..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

onsdag den 18. august 2010

Efterskole!

Her er så fedt hernede! Vi skal dog slukke computerne klokken 23:00, så jeg skynder mig på mine 6 minutter. Da jeg kom herned var jeg virkelig panikslagen. Jeg troede helt seriøst at jeg skulle brække mig. Da vi alle - elever og forældre - stod til fællesmødet først på dagen i søndags, stod alle og vejede hinanden an. Det var skræmmende. Lidt bedre var det, da vi blev kastet ind i vores værelser og huse og lærte hinanden lidt bedre at kende. Amalie ringede til mig, på vejen ned til Nyborg. Jeg blev overrasket og ked af det, da jeg hørte hendes humør. Hun fortalte mig at hun savnede mig og hun ønskede mig et godt efterskoleophold. Så sagde hun "Du har venner allerede efter den første aften" og jeg tænkte "riiiiight", men det er sandt! Jeg vil lige forklare om de mennesker der har gjort størst indtryk på mig hernede: (STRESS, JEG HAR 3 MINUTTER!)

Misha - Eller "Mishaaaaarr", som jeg plejer at kalde hende. Hun bor i rummet overfor mig. Jeg indså hurtigt at hun var "leder"-typen, på den gode måde. Hun har styr på det, hun er afslappet. Hun har en virkelig fed udstråling og attitude. Jeg var ked af at vi ikke var blevet roomies, hvilket jeg endnu mere er nu. Vi klinger supergodt sammen og går meget sammen. Jeg forestiller mig en dæjlig fremtid med hende

Lass-Emil - Jeg kalder ham bare Lass, det andet er sgu for langt. Lass er 190 cm høj og er den mest afslappet fyr jeg nogensinde har set (bortset fra når han ser fodbold.. jeg har hovedpine!). Han analyserer folk rigtig meget, og siger spøjse ting som: "Du er typen der ikke kan lide sushi". Han er rar at snakke med og jeg sidder tit inde hos ham. Lass er så skøn, han er en super ven!

Marco - Også kaldet Vernar, fordi at vi har to Marco'er i vores hus. Vernar er så UNDERLIG! Jeg tror aldrig jeg har råbt så meget af en dreng, på SÅ kort tid. Han er virkelig mærkelig. Han snakker lidt ligesom om at han er skæv eller sådan. Hans stemme lyder lidt som Knogles. Vernar kan finde på at sige ting som "Det der med græs... det er bare lige mig". Mig og Misha griner rigtig meget af ham, altså uden at håne. Vi snakkede i dag om hans mor og hans drukture - jeg døde af grin.Vernar valgte så også lige at smide tøjet, til vores karaokearrangement. *Suk*

Michael - Michael er en bette én. Eller faktisk er han 94'er, men han går i niende, hvilket man ikke lægger mærke til. Man kan virkelig snakke med ham, det er mega rart. Og så er han fra Fredensborg ligesom Misha - yay! De har vidst noget kørende, mega sødt! De har jo også kendt hinanden i noget tid. Jeg elsker den måde han er så afslappet på. Jeg tror aldrig at jeg har mødt en 9endeklasse, som er så langt nede på jorden. Rart!

(Fortsættes!)

Jeg vil slet ikke hjem. (Selvfølgelig savner jeg Ea, Mads, Dikov, Pierre, Tobias, Simone og mange andre + Red Dead!!), men virkelig. Min sjæl brænder for at være her!

Natten til søndag, havde jeg en drøm. I drømmen tog jeg min far i hånden og løb med ham. Vi flygtede fra døden, selv om vi vidste at døden ville fange ham uanset hvad. Vi grinte. Da døden havde indhentet os, sagde jeg: "Jeg har forelsket mig i tanken om et liv med min far". Den sætning har kørt rundt i mit hoved hele tiden. Jeg elsker dig..

1 kommentar:

  1. hej. nice blog du har - kig forbi min hvis du har lyst Linebiine.blogspot.com (:
    // Linebiine

    SvarSlet

Pages