..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

tirsdag den 20. juli 2010

Kreativitet

I går kedede jeg mig af helveds til, så jeg ringede til Nichlas klokken 20:30, efter utallige forsøg på at komme i kontakt med ham hele dagen. Hans telefon syntes at være slukket, siden den bare gik på telefonsvarer hver gang jeg ringede. Men så skrev han en sms, hvor der stod: "Alt aflyst onsdag". Vi skulle hjem til ham og drikke i morgen, mig, Ea, Amalie, Pernille, Marc og nogle andre. Jeg ringede så til ham.

Mig: Hej Nichlas, det er mig. Hvorfor er det hele aflyst?
Nichlas: *forklarer om at fordi at han er alene hjemme, bliver han tjekket og der måtte åbenbart ikke være nogen på besøg*
Mig: Nå for satan.. Jeg har prøvet at ringe hele dagen
Nichlas: Har du? Min telefon har været slukket
Mig: Har du lyst til at mødes?
Nichlas: Alle andre steder end her, ja
Mig: Jeg har også brug for at komme lidt væk
Nichlas: Vi mødes i kolonihaven, der er de andre også.

..og så forsvandt jeg ellers ned mod kolonien, hvor jeg mødte Rotten, Rasmus og Erik. Tre fyre, som jeg aldrig rigtig har lært at kende, selv om jeg hang meget sammen med Rasmus i de små klasser. De forklarede mig, efter at blive overraskede over at se mig, at Nichlas lige skulle snakke med sin far osv. Nichlas kom et kvarters tid efter, og så fik vi den skøre idé at vi skulle til Espergærde. Vi smuttede forbi Nicky og hentede nogle rigtig klamme spareribs og så tog vi hjem til Erik. Til min store overraskelse, havde vi utrolig meget sprut, gud ved hvor det er kommet fra.. Efter at drengene havde lavet noget megaklamt mad, begyndte vi på alkoholen. Mmh (<3). Vi fuldede os i flere timer, og jeg skulle være hjemme inden 01:30 (Som om at jeg nåede det). Men i hvert fald, da vi ikke havde mere sprut, besluttede Nichlas sig for at napse en Martini (La ville en rouge eller whatever) og hive mig og Rotten med udenfor. Vi satte os så på en parkeringsplads og skamdrak den forbandede roset vin. Fy for satan. Men så skulle vi lave noget "ballade". Hvilket vi/Nichlas sørme fik gjort. Da vi skulle hjem væltede Rotten rundt og brækkede sig. En eller anden random nabo fyr, som faktisk var ret lækker, var nødt til at hjælpe Rotten, efter at han havde klaget over vores støj.

På vej hjem begyndte jeg at tude (surprise), på grund af Amalie og Pernilles små tricks. Føler virkelig at de leger med mig, selv om vi alle er "venner" igen. Det hjalp ikke meget, da Nichlas sagde at de skule til Sverige i morgen (som nu er i dag), og de havde inviteret ham med. Jeg begyndte så at græde endnu mere, ringede til Amalie, lagde på, ringede igen, lagde en meddelelse grædende, lagde på og ringede så til Ea, stadig tudende. Nichlas kørte mig hjem og gav mig et kram, det var rart.

Faktisk var aftenen ret hyggeligt. Når jeg er sammen med Nichlas føler jeg mig altid godt tilpas. Måske fordi at han er ligeså komplet idiot som jeg?

BONUS: Jeg mødte fandme Bille, dagen inden han rejste! *BIG LOVE*. Fuck, jeg havde savnet ham!

Kære Gud.. 
Jeg lover dig, ikke at falde 
for alt hans bræk igen.

Nichlas og jeg. Vi kæmpede for et godt billede


Sørgelig tilføjelse: 

Chris siger (03:41):
 You're not so sunshine anymore
johanne monir siger (03:41):
 Why not?
Chris siger (03:42):
 I don't know
 The world got to you



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Pages