankolsk, Virkelig at tude og være ynkelig og hade hvor meget jeg elsker mit nye liv. Egentlig har jeg ikke nogen grund, andet end jeg tror at jeg trænger til det. Og så har jeg en helt masse tudemusik. Er jeg et sørgeligt menneske?


Heyheyhey! Jeg har forresten besluttet at få mig nogle dreads. Yup. Dreadlocks i mit eget krøllede garn. Delvist kommer jeg sgu nok til at savne mine krøller og de beundringer der kommer hist og her fra folk som selv ønsker sig krøller.. Men på den anden side.. Hey, jeg er jo ung for fanden.. Det skal jo prøves + jeg får aldrig mere dårlige hårdage med dreadlocks. Det jeg bekymrer mig mest om er hvis jeg får lus i det.. FUCK JEG HADER LUS! Kan slet ikke kapere hvis jeg skulle have dem alle sammen dreaded ud igen eller sådan. Det ville også tage fandens til krig og sorg, hvis det var det.


Tilføjelse: Jeg glæder mig til at svæve rundt i morgen i skyerne og glemme alt om frygt og rædsel. Misha <3

onsdag den 29. september 2010

Tilsendt kærlighed

Vågnede i morges op til dette:

Hele mit hjerte blusser op og varmer mig. For satan, hvor er jeg glad for at jeg startede på EVN.

tirsdag den 28. september 2010

Tomhed

Jeg får ubehagelige minder, hver gang jeg sidder her. Her på mit værelse, med nøgne vægge og en forladt sjæl. Her hvor jeg har grædt tårer, holdt mig vågen og lagt mig i depression. Men nu ligger jeg her igen, grundet min egen dumhed. Hvorfor føler jeg mig så nøgen..? Jeg ligger her på mit værelse, mit gamle værelse fordi at jeg er dum. Jeg burde have kendt til mit overmod og have lugtet lunten, da vi sad dernede på parkeringspladsen (husker I?). Dér hvor jeg sagde "Jeg har det virkelig som om at vi bliver opdaget lige om lidt". Men der gik længere tid og nåede vi ikke lige at få tændt vores rustne cancerpinde, før det gik galt? Rådn op, deprimerende, men lykkegivende tobak. Så nu sidder jeg her, med en egentlig lyst til at ryge og et egentlig savn til den skole jeg blev smidt hjem for. Heldigvis er jeg tilbage på søndag igen, efter den slemmeste lærestreg jeg nogensinde har fået. Ikke engang da jeg kom hjem med mine flotte piercinger, med beskeden om at jeg røg eller erkendelsen om at jeg havde drukket mig fuld på J-dag som 13-14 årig har nogensinde fået mig til at fortryde noget så meget som dette. Føj Johanne, føj. Fæle røg, som jeg hænger på resten af livet.

..og alligevel drømmer jeg mig til Brønshøj (er faktisk ved at have vendt mig til tanken!!). Drømmer mig sommernætter med åbne vinduer, smøger, Misha, god musik og glæde. Jeg drømmer at jeg sniger mig til Staden en mandagsnat hvor fugten end ikke har lagt sig endnu med Misha ved min side. Forresten er jeg også blevet besat af tanken om dreadlocks. Længe har jeg ønsket det. Så kom jeg i tvivl, eller fik jeg kolde fødder? Men nu har jeg fandme besluttet mig! Og mor bliver sikkert endnu gladere, endnu mere tilfreds med sin søde, lille datter, når jeg kommer hjem med filtret hår, mums.

Tilføjelse: Jeg sidder fandme og hører Bon Iver's "Blood Bank"-album igennem.. Glæder mig til "Woods" kommer. Tænk hvis jeg kunne få tattoveret følelsen af den sang på min krop..
__________________________________________________________________________________
Lov mig aldrig at dø ud..

mandag den 27. september 2010

Monir med det gyldne blod

Jeg går rundt med nogle generelle spekulationer. Meget med fyre. Efter at det gik op for mig at jeg ikke er forelsket eller har nogen interesse i Benjamin længere, har jeg virkelig åbnet øjnene op for andre fyre. Og som der før var utroligt lidt som interesserede mig, er der irriterende mange nu! Og jeg vil ikke bare være mega random, og jeg vil ikke kysse og nusse og flirte rundt med alle mulige, men det er helveds svært. Og jeg har jo lyst til ham, selv om jeg ved at det aldrig vil blive os. For tro mig, det bliver det ikke.. Jeg var ved at sige det til ham forleden aften, at jeg har opført mig mærkeligt omkring ham, og det ved jeg også selv at jeg har. Men det er jo fordi at jeg er lun på ham (eller er det indbildning?). Jeg vil helst glemme det, for vi er så gode venner og jeg har ikke lyst til at fucke det op. Jeg havde faktisk allerede planlagt med mig selv, bare at glemme dét og bare tænke fremad. Misha siger "Du sovser jo rundt". Ja søde Misha.. Det gør jeg jo. Jeg er så glad for hende.. Ubeskriveligt glad for hende. Det er næsten ligesom at have en kæreste, altså den samme "Ej, I skal bare høre om dét og dét og dét"-følelse. Det er underligt, sådan har jeg aldrig haft det før. Jeg føler ikke at Misha prøver at rette på mig. Hun hiver mig ikke til siden og kigger ned på mig fordi at jeg råber og skriger som idiot. Hun taler ikke hoverende om at jeg nu igen har fået øjnene op for en ny dreng. Misha tager det som det kommer, og giver mig konstruktiv kritik og ynker om mig når jeg har brug for det.

Men jeg kan virkelig ikke finde ud af det her. Der er så mange nye søde fyre, og jeg går helt amok. *Suk*

Forresten: Jeg elsker mine piercinger og glæder mig voldsomt meget til at få min vertical labret skiftet til en mindre stav! AUAUAUAU!

torsdag den 23. september 2010

Brokkeblog

Dette ville være en brokkeblog, dette bliver en brokkeblog, fordi at jeg vil brokke mig og kaste eder og ondskab ud mod noget af denne smukke verden.

Jeg vil brokke mig over at Stina og hendes evige ulykke og uskyld. Jeg vil brokke mig over den måde hun skriver om sin mor, Jesper og sit liv på. Jeg kunne lade vær med at læse din blog, men på den anden side vil jeg også takke. Tak for hver dag at minde mig om, hvor fantastisk mit liv er.

Jeg vil brokke mig over søde Michael, som ødelagde min nattesøvn i går aftes og jeg vil brokke mig over mit ønske om at være sur på ham, bare lige i dag. Jeg vil brokke mig, for jeg synes at det er respektløst og ondt. For ikke at tale om Amanda og Bornholmer, som jeg kaster onde tanker om lige nu.

Jeg vil brokke mig om mit evige håb, og så vil jeg ikke sige mere.

..og til slut vil jeg brokke mig over denne dumme, irriterende brokkeblog. Men jeg har det bedre nu og måske kan jeg igen kramme Michael, grine med Marco og smile af Stinas sørgelige ord. *smiler*


onsdag den 22. september 2010

Tyksaaaaak.

Det er utroligt, hvor glad du formår at gøre mig hver dag.
Misha.. Min roomie, min bedste og min Kehsa!

tirsdag den 21. september 2010

Når enden er god..

..er alting godt. Men er den også det?
 I går sås jeg med Benjamin, hvilket var fint nok. Og det er det underlige! Det er min eneste tanke om dagen i går. Det var da hyggeligt ja, vi kedede os lidt, men sådan er det jo. Men.. Det var ikke hverken.. magisk, spændende eller noget. Og da det gik op for mig, blev jeg lidt trist. For så følte jeg mig tom. Og hele idéen om at "Vi kan jo altid finde sammen igen", smuldrede og samtidigt tænkte jeg: "Er det virkelig dette han har følt det sidste halve år?". Tanken frastødte mig. Jeg kom i tanke om alt det hjerteløse sex vi har dyrket, alle de kys, som ikke har betydet noget. Og selv om vi havde sex i går, var min indstilling til det anderledes. Jeg var ikke grædefærdig bagefter, jeg tog ikke hjem med en klump i halsen og et hul i maven, fordi at han endnu engang havde fået lov at udnytte mig, fået lov at bruge min krop, som tilhørte den ham. Denne gang var jeg bare tilfreds. Tilfreds med situationen, tilfreds med sexen og tilfreds med min manglende tomhedsfølelse. Det vildeste var at tanken om at fortælle ham at jeg elskede ham, virkede forkert. Elsker jeg ham ikke mere? Er kaoset ovre? Er jeg nu helt drømmeløs eller er jeg bare endelig fri for mareridtet? Jeg holder jo stadig af ham, meget! Bare overhovedet ikke på den måde mere..

I går da vi kom hen på skolen, flyttede jeg alle mine ting ind til Misha. Efter en helveds krig og kaos og påstyr er vores værelse på plads. Der er nu billeder på væggene (mange billeder), topmadrasser på sengene! (endelig!) og tøj i mit skab også. Det hele er faktisk kommer på plads. Jeg er kommet på plads.


PARIS 2010

mandag den 20. september 2010

Frost

Det er ikke sensommer mere. Nattens luft er igen kølig og dansk, som nogle ville mene. Jeg husker da vi gik en aftentur, som i sjælenhed skete hos mig. Men denne gang gjorde vi. "Stop lige", sagde du og trak mig hen. "Det er længe siden jeg har hørt fuglene", mindede du dig selv om og lyttede mod træerne. Så gik vi ind i skoven, husker du? Bladende var ild og træerne matte. Du tog billeder, du oplevede; farverne, mit jeg i naturen. Vi sprang over de små åer og endte i en fordybning hvor jeg stillede mig på et knækket træ, så jeg undgik mudderet og højdeforskellen.
  Da jeg flyttede herhen i betonklosserne, savnede jeg naturen. Jeg oplevede ikke meget af den, selv om jeg befandt sig i den hele tiden, men jeg oplevede øjeblikke. Øjeblikke af dig og mig, af kærlighed, af smil i regn og ilden.

Nu sidder jeg her, på mit betonkolde værelse, spejder efter naturen og tænder en forbudt smøg. Da Misha hoppede ud af vinduet og gik ud i regnen med bare ben og skjorte, var mine eneste ord: "Hvor er det melankolsk". Melankolsk, men smukt. Da hun vandrede derude, uden at kigge sig tilbage. Hun gik så smukt, og gled sine fingre igennem det løse, våde hår, blot den ene gang. Så drejede hun sig rundt, uden at det var iscenesat. Hun var smuk, øjeblikket var smukt. Så magisk. Og nu sidder jeg blot her, drømmer tilbage til naturen, regnen og følelsen.

søndag den 19. september 2010

Blank

Her sidder jeg endnu engang. Med procenter i blodet og smil på læben fordi at de er blevet berørt, blevet kysset og blevet nusset om (på trods af piercingen). Alt sket i kys med lukkede øjne og en fantasi om dig, om ham og om os.. Om alt der opstår når vi rører hinanden, kysser hinanden og ser hinanden. Jeg savner dig, men smiler af tanken (håbet?) om at jeg er kommet videre. Om at det ikke er dig mere. Griner af tanken om uforpligtet sex, nærhed og omsorg med dig. Græder til dine tanker om os og om vores manglende goder og vores intense kærlighed. Jeg savner dig, jeg elsker dig, men jeg kan ikke med dig. Eller kan vi? Tankerne begynder altid at vandre rundt når jeg er fuld, ensom, ked af det eller forladt. Men hvorfor dér? De kommer der aldrig når jeg er glad, selv om jeg forbinder dig med glæden?

Benjamin, jeg savner dig. Jeg savner at kunne håbe om et forhold med en anden dreng, uden fucking at forbinde dig i det hele. Jeg tvivler altid, ser hånende på folk, som er i forhold og tænker "De kender ikke til det halve af den kærlighed jeg har følt". Du er som en stand-by person for mig, men alligevel betyder du forbandet meget. Du siger at jeg dukker op i dine drømme. Tro mig, jeg har følt det samme. Jeg trækker masken på, når du bliver sentimental og så bliver jeg hård, får en skal som er umulig at knække, som du gjorde, dengang vi var sammen. Men problemet med mig er at jeg aldrig holder den skal, den knækker, den brister og så bløder den igen. Jeg tror aldrig at min kærlighed til dig stopper, selv om jeg ikke vil lade den fortsætte. Jeg er kommet over dig, jeg lader bare ikke mig selv komme videre. Eller gør jeg? Og hvad med ham? Ham som jeg sukker efter hver dag og undrer mig over. Er det ikke ham jeg vil have? Benjamin.. Hvorfor forguder jeg dig? Hvorfor vil jeg ofre alt for dig, binde mig til dig og lade dig slå mig til jorden, når jeg lige har rejst mig igen? Hvad er det der gør dig speciel? Benjamin.. Dit navn er henrivende, som et stof, som en betydning. Det vil aldrig blive et navn igen, men mere et begreb af glæde, lykke, guddommelighed, sorg, smerte og vrede.

Forbandede Benjamin.. Ses vi på mandag?

lørdag den 18. september 2010

Paris' kærlighed

Jeg er lige kommet hjem fra en skøn tur til Paris. Dagene er flydt ind i hinanden og lykken har båret mig igennem den sidste stykke tid. Jeg fik både set Louvre, Eiffeltårnet, Pompedou centeret, den der hvide kirke med det fjollede navn, som jeg ikke kan stave til og et shitload af andre ting i Paris. Og hey, surprise, surprise: jeg er blevet piercet igen! Liiige dér i læben, som jeg havde gået og glædet mig til! Det er så dejligt! Noget endnu mere skønt er at min mor ikke engang flippede ud over det = wtf!


Jeg kom hjem efter 20 timers bustur og 2½ times togtur (hvor jeg forresten mødte Mads Sørensen, wtf!?) klokken 03:15 i nat og gik ellers igang med den lange forklaring til de gamle om hvad der er sket og jeg ved ikke hvad. De gav mig også den fantastiske nyhed om at vi skal flytte til København om mindre end 3 måneder. Jeg ved fandme ikke hvordan jeg skal reagere.. Jeg blev vold ked af det, fordi at jeg lige var blevet så fandens glad for at jeg boede inden for fem minutters radius til Misha, Frede og Michael og endnu gladere var jeg blevet da jeg fandt ud af at Michael og Misha også skulle på EG (Espergærde Gymnasium) næste år. Men det er lidt held i uheld, da jeg får et meget større værelse, skal bo i København (!!!) og får kortere vej til efterskolen, Benjamin, mine andre venner nær København, koncerterne, diskotekene osv. osv. Det bliver faktisk ret skønt! Og så kom jeg også hjem til en rigtig sød besked fra Benjamin som varmede.

Jeg smider et shitload af billeder ind snart, mys!

Totalt smækkerlækker tilføjelse: MIG OG MISHA FLYTTER FAST SAMMEN FRA PÅ MANDAG AF, OG BLIVER ROOMIES RIGTIGT, YAAAAAAAAAAAY!

onsdag den 8. september 2010

Min dumme fod!

Dumme, dumme lorte fod! Dumme fod, som er forstuvet og som har flækket sine ledbånd en uge før vi skal til Paris. Dumme, dumme Johanne, som er så dum at ville forskrække Misha så hun falder og vrikker om og dumme Misha som grinte uafbrudt i 10 minutter da det skete. Men fik skam en hyggelig aften og nat ud af det alligevel. Til trods for den intense smerte, de lusede hospitalsarbejdere og den ringe service sad jeg under stjernerne i kørestole med Misha, chokoladekiks og en dunk the. Vi var først hjemme 01:30 og fik vækket hele huset med grin, ynk og skrig. Den tøs er fantastisk! Når ja.. Og så skal jeg også have kørestol til Paris-turen. Fuck jeg bliver mongol..

*Her skulle der have stået noget spændende, men jeg vil ikke skrive det fordi at efterskolebørnene læser min blog også..*

Desuden er jeg begyndt at tænke på galla = hvem inviterer mig = stress.

søndag den 5. september 2010

Drømmerige

Dagene flyder ud i farver. Blå himmel, græs og et shitload af farverige personer. Weekenden har været lang, lang og lang, men hyggelig though. Jeg har angst over musikhusets drama. Der er fandme altid kaos, drama og ulykkelige mennesker som ærger sig over de lykkelige i det hus. Jeg er glad for at vores hus er så chill. Jeg binder mig mere og mere til personerne. Opdager deres fejl, deres perfektion og deres magi. Jeg elsker at komme helt ind under en persons hud, og virkelig opdage det specielle ved dem. Lidt a lá det samme jeg følte med Benjamin. Jeg følte at han var det dybeste menneske nogensinde, fordi at han indholdt så meget. Så mange nye ting, jeg fandt ud af undervejs. Dengang.. Jeg vandrer rundt i en søvndysse nu og mit hoved er opkogt. Dagen er gået som smurt, selv om tankerne i mit forskruede hoved løber rundt i labyrinter jeg ikke kan finde hoved og hale i.


Jeg begraver mig i hans blikke når vi ser
Jeg ærger mig og elsker det på samme tid, 
men prøver lidt at lægge det til side alligevel
Forbandede følelser, hvorfor går det så stærkt?
Han modstår fristelserne, han forgaber sig ikke.
Mon mine håb dør ud igen? Mon jeg begynder at
pjatte og være ligegyldig med en anden? Kender
jeg mig selv, er svaret ja. Men måske er dette helt
nyt? Det er for tidligt at fortælle. Så tidligt at jeg
skriver det i højre side i kusiv og lader det være mystik



Tilføjelse: Amalie og jeg er begyndt at snakke igen. Det får lidt mit hjerte til at briste af glæde. Jeg vil så gerne beskytte hende og trække hende væk fra al ondskaben i verdenen. Forbandede verden.. Jeg elsker hende.

fredag den 3. september 2010

Billedbog

Random billede, men flasher lige min nye piercing

Meget zygt billede, or not..

Truntepigen <3

Og vores værelse (IKKE FÆRDIGT!)

torsdag den 2. september 2010

Gaveregn

Atmosfæren på efterskolen er som en sjæl. Som en ekstase. Jeg elsker at være her og frygten om at sidde på mit værelse alene trænger ind, når tanken om at skulle hjem på weekend popper op i mit hoved. Jeg indrømmer blank at min morgenfriskhed ikke er på det øverste mere. Jeg tror at mange i huset er lykkelige over det. Alle ligger næsten syge, det er vanvittigt. Jeg er en synder, brænd op. I går blev jeg overstrømmet - i gaveregn og ros. Jeg var rørt på en næsten melankolsk måde. Hvordan skal jeg kunne takke? En masse fra huset havde læst min novelle, som er en fristil vi har fået for. Og de kommentarer jeg fik! Damn. Jeg har aldrig oplevet lignende. Jeg forstår ikke deres overraskelse, deres overstrømmelse af smukke ord. Har jeg et forskruet sind? Jeg bøjer mig i støvet for deres kommentarer, gid jeg kunne give dem alle sammen det samme igen! Lige nu sidder jeg på mit værelse. Eller "mit" værelse, for det er inde hos Misha, hvor jeg heldigvis langsomt er flyttet ind. Jeg er begyndt at snakke med Emilie, og det er faktisk ikke så slemt, som jeg frygtede. Jeg klinger måske ikke 100 % med hende, men som jeg har sagt fra starten af, er hun jo en skide sød pige.

Flugten æder mig op indefra. Jeg skal undgå, jeg skal skjule og jeg skal flygte. Hvorfor skal det hele være så besværgeligt? Bortset fra det, skal jeg nu også forholde mig til at en masse fra efterskolen læser min blog (oh shit, oh shit). Jeg er bange for at de finder ud af hvor forskruet mit sind har været (er?), hvor langt nede jeg har været i kulkælderen. Død og helved

onsdag den 1. september 2010

Puslebrikker

I går havde jeg køkkentjans, eller.. Det havde jeg faktisk ikke, men siden Sussi var syg og jeg vidste at Misha var på køkkenholdet tog jeg tjansen for Sussie da klokken var 06:58 (man skal være der 07:00 sharp). Jeg var på vej i bad, så kom for sent, men fik heldigvis ikke ekstratjans (Det gjorde Misha, gnæk gnæk!). Dagen var lang, meget, meget lang og meget kedelig. Jeg havde 4 timers pause i alt, og ellers arbejdede jeg fra 07:00-22:00. Da jeg gik fra køkkenet var jeg grædefærdig og ville bare ynkes om. Igen. Mig, Lass og Misha ynker mere pt. Især om natten, når alle andre sover, ligger vi bare og snakker og ynker om hinanden. Mig og Lass lå og snakkede i forgårs nat til klokken 01:30, mens Misha sov. Vi fik snakket om alt muligt rart og urart. Jeg var ked af det. Min farmor ringede om aftenen og sagde at min farfar har fået konstateret kræft og alzheimers. Jeg magter ikke mere kræft. Jeg græd. Lass trøstede mig og ynkede om mig hele aftenen og natten. Sebastian prøvede også, men ja.. Jeg er begyndt at sove mere og mere inde hos Misha, da min huslærer har sagt at det er okay (WIN!). Vi lå og snakkede i går om vores veninder, og kom frem til at vi klinger helveds godt! Det synes jeg virkeligt at vi gør!

Forresten har jeg fået lavet to piercinger. Jeg har ikke fået læbepiercingen endnu, men jeg har fået en ekstra navlepiercing. Min mor slår mig ihjel!

Pages