..Never allow someone to be your priority while allowing yourself to be their option.

onsdag den 28. juli 2010

Helvedsfugl

Jeg har haft en seriøs lortenat. Jeg er forbandet træt af at tude mig selv i søvne. Jeg sagde til mig selv "Tænk på noget godt", og så brød jeg sammen, fordi at jeg ikke vidste hvad helved jeg skulle tænke på. Ja, jeg er ynkelig, men i det mindste er jeg ikke lavet af fucking sten, som dig. Jeg tænkte på en helt masse, som var rart at tænke på til sidst.

Jeg tænkte på at min mor og Henrik ville komme hjem en dag, og tv'et i stuen ville stå tændt. Der ville være et billede af mig på skærmen. På bordet ville der ligge en seddel. "Tryk play, før du gør noget andet". De ville trykke play, og være forvirrede, men videoen ville forklare dem det hele.

"Jeg tror at det er bedst i sætter jer ned og ser denne film FÆRDIG før i gør noget som helst. Jeg har en masse ting, jeg er nødt til at forklare jer. Benjamin har, for mig, været en sygdom. Jeg har været sygelig forelsket i ham - og jeg er det stadig. Problemet er bare at han ikke elsker mig, han kommer nok aldrig til det. Jeg ville kunne håndtere dette, hvis det ikke var fordi at han har ødelagt uerstattelige ting inden i mig. Jeg kan og vil ikke mere med ham, men sygdommen kan desværre ikke kureres. Mor.. Hvis du dengang ikke havde forbudt mig at ses med Mads Sørensen, ham den 20-årige, havde vi nok været sammen nu. Mads har aldrig behandlet mig dårligt eller gjort mig noget ondt. Okay, han har lavet sjov med min hudfarve, men aldrig været ondsindet. Han har fortalt mig før, at han egentlig bare ventede på mig, men mor.. På grund af dig, måtte jeg såre ham for at slippe af med ham. Og selv om jeg gjorde det, blev han stadig trofast ved min side. Jeg har mistet Pernille og Amalie, som I nok ved og jeg troede at jeg var stærkere. Men jeg har ikke lyst til at leve i en verden, hvor jeg allerede er gået glip af utallige nye ting, der er sket med dem - og jeg, for den sags skyld. For vi vil aldrig kunne indhente det, der er sket i denne tid. Jeg elsker Amalie, virkelig meget. Mor, jeg ved at du vil klare dig, for du er stærk. Du har en familie nu og jeg vil kun være i vejen både følelsesmæssigt og økonomisk. Henrik, du er nødt til at støtte min mor i dette - tak for alt du har gjort for hende. Vær sød at vis denne film til de nævnte personer. Amalie, jeg ved at du vil hade mig for dette, og du vil sikkert have dårlig samvittighed, men det skal du ikke. Dybest set er det Benjamin og Pernilles skyld. Benjamin vil sikkert tænke "Lol" og begrave sig i sin egen verden igen. Mads.. Undskyld. Nå, hvis alt er gået efter planen ligger jeg nede i kolonihaven. Efter denne film, vil det være for sent at redde mig - det er heller ikke det jeg ville have haft. Jeg elsker jer. I kan takke Kat, jeg havde nok gjort dette før, hvis det ikke var for hende."

Og så ville jeg ligge der, nede i kolonihaven med blod strømmende fra mit håndled og et smil på læben. Min helt egen helvedsfugl ville tage mig med og forhindre alle redninger for mit liv.
Farvel helvedsfugl, jeg kan flyve selv.

Men alt i alt.. Var dette jo kun en tanke..

tirsdag den 27. juli 2010

Synder

Jeg har slet ikke haft lyst til at skrive blog, og har det stadig ikke. Men jeg er vred, skuffet og ked af det. De sidste par dage har mit humør været højt, strålende og dejligt. Men nu har Benjamin ødelagt det igen. Som altid. Jeg var så tæt på. I morges stod jeg op og tænkte "Tænk hvis vi kom tæt på det, og så det hele blev ødelagt?", og selvfølgelig gjorde det dét. Hvad havde jeg forventet?

Planen var at vi skulle i København i dag, hvilket vi kom. Benjamin skulle pierces, hvilket han blev. Vi skulle købe cd'er, hvilket vi fik gjort. Men vi havde en plan mere, en idé han var kommet med. Benjamin havde i går, da vi snakkede på Skype, sendt mig en anmodning på Facebook: "Anmodning om forhold". Han ville gerne være kærester igen. Han jokede med at vi blev faste kærester, hvis jeg gav ham et godt kys i dag. Efter lang tids diskutteren frem og tilbage, accepterede jeg anmodningen, og så stod der på Facebook at vi var kærester. Jeg sagde at han ville ydmyge mig, hvis vi så i dag eller om nogle dage ikke kom sammen mere, for hele min familie osv. kunne altså se det og der var flere der skrev til mig og sagde tillykke og sådan. Og i dag.. Det første han velkomener mig med er at skynde på mig, med en hård tone, så vi kan finde Wildcat Piercing. Han gav mig ikke engang et ordenlig kram.. Så nu er du igen et svin. Ussel og utroværdig. Jeg elsker dig. Du fortjener det bare egentlig ikke.

jeg har syndet tre gange. jeg har røget smøger to gange og så har jeg gjort noget dumt i dag. jeg vil snakke med Kat..


Edit: Svin.. svin.. svin.. svin.. Hvad fanden foregår der i skallen på dig? Dit uduelige svin

søndag den 25. juli 2010

Spænding

I går var jeg i Tivoli med Ea og Bedste. I går var det også 9 måneder siden at min far døde, så vi tog ind og besøgte hans grav. Efter et helved af en tur derind, med ét tog og tre togbusser og jeg ved ikke hvad, fandt vi endelig frem. Der er ikke så meget at sige. Det var rart at se hans grav igen. Sidste gang var jeg der alene. Det var på hans fødselsdag. Jeg løb hele vejen op til hans grav, fra sekundet jeg trådte ind på kirkegården. Jeg ved ikke hvad jeg forventede dengang.. Et tegn måske? Nå, vi tog videre til Tivoli og var derinde klokken 18:30. Ea og jeg synes at det var alt for sent, og vi brokkede os over at Bedste ikke havde ville tage afsted noget før. Men vi hyggede os derinde. Jeg fik prøvet alle de sindssyge ting og fik Ea med op i "Dæmonen" og "Dragen". Det var fint nok. Vi fik også købt et åndssvag grimt billede af os i den gamle rutsjebane.

På tirsdag skal jeg til København med Benjamus og Hjermind. Det bliver hyggeligt! Benjamin skal have lavet earl/bridge, så han bliver megalækker og jeg skal ja.. Også lide, men det vil jeg ikke komme ind på, hihi. Så skal vi nok gå rundt og kigge på CD'er, æde noget klamt føde og have det sjovt. Mit humør er utrolig højt, hvilket er underligt..

UH UH! Forresten!! Dette er min første dag "røgfri" har jeg besluttet mig. Jeg røg min sidste smøg i morges (jeg har heller ikke flere), så jeg tænkte at jeg lige så godt kunne gøre forsøget nu. Min krop er sådan lidt.. Stikkende i det, den hader mig sikkert nu.

Haha, vi er  grimme! 

Tilføjelse: Benjamin kom hjem fra sommerhus i går. Vi cammede og da jeg skulle til at gå, sendte han mit et møs!

fredag den 23. juli 2010

Omsorg

I dag er jeg glad, rigtig glad. I går aftes skrev Benjamin til mig. "Godaften :D" skrev han og så spurgte han om jeg ikke ville ringe. Hans telefon opførte sig dog underligt, men han ringede i morges og vækkede mig. Tosse. Dejlig start på dagen.Og for at det ikke skal være løgn skal jeg i Tivoli i morgen. Jeg krydser fingre for at jeg kan hive Ea op i bare nogen af de vilde forlystelser. Og forresten.. JEG SER SNART BENJAMIN! Jeg glæder mig. Min mave slår knuder.

Jeg er begyndt at skrive meget med en pige. Jeg ved ikke om jeg skal kalde hende pige eller kvinde. Hun gør mig glad. Jeg føler mig så.. Tilpas og tryg når vi skriver. Jeg har en forfærdelig trang til at stikke min hånd ind gennem skærmen, så jeg kan ae hende på kinden og holde om hende og fortælle hende at jeg har lyst til at være der for hende, hvilket virker helt skørt fordi at hun er ældre end mig og vi kun har skrevet sammen siden den 10. Men jeg føler allerede at jeg kender hende og hun kender mig. Nu har vi jo også vidst hvem hinanden var i et godt stykke tid. Jeg ønsker at være hendes veninde forfærdeligt meget. Søde Kat. Jeg vil give dig et kram!

torsdag den 22. juli 2010

Hende den søde

Okay, mig og Ea tog ned til kolonihaven i går. Har egentlig ikke særlig meget at fortælle. Aftenen var noget lort, en stor fejltagelse - bortset fra at det var rart at se Borne, Marc, Bisse og Kenneth igen. Jeg gider slet ikke komme ind på Amalie og Pernille.. De er virkelig.. Hold da kæft. Må indrømme at jeg dog grinte over Pernilles besked til mig på Facebook. Hun prøver at spille uskyldig, selv om hendes intention er at såre mig. Desværre har hun kørt den så langt ud, at jeg slet ikke ser hende som min veninde mere. Amalie er den eneste som rigtigt har kunnet såre mig, også den som jeg har savnet mest. Men jeg har dog opgivet dem begge. Slettet dem fra Facebook, slettet deres numre osv. Amalie skrev en besked i morges. Samtalen lød:

Amalie: hvor er du latterlig johanne, wow, at slette mig som ven på facebook? flot.. kan virkelig se at du kæmpede for mig hva'?
Johanne: Jeg ser dig ikke rigtigt som min veninde mere. Forstår ikke hvorfor jeg skulle det. Slet ikke når du lyver og siger til Ea at sidst vi snakkede handlede det kun om mig. Grunden til at vi overhovedet snakkede, var fordi at jeg ville snakke med dig om din efterskole. Når du har lavet sådanne numre med mig, forstår jeg ikke hvorfor jeg skulle gide at have dig som veninde igen. Så nej, jeg kæmpede ikke til sidst. Jeg følte ikke at jeg havde noget at kæmpe for.
Amalie: hvor sødt (: . men du ringede for at snakke om mig ja, men hele samtalen handlede om dig, men fint johanne. så er vi ikke venner(:
Johanne: Det har vi ikke været længe :)
Amalie: super(:
*Noget tid går*
Amalie: men utrolig modent af dig, det må jeg sige :-)
Johanne: Mere umodent end at hive Pernille med ind i det og få hende til at råbe højt, når du ikke tør? Amalie, vi har intet at skrive om, lad mig være.
Amalie: pernille gjorde det sq selv, fordi du heller ikke har behandlet hende ordenligt :-). men hvis situationen bliver nemmere at håndtere hvis du giver mig skylden, så gør bare det. det er sq ikke mig der har været en dårlig veninde

Jeg har faktisk ikke læst hendes sidste besked før nu. Og nu må jeg undre mig.. En dårlig veninde..? Hvad har gjort mig til en dårlig veninde? Støttede jeg hende ikke igennem hendes mega-skænderi med Simone, selv om Simone er min tidligere bedste veninde? Trøstede jeg hende ikke de gange hun var sur/ked af det over at Pernille var forelsket i hendes kæreste? Forklarede jeg hende ikke hvordan jeg havde det med at hun skadede sig selv? Spurgte jeg ikke ind til hende og bekymrede mig da hendes søster røg på hospitalet? Jeg undrer mig..

For ikke at tale om Pernille..


Nå, anyway! Jeg har haft en super god dag, på trods af dem! Jeg har hængt ud med Jesse hele dagen! Vi startede dagen med at drikke lidt kaffe og så gik vi ellers i vindueskiggeri-mode. Det var megahyggeligt at se hende igen. Hun er bare så fandens smuk, føler mig virkelig drenget i forhold til hende. Sagde også til hende, at hvis vi havde været kærester, så havde jeg været "manden" i forholdet. Hun sagde så at hun var ligeså mandig som mig, hvis ikke mere, så hvis vi skulle være noget var det et bøsse-par. Det var skønt at se hende igen, selv om vejret var forfærdeligt! Vi var begge ved at dø af hede, så hun købte et par shorts. Og så fandt vi den fedeste butik. En nyåbnet "Cheap Monday" butik! Og guess what? De havde bare megaudsalg, for real. Mig og Jesse købte de samme par bukser  (Twin power!). Og de kostede... 40 kroner! Jeg var stunned. Det var fantastisk. Vi satte os på Rådhuspladsen og lyttede til indianer-musik og ja.. Hun er bare så sød.

Hende den søde og DARTH VADER!!

De nye bukser! Mega trashy og nice!

onsdag den 21. juli 2010

Smerte

Jeg ringede til Amalie i går aftes og det endte med et længere slagsmål over sms efterfølgende. Så nu har jeg tænkt over nogle ting. Jeg overvejer bare at slette hende fra min facebook, og glemme alt om hendes eksistens. Jeg lå vågen hele natten næsten og det endte med at den times søvn jeg fik, foregik nede i stuen. Og så skrev jeg med Benjamin. Efter jeg forklarede ham om de updates der har været med mig og Amalie skrev han. "Hvorfor vil du være ven med en der gør sådan?". Og så begyndte jeg faktisk at undre mig over det samme. Han skrev også noget andet som gjorde mig rigtig glad: "Snart kommer du på efterskole og så får du en assload af nye venner. Der er ingen grund til at holde fast i dem der kun er deltidsvenner.. Du har da også Bille". Og han har sgu nok ret. Vi falder alligevel fra hinanden under alle omstændigheder når jeg kommer på efterskole. Og Bille.. Selvfølgelig har jeg Bille. Han rejser bare så fandens meget her for tiden. Jeg glæder mig til at se ham når jeg kommer hjem. Der er ikke noget bedre end at få de "Johannaaaaa!" beskeder han sender til mig.

Jeg synes lige at dette fortjener en plads i bloggen (igen). For jeg har tænkt meget over det:

Chris siger (03:41):
 You're not so sunshine anymore
johanne monir siger (03:41):
 Why not?
Chris siger (03:42):
 I don't know
 The world got to you

Det er så mærkeligt at Chris siger noget som det, det kom helt bag på mig, men det ramte lige i hjertet.

Anyway, Ea kommer over om lidt, heldigvis. Så skal vi være fulde. Jeg føler at sommerferien er gået sådan her: Druk, tømmermænd, ensomhed, venner, fest, druk, tømmermænd... Og sådan kører den bare rundt. Selvfølgelig var jeg også på ferie, men whatever. 

Den her er så rar og fredfuld..

tirsdag den 20. juli 2010

Kreativitet

I går kedede jeg mig af helveds til, så jeg ringede til Nichlas klokken 20:30, efter utallige forsøg på at komme i kontakt med ham hele dagen. Hans telefon syntes at være slukket, siden den bare gik på telefonsvarer hver gang jeg ringede. Men så skrev han en sms, hvor der stod: "Alt aflyst onsdag". Vi skulle hjem til ham og drikke i morgen, mig, Ea, Amalie, Pernille, Marc og nogle andre. Jeg ringede så til ham.

Mig: Hej Nichlas, det er mig. Hvorfor er det hele aflyst?
Nichlas: *forklarer om at fordi at han er alene hjemme, bliver han tjekket og der måtte åbenbart ikke være nogen på besøg*
Mig: Nå for satan.. Jeg har prøvet at ringe hele dagen
Nichlas: Har du? Min telefon har været slukket
Mig: Har du lyst til at mødes?
Nichlas: Alle andre steder end her, ja
Mig: Jeg har også brug for at komme lidt væk
Nichlas: Vi mødes i kolonihaven, der er de andre også.

..og så forsvandt jeg ellers ned mod kolonien, hvor jeg mødte Rotten, Rasmus og Erik. Tre fyre, som jeg aldrig rigtig har lært at kende, selv om jeg hang meget sammen med Rasmus i de små klasser. De forklarede mig, efter at blive overraskede over at se mig, at Nichlas lige skulle snakke med sin far osv. Nichlas kom et kvarters tid efter, og så fik vi den skøre idé at vi skulle til Espergærde. Vi smuttede forbi Nicky og hentede nogle rigtig klamme spareribs og så tog vi hjem til Erik. Til min store overraskelse, havde vi utrolig meget sprut, gud ved hvor det er kommet fra.. Efter at drengene havde lavet noget megaklamt mad, begyndte vi på alkoholen. Mmh (<3). Vi fuldede os i flere timer, og jeg skulle være hjemme inden 01:30 (Som om at jeg nåede det). Men i hvert fald, da vi ikke havde mere sprut, besluttede Nichlas sig for at napse en Martini (La ville en rouge eller whatever) og hive mig og Rotten med udenfor. Vi satte os så på en parkeringsplads og skamdrak den forbandede roset vin. Fy for satan. Men så skulle vi lave noget "ballade". Hvilket vi/Nichlas sørme fik gjort. Da vi skulle hjem væltede Rotten rundt og brækkede sig. En eller anden random nabo fyr, som faktisk var ret lækker, var nødt til at hjælpe Rotten, efter at han havde klaget over vores støj.

På vej hjem begyndte jeg at tude (surprise), på grund af Amalie og Pernilles små tricks. Føler virkelig at de leger med mig, selv om vi alle er "venner" igen. Det hjalp ikke meget, da Nichlas sagde at de skule til Sverige i morgen (som nu er i dag), og de havde inviteret ham med. Jeg begyndte så at græde endnu mere, ringede til Amalie, lagde på, ringede igen, lagde en meddelelse grædende, lagde på og ringede så til Ea, stadig tudende. Nichlas kørte mig hjem og gav mig et kram, det var rart.

Faktisk var aftenen ret hyggeligt. Når jeg er sammen med Nichlas føler jeg mig altid godt tilpas. Måske fordi at han er ligeså komplet idiot som jeg?

BONUS: Jeg mødte fandme Bille, dagen inden han rejste! *BIG LOVE*. Fuck, jeg havde savnet ham!

Kære Gud.. 
Jeg lover dig, ikke at falde 
for alt hans bræk igen.

Nichlas og jeg. Vi kæmpede for et godt billede


Sørgelig tilføjelse: 

Chris siger (03:41):
 You're not so sunshine anymore
johanne monir siger (03:41):
 Why not?
Chris siger (03:42):
 I don't know
 The world got to you



mandag den 19. juli 2010

Dig

Jeg lever i en forestilling om kærlighed, udlever den til grænsen hvor ingen andre kan følge med. En sygelig besættelse, som gør dig til midtpunktet i alting. I de følelser jeg har, i min tankegang. Jeg lever udfra hvordan jeg føler at kærlighed er. Jeg udlever fantasien om det perfekte. Du fuldender alle mine drømme. Det er som om at du var udvalgt for mig. Og hvorend det måtte ende, vil det altid være dig i mine tanker. Jeg elsker dig

søndag den 18. juli 2010

Fjol og farver

Jeg havde lyst til at smide nogle billeder op af ting fra min dejlige væg. Jeg har valgt de ting på min væg, som betyder mest for mig : )


Et billede af min far, som jeg fandt i et fotoalbum han havde, efter hans død. Billedet er vold gammelt, kan næsten ikke kende ham med sort hår, hæhæ : ). Ved siden af ham sidder..??? random mand vidst. Regner med at min far kendte ham. Men det er et dejligt billede, synes jeg. Jeg elsker dig far <3.




Okay, dette var det sidste billede, der blev taget af os. På billedet står der: "9A Kaos - 2009-2010". De har vidst misforstået noget, vi var fandme altid et kaos. De vigtigste personer på billedet: Amalie, som står og "vander" mig med mit regntøj på. Lucas A., som sidder og skærer i sig selv med en trækniv og er "emo" (Btw, så overdrevet lækker med det outfit, mmh). Christian Bille, som står og.. tager på sit bryst? Klædt ud som "pige" og står under: Lucas J. som.. ligner en spade, endnu engang. Simone, som er hippie, men dejlig sød!

Dette billede blev taget af os i projektugen. (ja, kvaliteten er røv). Men jeg er så glad for at vi fik den uge sammen. Det har virkelig bundet os tæt, især mig og Bille. Vi er blevet.. ubeskrivelig tætte efterfølgende, og det er jeg mere end taknemmelig for. Billedet blev taget lige inden vi begyndte at filme til vores kortfilm. (og alle vores sjove fraklip som jeg ville ØNSKE at vi havde!!). Men alt i alt, tusind tak for en fantastisk uge! Jeg elsker jer..



*griner*. Jeg kan ikke se på det her billede uden at smile. Billedet blev taget i Tivoli (surpriiise) til en eller anden røvsyg undersøgelse for energi, som selvfølgelig gik op i hat og briller. Men dette billede er bare.. episk, priceless. Vi ligner alle nogle der er ved at styrte i døden (især Sander, som sidder ved siden af mig). ..for ikke at sige at Marc (bag mig) er meget bedre.. Men dagen gik nu bedre end forventet, og vi havde det faktisk rigtig sjovt!



Ja okay, et lidt anderledes billede fra min væg. Simpelt, men dejligt: nogle billetter fra weekender hos Benjamin. Havde jeg taget alle mine billetter, havde det nok fyldt hele væggen.. Det var noget jeg startede med på mit gamle værelse, som jeg så tog med mig da vi flyttede. Utrolig nok hænger de der stadig, selv om jeg har taget alle billederne ned af Benjamin..
jeg kan prøve at fjerne ham fra min hukommelse, men intet kan tage minderne fra mig. 

Hvad er der ellers at sige? I går var jeg til fest hos Malou. Det var hendes fødselsdagsfest - hun fyldte 15. Det er  vildt at tænke på, at hun kun lige er blevet femten, når de fleste af os fylder 17 næste gang. Men Malou har levet sit liv 2-3 år ældre end hun har været, siden hun var 12. Hun er jo også lige gået ud af 9. klasse, som 14 årig. Ej, hvor har vi dog oplevet meget sammen. Hun var virkelig den bedste veninde for mig, i en længere periode. Så vi skrev sammen lidt over fjæsbogen, og så spurgte hun om jeg ikke havde lyst til at komme til hendes fest og det havde jeg da. Mig og Pernille gik ud og købte gave til hende om dagen, inden vi skulle derhen. Vi købte: Et drukspil med 4 shotglas kaldet "Strip or drink" eller sådan. Et par håndjern (som hun promte lænkede hendes kæreste, Rune med). Et sugerør formet som en stor diller, som hun blev glad for. Haha.. Nå, men jeg blev i hvert fald godt påvirket og havde en hyggelig aften. Til min store overraskelse dukkede Morten mut også op. Tilbragte den halve aften sammen med ham. Og så var jeg ellers i godt humør med Kati, Jose, Malou og Pernille... ligesom de gamle tider.

torsdag den 15. juli 2010

Løgne

Jeg har tilbragt de to sidste dage hos Benjamin (næsten). Jeg tog afsted i går morges klokken 06:15, efter en nat uden søvn. Faktisk havde Benjamin og jeg bare siddet og skrevet sammen indtil han gik i seng ved fire-halv fem tiden. Jeg tog til Snekkersten og tog et tog derfra (Jeg kunne købe smøger i 7-Elleven'en, hell yeah!). Og så var jeg ellers nede i Korsør da klokken var 08:30. Jeg tog hjem til ham og snakkede med hans mor i næsten en time. Det var rart. Jeg kan godt lide Jette, hun er sød og lige til. Der er ikke så meget vrøvl med hende. Fik så røget min smøg færdig og gik op og vækkede tossen. Dagen var god. Vi var endda på stranden to gange - og vi fik snakket om alt muligt. Godt som ondt. Jeg græd selvfølgelig - kan ikke lade vær, når jeg er sammen med ham. Jeg føler mig så lykkelig, men samtidig også forfærdet af tanken om at tage hjem igen. Jeg skal ikke kunne sige om de ting han fortalte mig var løgne. var det? Jeg håber ikke. Jeg håber at han kan huske de ting han fortalte mig at han ville, fortalte mig at han havde tænkt og sådan. Jeg håber det. Ellers ender det bare i den onde cirkel igen. Vores cirkel. Min cirkel. Lort.



Det endte så med at jeg sov hos ham, og gjorde, som vi så mange gange havde snakket om at gøre - lyve for hans forældre. Jeg forklarede min mor på sms over flere timers mellemrum at jeg måske sov der, at jeg regnede med det og senere at jeg gjorde det. Hun sagde at det var i orden, så længe det var okay med Benjamins forældre - hvilket det aldrig blev. Men det endte det altså med alligevel. Benjamin er den perfekte løgner, og han elsker det - og udnytter det.

Men lige nu har jeg det godt, vild godt. Bedre end jeg havde haft det længe. Det var jeg også lige ved at sige til min mor, da hun på hjemvejen spurgte hvordan jeg havde det. Men sådan er det lige nu - for en stund da.. Liiige indtil han dræber min lykke igen.
Jeg havde kun lyst til at smide et billede op af os - selv om vi er fucking grimme xD

onsdag den 14. juli 2010

Glæde

I dag har jeg været glad. Tilfreds, smilende, grinende. I går havde jeg en rigtig rar samtale med Benjamin, det var hyggeligt. Det var befriende, lettende og sjovt. Natten virker bare bedre når det tordner, lyner og regner, så det larmer. Kaoset i mig bliver dæmpet. Men det har været rart, jeg var ude hos Ea. Dagen gik stærkt. Vi tog på McD og spiste en masse klamt føde, drillede Sandra, fordi at hun arbejder der, røg en masse smøger udenfor og faldt i snak med en fyr som lignede en 19 årig, men åbenbart var 16.. (han fylder 17 den 2. januar, og jeg er freaky). Så tog vi i biffen (og så Eclipse igen...). Den skide Twilight-saga har fandme fanget mig, suget mig ind i dets univers.

I morgen skal jeg så ned til ham gutten i Korsør, det bliver hyggeligt. Vi skal på stranden ooooog.. lave alle mulige mærkelige ting, hvis jeg kender ham/os ret. Nå, men det bliver hygge tror jeg. Jeg fandt også ud af i dag at jeg ikke kan komme til Malous afsked - tror jeg ikke. For jeg kommer hjem den 6., hvor festen holdes. Rigtig ærgeligt!

han kigger på mig, med en intensitet der kunne dræbe. det brænder i mig


Vi snakkede om efterskolen, mig og Benjamin. Det hjalp en del, jeg længes stadig, men det hjalp lidt.

mandag den 12. juli 2010

Tårer

Jeg kan ikke sove, igen. Det er ikke så slemt som det har været, men det er nytteløst. Jeg hører ting om natten, ting jeg ikke er sikre på er virkelige. Er jeg blevet sindssyg? Jeg vågner og vågner igen, fra et mareridt jeg endnu ikke har haft. Vågner fra mit eget mareridt; søvnen, ensomheden, sorgen. Og så giver jeg op. Jeg græder og holder armene tæt om min krop, af frygt for smerte. At hullet derinde ligepludselig vokser sig større og bliver endnu mere dybt og sort. hvornår er jeg endt her? Jeg bryder sammen som et lille barn. Forskellen er at børn ikke græder af sorg; de forstår den ikke. Voksne græder ikke. Hvis de burde græde, gør de det ikke, fordi at de er vandt til det mareridt deres liv er endt ud med. Alligevel græd du. Af frygt, af forvirring, af smerte. Hver dag forbander jeg mig selv til helved, fordi at jeg ikke gjorde nok. Fordi at jeg smilede, selv om jeg burde få dig til at smile. Fordi at jeg lod dig være alene, selv om du havde brug for mig. Jeg lod dig ikke fortælle, jeg prøvede blot at glemme. Og alligevel husker jeg. Jeg husker alt for tydeligt..

Din hånd, som stadig var varm til det sidste, maskinerne, som larmede hver gang du havde brug for et enkelt sekund mere. Jeg burde have lukket verdenen ud, ligget for mig selv, og holdt om min rystende krop, mens jeg græd alle følelserne ud af mig, indtil jeg var som sten. Jeg tænker på dig hver dag, bliver mindet om at du ikke længere er her. Jeg kan ikke rydde op på mit værelse, som ligner mit indre: kaos. Avisen som den annonce stod i, billeder af dig, ting du har givet mig. Du har givet mig alt. Jeg.. savner dig så meget.

Jeg har ingen at ringe til. Ingen følelse af at det ville hjælpe, hvis jeg ringede til nogen. 


søndag den 11. juli 2010

Kærlighed

I nat sad jeg og legede lidt med make-up og billeder og da jeg gik nedenunder havde jeg håret opsat, så min mor så min stretch. Det huede hende bestemt ikke. Hun blev faktisk så sur, at hun sagde at hun ville melde mig ud af efterskolen, hvis jeg ikke tog den ud. Jeg forklarede hende at det var min krop, og jeg måtte gøre hvad jeg ville med den, og det sagtens kunne tages ud, men hun holdte sin mening. Da hun var gået ud af mit værelse, efter at have stået og råbt og skreget i lidt tid, sad jeg bare og kiggede. ..hvad skal så få mig til at fortsætte?


Jeg sad egentlig bare og var sur og skrev med Jonathan, som jeg lukkede alt min vrede ud til. Det var rart at skrive lidt med ham. Kort efter skrev Benjamin en besked:

"Jeg vil godt snakke med dig om ikke så længe, så vær sød ikke at slukke din telefon"

Den samtale var forfærdelig.. Benjamin havde fået tæsk.. de dumme svin. Og så gik hans telefon ud og så lå jeg ellers bekymret den halve nat. Jeg gik ud klokken 02:30 og satte mig og ringede til ham - uden held. Jeg kom først indenfor igen da klokken var 04:00.. Men heldigvis skrev han i morges og er kommet godt hjem. Så godt som han nu kunne..

han skriver stadig - søde ting, flirter. jeg panikker..


Forresten tog jeg et billede af mig selv i går - det var sådan det hele startede. Jeg er blevet godt tilfreds:

lørdag den 10. juli 2010

Ulykkelige stunder i lykkens lys

Jeg har tilbragt to dage med Simone - to dage jeg havde set frem til, men også frygtet. Men de forløb sig.. Perfekt, efter min mening. Som jeg fortalte hende; stilheden imellem os føltes ikke længere ubehagelig. Selv om vi er blevet så forskellige, så har vi stadig så meget tilfælles. Minderne.. For vi har virkelig været igennem.. Alt sammen, stort set. Når jeg tænker tilbage på min barndom, vil jeg i hvert fald altid huske Simone.

Jeg ringede til Amalie, for to minutter siden. Det.. forløb sig godt. Heldigvis. 

Amalie: Det var vildt dejligt at se dig i lørdags
Mig: Ja, det synes jeg bestemt også
Amalie: Fuck om vi har haft et lille problem, skal vi ikke bare sige at vi er venner igen? Kan vi ikke det?
Mig: Det synes jeg bestemt. Det ville i hvert fald være ærgeligt at give op nu, vi har jo kun været venner i et år. Desuden har du også lovet mig at bo sammen med mig!

..det gjorde mig glad. Det gjorde mig.. tryg, på en eller anden måde. 

__________________________________________________________________________________
han skriver til mig. om alle hans planer. små hentydninger, de gør mig bange. hvad helved har jeg kastet mig ud i?

...

Forresten er jeg kommet op på noget som jeg tror er 5mm i min stretch. Det gør mig glad. Så har jeg også planer om at få lavet min industrial igen!

hej guldklump 

og du.. du kommer tilbage!

Sansemangel og frygt af følelser

Jeg mangler.. noget. Lige siden den ene nat på Kreta, har jeg haft følelsen. Jeg græd den nat og satte mig udenfor og røg rastløst nogle smøger. Jeg følte mig så.. alene. At jeg ikke havde grund til at vende tilbage til Danmark. I de sidste syv måneder er der faktisk én ting, som har hjulpet mig fremad hele tiden. Lige fra at skulle vende tilbage til Danmark, men også i den aller sværeste tid, hvor min far lige var død og mig og Benjamin slog op, hvor jeg mest af alt havde lyst til at tage mit eget liv; den ene ting har fået mig til at blive ved med at leve, smile, grine, skrive, lytte og tænke: jeg skal på efterskole. Jeg føler at jeg får en ny chance der.. Selv om jeg har mistet min far, Benjamin og de få veninder, jeg troede var aller tættest på mig (og jo, jeg føler virkelig jeg har mistet dem.. Også selv om jeg snakker med Amalie igen..). 

Jeg har mest af alt lyst til at forsvinde fra det hele, at tage på efterskole nu. Jeg glæder mig ikke bare til at starte på ny, men også at kunne flygte fra det hele. Nogle gange ville jeg ønske at jeg aldrig havde kunnet fordrage min far, at jeg aldrig havde mødt Benjamin eller havde haft nogle super tætte veninder - havde jeg aldrig haft det, havde jeg ikke kunne miste noget. Dem der ikke har noget, kan ikke miste noget.. vel? Og alligevel har jeg følt at mit liv til tider har været med så meget mening, at jeg har villet fastlåse mig i den periode, aldrig mere blive ældre, eller komme videre for den sags skyld. Men nu virker det bare.. Tomt - uden mening, uden grund. 

Jeg er stadig forelsket. I drømmen, i håbet og i fortiden. Jeg sidder fast, det er derfor jeg ikke kan komme videre. Og ja, sådan er det. Jeg vil ikke indrømme det, men sådan er det. Jeg kommer igennem dagen med mine minder om småting der skete dengang. Små åndssvage ting som sange, personer i film, steder, udtryk, skrifttyper. og kys..

Titlen på indlægget er oprindeligt givet til billedet i toppen af min profil 


Du fylder min hverdag, selv om du ikke engang er indholdet mere
..jeg hader dig for det


Life means more since I stopped thinking
Life means more because you keep me going
I dreamed that we had another moment, still
We could be the champions of art
I killed myself because I was stupid
Great things come, but only as a blessing
It took so long because nobody told me
The Son of God is nothing more than this

I think I have it, I'm an angel
Humbled as such to learn from you
the truth of Life is never spoken
And sleep hasn't ever done me any good yet

Sleep is a curse
Remember that moment the music led
our dying minds to Heaven?
The promises of Life are tragic
The one for me will never have those things
That night, the forest was seething
So many things, but her face was all I saw
You're so good, your face is all I see.

I think I have it, I'm an angel
Humbled as such to learn from you
The truth of Life is never spoken
And sleep hasn't ever done me any good yet 

fredag den 9. juli 2010

Øl og et fortabt håb

Some days have passed. Ja, de har såmænd været stille og rolige. Jeg tog ud til Ea om aftenen for.. To dage siden, jeg har virkelig ikke styr på hvad dag det er i dag og sådan. Men der var nogle alternative guys ude hos Ea. Jeg nåede lige at være sammen med dem i 10 minutter, før de smuttede hjem, og så stod den ellers bare på øl og en helveds lang samtale med Jonathan, som forresten har været her i dag. Jeg har godt nok kun kendt ham i 3 dage, men hvad fanden. Det var skide hyggeligt. Efter vi havde set tv og stenet i mange timer, så gik vi en lang tur - heldigvis. Vi endte ude i skoven, langt uden for Gurres grænse. Men det var skide hyggeligt og dejligt at være sammen med ham derude. Han tog hjem klokken elleve, og så gik jeg hjem til Ea igen, og spiste aftensmad. Men kæft, hvor har jeg fået mange øl, de sidste par dage. Alene i går drak jeg 5-6 øl over hele dagen, bare for hyggen og smagens skyld.

 Vi har lige set "Brokeback Mountain", selv om jeg så den for et par dage siden. Men det er godt nok en fantastisk film. Til sidst når Ennis (Heath Lækre Ledger, som minder mig lidt om Benjamin..?), er hjemme hos Jack (Jake Gyllenhaal, som også bare er megamums), som lige er død og han så åbner hans skab, og kigger i det finder han sin skjorte fra dengang de var sammen på Brokeback Mountain. Jack havde gemt den. Ennis fik aldrig takket. Jeg græd, i stilhed. Til sidst i filmen, ser man Ennis i sin meget lille skurvognsdims. Han åbner sit skab og i lågen hænger den skjorte Jack havde gemt og det allerførste postkort Jack sendte til ham - jeg græd endnu mere.

I morgen skal mig og Simone være sammen, og vidst nok sove sammen.. Ja, det skal vi vidst. Vi skal have Twilight-stener aften. Først se de to første film og derefter i biffen og se "Eclipse" - naaaaais!

Dette er kærlighed. Kærlighed på film.. men kærlighed som den burde være

tirsdag den 6. juli 2010

Hjermind har trampolin!

Morgenen startede alt for tidligt. Efter at have fået tre-fire timers søvn, stod jeg op klokken syv, fordi at jeg skulle være frisk og frejdig, til at tage afsted med toget klokken 08:16. Togturene var fine, og jeg landede elegant på Slagelse st. kokken 10:27 - lovely. Og der stod Hr. Pedersen villigt og ventede på mig - og så gik vi over i dsb-kiosken og så gav Hjermind da øl (det havde han også lovet!). 4 store, dæjlige Carlsberg. Tusind tak!

Dagen forløb sig stille og roligt, vi kom hjem til Hjermind efter en lille bustur og drak så kaffe. Hjermind er faktisk god til diverse huslige ting, virker det som! Han gav også is og en chokolademad. Vi spillede Heroes (!!!), men mest af alt tilbragte vi tiden ude på hans trampolin. Vi hoppede ikke særlig meget, da vi begge blev enige om at vores kondition ikke duede til det, men så lå vi bare og snakkede. Det var dejligt.. Jeg føler bestemt ikke at jeg har spildt min dag ved at tage helt derned, eller noget. Det har bare været herrehyggeligt. I forhold til hvor lang tid vi var sammen, synes timerne at have fløjet afsted. Så alt i alt, en rigtig god dag!


*Det er Johannes tur i Heroes*
Johanne: *Klikker løst på alt og failer*
Hjermind: Det var da godt nok imponerende Johanne! Hvordan gør du?!
tak for din evige sarkasme, Hjermind (L)



P.S. mødte jeg en eller anden random pige på hovedbanegården, som jeg faldt i snak med. Hun gav mig pommesfritter. Det var nice!

P.P.S har jeg fået en ny næsepiercing, men jeg ved ikke om jeg lider den særlig meget

mandag den 5. juli 2010

Lang rejse

I dag har jeg været sammen med Kati, og det var rigtig hyggeligt. Vi var sammen i Helsingør og fik prøvet voldmeget tøj, som var sindssyg uoverskueligt når det er så varmt. Jeg damper totalt meget, jeg hader det. Men hun fik købt en helt masse ting, og jeg fik købt.. en pizzasandwich på kebabben. Men det smagte mums, og når ja. 20 dæjlige Prince Light. Og så tog vi hjem, og en times tid efter jeg var hjemme kom hun brummende på sin knallert. Jeg fik lov at prøve! (Y)

Så har jeg snakket en masse med Benjamin og Hjermind over Skype (Faktisk i over 2 timer nu, hyggeligt). Og så kom Hjermind på den skøre idé om at jeg skulle hjem til ham i morgen - så det gør jeg! Selv om der er lang vej og det er fuldstændig hjernedødt, når jeg skal hjem om aftenen igen, så gør jeg det sgu. Og min mor sagde fandme godt for det, det havde jeg ikke regnet med. Men hun kender jo også Hjermind, og har set ham osv.

Ellers er der ikke så meget at sige.. JEG GLÆDER MIG TIL TWILIGHT AFTEN MED SIMONE!!


Hvor er du yndig....

søndag den 4. juli 2010

Christ..

Først og fremmest: EDIT FRA IGÅR
Folk synes åbenbart at flippe ud over mit tidligere indlæg, altså det fra i går. Det har jeg mange ting at sige til.
¨
Stina - Du må hjerteligt gerne synes hvad du vil, men vil du ikke være sød at læse mit indlæg igennem og forstå det ordenligt, før du kommenterer det?

Ea - Jeg prøver for alt i verdenen ikke at ødelægge din lykke, jeg ville bare ønske at jeg kunne forhindre den i at gå galt. Jeg føler bare, til tider, at du ikke behandler Tobias ordenligt, og det gør mig ondt. Jeg har sagt flere gange, at jeg ikke vil have at i slår op. For hvorfor skulle jeg ville det? Nej, jeg har ikke nogen kæreste selv, men så hjerteløs er jeg dog ikke, at jeg sætter mit ego højere end to af mine bedste venner. Senere den aften, jeg skrev mit indlæg, "fortrød" jeg noget jeg havde skrevet.. Eller nej, det gjorde jeg ikke. Men jeg skulle have rettet det, for efter jeg var blevet ked af det, var det som om at jeg kunne fornemme jer. Jeres tæthed, som på en måde hjalp mig til det bedre. Jeg elsker dig helveds meget, og jeg prøver bare at hjælpe dig..

...

Og når det er sagt, kan jeg fortælle lidt om i går aftes. Jeg blev inviteret over til Nichlas, hvor de alle sammen var der.. Stort set altså. Nichlas, hans ukendte, men rare kæreste Asta, Borne, Lucas, Marc, Rotten og sidst, (og bedst) Amalie. Amalie, som jeg havde savnet, som jeg ville snakke med, som jeg elsker og som jeg aldrig vil miste. Vi fik snakket en helt masse igennem, heldigvis. Og.. Det føltes normalt. Og hun sagde selv "Fuck om vi nu har været uvenner - alle forhold har nedture". Jeg er så enig med dig, Amalie.

+ Jeg savner Christian Bille, og jeg vil se ham snart!




Dig, dig, dig. Jeg elsker dig!

Du er mit absolutte alt. Min søster, min tvilling - min store kærlighed

fredag den 2. juli 2010

Tilbage i Danmark

Så kom dagen, jeg havde ventet - men samtidigt også frygtet. I nat landede jeg i Kastrup Lufthavn klokken 03:30, halvanden time forsinket, men sådan er det. Jeg sov det meste af busturen fra Plantanias til lufthavnen væk og flyturen. Natten var lang. Min tinnitus blev ikke ligefrem forbedret af flyveturen. Jeg lå vågen til halv fem, og kiggede ud i mørket. Ea sov hos mig. Hun faldt hurtigt i søvn.

Jeg har savnet Bille, forfærdeligt meget. Savnet vores samtaler, savnet hans nærvær. Han er min bedste ven, den bedste ven jeg kunne drømme om og ønske mig at få. Han har sjæl, i modsætning til så mange andre. Jeg så ham, dagen før jeg rejste. Det var rart.

Lige nu er jeg sammen med Mono og Ea. Vi har siddet og stenet den første Twilight film, efter min afhængighed af bøgerne. Når jeg ser på dem, Mono og Ea, undrer jeg mig. Nu skriver jeg fra hjertet, og ikke af forstand, for de vil sikkert læse dette og blive sure på mig. Jeg forstår ikke deres kærlighed. Jeg kan ikke se den. I Monos øjne kan jeg, men ikke i sammenhængen med dem. Ea virker stadig lige glad. Hun påstår det modsatte, hvilket jo er naturligt. Kærlighed mellem to mennesker kommer som en atmosfære, man kan mærke den. Man kan mærke når det er ægte. Jeg ved ikke om mine veninder nogensinde fornemmede det med mig og Benjamin, men det gjorde jeg selv. Det må folk have gjort, tror jeg. De sagde i hvert fald at vi passede perfekt sammen, det mente jeg også. Men med Ea og Mono.. Det virker bare så.. Årh.. Som om at jeg kan se i fremtiden hvordan de ville blive: Ligesom Eas forældre. Godt på overfladen, og sikkert ikke noget skidt under den, men heller ikke noget dybere. Ikke nogen afhængighed, ikke noget nærvær. Det undrer mig.

Pages